SOP om Velfærdsmodeller i IØ og Engelsk

ABSTRACT ...................................................................................................................................................................... 1

1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 1

2. REDEGØRELSE FOR VELFÆRDSMODELLER .................................................................................................. 2

2.1 DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSMODEL ....................................................................................................................... 2

2.1.1 Karakteristika ................................................................................................................................................... 2

2.1.2 Udbredelse ....................................................................................................................................................... 3

2.2 DEN RESIDUALE VELFÆRDSMODEL ........................................................................................................................... 3

2.2.1 Karakteristika ................................................................................................................................................... 3

2.2.2 Udbredelse ....................................................................................................................................................... 4

2.3 DEN CENTRALEUROPÆISKE VELFÆRDSMODEL .......................................................................................................... 4

2.3.1 Karakteristika ................................................................................................................................................... 4

2.3.2 Udbredelse ....................................................................................................................................................... 5

3. ANALYSE AF VELFÆRDSMODELLER ................................................................................................................ 5

3. 1 SKATTETRYK ........................................................................................................................................................... 5

3.1.1 Den universelle ................................................................................................................................................. 5

3.1.2 Den residuale ................................................................................................................................................... 6

3.2 FATTIGDOM .............................................................................................................................................................. 6

3.2.1 Den universelle ................................................................................................................................................. 6

3.2.2 Den residuale ................................................................................................................................................... 8

3.3 KULTURTEORI ........................................................................................................................................................... 8

3.3.1 Den universelle ................................................................................................................................................. 8

3.3.2 Den residuale ................................................................................................................................................... 9

3.4 DELKONKLUSION – FORSKELLE MELLEM DEN DANSKE OG DEN AMERIKANSKE MODEL ............................................. 9

3.5 VALGET AF VELFÆRDSMODEL ................................................................................................................................ 11

3.5 ARBEJDSMARKEDSFORHOLD ................................................................................................................................... 12

3.5.1 Den danske (Universelle) ............................................................................................................................... 13

3.5.2 Den amerikanske (Residuale) ......................................................................................................................... 14

4. VURDERING .............................................................................................................................................................. 17

4.1 FREMTIDEN I EN GLOBALISERET VERDEN ................................................................................................................ 17

5. KONKLUSION ........................................................................................................................................................... 19

6. LITTERATUR- OG KILDEFORTEGNELSE ........................................................................................................ 22

6.1 BØGER .................................................................................................................................................................... 22

6.2 INTERNETKILDER .................................................................................................................................................... 22

6.3 ANDRE KILDER ........................................................................................................................................................ 22

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Abstract

The study examines three different types of welfare models and an analysis of the Danish and

American welfare model. The study includes a comparative analysis of the two countries welfare

models including specific differences. Furthermore the paper analyses the aspects behind why

Denmark and USA chosen their specific welfare model, and which strengths, weaknesses,

advantages and disadvantages there are connected with the models seen in the perspective of the

labour market. Finally it is estimated whether the Danish and the American welfare models can

survive in a globalized world.

The analyses are based on theories including pressure of taxation, poverty and culture theory. In

addition to these theories I’ve also included a paragraph about job security, labour market

flexibility, geographical mobility and the Danish Flexicurity model in connection to the Danish and

American labour market.

The study accounts for the three welfare models, the universal model, the liberal model and the

central European model and how Geert Hofstede’s theory about masculine and feminine countries

has an influence on the two welfare models.

The study concludes that there is a significant connection between the level of tax and the standard

of social benefits. This fact is emphasized in part 3.1.1 and 3.1.2 where the pressure of taxation is

being compared.

Furthermore it is concluded that both models will be able to survive in a globalized world if they

undergo some small modifications.

1. Indledning

I Danmark er der udbredt enighed om, at vi lever i en velfærdsstat. Dog hersker der en vis

forskellighed i opfattelsen af dybden og bredden af denne. Til gengæld er der her i landet en ret stor

grad af fælles forståelse af manglerne i USA's velfærdssystem.

På baggrund af ovenstående ønsker jeg først og fremmest at belyse de tre velfærdsmodeller, den

universelle, den residuale og den centraleuropæiske, hvorunder også modellernes udbredelse

berøres. Efterfølgende ønsker jeg at analysere velfærdsmodellerne, der bruges i henholdsvis

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Danmark og USA, med udgangspunkt i fattigdom, skattetryk og kulturteori, hvorefter væsentlige

forskelle konkretiseres. Endvidere vil jeg analysere arbejdsmarkedet og herunder inddrage fordele,

ulemper, svagheder og styrker ved de to landes velfærdsmodeller. Slutteligt vurderes det, på

baggrund af mine udarbejdede analyser, hvorledes modellerne er fremtidssikrede i en globaliseret

verden.

2. Redegørelse for velfærdsmodeller

”Alle veludviklede samfund har velfærdsordninger, men organiseringen og udbredelsen af

velfærdssystemerne varierer betydeligt. Selvom det er forbundet med en betydelig forenkling, kan

det være hensigtsmæssigt at sondre mellem forskellige velfærdsmodeller for derved at rendyrke

nogle centrale forskelle i måden at indrette velfærdssamfundet på.”

Sådan skriver Torben M. Andersen i bogen ”Danmark som velfærdssamfund”. Der tales om 3

velfærdsmodeller, nemlig den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den

centraleuropæiske velfærdsmodel

2.1 Den universelle velfærdsmodel

2.1.1 Karakteristika

Der refereres til denne velfærdsmodel som den skandinaviske model

, da vi i Norden har et

væsentligt andet velfærdssystem end i resten af verden. Nogle af de karakteristiske træk ved denne

model er sociale ydelser for alle, mange gratisydelser, høj grad af social omfordeling, et højt skatte-

og afgiftstryk bl.a. til finansiering af de gældende velfærdsydelser.

I den universelle velfærdsmodel anses staten som den afgørende faktor, der skal sikre, at borgerne

får sociale rettigheder

. Det universelle i modellen er, at alle har rettigheder, det betyder f.eks. at

alle har ret til børnepenge, SU og folkepension

og alle bidrager til finansieringen igennem skatter,

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 30

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

International Økonomi A, 2006, s. 161

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

International Økonomi A, 2006, s. 160

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

ligeledes er velfærdsordningerne organiseret gennem den offentlige sektor

. At velfærdsordningerne

er organiseret via den offentlige sektor betyder, at vi har et meget højt skattetryk i Danmark, og

derfor får vi i Danmark mange gratis ydelser af staten.

