1
Sammenlignende analyse af
N.F.S. Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund” (1843)
og H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” (1850)
Den litterære periode: Romantikken
”Alle dannemænd er én moders børn, og det den ømmeste og elskeligste moder under solen.” Dette
citat var et udtryk for Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs selvforståelse af Danmark og danskerne.
Han var blandt mange betydningsfulde mennesker med til at præge perioden , som med
en samlet betegnelse bliver kaldt for romantikken. Perioden var en af de mest frugtbare epoker i
dansk litteratur, og var på ingen måde statisk, hverken litterært, politisk eller socialt. Menneskets
forståelse af sig selv forandrede sig også: standssamfundet var i opløsning, og ud af det voksede
troen på ”frihed, lighed og broderskab”.
Der var principielt ikke længere forskel på folk, alle var borgere i samme samfund. En række
begreber, som var karakteristiske for feudalsamfundet, blev derfor så småt erstattet af andre:
naturalieøkonomi
1
erstattes af pengeøkonomi, isolation af integration, stilstand af udvikling, og
fællesskab inden for klart afgrænsede stænder
2
HHX 3. år
3
.
Datidens digtere benyttede sig af et sprog, tankesæt og en symbolverden, der for mange læsere, især
unge, i dag er mere eller mindre uforståelig. Romantik kommer af ordet ”roman”, som dels er en
genrebetegnelse, dels en betegnelse på noget fantastisk eller følelsesfuldt.
Romantikken kom som en reaktion på rationalismen, der prægede det meste af 1700-tallets
tankegang og litteratur. Rationalismen byggede på, at det enkelte menneske var i besiddelse af
medfødt fornuft, som det burde bruge til at erkende og efterforske de sandheder og principper, det
menneskelige samfund var bygget op omkring.
1
Naturalier = anden aflønning af ansatte end penge. Naturalier er f.eks. fri bil, fri kost, frit sommerhus og ferier til
ansatte. - http://www.skat.dk/SKAT.aspx?action=openarbitrary&oID=12352
2
Stænder = en stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie. Op gennem middelalderen deltes
befolkningen gradvis i mere eller mindre skarpt adskilte samfundsklasser med konsekvenser for den enkeltes
retsstilling. De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder. - http://da.wikipedia.org/wiki/St%C3%A6nder
3
Litteraturhåndbogen 1, side 136
2
Dvs., Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på den menneskelige brug af fornuften
4
.
Romantikken byggede derimod på det intuitive, spontane og umiddelbare. Den fornuftige borger
der før havde rationalismen som ideal, blev i romantikken udskiftet og lod sig nu styre af sit
følelsesliv og sin fantasi, dog ofte på bekostning af forstanden.
Man skulle umiddelbart tro, at romantikken betragtede sin egen samtid som idyllisk, men den blev
snarere betragtet som kriseramt i forhold til fortiden, hvor guderne herskede på jorden. Man søgte
derfor, at finde tilbage til det, der var engang og indlemme det i nutiden. Dette resulterede naturligt
nok i en stærk interesse for historien i Danmark, især nordisk mytologi, altså gudelære. Det centrale
i romantikken er naturen der står for det ægte, det oprindelige, det naturlige
5
.
Analyse af N.F.S. Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund” (1843)
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig () var både præst, debattør, forfatter, politiker samt
grundlægger af højskolebevægelsen. Han blev født i Udby ved Vordingborg som søn af en præst.
Oplysningstidens fornufts tro, som han før havde støttet sig til som ung, viste sig senere
utilstrækkelig over for de erfaringer han fik undervejs i sit liv, og den nye forståelsesramme blev
derefter den tyske romantiske digtning og filosofi, der på dette tidspunkt var ved at blive kendt i
Danmark. Omkring år 1810 får han dog en depression så stærk, at han mistede kontrollen over sit
liv og følte total afmagt over for tilværelsen. Det blev kristendommen, der viste vej ud af krisen, og
fra 1810 blev kristendommen det aldrig forladte midtpunkt i Grundtvigs liv
6
.
Han prægede sin eftertid gennem sin egen opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. Den
danskhed byggede på kristendommen, og den nordiske historie og mytologi, som jo passer meget
godt med den litterære periodes interessepunkter. Derudover mente Grundtvig, at Danmark var
Guds udvalgte stat, at vi var bedre end andre.
