Dansk analyse af
Velkommen til Den Virkelige Verden, far
Teksten ”Velkommen til Den Virkelige Verden, far” er en kronik fra Politiken, skrevet af Gitte
Velling, i August måned. I teksten udtrykker hun sit forarg over at hendes forældres
generation opfatter internettet som ’en anden verden’, og beder de unge om at leve i ’den
rigtige verden’ i stedet. Hun starter teksten med en intro, hvor hun forklarer hendes problem.
Derefter kommer der 5 punkter med overskrifter. Det første punkt starter ud som en
fortælling, et eksempel fra hendes hverdag, som hun bruger som sin redegørelse for
problemet. En historie hun skriver for at prøve at sætte læseren i hendes sted, så de bedre kan
se det fra hendes synspunkt. ”jeg oplevede at sidde i en sofa hos min far med telefonen i
hånden. Det var omkring juletid” Starter det første punkt ud med. Punktet handler om hvor
uhøfligt det er at afbryde en samtale, og at virtuelle samtaler er lige så virkelige som alle
andre samtaler. I andet punkt argumenterer hun for at hendes tid er lige så vigtig som deres,
selvom hun bruger den online. I 3. Punkt fortæller hun om sit job, som foregår over medier, og
i 4. Punkt argumenterer hun for, at det ikke er farligt at være omringet af elektronik og sociale
medier. I 5. Punkt kommer hun ind på hvordan vi skal respektere hinandens liv, og at vi alle
sammen lever i det hun kalder ’Den Virkelige Verden’.
På første side har Søren Villumsen tegnet et billede, af en mand (højst sandsynligt en fra
forældrenes generation) der sidder foran en computer. Musemåtten er en stor musefælde, der
udløses over et billede hvor der står Facebook og Twitter på. Som jeg tolker det, så fanger
musefælden de unge, så når de først har været på de sociale medier, så bliver de der. Altså
blive inde i ’den digitale verden’ . Et billede der fra ”hendes forældres generation” viser,
hvordan unge bliver opslugt af de sociale medier, og derfor forsvinder fra det de vil kalde ’Den
Virkelige Verden’.
Sproget er skrevet i skriftsprog og har en høj stil, som man kan se på opbygningen af
sætningerne, som er lange og med store ord, såsom fagudtryk, fremmedord og tekniske
begreber. Der ses heller ikke nogen form for slangudtryk eller bandeord, som i tekster med
lav stil. Fremmedord så som ”brainstorme” og ”youtuber” bliver blandt andet brugt i teksten.
Gitte bruger også nogle lidt finere eller fornemme ord i teksten, såsom ”ytret ønske på side 2
linje 19 og absurd” på side 2 linje 24, så det appellere til modtagerne, Politikkens læsere.
Hun taler i teksten direkte til læseren, ved blandt andet at starte teksten som et brev skrevet
til dem; ”Kære mine forældres generation” som hun skriver på første linje. Derudover bruger
hun også personlige pronominer, for eksempel på side 3 linje 4 ”du behøver ikke” og igen
”men jeg vil bede dig”. Hun bruger også humor flere steder i teksten. Side 5 linje 5 ”At min
generation skulle være egoistisk og narcissistisk er en gammel sang. Det er næsten synd, det
ikke passer, for det er en god historie. Men vil man skrive tykke bøger om den, vil jeg anbefale,
at man skriver skønlitteratur”. Et afsnit som er humoristisk på en lidt bedrevidende måde,
samtidig med at det argumentere for hendes synspunkt. Hendes humor i teksten er generelt
skrevet på en ret flabet måde, der ligger op til at unge er bedrevidende på grund af deres
erfaringer med den virtuelle verden. Kommentarer som disse skal få målgruppen til at indse
at det faktisk er dem der mangler noget forståelse omkring internettet. Blandt andet på Side 4
linje 25 ”ja så opdager du måske ikke, at jeg allerede har fået dig til at stemme på der forkerte
parti, har solgt dig billetter til en koncert eller fået dig til at melde dig ind i kattens værn” som
er et perfekt eksempel på hendes flabede og bedrevidende kommentarer. Her forklarer hun
nemlig at hun via den virtuelle verden, kan kontrollere folket, uden de ved det. Og for at være
ekstra flabet skriver hun så også på side 5 linje 38 ”Og når jeg engang bliver din chef…” hvilket
argumentere for, hvor vigtig den virtuelle verden er, og bliver i fremtiden.