Den danske velfærdsmodel er den mest omfordelende i verden

og der tales om ”Robin Hood”-

princippet

. Det betyder, at det er de rige, der i realiteten hjælper de fattige med at sikre deres

sociale rettigheder igennem skatten. Udtrykket ”fra os til os” er også blevet brugt, hvor der menes,

at den danske velfærdsstat er en folkeforsikring, hvor alle betaler skat til det offentlige – som

herefter udbetaler sikringsydelser til de svageste i samfundet. Dog skal det nævnes at borgere med

en høj indkomst betaler væsentligt flere skattekroner, og yder derfor mere til de offentlige

indtægter. Her af også udtrykket ”Robin Hood” princippet.

2.1.2 Udbredelse

Som navnet antyder benyttes denne model i de skandinaviske lande

, det vil sige, at Danmark,

Norge, Sverige, Island og Finland anvender modellen. Dog har vi ikke helt samme system, da

modellen er tilpasset til hvert enkelt land.

2.2 Den residuale velfærdsmodel

2.2.1 Karakteristika

Hovedtrækkene i den residuale velfærdsmodel er, at modellen er markedsbestemt

. Der stilles kun

et minimum af sociale ydelser til rådighed

, lige såvel som den statslige indblanding skal holdes på

et minimum

. Der lægges vægt på, at modtagere af offentlige ydelser ikke må miste lysten til at

arbejde. Statens rolle er residual,

og velfærdsstaten træder først ind, når alle andre muligheder er

umulige.

International Økonomi A, 2006, kap. 8

International Økonomi A, 2006, s. 162

Robin Hood princippet betyder at der tages fra de rige og gives til de fattige

Danmark som velfærdssamfund Andersen, 2000, kap. 2

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 30

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

Kun offentlig indgriben, hvis de andre kanaler slår fejl.

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Finansieringen af velfærdsydelserne i den residuale model sker gennem skatter

. Dog er ydelserne

så begrænsede og målrettede mod en meget lille del af befolkningen, at de offentlige udgifter er

meget lave i forbindelse med sociale ydelser. Derfor er skatteniveauet også lavt i de lande, der

benytter den residuale model

. De sociale virkninger af modellen er ikke i så stort omfang

omfordelende, men derimod fattigdomsregulerende. I den residuale model tager de 5 %

fra de

rigeste og giver til 5 %

af de fattigste, og der virker langt op til de tilsvarende 90 %,

der

omfordeles i den skandinaviske model.

2.2.2 Udbredelse

Den residuale velfærdsmodel benyttes i lande som USA, England, Canada, Australien og New

Zealand.

2.3 Den centraleuropæiske velfærdsmodel

2.3.1 Karakteristika

I den centraleuropæiske velfærdsmodel er sociale rettigheder meget knyttet til beskæftigelse, og

modellen sigter mere på tryghed end lighed

Modellen betegnes som den konservative model og lægger mere vægt på sociale klasser end

markedets betydning

Det primære sociale ansvar i modellen ligger hos familien og det sociale netværk. I modellen er der

en lovpligtig forsørgerpligt, hvilket vil sige, at forældrene har ansvaret for at forsørge børnene,

såvel som børnene har ansvar for at forsørge forældrene

Udover det sociale netværk løses sociale problemer ved lovpligtige forsikringer, hvor især

forsikringer knyttet til arbejdsmarkedet har stor betydning.

International Økonomi A, 2006, s. 165

International Økonomi A, 2006, s. 166

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

International Økonomi. 2006, s. 165

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 31

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Dette betyder, at hver enkelt person på arbejdsmarkedet tegner forskellige tvungne

forsikringsordninger, og derved tegnes en forsikring, der dækker alderdom

, en der dækker

sygdom, en der dækker arbejdsløshed.

At de sociale ydelser betales gennem forsikringsordninger letter statens udgifter, og derfor behøver

lande med den centraleuropæiske velfærdsmodel, ikke at opkræve så meget i indkomstskat.

2.3.2 Udbredelse

Den centraleuropæiske velfærdsmodel genfindes i f.eks. Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien.

3. Analyse af velfærdsmodeller

Både Danmarks’ (Den universelle) og USA’s (Den residuale) velfærdsmodel består af mange

elementer og for at blive klogere på de to modeller, har jeg udvalgt 3 centrale punkter at analysere

modellerne udfra. Efterfølgende ønsker jeg at analysere de konkrete forskelle på de to modeller ud

fra skattetryk, fattigdom og kulturteori.

3. 1 Skattetryk

Skattetrykket giver et samlet udtryk for de offentlige indtægter. De offentlige indtægter er

væsentlige i forhold til hvordan de offentlige ydelser finansieres. Derfor har jeg valgt at anvende

skattetryk som et analyse redskab for at belyse de to velfærdsstater.

3.1.1 Den universelle

Den danske velfærdsstat er meget stor og meget veludviklet – og alt dette finansieres gennem

skatten. Derfor ligger skattetrykket på et meget højt niveau i Danmark. Faktisk har Danmark

(sammen med Sverige), verdens højeste skattetryk

og ligger med et skattetryk på 48,9 % (2002)

Skattetrykket udregnes ved at se de samlede skatter i procent af BNP

Pensionsordninger

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

International Økonomi A, 2006, s. 162

International Økonomi A, 2006, s. 164

Bruttonationalproduktet

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Dog er det svært at sammenligne landes velfærd ud fra skattetryk, idet landene beskatter sociale

ydelser forskelligt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi i Danmark beskatter folkepension

samt dagpengeudbetaling, mens man i andre lande udbetaler et lavere beløb, hvilket er skattefrit

Dette medfører et lavere skattetryk, selvom borgerne får samme service. Derfor kan der ikke drages

eksakte konklusioner, når man sammenligner skattetryk i forbindelse med velfærdsstater.

