Vestas A/S | VØ A | Eksamen maj 2016

Maj 2016

Side 1 af 18

Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45%

1. Vurder, hvor i værdikæden Vestas A/S satser på at skabe værdi for kunderne i fremtiden

Til vurdering af, hvor i værdikæden Vestas A/S satser på at skabe værdi for kunderne i fremtiden, vil der blive

taget brug af Porters værdikæde. Følgende områder i værdikæden vurderes, at være afgørende for hvordan

Vestas A/S ønsker at skabe værdi i fremtiden:

• Produktion

I henhold til produktionen, så bevæger Siemens sig ifølge artiklen ”Vestas jagter Siemens’ førertrøje” mere og

mere ind på offshore-markedet, hvor de bliver anset som værende et manglet alternativ til Siemens. Vestas

forsøger herudover at rykke store dele af deres produktion hen til de steder, hvor kunderne er, hvilket skaber

værdi for kunden.

• Service efter salg

Som det fremkommer af artiklen ”Serviceaftaler forgylder Vestas”, så har Vestas igennem de seneste år forsøgt

at lægge mere og mere fokus på anvendelsen af serviceaftaler. Dette vil både kunne forøge virksomhedens

egen indtjening og samtidig undgår kunderne, at skulle have andre virksomheder til at varetage

vedligeholdelsen af vindmøllerne, som Vestas har produceret.

• Produkt- og teknologiudvikling

Det fremkommer af artiklen ”Lær’ af Vestas: En svensk triumf”, at Vestas, til trods for de mange skæringer i

omkostninger igennem de seneste år, ikke vil stoppe med at lægge fokus på produktudviklingen og

produktionsudviklingen. Vestas vil således fortsætte med at forsøge at gøre produktionen mere effektiv og

smartere.

2. Forklar, hvorfor serviceaftaler er vigtige for Vestas A/S’ indtjening

Som det fremkommer af artiklen ”Serviceaftaler forgylder Vestas”, så tjener virksomheden rent praktisk mere

på serviceaftalerne end de gør på salget af vindmøller. Serviceaftalerne har en indtjeningsgrad på 17%, mens

salget af vindmøller kun medfører en indtjeningsgrad på 7%.

Herudover forventes serviceforretningen hos Vestas A/S at komme til at fylde mere og mere i den overordnede

omsætningen. Det forventes ligeledes, at serviceforretningen vil øge salget med 30% i perioden

Dette betyder herved, at serviceforretningen, som giver en højere indtjening, vil være mere fremtrædende i den

Maj 2016

Side 2 af 18

overordnede omsætning. Herudover er serviceaftalerne langvarige med en gennemsnits løbetid på 7 år, hvilket

betyder, at virksomheden opnår en løbende indtjening på sådanne aftaler, som også kan være gældende i

regnskabsår, hvor salget af selve møllerne ikke er imponerende.

3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Vestas

A/S for årene 2012 til 2014 med udgangspunkt i nøgletallene, artiklerne og internt materiale

Nøgletallene, som anvendes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1

Rentabilitetsanalyse

2014

2013

2012

Afkastningsgrad, %

10,0

3,7

1,1

Overskudsgrad, %

8,8

3,8

1,1

Aktivernes omsætningshastighed, gange

1,13

0,96

0,98

Gældsrente, %

3,1

3,3

1,8

Egenkapitalens forrentning, %

27,4

4,6

-0,6

Gearing, gange

2,52

3,01

2,49

Afkastningsgraden er steget fra 1,1% til 10,0% igennem perioden, hvilket svarer til en stigning på 807,2%.

Afkastningsgraden sammenholdes med markedsrenten tillagt et risikotillæg, som antages at ligge på 3-4%.

Herved vurderes det, at afkastningsgraden først befinder sig på et tilfredsstillende niveau i regnskabsåret 2014.

Overskudsgraden viser en positiv udvikling fra 1,1% til 8,8% igennem perioden, hvilket svarer til en stigning

på 701,2%. Stigningen i overskudsgraden skyldes et øget fokus på serviceaftaler hos Vestas og en væsentlig

begrænsning i omkostningerne, jf. artiklerne ”Serviceaftaler forgylder Vestas” og ”Lær’ af Vestas: En svensk

triumf”. Den positive udvikling i overskudsgraden har en positiv påvirkning på udviklingen i

afkastningsgraden.

Aktivernes omsætningshastighed er steget fra 0,98g til 1,13g igennem den pågældende periode, hvilket svarer

til en stigning på 15,5%. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed har en positiv påvirkning på udviklingen

i afkastningsgraden.

Gældsrenten er steget igennem perioden fra 1,8% til 3,1%, hvilket svarer til en stigning på 70,5%. Gældsrenten

viser hvor meget virksomheden i gennemsnit skal betale i rente på deres gældsforpligtelser og dette niveau

sammenholdes gerne med afkastningsgraden, for at vise hvorvidt der tjenes penge på at arbejde med gæld.

Afkastningsgraden ligger højere end gældsrenten i regnskabsårene 2013 og 2014, hvilket betyder, at Vestas i

disse år har tjent penge på at arbejde med gæld.