Argumentet for dette postulat så han gennem det historiske faktum, at landet efter statsbankerotten i
1813 og tabet af Norge i 1814 havde rejst sig til en kulturel Guldalder
7
. Ifølge Grundtvig viser ægte
danskhed sig som et sundt og selvbevidst liv parret med bevidsthed om egen betydning
8
.
4
http://da.wikipedia.org/wiki/Rationalisme
5
Inspiration brugt til ovenstående afsnit fra hæftet ”Romantikken, ”, side 12-15.
6
Litteraturhåndbogen 2, side 51
7
Guldalder betegnede i antik tankegang en tabt urtilstand, karakteriseret ved lykke og harmoni. Siden er begrebet blevet
benyttet i historieskrivningen til at beskrive forskellige nationale og kulturelle storhedstider -
http://da.wikipedia.org/wiki/Guldalder
3
Digtet er udgivet i 1843, og indeholder i alt 8 strofer a 4 linier. Digtet bruger krydsrim, dvs. rim
mellem linie 1 og 3, og 2 og 4. Rytmen er metrisk, dvs. opbygget efter regler og ens gennem hele
digtet. Teksten beskriver ikke så meget en tydelig handling med begyndelse og slutning, men
snarere en tilstand, en slags stemning eller holdning. Der er bruges ingen deciderede ordbilleder, der
er dog en sammenligning i 3. strofe, linie 2: ”Som guld hans ord må skattes”. Digtet er ikke episk
(fortællende), men derimod mere lyrisk, dvs. forfatteren prøver at formidle en stemning eller
følelse, da Grundtvigs forståelse af danskhed jo også kommer til udtryk i sangteksten.
Ifølge sangteksten er indholdet i Grundtvigs forståelse af danskhed bl.a. kristendommen og den
nordiske mytologi parret med en bevidsthed om egen betydning, altså at vi er mere værd end andre.
Fx i strofe 2: ”Vi har det godt i grunden her,
såvel som vore fædre,
vil Gud, den dag tør være nær,
vi får det end lidt bedre.”
Her berører han det faktum, som er meget karakteristisk for romantikkens periode, nemlig at man
søger tilbage til fortiden, hvor guderne herskede på jorden og prøver at indlemme det i nutiden. For
i forhold til dengang betragtede man romantikkens samtid som kriseramt.
Et andet ex, her strofe 7: ”Vi føre løver i vort skjold
af hjerter tæt omsatte,
dem førte vi fra hedenold
og ingen abekatte.”
I denne strofe berører forfatteren bevidstheden om vores egen betydning. Danskerne fører stolte
løver i rigsvåbnet, og ikke aber.
Her er løven et tydeligt symbol på styrke, dominans og overlegenhed i forhold til aben der
symboliserer svaghed. Dvs. Grundtvigs forståelse af danskhed kommer til udtryk i denne strofe ved,
at vi er noget særligt, vi er udvalgte og bedre end andre.
8
Inspiration brugt til ovenstående afsnit fra det udleverede afleveringshæfte med Grundtvig og H.C. Andersen, side 14
4
Hos Danmark og danskerne fandt Grundtvig det vigtigt, at fremhæve vores magt, statslige
styreform og natur. Allerede i første strofe får vi eksempler på dette:
”Velkommen i den grønne lund,
hvor fuglene de sjunge!
Det høres skal: den danske mund
til sang har og en tunge.”
Her fremhæver han den skønne natur vi har i Danmark; et flot landskab og kvidrende fugle. De
sidste to linier påpeger forfatteren vores magt – at den danske mund skal høres. Et andet eksempel
er strofe 3: ”Vor konge er vor fuldtro ven,
som guld hans ord må skattes:
Kom hid, I gode danemænd,
og sig os, hvad I fattes!”
Her beskriver han vores statslige styreform, og roser den med kun positive ord. Dette giver
indtrykket af, at danskerne har et stærkt fællesskab.
Set ud fra mit synspunkt mener jeg stadig en del af den danske selvforståelse er, at vi er noget
særligt, set ud fra forskellige sider af samfundet, fx religion. Det er ligefrem blevet en del af den
danske protestantiske selvforståelse, at jo mindre man går i kirke, jo mere moden er man i sin
religiøsitet. For jeg mener ikke religionen drejer sig om ritualer, den drejer sig om næstekærlighed
og etik - og måske om at omsætte det i politik, den måde man stemmer på, den måde man giver
penge på til velgørende formål osv. Så jo mindre man kan se på en person at han/hun er religiøs, jo
mere religiøs er han/hun måske i virkeligheden.