3.1.2 Den residuale

De sociale ydelser i den amerikanske velfærdsstat finansieres, som i den universelle, også gennem

skatter. Dog er de sociale ydelser på et helt andet og meget lavere niveau i USA. Dette resulterer i

meget lave offentlige udgifter i forbindelse med sociale ydelser, og derfor skal der ikke opkræves så

mange skattekroner til den offentlige kasse. Dette kommer også til udtryk ved den relativt lave

personlige indkomstskat, der ligger på 10 %,

som sammen med øvrige afgifter udgør

skattetrykket i alt, der ligger på 26,4 %

(2002). At skattetrykket er så lavt, skal ses i den

sammenhæng, at de sociale ydelser til borgerne også er meget lave. Skal borgerne få det optimale

ud af velfærdsmodellen, er de nødt til selv at tegne forsikringer, der kan dække hospitalsbesøg,

medicin, uddannelse og meget andet. Jf. afsnit 3.1.1, kan der ikke drages konklusioner ud fra

skattetrykket, men dog siger det lave skattetryk i USA noget om deres velfærdsmodel – og

hvorledes brugerbetaling er en essentiel del af velfærden.

3.2 Fattigdom

Fattigdom er et vigtigt tema, når man analyserer velfærdsmodeller. Har et land en lav procent af

fattige, indikerer det, at man har et veludviklet velfærdssystem, hvor meget få bliver ”tabt i

systemet”, og hvor alle mennesker har muligheden for at overleve.

3.2.1 Den universelle

Nedenfor ses OECD’s

fattighedstabel. I tabellen ses andelen af befolkningen, som har en

indkomst under 50 procent af medianen (OECD’s fattigdomsgrænse).

International Økonomi A, 2006, s. 150

International Økonomi A, 2006, s. 164

Organisation for Economic Co-operation and Development

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Figur 3.1 – Fattigdom i udvalgte lande 2006

(Kilde: OECD)

OECD har udregnet nøgletal i 4 kategorier, hvor jeg vil tage fat i to af disse.

Nemlig forbigående fattigdom og vedvarende fattige. Ser man på forbigående fattigdom vises, at

7,3 %

af Danmarks befolkning har prøvet at være fattige. I de 7,3 % skal de studerende

modregnes, idet de tælles med som forbigående fattige, under deres uddannelsesforløb. Ser man

derimod på vedvarende fattige, illustrerer figur 3.1 at 1,7 %

af Danmarks befolkning er

vedvarende fattige. Dette viser, at selvom man bliver fattig i Danmark, er der meget stor mulighed

for at komme ud af fattigdommen, hvilket blandt andet kan tilskrives Danmarks velfærdsmodel.

Dette er en af de essentielle faktorer i den universelle model, og at Danmark ligger på et meget lavt

niveau, er et resultat af vores velfærdsmodel.

http://dx.doi.org/10.1787/1530

OECD (figur 3.1)

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

3.2.2 Den residuale

I USA tegner der sig et andet billede. Her har 8,6 %

af befolkningen (igen inkl. studerende)

prøvet at være forbigående fattige. Ser man på vedvarende fattige viser det et tal på 7,2 %

USA’s befolkning. Den lille forskel mellem disse to tal (1,4 % point)

vidner om, at det i USA er

svært at komme ud af fattigdommen. Dette kan hænge sammen med, at der ikke gøres nok for at

hjælpe arbejdsløse med at finde en plads på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet gøres ved

omskoling som f.eks. efteruddannelse, IT-kurser mv., men ud fra tallene fra OECD viser det, at kun

1,4 % point af den amerikanske befolkning er i stand til at slippe ud af fattigdommen. Det høje

niveau af vedvarende fattige kan dog skyldes andre ting end velfærdsmodellen, som f.eks.

demografi og teknologi. Dog spiller velfærdsmodellen en betydelig rolle i fattigdommen.

3.3 Kulturteori

Når man ser på den universelle model og den residuale model, er der nogle helt klare forskelle.

Disse forskelle er ikke kun økonomiske eller organisatoriske, men de kan også være kulturstyrede.

Ser vi på Geert Hofstedes

”Theory on Culture” kan vi få et indblik i, hvordan de to landes kultur

har haft indflydelse på landets velfærdsmodel. På baggrund af dette tager jeg udgangspunkt i Geert

Hofstedes model: ”Differences between feminine and masculine countries”

3.3.1 Den universelle

Danmark ligger nummer 50 på Geert Hofstedes liste

. Det vil sige, at Danmark er et meget

feminint land. De karakteristiske træk for feminine lande er blandt andet: Vigtige værdier i

samfundet er at tage hånd om andre og beskytte, mennesker og forhold er vigtige, sympati for de

svage

Specielt sympatien for de svage kendetegner den universelle model. Det ses tydeligt, hvordan de

feminine værdier og den danske velfærdsmodel hænger sammen, da de basale faktorer i Geert

Hofstedes tabel harmonerer med den universelle model. En anden faktor, der gør sig gældende er:

OECD (figur 3.1)

Egen udregning (På baggrund af tal fra OECD (figur 3.1))

Hollandsk forfatter

Bilag 1

Kompendium ”Theories on Culture” s. 36

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

At dumpe en test i skolen er et mindre uheld

. Dette er et tegn på, at det i Danmark ikke er en stor

katastrofe hvis en skoleelev dumper en prøve, da den fremtidige indtjening ikke er 100 % afhængig

af, hvordan skolen klares, da eleven i tilfælde af vanskeligheder hjælpes af velfærdsstaten. Dette

sker blandt andet i forbindelse med understøttelse hvis en person ikke kan finde job, samt hjælp til

at finde et job.

3.3.2 Den residuale

Ser man på USA’s position tegner der sig et ganske anderledes billede. USA er nummer 15 på

listen, og kategoriseres derfor som et maskulint land

. Det karakteristiske ved disse lande er:

Vigtige værdier I samfundet er materialistiske goder og udvikling, Penge og ting er vigtige, sympati

for de stærke, at dumpe en prøve i skolen er en katastrofe, lev for at arbejde

Her ses altså en helt anden tendens end i Danmark, hvilket stemmer overens med vores

velfærdsmodeller. I USA er det en nødvendighed at klare sig godt og skabe et godt fundament

allerede i sin skoletid, da fremtiden afhænger af indtjening og karrieremuligheder. Den residuale

velfærdsmodel tager kun hensyn til de allersvageste i samfundet, og borgerne skal altså selv betale

for de sociale ydelser blandt andet ved, at de betaler deres forsikring. Derfor er der en anden kultur i

Amerika, hvilket også ses i udsagnet: Lev for at arbejde. For skal der skabes basis for et liv i

velstand, har man i den amerikanske velfærdsmodel ikke råd til at fejle.