Efter hendes historie i første punkt, hvor hun lægger vægt på hvor uhøfligt det er at afbryde,
selv virtuelle, samtaler, kommer der derefter et afsnit med retoriske spørgsmål, på side 3 linje
1 ”ville du måske sige at et gammelt post danmark-brev ikke var virkeligt? Nej Vel”. Og det
fortsætter på Linje 2 ”Hvorfor er en samtale på Skype, face book, snapchat eller Reddit så ’ikke
i Den Virkelige Verden’?”. På denne måde sætter hun altså først læseren i hendes sted, og
stiller bagefter nogle spørgsmål til eftertanke. I Historien bruger hun også udtrykket ”Den
fornærmede stemme”, som bliver gentaget hele 6 gange, for at forstærke budskabet. Et udtryk
der både er en metafor for faren, og en negativt konnotation. Værdiladning har hun også brugt
en del af i teksten. Blandt andet har hun brugt 2 negative konnotationer på beskrivelsen af det
problem hendes forældres generation har, med de unges forbrug af internettet; på side 2 linje
11 ”dualistisk virksomhedsopfattelse” og igen på linje 28 bruger hun udtrykket
”generationsskel”. Disse udtryk har en meget negativ værdiladning, da hun ligesom siger at
problemet har delt samfundet i to; at vi ikke kan finde ud af at leve sammen, fordi vi har en
forskellig opfattelse af hvad der er ’Den Virkelige Verden’. Senere i teksten bruger hun også
positive konnotationer for denotationen ’internettet. Her kalder hun det blandt andet for en
fritidsinteresse (side 3 linje 21), hvilket skal få det til at lyde lige så normalt som at gå til
fodbold. Hun bruger også ordet ’fællesskab’ på side 5 linje 8, om de ting hun laver på nettet.
Gittes kronik har et kæmpe brug af appelformer med indhold af både logos, etos og patos. Dog
er teksten mest præget af patos, som man kan se igennem hele teksten. Hun prøver nemlig at
få læseren, altså hendes målgruppe, til at forstå og respektere os unge, og vores brug af
internettet. Dette gør hun ved at prøve at sætte læseren i de unges sted, blandt andet med
historien i første punkt, retoriske spørgsmål, og en kommentar på side 3 linje 33 ”Det ville
ikke være pænt, hvis jeg op i dit ansigt sagde til dig, at det var latterligt og spild af tid at gå i
fitness, og at du hellere skulle bruge din tid i Den Virkelige Verden”. Gentagelser har hun også
brugt rigtig mange af i teksten. Udover at udtrykket ’Den Virkelige Verden’ går igen igennem
hele kronikken, har hun også lavet 3 gentagelser i hendes overskrifter til 1. 2. ,og 3. Punkt. Den
første overskrift lyder ”Min samtale er lige så virkelig som din, så døm mig ikke” i 2. punkt
hedder den ”Min tid er lige så virkelig som din, så døm mig ikke”. Og i 3. punkt lyder det ”mit
liv er lige så virkeligt som dit”. Disse gentagelser bruger hun til at understrege hendes pointe i,
at internettet er en del af den virkelige verden. Hun bruger generelt gentagelser meget, til at
ligge vægt på hendes budskab. I punkt 1, hvor hun bruger ordet ”uhøfligt” 2 gange yderligere,
for virkelig at vise læseren hvor uhøfligt hun synes det er. I punkt 3, hvor hun forklarer at hun
arbejder med den digitale verden, og kommer ind på hvad hun laver, starter 3 af hendes afsnit
med ”mit arbejde”, og et med ”alt hvad jeg arbejder med”. Gentagelserne bliver her brugt for
at vise at den digitale verden faktisk er hendes arbejde, og altså er det hun tjener sine penge
på. derpå ligger hun også vægt på hendes at det er hendes arbejde de kritiserer. Til sidst, på
side 6, er der følgende gentagelser; ”jeg beder dig bare om at anderkende..” på linje 1 side 6,
”jeg beder bare om anderkendelse af..” på linje 13 og ”jeg beder bare om anderkendelse af..”
