Stammer fra gamle lossepladser og fra industrigrunde. Det kan f.eks. være kemikaliefabrikker,
medicinalfabrikker, servicestationer osv.
Hvis jorden er forurenet med olie eller andre organiske stoffer kan man fremme
mikroorganismernes nedbrydning ved at behandle jorden så der kommer ilt til. Hvis der er tale om
tungmetaller må man deponerer jorden så man hindre nedsivning i grundvandet.
Tidligere deponerede man ofte sit affald i en gammel grusgrav eller lignende. Det har nu vist sig, at
nedsivningen af disse affaldsdepoter er nået ned til grundvandet.
Forurenet grundvand kan i nogle tilfælde pumpes op og sendes til rensningsanlæg, i andre tilfælde
må man lukke boringen.
I nogle byer ligger punktforureningen så tæt at der næsten er tale om fladeforurening.
Også privat husholdninger kan bidrage til forureningen.
For at nedsætte denne forurening har kommunen specielle kemikalieaffaldslossepladser.
Problemerne med denne slags affald har gjort at staten opkræver en særlig afgift på affald, der ikke
kan genanvendes.
Amterne er ansvarlig for at udlægge arealer til affaldsdeponering, så der kun oplagres
miljøgodkendt affald.
Kommunerne kan pålægge regler for affaldssortering.
Fladeforurening
Medens industrien står for punktforurening er landbruget ansvarlig for fladeforureningen, som i
Danmark hovedsagligt er forårsaget af pesticider og kunstgødning, men også afbrænding af fossile
brændstoffer som kul, olie og naturgas. Dette bidrager til fladeforurening i form af syreregn.
I slutningen af 80èrne blev man opmærksom på, at nedsivningen af pesticider i grundvandet var
større end først antaget.
Derfor blev en del af de før anvendte stoffer forbudte. Siden 1990 har man undersøgt grundvandet
for et stigende antal pesticider, og man finder stadig flere og flere. Og i en del tilfælde var
grænseværdierne overskredet.
Andre stoffer som Roundup, der blev godkendt i 1990 er blevet fundet i flere boringer. Dette kom
som en overraskelse da man troede at det aktive stof i roundup - glyphosat - blev bundet i jorden, og
derved aldrig nåede grundvandet. Derfor er roundup også verdens mest brugte sprøjtemiddel, ikke
kun af landbruget men også af DSB, parcelhusejere osv.
Dette har vakt bekymringer. En løsning på dette problem kunne være, at betale landmændene en
kompensation for ikke, at anvende pesticider. En anden kunne være helt at omlægge landbruget til
økologisk drift uden brug af pesticider og kunstgødning (en kortsigtet og en langsigtet løsning).
Nitratforurening
Siden 1950èrne har der været en kraftig stigning i brugen af gødning. Dette har været årsagen til at
man mange steder har måttet lukke vandboringer pga. for højt nitratindhold (over 50 mg pr. liter).
Andre steder, hvor overskridningen ikke har været betydelig stor, har man fortyndet vandet.
En af grundene til, at nitrat er uønsket i grundvandet er, at det i tarmkanalen kan ændre DNA
molekyler i cellerne til kraftceller.
Nitrit hæmmer også blodets evne til at transportere ilt.
Vi tilfører altså mere nitrit i vandkredsløbet end vi fjerner igen.
En del af nitrittet udvaskes til vådområderne. Det forårsager en voldsom algevækst. Og de bakterier,
der skal nedbryde de døde alger kræver store ilt mængder. Det medfører iltmangel i mange søer,
floder og havområder. Nedbrydningen går i stå og afbrydes af en gæringsproces, der danner gasarter
som metan, svovlbrinte, og ammoniak. Så enten forgiftes fiskene eller dør af iltmangel.
Nitratindholdet i drikkevandet i dag stammer fra 50èrne og 60èrne, så derfor vil nitratindholdet i