3.4 Delkonklusion – forskelle mellem den danske og den amerikanske

model

Ud fra min analyse i afsnit 3 kan det konkluderes, at de to velfærdsmodeller står i stærk kontrast til

hinanden. Det er tydeligt at se at der er generelle forskelle samt forskellen i prioriteringen af

økonomiske forhold og det menneskelige aspekt.

De økonomiske forhold kan ses ud fra skattetrykket og til dels fattigdoms målingerne.

Det meget høje skattetryk i Danmark, 48,9 %

er 22,5 %

point højere end skattetrykket i USA,

der kun ligger på 26,4 %

. Dette er en af de helt store forskelle, ikke hvordan vi finansierer de

Kompendium ”Theories on Culture” s. 36

International Økonomi A, 2006, s. 164

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

sociale ydelser, men i hvor stort omfang de sociale ydelser betales af det offentlige. I Danmark

vægter vi det meget højt, at de sociale ydelser betales gennem skatten, og at de bliver relativt

ligeligt fordelt, mens man i USA kun yder sociale ydelser til den allersvageste del af befolkningen.

Derfor er den store forskel på skattetryk i de to lande en logisk konsekvens af to vidt forskellige

velfærdsmodeller, der vægter sociale ydelser forskelligt.

I fattigdomsmålingerne tegner der sig også et billede af forskellen på velfærdsmodellerne. Tabellen

udarbejdet af OECD viser, hvor svært det er at komme ud af fattigdom i USA, og ligeledes hvor

store mulighederne er i Danmark for at komme ud af fattigdommen. Tabellen fortæller, at rammes

man af fattigdom i Danmark, bliver man hjulpet til at komme ud af den igen, og at der tages hånd

om de svage i samfundet. Dette er helt anderledes i USA, hvor det liberale ordsprog: ”Enhver er sin

egen lykkes smed” kommer til udtryk, idet borgerne mere eller mindre selv må klare sig ud af

fattigdom, og ikke får meget hjælp af staten.

Dette leder videre til sidste punkt i delkonklusionen, nemlig kulturteori. At det er svært at komme

ud af fattigdom i USA, og relativt let i Danmark, fører tilbage til teorien om, at USA er et maskulint

land, hvor sympatien ligger hos de stærke, og at Danmark er et feminint land, hvor vi tager hånd om

de svageste i samfundet. Ligeledes sætter fattigdomsmålingerne også et andet udsagn i perspektiv,

nemlig hvorvidt det er en katastrofe at dumpe i en prøve i USA og Danmark. Med den store forskel

i fattigdommen i de to lande, må det siges at være vigtigt at klare sig godt i skolen i USA.

Uddannelsen er en af de faktorer, der skal være med til at afgøre den fremtidige indtjening, og

bestemme hvorvidt et individ skal leve i fattigdom eller ej. Ud fra figur 3.1 kan det ses, at

mulighederne for at komme ud af fattigdom af Danmark er meget store, og derved er en

dumpekarakter i skolen altså ikke ligeså afgørende som i USA.

Generelt ses der to forskellige tendenser i Danmark og USA. I Danmark er vi mere styrede af de

sociale motiver i højere grad end af de sikkerhedsmæssige motiver i forhold til i USA, hvor en

fyring vil ryste fundamentet under en familie – mere end det burde gøre i Danmark.

I Danmark får alle en bid af kagen, mens de i USA selv skal skabe vejen til velstand. Her ses altså

den konkrete forskel på den universelle tankegang og den residuale tankegang.

Egen udregning (På baggrund af tal fra International Økonomi A, 2006, s. 164)

International Økonomi A, 2006, s. 164

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

3.5 Valget af velfærdsmodel

Ser vi på velfærd i et historisk og økonomisk perspektiv har Danmark og USA tilbage i tiden haft

den samme model. I slutningen af 1800-tallet i Danmark var de sociale hensyn af residual karakter,

hvor kun de allerdårligst stillede blev hjulpet, hvilket skete ved anbringelse på fattiggårde med

arbejdsforpligtelse og et stort tab af social prestige

Mens man i USA i årenes løb holdte fast i den residuale model, begyndte en udvikling i Danmark.

Her kom socialreformen i 1933

- Kanslergade forliget, der var med til at indføre forsikringslove

omhandlende arbejdsløshed, sygeforsikring og ulykkesforsikring. Dette medførte et voksende

udbud af sociale ydelser og lagde grundstenene til den velfærdsmodel, Danmark har i dag.

Men var velfærdsmodellen virkelig noget danskerne valgte? Eller skete der blot en naturlig

udvikling.

Ser vi tilbage på industrialiseringen skete der en urbanisering, der gjorde, at jobfunktionerne blev

mere specialiserede, og derved gjorde levevilkårene for enkeltpersonerne mere afhængige af

udviklingen indenfor et specifikt område

. Dette gjorde også levevilkårene mere sårbare på grund

af en stor arbejdsløshed. Et nyt behov blev skabt, nemlig behovet for forsørgelse og ældrepleje.

Hele industrialiseringen skabte økonomisk velstand, og gav befolkningen råd til at betale for flere

sociale ydelser

. Den velfærdsmodel, vi i dag kender fra Danmark, er altså blevet grundlagt ved en

socialreform i 1933, og er derefter blot blevet videre udviklet. Industrialisering og urbanisering er

nogle af de nøgleord, der kan forklare, hvorfor valget lige netop faldt på den universelle model.

Samtidig er det (jf. afsnit 3.3.1) et dansk træk, at ydelserne er universelle, sympatien med de svage

er stor, og derfor bidrager alle til at velfærdsstaten er voksende.

Ser man på valget af model i USA, skal vi igen se det i et økonomisk og historisk perspektiv.