Som jeg ser det har hele denne danske selvforståelse af religionen betydet, at danskerne har haft
meget svært ved at acceptere og forstå folk, som har religion på en anden måde.
Vi er meget provinsielle i vores religionsopfattelse - og når vi så får nogle ganske få hertil som
praktiserer deres religion på en synlig måde, så vil det være meget nærliggende at sige: ”Hvor er de
fanatiske”, eller: ”De er vel nok gammeldags”. For synligheden har vi jo lagt bag os.
Hvis de fremmede tilmed forbinder religion med sådan noget som renhed og urenhed, så siger vi jo,
at det er som børn der leger at jorden er giftig. - Og det er en vanskelig måde at møde andre på, når
5
man tror på at ens egen måde at have religion på ikke bare er enestående, men også de andres langt
overlegen! Se bare på Mohammed tegningerne.
Jeg mener stadig der er tegn på, at danskerne opfatter sig som bedre end andre, men ikke ligefrem
udvalgte. Rent uddannelsesmæssigt har vi efterhånden længe påstået os som højtuddannede og
effektive, og det er det vi rent økonomisk og konkurrencemæssigt overlever på set i forhold til den
truende faktor fra Østlandene: outsourcing. Dog, er Østlande som fx Kina og Indien ved at komme
op på Danmarks niveau, hvis ikke allerede overhalet os, rent uddannelsesmæssigt. Der er ses i dag
en stor interesse fra Østlandene til at rejse udenlands og studere.
En anden ting er problematikken omkring indvandrere. Mange danskere er diskriminerende og
fordomsfulde over for dem, og mange føler at de kommer og ”sluger” af statskassen uden
samfundet får noget ud af det. Jeg tror vi opfatter det danske folkefærd som et bedre og mere
civiliseret samfund, og det at nogen kommer og laver ”ridser i lakken”, gør ikke udlændinges rygte
bedre. Man får indtrykket af, at deres folkefærd er på et lavere niveau – simpelthen fordi de ikke
kan finde ud af at følge loven. Hvis jeg skal nævne en sag omkring denne problematik, vil jeg igen
med rette fremhæve ”Mohammed-krisen”. Tegningerne gav jo en slags udtryk for, at vi er bedre
end dem.
En tredje ting vi kan drage frem er spørgsmålet om, hvorvidt vi skal beholde den danske krone eller
indføre euroen som valuta. Via folkeafstemning har vi vist, at vi gerne vil beholde kronen, og det
viser vi vil være os selv, vi er stolte af Danmark og føler os specielle. Selvom vi er med i EU og et
fællesskab, vil vi gerne skille os ud og ikke miste vores sande identitet – så vi ikke glemmer hvor vi
har vores rødder fra. Vi vil beholde vores danskhed gennem vores egen møntfod.
Analyse af H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” (1850)
H.C. Andersen blev født i Odense i 1805 og døde i 1875. som søn af en skomager kom H.C.A. til
verden på samfundets bund. I dette miljø grundlagdes to faktorer fulgte ham gennem hele livet:
kunstnerdriften og den sociale ambition. For ham var kunstnerisk udfoldelse nemlig den eneste
reelle mulighed for samfundsmæssig opstigning. Som 14-årig tog han til København for at prøve
lykken ved Det Kongelige Teater, dog uden held. Efter studentereksamen i 1929 begyndte han for
alvor at skrive, og i 1935 udkom de første eventyr samlet i et lille hæfte kaldet ”Eventyr, fortalte for
6
børn”, samt den første roman, ”Improvisatoren”. Gennem de næste 35 år publicerede H.C.A. sine
eventyrsamlinger med jævne mellemrum og nåede herved at få tryk i alt 156 eventyr. Den sidste
roman han skrev, var ”Lykke-Per”, som udkom i 1970.
I hans eventyrverden er der et i princippet ubegrænset antal ligeberettigede synsvinkler på
virkeligheden. Disse synsvinkler er en vigtig side af metoden eller ”teknikken” bag eventyrenes
humor. Men de bevirker altså også, at i eventyruniverset er det muligt at overskride alle grænser.
