Verdensbilleder
26. november 2010
10:32
Fysikkens historie - Verdensbilleder (Spektrum)
Gruppe 9: Tine, Malou, Inas og Siw.
Ægypterne, Kopernikus, Plomaios, Tycho Brahe, Kepler og Aristoteles havde alle nogle forskellige teorier
om hvordan verdensbilledet så ud.
Ægyptiske verdensbillede (s. 21)
o
Bådene i siden af billedet symboliserer hvordan/hvornår solen står op og går ned. Det gør de
ved hjælp af deres Guder.
o
De mener at solen bliver født på ny hver dag.
o
De mener Guderne skaber lyset.
o
Har stjerner.
Aristoteles (s. 26)
o
Jordens kerne er verdens centrum.
o
Mener at Jorden er hele universets centrum, og at alle planeter roterer symmetrisk i en jævn
cirkelbevægelse rundt om Jorden.
o
De har også stjerner.
Ptolemaios (s. 27)
o
Alle planeterne ligger uden om hinanden, som skrællerne i et løg. Først Månen, så Merkur,
Venus, Solen, Mars, Jupiter, Saturn og stjernerne.
o
Uden for stjernefæren findes der forskellige mekanismer, der får kugleskallerne til at bevæge
sig, og i den yderste sfære er primi mobilis, som er den endelige årsag til at kugleskallerne
bevæger sig.
o
Der er ikke andet i universet, end der er på deres tegning.
o
Cyklusserne kan både beskrives som ellipse og en sløjfeagtig bevægelse.
o
Modellen er kompliceret og indeholder mere end 50 forskellige cirkelbevægelser.
Kopernikus (s. 32)
o
Solen i centrum.
o
Alle planeter, undtager Månen, kredser om Solen.
o
Månen kredser om Jorden.
o
Fiksstjerne ligger aller yderst.
o
Nat og dag forårsages af, at Jorden drejer om sig selv en gang i døgnet.
o
Året er en omgang for Jorden omkring solen.
o
Skudår indføres
Tycho Brahe (s. 34)
o
Jorden i centrum. Solen og månen kredser omkring.
o
Jorden var centrum for fiksstjernerne.
o
Han opdagede stjernen "Nova Stella"
o
Planeterne kredser om Solen. Solen kredser om Jorden.
Kepler (s. 36)
o
Dag og nat: Forårsages af at planeterne bevæger sig i en ellipse omkring solen.
o
Årstiderne: Jorden kredser i en ellipsebane med Solen i det ene brændepunkt. Da
rotationsaksen ikke står vinkelret på ellipsens plan, skiftes Sydpolen og Nordpolen til at pege i
retning af Solen.
o
Månefaserne: Forårsager månederne, som vi kender dem i dag. Et omløb i forhold til retning af
Solen tager 29,5 døgn.