Følgende passage uddyber valget af velfærdsmodel, og giver et indblik i, at valget både skal ses i et

økonomisk såvel som historisk perspektiv.

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 19

Danmark som velfærdssamfund, 2000, s. 18

Danmark som velfærdssamfund, 2000, kap. 2

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

”Indtil depressionen i 1930'erne var social hjælp og støtte i forbindelse med alderdom, invaliditet

og arbejdsløshed stort set udelukkende overladt til lokalt initiativ. Som resultat udvikledes et højst

fragmenteret socialt system, og variationerne blev yderligere forstærket af, at landets befolkning er

opsplittet i adskillige etniske grupper. På denne baggrund har det offentlige hjælpesystem

koncentreret sig om folk i absolut nød - syge, handicappede, ældre, forældreløse, krigsinvalider

med videre - medens der kun har været begrænset og modvillig accept af at yde hjælp til

arbejdsføre voksne, der blot er fattige […] Et overordnet formål med socialpolitik i denne model er

at sikre, at velfærdsstatens ydelser ikke hindrer markedsøkonomien i at fungere ordentligt. Staten

varetager kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og udgør dermed et

nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder.”

Det er tydeligt at se, hvordan USA også har gennemgået en udvikling ligesom i Danmark. I USA

har man holdt fast i den residuale model, dog er den selvfølgelig blevet udviklet igennem årene.

Valget af den residuale model kan kobles sammen med den liberale holdning, der hersker i USA,

der også kan føres tilbage til afsnit 3.3.2, hvor det konkluderes, at USA er et maskulint land, og

derfor stemmer USA’s liberale velfærdsmodel overens med deres placering på Geert Hofstedes

”Differences between feminine and masculine countries”.

Der er altså ikke foretaget et decideret valg af velfærdsmodel, men derimod velfærdsmodellerne

bestemt af økonomiske, historiske og kulturelle forhold. Landene har gennemgået en naturlig

udvikling og har ud fra denne udviklet, hvad der i dag er deres velfærdsmodel.

3.5 Arbejdsmarkedsforhold

Hvis man skal finde frem til nogle fordele, ulemper, styrker og svagheder i de to modeller bliver

man nødt til at snævre sit perspektiv ind, da velfærdsområdet er meget omfattende og for at

overskuelige gøre de to modeller har jeg valgt at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedet. Andre

områder kunne have været valgt som f.eks. sundhedssektoren og uddannelsessektoren. Dog har jeg

valgt arbejdsmarkedet, idet forskellen synes stor, samt Danmarks flexicurity model i mine øjne var

vigtig at få indlemmet i opgaven.

Morris, 1987, s. 96-101; Nye, 1990, s. 183-184

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

3.5.1 Den danske (Universelle)

Ser man på, hvad der karakteriserer det danske arbejdsmarked, må en af de vigtigste faktorer være

”Flexicurity modellen”

Denne model har skabt stor interesse fra andre lande

, og kan derfor betegnes som en af styrkerne

ved det danske arbejdsmarked.

I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked samt gunstige dagpengeregler, og kombinerer man

disse to ting har man et begreb indenfor dansk arbejdsmarkedspolitik, nemlig flexicurity. Det er

sammensat af de to engelske ord flexibility og social security. Anders Fogh Rasmussen udtalte sig

på følgende måde ved Venstres landsmøde i 2004:

”I gamle dage ville man sige, at tryghed på arbejdsmarkedet var et godt fast job med lange

opsigelsesvarsler. Men i fremtidens samfund er tryghed på arbejdsmarkedet,

at man er i stand til at omstille sig til nye situationer […] I international sammenhæng har vi et

meget fleksibelt arbejdsmarked. Det er faktisk højt berømmet, og der er mange, som misunder os

det. En af grundene til, at det er så fleksibelt, er at for danske arbejdsgivere, er det nemt både at

ansætte og afskedige medarbejdere. Det kan faktisk ske stort set uden restriktioner.

Sådan har vi indrettet det danske arbejdsmarked. Sådan kan det kun være fordi vi også har en

meget høj grad af social sikkerhed. At vi har arbejdsløshedsunderstøttelse

på et høj niveau i international sammenhæng, og for dem

der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, er der kontanthjælp på et ganske højt

niveau. Vi har fleksibilitet, fordi vi har et arbejdsmarked med social tryghed”.

Anders Fogh Rasmussens tale om det danske arbejdsmarked indikerer nogle af de styrker

arbejdsmarkedet besidder. Her er tale om et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere nemt kan

ansætte og afskedige medarbejdere. Samtidig er der en høj grad af social sikkerhed, hvilket betyder

at er man ikke arbejdsløshedsforsikret, kan man modtage kontanthjælp på et højt niveau i en

periode. Til sidst giver Anders Fogh Rasmussen udtryk for, at han mener arbejdsmarkedets

fleksibilitet, har grundlag i den sociale tryghed.

International Økonomi A, 2006, s. 299

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Temaer/EU%20og%20internationalt/Flexicurity.pdf

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Ulemperne og svaghederne kan ses i Anders Fogh Rasmussens tale og specielt følgende sætning:

”At vi har arbejdsløshedsunderstøttelse på et høj niveau i international sammenhæng, og for dem

der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, er der kontanthjælp på et ganske højt niveau.”

At arbejdsløshedsunderstøttelsen er på et så højt niveau, kan skabe problemer på det danske

arbejdsmarked lige såvel som den høje kontanthjælp. Det høje niveau af disse sociale ydelser

bevirker at incitamentet til at søge ud på arbejdsmarkedet alt andet lige mindskes. At lige netop

disse sociale ydelser er så høje medvirker til Danmarks meget høje skattetryk. Samtidig kan det

skabe en forkert kultur i Danmark, hvor arbejde ikke er nødvendigt, da de sociale ydelser ligger på

et så højt niveau, at det for nogle ligefrem kan betale sig ikke at arbejde.

