Geografi aflevering
Nedbør, klimabælter og klimaændringer
HF 1. år
Geo C - 2011
Geografi aflevering
ii
Indholdsfortegnelse
Geografi aflevering ..................................................................................................................................... 1
Nedbør, klimabælter og klimaændringer ............................................................................................... 1
Nedbør ...................................................................................................................................................................................................... 1
Gennemgang af illustration ............................................................................................................................................................. 1
Fra A til B: ............................................................................................................................................................................................... 1
Fra B til C: ................................................................................................................................................................................................ 1
Fra C til D:................................................................................................................................................................................................ 2
ANALYSE AF 8 VEJRSTATIONER ................................................................................................................. 3
Hydrotermfigur nr.
1 ............................................................................................................................................................................. 3
Hydrotermfigur nr. 2 ......................................................................................................................................................................... 3
Hydrotermfigur nr. 3 ......................................................................................................................................................................... 4
Hydrotermfigur nr. 4 ......................................................................................................................................................................... 5
Hydrotermfigur nr. 5 ......................................................................................................................................................................... 6
Hydrotermfigur nr. 6 ......................................................................................................................................................................... 6
Hydrotermfigur nr. 7 ......................................................................................................................................................................... 7
Hydrotermfigur nr. 8 ......................................................................................................................................................................... 7
KLIMAÆNDRING ............................................................................................................................................... 8
Geografi aflevering
1
Geografi aflevering
Nedbør, klimabælter og klimaændringer
Nedbør
Forklaring på hvad absolut, maksimal og relativ luftfugtighed er:
Den absolutte luftfugtighed er det faktuelle, altså hvilke vandmængde der i virkeligheden
er i luften i gram pr. m
3
. Den maksimale luftfugtighed er målt i hvad en luftmængde ved en
bestemt temperatur reelt kan indeholde, og den relative fugtighed er forholdet mellem de
to: absolut og maksimal luftfugtighed. Den relative luftfugtighed er målt i procent.
Gennemgang af illustration
Figur 5.32 i denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=Ed6jHKG4W8s
Forklar processerne bag ændringerne i temperatur og luftfugtighed
Hvordan påvirker stigningsregn og Fønvind plantevæksten på bjergsiderne
Fra A til B:
Højden stiger med 1.400 meter, temperaturen falder 14˚C, den relative fugtighed stiger fra
44% til 100% men der er ingen nedbør der ændre den absolutte fugtighed. Vi kan hermed
konstatere at den opstigende luft går fra en lavere relativ fugtighed til en maksimal
fugtighed. Dette sker fordi temperaturen falder med højdens stigning. Luften når derfor
dugpunktsniveauet, som det er kaldet når den relative fugtighed når 100%. Hvis
temperaturen forsat falder vil luften blive nødt til at afgive fugt i form af H
2
O også kaldet
vand, og det vil blive set som nedbør i form af regn. Grunden til at det vil være regn og ikke
sne, er at temperaturen stadig er forholdsvis høj, og derfor for høj til snedannelse. Der vil
på denne strækning være rig mulighed for planteliv, da der er naturlig nedbør der fugter
jorden. Med mindre dette er sandbund, vil der ikke være stort behov for landmænd at
vande deres høst på dette område.
Fra B til C:
Højden stiger fra 1.400 meter til 3.600 meter, altså stiger højden 2.200 meter. Heroppe er
temperaturen 0˚C, og ikke i stand til at indeholde lige så meget vand som luften kunne ved
14˚C. På vejen derop har luften derfor været nødt til at afgive noget vand, i form af nedbør.
Der er blevet afgivet 5 g/m
3
, hvilket efterlader luftfugtigheden med 5 g/m
3
. Den relative
Geografi aflevering
2
fugtighed er stadig 100%, hvilket gør 5 g/m
3
til maksimal fugtigheden for luft ved 0˚C. Igen
vil der være frugtbart og fugtigt på denne strækning. Temperaturen er dog faldet, så det er
sikkert også begrænset hvor meget planteliv der ville være i stand til at vokse i dette
område, men det er fugtigt.
Fra C til D:
Temperaturen stiger igen på vej ned af bjerget, men da der ikke tilføjes yderligere
fugtighed til luften, vil denne varme luft føles tør. Den relative fugtighed falder, da der ved
højere temperature er kapacitet til højere luftfugtighed. På denne afstand er fugtigheden
lav, og jorden og klimaet vil være tørt. Afgrøder vil være sværere at plante her, og der skal
vandes meget for at få noget til at gro. Af naturlig plantevækst vil der derfor kun være
planter, der er vant til at vokse i fugtfattige områder.
Geografi aflevering
3
ANALYSE AF 8 VEJRSTATIONER
Ved hver station vil følgende ting gøre sig gældende:
Hvad er bestemmende for i hvilket klima - og plantebælte et område er placeret?
Bestem klimazonen - argumenter
Bestem plantebæltet - argumenter
Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet.
Dette gøres vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret.
Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske
landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen
samt atlassets produktionskort.