Eventyret blev derfor hans modstykke til det etablerede samfund med dets stive og ufravigelige
normsystem. Den splittelse, der således var hans problem i den borgerlige virkelighed, var han
imidlertid ude over i eventyret. Her kunne han udtrykke alle sine modstridende erfaringer. Man
sporer derved tydeligt også hans egen baggrund gennem eventyrene og romanerne.
I eventyrene møder vi poetisk realisme som indeholder to begreber: idealisme og naturalisme. Det
idealistiske i eventyrene er, at vi beskæftiger os med en overnaturlig verden, men på samme måde
er det naturalistiske det genkendelige, fx: I ”Den Grimme Ælling” møder vi en kat som kan tale –
det er det idealistiske, men katten kan også spinde og hvæse – det er det naturalistiske /
genkendelige. H.C.A.´s eventyr er evigt gyldige og er universelle i den forstand, at de forstås af alle
mennesker over hele verden. Hans passion for turisme var også udtryk for en tilbøjelighed til at
ville finde paradiset et sted i virkeligheden – citat: ”Et lille land er jeg fordømt til at skrive for, og
hvor mange erkender mig? Det er at være et orangetræ i en mose. Min længsel efter syden vokser
dag for dag!”
H.C.A. definerede Danmark som sit hjem land, sit udspring – et sted på jorden, som betød noget
særligt for ham. Grundtvig var livet igennem præst og ansat i folkekirken. Mens H.C.A. var en fri
kunstner, der aldrig fik et egentligt hjem.
Han kendte store dele af verden godt, og det er nok derfor, at hans bud på ”ægte danskhed” er langt
mere analyserende og undersøgende end Grundtvigs, selv om han på mange måder var en langt
mere naiv person
9
.
Digtet er udgivet i 1850, og indeholder 4 strofer a 9 linier. Allerede her adskiller Grundtvigs og
H.C.A.´s digt sig fra hinanden gennem deres respektive komposition. De første fire linier bruger
9
Inspiration brugt til ovenstående afsnit fra hæftet, ”Romantikken ”, afleveringshæftet med Grundtvig og
H.C.A., samt egne notater om H.C.A. og hans skrivemåde.
7
digtet krydsrim, mens sjette og syvende linie består af parrim (Undtagen første strofe, hvor det må
betragtes som højst øjerim). Der forekommer nogen få ordbilleder, bl.a. metaforer, fx sidste strofe,
linie 3-4: ”Hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.”
Ligesom Grundtvigs digt har denne sangtekst heller ingen tydelig handling med en begyndelse og
slutning. Derimod beskriver digtet mere en stemning, en følelse, da teksten ses som et udtryk for
H.C. Andersens nationalfølelse og hans mening om, hvad der er særligt ved Danmark.
Ifølge tekstens indhold fandt H.C.A. det vigtigt at fremhæve sproget, religionen, geografien, magten
og naturen om Danmark og danskerne. I første og sidste strofe, linie 3-4, gøres vi opmærksom på
sproget, her eksemplet fra strofe 1: ”Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.”
I strofe 2 finder vi straks ud af, at naturen fremhæves tydeligt med vilje. Derudover gentages linie 5
i hver strofe, hvor han komplimenterer den danske strand: ”Du danske, friske strand”. Strofe 2, linie
1-4: ”Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mere rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?”
I strofe 3 fremhæves Danmarks tidligere magt over hele Norden, samt England, men at landet nu
kaldes svagt: ”Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, nu kaldes du svag.”
I samme strofe berører han kort vores religion med fundet af guldhornene:
”Plovjernet guldhorn finder.” Guldhornene er et dansk nationalklenodie bestående af to horn, et kort
og et langt. Hornene blev fundet enkeltvis i to omgange i henholdsvis 1639 (af kniplersken Kirsten
Svendsdatter) og 1734 (af husmand Erik Lassen) på en mark nær Møgeltønder i Sønderjylland.
Hornene lå tæt under jordens overflade, efter sigende tæt på hinanden. Deres nedlægning i jorden
tyder på en religiøs handling
10
.