En anden svaghed for det danske arbejdsmarked er flaskehalsproblemerne. Flaskehalsproblemer

skyldes blandt andet, at virksomhederne efterspørger lidt højere kvalifikationer, end arbejdsstyrken

besidder

, da den teknologiske udvikling går for hurtigt til at arbejdsstyrken kan tilpasse sig. Et

resultat af dette er mangel på kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at mange ufaglærte går

arbejdsløse

3.5.2 Den amerikanske (Residuale)

For at analysere det amerikanske arbejdsmarked med henblik på styrker, svagheder, fordele og

ulemper vil jeg tage udgangspunkt i et udvalgt citat og derefter lave en analyse af arbejdsmarkedet.

Den økonomiske del af det amerikanske arbejdsmarked er bygget op omkring filosoffen Adam

Smiths hovedtese om, at et frit marked er selvregulerende (udbud contra efterspørgsel). Derfor

behøver et sådant marked ingen reel statsindblanding.

Arbejdsmarkedet i USA er ultra liberalistisk opbygget og minimumslønnen er i øjeblikket $6,55

timen hvilket svarer til 33,98

danske kroner. Den lave minimumsløn kan bl.a. skyldes en svækket

økonomi ovenpå den bekostelige Irak-krig, samt dollarens lave værdi.

Ser man på fordelene og styrkerne ved det amerikanske arbejdsmarked, kan følgende passage give

en indikation af nogle af de gode sider:

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Temaer/EU%20og%20internationalt/Flexicurity.pdf

International Økonomi A, 2006, s. 301

http://www.dol.gov/esa/whd/flsa/

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

”Det niveau for ledigheden, som overordnet kan tilskrives strukturelle forhold, er noget højere i EU

under ét sammenlignet med USA. Det kan blandt andet være forårsaget af mere gunstige

dagpengesystemer, en mere træg løndannelse i Europa samt højere jobbeskyttelse i nogle EU-

lande. Der er – blandt andet som følge af disse forhold – en højere faglig og geografisk mobilitet på

det amerikanske arbejdsmarked.”

Denne passage fortæller om det amerikanske arbejdsmarkeds styrker. Der er altså i USA en høj

geografisk mobilitet, hvilket vil sige, at arbejdskraften er villig til at flytte sig for at finde job. Dette

er en faktor, der er med til at udligne forskelle, da det påvirker den geografiske struktur-

arbejdsløshed på en positiv måde.

Den høje faglighed i USA kan være et tegn på mange ting. Det kan f.eks. afhænge af kulturen eller

uddannelsesniveauet. Dog kan velfærdsmodellen også spille en vigtig rolle, idet uddannelsen er

meget vigtig i forbindelse med den fremtidige karriere og indtjeningsgrundlag. Da USA ikke er

præget af gunstige dagpengesystemer, er uddannelse en vigtig faktor i landet. Dette faktum kan

være med til at øge fagligheden samt mobiliteten, da et job er en nødvendighed i USA.

Skal man se på ulemperne og svaghederne kan man tage udgangspunkt i følgende sætning fra

ovennævnte passage:

”Det kan blandt andet være forårsaget af mere gunstige dagpengesystemer, en mere træg

løndannelse i Europa samt højere jobbeskyttelse i nogle EU-lande”

(Finansministeriet)

Dette citat fortæller om en af de stærke sider ved det europæiske arbejdsmarked og sætter et punkt

ved det amerikanske arbejdsmarked i negativt relief, nemlig jobbeskyttelse. Modellen herunder

belyser beskyttelsen i Danmark og USA.

Danske Banks kurs 518,73 (29/1 2008)

Finansministeriet http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8165

http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8165

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Figur 3.2 – Jobbeskyttelse i udvalgte lande

(Kilde: Personalestyrelsen, Finansministeriet, 1994-96)

Om modellen skrives der:

” Der kan både være fordele og ulemper ved jobbeskyttelse. Grundlæggende er det vigtigt, at

ansatte er beskyttet mod diskriminerende eller uberettigede fyringer. Omvendt er det også centralt

for fleksibiliteten og tilpasningsmulighederne, at virksomhederne kan tilpasse arbejdsstyrken, når

afsætningen falder. [...]” (Personalestyrelse, Finansministeriet)

Ovenstående citat fra Finansministeriet angiver den efterfølgende svaghed ved det amerikanske

system som er eksemplificeret ved at den ligger på et meget lavt niveau i forhold til blandt andet

Danmark. Jobbeskyttelse er som beskrevet på Finansministeriets hjemmeside, de ansattes

rettigheder mod diskriminerende eller uberettigede fyringer. Derfor er de ansatte i USA altså ikke

særlig godt beskyttet på arbejdsmarkedet, hvilket kan føre til stor økonomisk og personlig

usikkerhed. Dette er en klar ulempe. Sammenholdt med den geografiske fleksibilitet og den

stigende globalisering af arbejdskraft vil amerikanere være villige til at flytte andetsteds, hvor

jobbeskyttelsen ligger på et højere niveau.

http://www.perst.dk/visSideforloeb.asp?artikelID=11098

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

4. Vurdering

Det er svært at svare på hvorvidt de to velfærdsmodeller er fremtidssikrede i en globaliseret verden.

På baggrund af mine udarbejdede analyser vil jeg forsøge at give et svar på fremtidssikringen af

modellerne.

4.1 Fremtiden i en globaliseret verden

Om de to velfærdsmodeller er fremtidssikrede i en globaliseret verden er umuligt at give et eksakt

svar på, dog kan der argumenteres for, hvorledes overlevelsesmulighederne ser ud for de to

modeller. I den universelle model er der to konkrete tendenser, der giver anledning til bekymring,

nemlig hvorvidt det for Danmark vil være muligt at opretholde de høje skatteindtægter og den

skæve aldersfordeling, som omtales efterfølgende.