Det der bestemmer klima- og plantebæltet er temperaturen og nedbøren.
Hydrotermfigur nr.
1
Højde: 23m. årsnedbør 681
mm. gnms.
middeltemp.
17,2
°
C
Varmeste måned: August = 25 ˚C.
Koldeste måned: Januar = 11˚ C.
Disse iagttagelser gør at dette kunne være et subtropisk sted i USA. Da temperaturene
ligger højest i August og lavest i Januar, antyder det at vi har bevæget os op på den nordlige
halvdel af jordkloden. Man kan dog ikke betegne nedbøren som sommerregn, hvilket
udelukker at det er regnskov eller savanne. Dette efterlader det med 3 muligheder:
græssteppe, busksteppe og ørken. Jeg mener dog det regner for meget til at betegne det
som ørken. Man kan på disse steder plante: ris, hvede, majs, hirse, bomuld og tobak.
Jeg ville skyde stedet til at være enten Sydeuropa, Sydstaterne eller sydlige dele i Asien.
Hydrotermfigur nr. 2
Geografi aflevering
4
Varmeste måned: Juli = 22˚C
Koldeste måned: Januar = -3˚C
Denne figur opfylder hverken subtropiske eller tempererede forhold, men jeg antager at
dette er et sted i tempereret klima, dog inde på land, sådan at temperaturen stiger kraftigt
om sommeren, og falder også drastisk om vinteren.
Nedbøren er høj, hvilket gør området potentielt for regnskov. Dette gør at det geografisk
bliver nødt til at ligge nordligt, hvilket passer med summeren værende på den midterste
del af året, altså er stedet ved den nordlige halvkugle. Dette kunne godt være et sted i
nordlige dele af Rusland eller Europa, ligeså Nordamerika og Canada. Kartofler, korn, majs
og roer er muligt at plante på disse områder, og en naturlig plantevækst ville nok være
nåleskov.
Hydrotermfigur nr. 3
Varmeste måned: November = 27˚C.
Koldeste måned: Marts = 26˚C.
Der er ikke særlig stor forskel på varmeste og koldeste måned, hvilket kunne tyde på at
vejrstationen lå tæt på ækvator. Dog er den varmeste måned i november, hvilket kunne
tyde på at vejrstationen lå på den sydlige del af kloden. Temperaturen ligger denne
Geografi aflevering
5
vejrstation i det tropiske bælte.
Der er generelt meget nedbør i dette område, hvilket antyder at dette er i regnskoven.
Dette kunne derfor være i Sydamerika, syd for ækvator i Afrika eller Malaysia og nogle af
de andre øer nord for Australien. Sukkerrør, kakao, kaffe, hirse og majs kan dyrkes i disse
områder.
Hydrotermfigur nr. 4
Varmeste måned: Februar = 20˚C
Koldeste måned: Juli = 12 ˚C
Temperaturfordelingen på året antyder at denne vejrstation er på den sydlige del af
jordkloden. Der er mulighed for at placere denne vejrstation som værende i den
subtropiske del af klimabæltet, om med høj nedbør, vil der være mulighed for regnskov.
Australien, Argentina og bæltet henover Sydamerika til Chile, eller Sydafrika er mulige
steder dette kunne være. Der vil være mulighed for samme afgrøder som i figur 1.
Geografi aflevering
6
Hydrotermfigur nr. 5
Varmeste måned: Januar = 12˚C
Koldeste måned: Juli = 1 ˚C
Dette er et rigtig godt eksempel på tempereret klima, på den sydlige del af jordkloden.
Nedbøren er passende til løvskov, hvilket placere mulige steder sydlige Chile, Tasmanien
og New Zealand, hvilket også vil passe med den lave højde, altså tæt på vand, hvilket alle 3
nævnte steder er.
Mulige afgrøder vil være det samme som i figur 2.
Hydrotermfigur nr. 6
Varmeste temperatur: Oktober = 28˚C
Koldeste temperatur: Januar = 20˚C
Varm temperatur placere dette sted i den tropiske del af verden, og da de høje temperature
er cirka på midten af året regner jeg ved at dette er på den nordlige del af jordkloden. Kort
Geografi aflevering
7
regntid gør området til busksteppe, hvilket der findes i ydrekanten af Sahara, på Balkan og
sydlige dele af Kasakhstan. Der er meget tørt så mulighederne for afgrøder er ikke høje,
men i denne temperatur er der mulighed for at dyrke samme afgrøder som i figur 3.
Hydrotermfigur nr. 7
Varmeste måned: Juli = 27 ˚C
Koldeste måned: Januar = 4˚C
Temperaturen passer godt på en subtropisk del af Asien. Der ville være regnskov med så
høj nedbør, hvilket gør det særdeles godt for samme afgrøder i figur 2. Temperaturen
indikere at vi er på den nordlige del af jordkloden. Jeg skyder det til at være i Kina eller
Japan.