10
http://lexopen.fateback.com/Guldhornene.html
8
Vi bliver ligeledes gjort opmærksom på geografien forskellige steder i teksten, bl.a. sidste strofe,
linie 7: ”I grønne ø´r, mit hjertes hjem hernede”
H.C.A. udtrykker Danmark som et svagt land efter vi engang havde været herre over hele Norden,
jævnfør strofe 3, linie 1-4. Dog, selvom Danmark nu er et lille land, høres den danske sang og
mejselslag vidt om jorden. Forfatteren må her have hentydet til Christian III´s tid (). På
dette tidspunkt var han ikke blot konge af Danmark — inklusive Skåne, Halland, Blekinge og
Gotland — men også af Norge og dermed herre over Færøerne, Island og Grønland. Det danske rige
var stort. I øvrigt afskaffede kongen og hans rådgivere i 1536 det katolske bispevælde og
gennemførte den lutherske reformation af kirken
11
.
H.C.A. nævner i sidste strofe vilde svaner, som jo symboliserer noget smukt, rent og skrøbeligt, og
er sit billede af Danmark, hans selvforståelse. Grundtvig nævner derimod den stolte løve som
symbol for Danmark, som fremstår maskulin, overlegen, stærk og ikke det mindste svag. En anden
grund til at han nævner svanen i sin tekst er, at han mente at den arv man kom fra bestemte hvem
man blev og ikke det miljø man voksede op i – hans påstand læses tydeligt i fx ”Den Grimme
Ælling”. Svanen er som unge pjusket og har brun fjer, men bliver som voksen en smuk svane med
hvide, rene fjer. Jævnfør H.C.A.´s påstand vil jeg kort nævne forfatteren Henrik Pontoppidan, da
der er et klart link mellem disse to forfattere. HP mente at det miljø man voksede op i bestemte
hvem man ville blive, og ikke ens arv – hans påstand læses her gennem linierne i ”Ørneflugt”
(1899).
Følelserne der bliver udtrykt i denne sangtekst er kærlighed – kærligheden til fædrelandet, til
naturen og til sproget. Der er en positiv stemning gennem hele digtet, og der er endvidere brugt
tegn, såsom udråbs - og spørgsmålstegn, til at forstærke denne følelse.
Dog, er der en vis ydmyghed bag ordene, jævnfør strofe 3, linie 1-4, hvor Danmark erkendes som et
svagt land. Følelserne i Grundtvigs tekst er mere pralende, og der udtrykkes en vis stemning af
overlegenhed eller bevidsthed om egen betydning. Læseren får et indtryk af at vi er bedre end
andre, fx strofe 7 i Grundtvigs digt, som fortæller os at danskerne fører stolte løver i rigsvåbnet, og
ikke de aber, som biologen Darwin var tæt på at finde ud af, at mennesket er i familie med.
11
http://www.ivh.au.dk/dvh/b1-k2_middelalder.pdf
9
Hvis jeg skulle fortælle en udlænding om Danmark og danskerne, ville jeg ligesom H.C.A. fortælle
om vores flotte og specielle natur og geografi. Vores land består af små usammenhængende øer (jo,
broer), og har et meget fladt, grønt landskab. Vi er også et de lande, der kan prale af at vi har vand
omgivet omkring os, dvs. vi har masser af strand. Derudover ville jeg fortælle om vores
velfærdssystem – om hvor velfungerende det kører i forhold til mange andre lande i verden, og jeg
mener det er noget vi kan være rigtig stolte af, især når man kigger på landets størrelse og deraf
potentielle og mulige ressourcer man kan indhente som stat (skat fra borgere osv.).
Vi bor muligvis i et af de højest beskattede lande i verden, men til gengæld bliver der taget af alle –
uanset social eller religiøs baggrund, race eller hudfarve. Med indretningen af vores
velfærdssamfund sikrer vi, at alle har ret til velfærdssamfundets goder uanset økonomisk formåen.
Vi får gratis hospitalsophold, uddannelse, understøttelse hvis du er arbejdsløs, bistand hvis du ikke
kan arbejde, opretholdelse af veje osv. Det offentlige betaler de ydelser, der sikrer grundlæggende
tryghed og omsorg for det enkelte individ. Andre stater sikrer kun den grundlæggende tryghed og
sikkerhed med forsvar, politi og retsvæsen – men i det danske velfærdssamfund strækker det
offentliges rolle sig langt ud over det.