Globaliseringen ligger op til en stigende bevægelighed af varer, arbejdskraft og kapital, der flytter

sig over grænserne. Især den stigende globalisering af arbejdskraft kan skabe bekymring. Dette kan

nemlig medføre, at de højtuddannede vælger at flytte til lande, hvor skatterne ikke er så høje som i

Danmark. Dette kunne give den del af befolkningen der valgte at flytte til udlandet en højere

disponibel indkomst. Et fald i skatteindtægterne vil være en stor bet for den danske velfærdsstat,

idet de sociale ydelser er finansieret gennem skatterne, og flytter de store skatteydere til udlandet

mister Danmark en væsentlig indtægt

Et andet problem for Danmark er den skæve aldersfordeling og den såkaldte ”Ældrebyrde”. På

grund af en ændring i aldersfordelingen i Danmark vil der i de kommende år blive færre personer i

den erhvervsaktive alder (20-64 år

), der skal forsørge et stigende antal ældre

. Dette vil medføre

stigende offentlige udgifter til f.eks. ældrepleje og pension – samt der vil blive færre skatteydere til

at finansiere disse udgifter

Jeg er af den overbevisning, at flexicurity modellen kan hjælpe den danske velfærdsstat til at sikre

sig overlevelse i den globaliserede verden, dog skal der ske visse modifikationer. Hvis det lykkedes

at opretholde den høje fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men samtidig at kunne skære ned på

skatterne uden alt for stor påvirkning på det sociale sikkerhedsnet, vil den danske velfærdsstat være

klar til fremtiden i en globaliseret verden.

International Økonomi A. 2006, s. 171

International Økonomi A, 2006, s. 172

International Økonomi A, 2006, s. 173

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

Den residuale model er mere liberalistisk opbygget end den universelle, og dette mener jeg skaber

et bedre grundlag for fremtidssikringen. I globaliseringen vil vi se en mere liberal tendens, idet man

frit kan tilbyde sin arbejdskraft i et andet land for at opnå fordele såsom højere løn, lavere skat eller

lavere moms. Den residuale model ligner altså umiddelbart en fremtidssikret model. Dog er der

plads – og mulighed for forbedring. Skattetrykket i USA er meget lavt og ligger 26,4 %

. Dette

betyder at, såfremt der i fremtiden vil være behov for et bedre udviklet socialt sikkerhedsnet på

f.eks. arbejdsmarkedet, vil en lille stigning i den personlige indkomstskat sammenholdt med det

store indbyggertal (296 mio.)

kunne skabe et solidt fundament for en videreudvikling af

velfærdsstaten. Jeg mener, at fordelen ved den residuale model er, at den allerede er relativt tilpasset

globaliseringen, dog tror jeg at visse ændringer er nødvendige. Som tidligere nævnt er

arbejdskraften blevet mere bevægelig, og det sociale sikkerhedsnet er ikke godt udviklet i USA.

Disse to ting kan få amerikanere til at flytte til et land med en bedre udviklet velfærdsstat, f.eks. et

nordisk land, hvor gunstige dagpengeregler, et sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet og gode

pensionsordninger blandt andet kan virke tillokkende. Der er dog også ting der kan tale i mod en

”udvandring”. Dette er blandt andet den høje skatteprocent i de nordiske lande, høj moms, afgifter

mv.

Min mening er at de to velfærdsmodeller burde være i stand til at overleve den globaliserede

fremtid. Begge modeller har styrker og svagheder, men at udvikle en model, der tager hensyn til

alles interesser synes umulig. Det er et spørgsmål om, hvorledes det økonomiske eller menneskelige

aspekt skal tilgodeses.

Den danske velfærdsstat er meget veludviklet og stort set perfekt ud fra det menneskelige

synspunkt, idet alle kan overleve, og ingen er tvunget til at leve på gaden. Dette medfører dog

meget store udgifter i forbindelse med at opretholde det høje velfærdsniveau, og som en logisk

konsekvens af dette vil skatterne stige for at skaffe den fornødne kapital.

Lige modsat kan det siges om den amerikanske velfærdsstat. Her kommer den økonomiske del

foran det menneskelige aspekt. Dette kommer til udtryk idet de sociale ydelser bliver nedprioriteret,

International Økonomi A, 2006, s. 164

Embassy of Denmark, Washington D.C

(http://www.ambwashington.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Landeinformation/Landefakta/)

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

og skatten er meget lav. Det er derfor op til den enkelte borger at tegne de nødvendige forsikringer,

for at få dækket hospitalsbesøg mv.

Derfor kan der argumenteres for, at med visse modifikationer er begge modeller fremtidssikrede.

Det kræver blot, at man ved hvilket perspektiv, man vil se velfærd i. Ud fra den økonomiske side,

den menneskelige side eller om man vil prøve at skabe en velfærdsmodel, der ligger op til en

kombination af det bedste fra de to modeller.

5. Konklusion

Velfærdsmodeller har en stor betydning for, hvor veludviklet en velfærdsstat bliver. De tre

velfærdsmodeller, den universelle, den residuale og den centraleuropæiske har alle deres kendetegn

og forskelle fra hinanden. I min redegørelse kom jeg frem til, at den universelle tilgodeser alle i

samfundet, og de sociale ydelser bliver ligeligt fordelt, så ingen i samfundet bliver snydt eller glemt.

Alle bidrager til finansieringen gennem skatter, og modellen er kendt fra de skandinaviske lande –

deraf også navnet Den skandinaviske model. Den residuale model er mere liberal. Denne

finansieres også gennem skatterne, men dog er de sociale ydelser meget mindre. I den residuale

model er man tilhænger af det frie marked og et af målene er så lidt statslig indblanding som muligt

Modellen støtter kun de allersvageste i samfundet, hvor alle andre muligheder er forsøgt. Modellen

bruges i lande som USA, England, Canada, Australien og New Zealand. Den centraleuropæiske

model betegnes som den konservative og lægger mere vægt på sociale klasser end markedets

betydning. Det primære sociale ansvar i modellen ligger hos familien og det sociale netværk.

Modellen benyttes i lande som Østrig, Frank, Tyskland og Italien.

Endvidere ønskede jeg at analysere og sammenligne den danske og den amerikanske

velfærdsmodel. Dette gjorde jeg ud fra skattetryk, fattigdom og kulturteori. De to lande har meget

forskellige velfærdsmodeller, og dette kan bl.a. skyldes store basale forskelle på landene. Danmark

har et rekordhøjt skattetryk på 48,9 %, mens USA’s skattetryk kun ligger på 26,4 %. Ser man på

fattigdommen i de to lande er der også en meget stor forskel. 7,3 % af Danmarks befolkning har

prøvet at være fattige, og kun 1,7 % af befolkningen er vedvarende fattige. I USA tegner der sig et

andet billede. Her har 8,6 % af befolkningen prøvet at være fattige en gang i deres liv, mens 7,2 %

af befolkningen er vedvarende fattige. Landenes kulturer er også meget forskellige. Her snakkes

om, ud fra Geert Hofstedes kulturteori, at Danmark er et feminint land, mens USA er et maskulint

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

land. Dette kan også ses ud fra vores forskellige velfærdsmodeller, hvor den danske model støtter

alle i modsætning til USA’s velfærdsmodel.