igen på linje 17. Her ligger hun stor vægt på at det er okay, at de ikke vil være på nettet, og at
der ikke er noget galt i at have forskellige holdninger, så længe de kan anderkende at vi unge
lever i den samme verden som dem. Etos har hun brugt ved at fortælle om de ting som hun
laver uden for den digitale verden; de ting, som hendes forældres generation vil se som
’ordenlige ting at lave’. At hun også kan befinde sig i det som de ældre vil kalde ’Den virkelige
Verden’, giver hende troværdighed hos hendes læsere. På side 3 linje 11 forklarer hun blandt
andet at hendes barndom har været præget af både udendørsleg og brætspil, men også
teknologi og internet; 11 ”Jeg har klatret i træer, bygget huler, sejlet optimistjolle, gået til
svømning, læst bøger og spillet brætspil, men jeg har også bygget rutsjebaner i Rollercoaster
Tycoon, sendt postkort til børn i England i Lego Logo, spillet Heroes Of Might And Magic 3
med mine søskende, og vi så da også Disney-film på VHS og hørte Max og Antoinette på
kassettebånd”. Logos bruger hun også i teksten, hvor hun blandt andet forklarer om hvad hun
laver på nettet, hvad hendes job går ud på, og hvilke effekter det har på samfundet. Dette gør
hun blandt andet i en kommentar på Side 4 linje 7 ”Mit job er at udvikle en organisation til at
være bærende og skabende for den fortælling, der kan få dig til at købe et produkt, hvad enten
det er en bakke smør, en politisk idé eller et medlemskab af Danmarks
Naturfredningsforening”. På side 5 linje 8, forklarer hun også lidt om hvad man kan lave på
nettet, og hvad det egentlig går ud på; Mit nyeste fællesskab er ’The Last Harpy’; en youtuber,
der fortæller fan-teorier om, hvad der måske/måske ikke sker i ’Game of Thrones’. Her ser,
lytter og læser vi med i tusindvis, mens vi deler vores egne favoritteorier. Vi er tusindvis, der
skriver i en Wiki (en hel Wikipedia om et bestemt emne) om ’Game of Thrones’, hvor vi
kortlægger bøgerne for at få det fakta, som vi kan bygge vores teorier på”.
Argumentation er der massere af; stort set hele teksten er argumenter for hendes påstand om,
at man også befinder sig i den virkelige verden, selvom man sidder med sin mobil, eller foran
en computerskærm. Til at analysere argumenterne kan man bruge Tolmins
argumentationsmodel. Som sagt er der utroligt mange argumenter i teksten, så jeg har valgt
at udtage et par stykker. Den første kan ses på side 3 linje 16, hvor påstanden lyder; ”Når jeg
spiller computer i dag, er jeg i den virkelige verden”. På linje 17 har vi så belægget som siger
”Jeg sidder helt fysisk på en stol, i stuen, ved siden af min kæreste, som sidder på sin stol – og
vi spiller computer sammen”. Hjemmelen er derfor at hvis man fysisk er til stede i verden, så
er man også i den virkelige verden. Alle hendes argumenter har en høj styrkemarkør, da hun
jo er helt overbevist om, at hun befinder sig i den rigtige verden. Et andet eksempel kan ses
på side 4 linje 14 hvor påstanden lyder: ”Mit arbejde er virkeligt, og det befinder sig i den
virkelige verden, og det har betydning for dit liv”. Derefter kommer belægget ”Det påvirker,
hvilke produkter du køber, hvordan du stemmer, om du er bange for muslimer, og hvad du
synes er ægte og virkeligt”. Her er hjemmelen så at hvis det påvirker dine handlinger og
tanker, så har det også betydning for dit liv. Og hvis hendes job påvirker dit liv, så må det også
være virkeligt. Hertil har hun også et langt afsnit som fungere som en gendrivelse (side 4 linje
17) ”Mit arbejde er præcis så virkeligt som en skolelærers. Vores lærere i folkeskolen lærte
dig og mig forskellige ting, fordi vi gik i skole på forskellige tidspunkter, men de påvirkede os.