Hydrotermfigur nr. 8
Varmeste måned: Juli = 9˚C
Koldeste måned: Januar = - 30˚C
Dette er et yderst koldt sted nord for ækvator. Nedbøren vil for det meste være i form af
sne, og siden der faktisk er lidt nedbør vil det være tundra. Der vil ikke være mulighed for
Geografi aflevering
8
at gro meget i disse områder. Jeg vil mene at denne vejrstation kunne være i det Nordlige
Canada, Alaska, Grønland eller Sibirien, også kendt som den nordlige del af Rusland.
KLIMAÆNDRING
Over de sidste hundrede år har verdens gennemsnitstemperatur ændret sig med 0,7˚C.
Forskere mener, at det har noget at gøre med industrialiseringen, altså den menneskelige
tilbøjelighed til at addere til drivhuseffekten. Drivhuseffekten er den naturlige sikring af
varme på jorden. Den sørger for at holde temperaturen moderat på jorden, ved at holde på
noget af den energi, der bliver sendt fra solen ned til jorden. Denne energi bliver omdannet
til varme, når den rammer jordens overflade.
Menneskets bidrag til denne effekt har været igennem høje udslip af CO
2
i form af fossile
brændsler blandt andet. Fossile brændsler er brændsler som kul, naturgasser, olie og tørv.
Grunden til at vi afbrænder disse ting, er blandt andet for at skabe energi til vores hverdag i
form af elektricitet.
Drivhusgasserne, herunder er CO
2
et af dem, siver op, og ligger sig som en hinde i
atmosfæren. Det kan ses som en dyne, der forhindre noget af varmen at slippe ud. Jorden
har et naturlig udslip af CO
2
, men når vi tilføjer til den store mængde af naturligt udslip, vil
der være flere drivhusgasser til at holde på varmen, og det gør at jorden bliver varmere.
Nogle andre drivhusgasser er CH
4
(methan), CFC/HCFC-gasser og N
2
O (lattergas).
Disse drivhusgasser har på mange måder effekt på nedbøren. En af de ting de kan gøre er at
danne syreregn. Svovldioxid og nitrogendioxid er to stoffer der sendes ud i atmosfæren på
grund af fossile brændsler, og disse har en tendens til at danne svovlsyre og salpetersyre
når de kommer i kontakt med oxygen og vand i atmosfæren. Denne regn vil skade
landområder og gøre at skovområder dør hen, hvilket afslutningsvist terminerer livet for
nogle planter, der danner O
2
. Det vil også være skidt for nogle af de dyrearter der bor i
disse skovområder, og lever af plantevæksten der. De vil blive nødt til at flytte sig, ellers
uddør de.
Hvis temperaturen på jorden stiger vil vi opleve, at nogle steder, der bliver varmere, vil gå
hen og udtørre. Dette gør at landmænd i disse områder bliver nødt til at vande ekstra for at
afgrøderne skal overleve. Disse udtørrede områder gør også, at det bliver svære for
naturlige planter at vokse, og vi vil se en ændring af plantevæksten. Selvom der er større
fordampning i varme områder, betyder det ikke at nedbøren vil falde i omkringliggende
områder, og det gør, at der ved troperne og i de subtropiske områder vil være høj
fordampning af vand, der dog vil falde i tempererede og polare områder. Der vil med højere
fordampning også komme mere skydække, der både addere til og modvirker
drivhuseffekten, ved at holde på varmen sendt fra jorden, men hjælper til at afvise energi
fra solen.
Geografi aflevering
9
I de polare områder, vil der være store ændringer. Man forventer at store dele af isbjerge
vil smelte og tilføre verdenshavene ekstra vand, der samtidig også vil gøre at
verdenshavene stiger, hvilket kunne være katastrofalt for nogle lande og steder, der ligger
lavt. Det ville også ændre på havstrømmene, der sender varme og kolde strømme rundt,
hvilket kan ændre fuldstændigt på det klima vi kender i de tempererede, men også i de
subtropiske og tropiske, områder.
Med alle disse gisninger, kan man diskutere, hvordan man hindre disse ting i at ske. Da
dette vil være forsaget af menneskeskabte årsager, kan det vel også stoppes af mennesker?
– Et af de områder man skal kigge nærmere på, er vores metoder at skabe energi på. Der
bliver nødt til at være en ændring af udslippet af CO
2
i den industrialiserede del af verden.
Om der skal laves nogle bestemmelser for hvor meget man må slippe ud, eller om man skal
sætte alt ind i forskning, på at udvikle nyere metoder at udvinde energi, der samtidig er CO
2
neutralt, er jeg ikke i stand til at vurdere. Jeg mener begge dele burde ske. Naturgasser, der
er en af de mindst forurenende fossile brændsler, kunne være et alternativ til olie og kul.
Filtre i store skårstene på fabriker er også en løsning. Vedvarende energi, som vindmøller,
vandværker og solenergi, burde være hovedindbringerene af energi for store firmaer og
producenter. Jeg synes godt at man kan lave en restriktion på, hvor meget et firma må lade
slippe ud i atmosfæren, og hvor stor en del af deres energi så skal komme fra vedvarende
energi. Store firmaer kunne godt have nogle store vindmøller stående i deres baghave.