Generelt ses der to forskellige tendenser i Danmark og USA. Den danske velfærdsmodel lader sig

styre af de sociale motiver, mens de i USA er mere fokuserede på den liberalistiske holdning – og

hvor man er sin egen lykkes smed. I Danmark får alle en bid af kagen, mens de i USA selv skal

skabe vejen til velstand. Og dette er altså forskellen på den universelle tankegang og den liberale

tankegang.

Herefter så jeg på baggrunden for Danmark og USA’s valg af velfærdsmodel. I begge lande startede

det ud med en mere eller mindre residual model. I USA har de bibeholdt den residuale, mens vi i

Danmark er gået over til den universelle. Det er sket pga. ændringer i økonomien, historien og

kulturen. Der er altså ikke foretaget et decideret valg af velfærdsmodel, landene har gennemgået en

naturlig udvikling og har ud fra denne udviklet, hvad der i dag er deres velfærdsmodel.

Endvidere har jeg diskuteret fordele, ulemper, svagheder og styrker ved de to modeller. Jeg valgte

at dele dette op i to kategorier, hvor jeg så på de positive og negative aspekter ved de to modeller.

Derudover har jeg valgt at anskue velfærdsmodellerne ud fra et arbejdsmarkedsmæssigt perspektiv.

I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked samt gunstige dagpengeregler. Når disse kombineres

har vi den verdensberømte flexicurity model. Dette er den store fordel ved det danske

arbejdsmarked, at tryghed og fleksibilitet kan gå hånd i hånd. Arbejdsgiverne har let ved at ansætte

og afskedige medarbejdere, og samtidig har medarbejderne en tryghed, idet de er sikret gunstige

dagpengeregler, hvis de skulle miste deres job. Jeg mener, at en af svaghederne i den danske model,

er en faktor andre mener, er en styrke. Det kan nemlig være problematisk at

arbejdsløshedsunderstøttelsen er så høj i Danmark. Det sætter pres på skatterne, mens det måske

afskrækker nogle fra at tage et job pga. de favorable dagpenge. Derudover er en svaghed også

flaskehalsproblemer. De skyldes blandt andet, at virksomhederne efterspørger lidt højere

kvalifikationer, end arbejdsstyrken besidder, grundet den teknologiske udvikling går for hurtigt.

Dette medfører mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange ufaglærte går arbejdsløse.

I USA er styrkerne en høj fleksibilitet samt en høj faglighed. Den høje fleksibilitet påvirker den

geografiske strukturarbejdsløshed på en positiv måde og er med til at udligne forskelle og forhindre

et ”skævt USA”. Jeg mener, at den høje faglighed er et resultat af en anden kultur, end den vi ser i

Danmark. Der stræbes konstant efter det bedste, idet amerikanerne ved, at deres fremtidige

indtjening er nødvendig for overlevelse, og her ses den liberalistiske holdning skinne igennem. De

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

negative sider ved den amerikanske velfærd og det amerikanske arbejdsmarked er den lave

jobbeskyttelse. USA ligger på et meget lavt niveau (jf. figur 3.2) hvilket betyder, at der ingen

beskyttelse er for de ansatte, hvis de skulle risikere at blive fyret. Det er en klar ulempe, at

sikkerhedsnettet er så svagt i USA.

Slutteligt vurderede, hvorvidt modellerne er fremtidssikrede i en globaliseret verden. Generelt

mener jeg, at den residuale model har størst sandsynlighed for at overleve. Dette begrunder jeg med

den liberale holdning, der gør at amerikanere er omstillingsparate samt har en stor fleksibilitet.

Samtidig er Danmarks høje skatteniveau, samt ”ældrebyrden” en hæmsko i den globaliserede

verden. Det høje skatteniveau kan få de højtuddannede og højtlønnede til at søge andre lande, hvor

skattetrykket er lavere for at få en højere disponibel indkomst. Derudover er skævheden i

aldersfordelingen i Danmark en forhindring, idet der skal bruges flere ressourcer på ældrepleje, men

samtidig mangler der ”hænder” i denne sektor. Ud fra dette vurderer jeg, at den residuale model i

øjeblikket står bedst i kampen om den globaliserede verden, men begge modeller skulle være

overlevelsesdygtige med de nævnte modifikationer.

[navn fjernet]

[navn fjernet] center for uddannelse 08-02-08

Vejleder: Lene Johansen

Studieretningsprojekt

6. Litteratur- og kildefortegnelse

6.1 Bøger

Andersen, Torben M., Danmark som velfærdssamfund, 1. udgave, Frydenlund, 2000

Kureer, Henrik & Lundgren, Svend Erik, International Økonomi A, 1. udgave, Kurlund, 2006

Morris, Naomi, Health and Welfare for Families in the 21st Century, 2. udgave, Jones & Bartlett

Pub, 2003

Nye, David, Contemporary American Society, 1. udgave, Akademisk Forlag, 1990

6.2 Internetkilder

Organisation for Economic Co-operation and Development: Society at a Glance: OECD Social

Indicators 2006 Edition

http://dx.doi.org/10.1787/1530

2006

Frederiksen, Claus Hjort. Flexicurity, udfordringer for den danske model,

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Temaer/EU%20og%20internationalt/Flexicurity.pdf

U.S. Department of Labor

http://www.dol.gov/esa/whd/flsa/

Finansministeriet, Karakteristik af det danske arbejdsmarked ? fokus på uddannelse,

http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8165

Personalestyrelsen, Finansministeriet, Arbejdskraftens uddannelsesmæssige niveau

http://www.perst.dk/visSideforloeb.asp?artikelID=11098

Embassy of Denmark, Washington D.C, Landefakta USA,

http://www.ambwashington.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Landeinform

ation/Landefakta/

6.3 Andre kilder

Kompendium: Theories on Culture