De gav os informationer og lærte os at læse, tænke demokratisk og reducere ligninger. Mit
arbejde er at give dig og andre mennesker informationer, ikke med det formål at du lærer og
bliver et helt menneske, men derimod med det formål, at du handler, tænker og føler, som jeg
ønsker”. I denne gendrivelse tager hun forbehold til det modargument at hendes arbejde ikke
er lige så virkeligt som en skolelærers, hvis arbejde foregår i det hendes forældres generation
ville betegne som ’Den Virkelige Verden’. I hendes argumentationer har hun ikke meget
rygdækning, det går dog fint alligevel, da hendes egne erfaringer og oplevelser er
dokumentation nok.
Budskabet med Gittes kronik er selvfølgelig, at vi unge også lever i den virkelige verden. Hun
fortæller dem, at det er deres generation der er bagud, og at det ikke er os unge den er galt
med. Hertil skriver hun for eksempel på side 6 linje 8 ” den dualistiske
virksomhedsopfattelse, hvor Den Virkelige Verden og internettet er to forskellige ting,
forsvinder forhåbentlig snart – om ikke andet, så når der ikke er flere tilbage, der kan huske,
at det har været opfattet anderledes”. Her udtrykker hun stærkt at det er sådan verden er, og
det er ikke noget de kan lave om på. Hun gør det også klart for generationen, at det er okay,
hvis de ikke vil være på internettet. At det er okay at de har andre interesser, så længe de
respektere vores. Alt i alt går budskabet ud på, at det er okay at have forskellige holdninger,
så længe vi respekterer hinanden og vores tilstedeværelse, og kan leve i et fælles samfund.
Er det nu også relevant at skelne mellem den ”virkelige” og den ”digitale” verden? Selvom
internettet har bragt os en masse goder og fordele, er der, som med alle andre ting,
selvfølgelig også en negativ side af det. Det er nemlig ikke alle der, lige som Gitte, kan finde ud
af at gøre internettet til en del af den virkelige verden. Rigtig mange bliver afhængige af
computerspil, og det kan have alvorlige konsekvenser for alt andet indhold i ens liv. I
verdener som computerspillet WOW er det nemlig blevet muligt helt at forsvinde fra den
virkelige verden. Her kan du oprette en karakter, og gå rundt inde i en virtuel verden. Nogle
mennesker kan blive så opslugt af spillet, at de helt glemmer at de også har et liv uden for
spillet. Dette kan gå ud over deres skolegang eller arbejde, samt deres sociale ud udenfor
spillet. Afhængighed af computerspil er lige så normalt som alle andre afhængigheder:
cigaretter, alkohol, kaffe eller personer (forelskelse). Afhængighed findes på contra listen på
alle nydelsesmidler. Heldigvis kan de fleste dog godt finde ud af at styre deres brug af
internettet, så det ikke går ud over deres uddannelse og sociale liv. Jeg forstår dog også godt
hvorfor de ældre generationer tænker som de gør. Internettet har gjort, at mange flere sidder
hver for sig derhjemme, i stedet for at være fysisk sammen med deres venner. Og efter min
mening er en samtale over besked, slet ikke det samme som at sidde overfor en person, og
have en samtale. Pro listen er til gengæld lang; vi kan nu kommunikere upåvirket af tid og
sted. Dette har gjort det muligt at holde kontakten med familie og venner der bor langt væk,
samtaler går meget hurtigere, vi kan hurtigt slå ting op på Google, eller få det oversat via
Google translate. Det er relevant at skelne den virkelige og den digitale verden, da vi ikke kan
leve hele vores liv hjemme fra sofaen. Men på samme tid er det også nødvendigt, eller
nærmere umuligt at adskille dem helt, da så stor en del af vores hverdag i dag involverer
internettet.
Hendes tekst er størst præget af patos, som man blandt andet kan se på side 2 i det første af
hendes 5 punkter. Her fortæller hun om et oplevelse hun selv har haft, hvor hun blev afbrudt i
en samtale med hendes veninde, over mobilen. Her spiller hun altså på læserens følelser, ved
at sætte læseren i hendes sted, i håb om at de kan se problematikken fra hendes synspunkt.
Efter det afsnit, på side 3 linje 1, har hun skrevet to retoriske spørgsmål, som samtidig
fungerer som argumenter for hendes synspunkt: ”Ville du måske sige, at et gammeldags Post
Danmark-brev ikke var virkeligt? Nej vel. Hvorfor er en samtale på Skype, Facebook, Snapchat
eller Reddit så ’ikke i Den Virkelige Verden’?” Igen for at få læseren til at tænke, og overveje
deres holdning. Gitte bruger også kommentarer fra samtaler, til at gøre teksten mere
spændende. Eksempler kan findes på side 1 linje 21: ”Du burde være her i den virkelige
verden og tale med os andre”. Og igen på side 5 linje 20: ”Man bliver stresset af at være online
hele tiden”. Gennem teksten er der en masse gentagelser af ord og sætninger. I det 1. Punkt er
”den fornærmede stemme” for eksempel brugt hele 6 gange. Et virkemiddel hun har brugt for
at understrege hendes pointe i, at der ikke er nogen grund til at hendes far burde være
fornærmet. Det samme gør hun med ordet ”samtaler”, som også bliver gentaget 6 gange i 1.
Punkt. Her bruger hun det for at understrege at en samtale er en samtale, lige meget om den
er skrevet over beskeder på Facebook, eller foregår mellem to mennesker, der sider overfor
hinanden. Til sidst er der også en masse gentagelser af ordet
”anerkende/anerkender/anerkendelse ” som her bliver brugt til at forstærke hendes pointe i,
at vi har brug for at anerkende hinandens forskellige virkelighedsopfattelse.
Etos har hun også brugt i teksten. Det har hun brugt til at vise hendes læsere, at hun er en
troværdig kilde til hendes argumenter, på grund af hendes arbejde med kommunikation. På
side 4 linje skriver hun: ”Jeg læser kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Jeg har lige været i praktik, og til vinter er jeg færdiguddannet. Hele mit arbejdsliv kommer til
at centrere sig om medier, og mange forskellige former for medier kræver internetadgang”.
Her viser hun at internettet er en del af den virkelige verden, da det jo er hendes job. Derefter
tilføjer hun: ”mit job er at udvikle en organisation til at være bærende og skabende for den
fortælling, der kan få dig til at købe et produkt, hvad enten det er en bakke smør, en politisk
idé eller et medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening”. Et afsnit hvor hun forklarer at
internettet faktisk har en betydning for dem, og ’den virkelige verden’.
Teksten er skrevet som et brev til hendes forældres generation, og starter med ”Kære mine
forældres generation”. Derfor er der tale om skriftsprog. Teksten er skrevet direkte til
modtageren, og bruger ord som ”du” og ”i”. Stilen er høj, som kan ses på hendes brug af
fremmedord og fagbegreber, og sætningerne, som er lange, og indeholder lange ord. Blandt
andet bruger hun ord som ”grafisk brugerflade”, ”politiske happenings” og ”jeg vil
indtrængende bede dig om”. Der kan ses eksempler på værdiladning ved hendes betegnelse
for, at hendes forældres generation mener, at det digitale befinder sig uden for virkeligheden.
Her bruger hun ordene ”Generationsskel” og dualistisk virkelighedsopfattelse” som negative
konnotationer til problemstillingen. Det gør hun for at vise hendes holdning til, hvor forkert
hun synes at det er, at de ældre generationer ikke anerkender, at vi unge opfatter det digitale
som en del af ’den virkelige verden’. På side 3 linje 21 skriver hun: ”Det er en ganske virkelig
fritidsinteresse. Det er ikke ’en anden verden’. Her er denotationen så at spille computer. Hun
vælger at kalde det for en fritidsinteresse, hvilket er en positiv konnotation, og skriver
bagefter at det ikke er ’en anden verden’ som er den negative konnotation som de ældre
generationer bruger om blandt andet at spille computer.