Maj 2016

Side 3 af 18

Gearingen viser en stigning fra 2,49g til 2,52g, hvilket svarer til en stigning på 1,04%. For en virksomhed som

Vestas er en stigning i gearingen positiv, da virksomheden har tjent penge på at arbejde med gæld igennem de

seneste år og gearingen viser en forøget andel af gældsforpligtelser i den samlede balancesum.

Egenkapitalens forrentning viser en positiv udvikling fra -0,6% til 27,4%, hvilket svarer til en stigning på

4660,9%. Egenkapitalens forrentning sammenholdes ligeledes med markedsrenten og herved vurderes

egenkapitalens forrentning at være tilfredsstillende i regnskabsårene 2013 og 2014. Den positive udvikling i

egenkapitalens forrentning skyldes en positiv udvikling i afkastningsgraden, en forbedret rentemarginal og en

stigning i gearingen.

Analyse af indtjeningsevnen

Indekstal

2014

2013

2012

Omsætning

100

Produktionsomkostninger

100

Forsknings- og udviklingsomkostninger

100

Distributionsomkostninger

100

Administrationsomkostninger

100

En analyse af udviklingen i omsætningen og omkostningerne kan være med til at belyse udviklingen

overskudsgraden. Omsætningen er igennem perioden faldet med 4%, hvilket har en negativ betydning for

udviklingen i overskudsgraden.

Produktionsomkostningerne er faldet med 11% igennem perioden, hvilket har en positiv betydning for

udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes, at produktionsomkostningerne er faldet mere end omsætningen.

Forsknings- og udviklingsomkostningerne er faldet med 16% igennem perioden, hvilket har en positiv

betydning for udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes, at forsknings- og udviklingsomkostningerne er

faldet mere end omsætningen.

Distributionsomkostningerne er faldet med 23% igennem perioden, hvilket har en positiv betydning for

udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes, at omkostningerne er faldet mere end omsætningen igennem

perioden.

Administrationsomkostningerne er faldet med 26% igennem perioden. Dette har en positiv betydning for

udviklingen i overskudsgraden, hvilket skyldes, at omkostningerne er faldet mere end omsætningen igennem

den pågældende periode.

Maj 2016

Side 4 af 18

Analyse af soliditet og likviditet

2014

2013

2012

Soliditetsgrad, %

29,7

27,0

23,3

Likviditetsgrad, %

107,8

103,6

117,9

Soliditetsgraden viser virksomhedens evne til at kunne modstå tab. Soliditetsgraden viser en positiv udvikling

fra 23,3% til 29,7%, hvilket svarer til en stigning på 27,5%. Soliditetsgraden bør, rent teoretisk, ligge på 30-

40%, hvilket dog ikke altid er gældende i praksis. Herved vurderes det, at soliditetsgraden ikke befinder sig på

et tilfredsstillende niveau igennem perioden, men at det er tæt på i regnskabsåret 2014.

Likviditetsgraden viser hvor stor en del af virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser de vil være i stand til

at kunne betale til tiden og derfor bør likviditetsgraden altid ligge på minimum 100%. Likviditetsgraden viser

her et fald fra 117,9% til 107,8%, hvilket svarer til et fald på 8,58%. Likviditetsgraden vurderes herved at være

tilfredsstillende igennem hele perioden.

4. Vurder, hvorledes Vestas A/S’ likviditet overordnet set har udviklet sig i 2014 og forklar, hvilke

væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen

Pengestrømsopgørelsen kan findes i bilag 2

Vestas A/S opnår i 2014 en positiv pengestrøm på 9.176 mio. kr., hvilket medfører at de likvide beholdninger

er steget fra 5.849 mio. kr. til 15.024 mio. kr.

Driftsaktiviteterne har medført en positiv pengestrøm på 8.400 mio. kr., hvilket primært stammer fra resultatet

af den primære drift på 4.170 mio. kr., afskrivninger på 2.686 mio. kr. og forudbetaling fra kunder på 2.835

mio. kr. Niveauet for afskrivningerne er lavere end tidligere år, som følge af lavere niveau for

investeringsaktiviteterne i de seneste år, jf. uddrag fra ledelsesberetningen.

Investeringsaktiviteterne har medført en negativ pengestrøm på 2.126 mio. kr., hvilket primært stammer fra

købet af materielle og immaterielle aktiver på hhv. 1.335 mio. kr. og 858 mio. kr.

Finansieringsaktiviteterne har medført en positiv pengestrøm på 2.902 mio. kr., hvilket primært skyldes en

udvidelse af aktiekapitalen på 3.223 mio. kr. i en positiv retning og opkøbet af deres egne aktier for 321 mio.

kr. i en negativ retning.

Maj 2016

Side 5 af 18

5. Vurder Vestas A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1-1.4

Vestas A/S har igennem den pågældende periode opnået et markant økonomisk fremgang i alle deres nøgletal,

bortset fra soliditetsgraden. En så markant økonomisk forbedring giver en virksomhed et stærkere økonomisk

fundament til fremtidige væksttiltag eller investeringer, hvilket er positivt for fremtidsudsigterne.

Vestas A/S har igennem de seneste år forsøgt at lægge mere og mere fokus på serviceaftaler til vedligeholdelse

af de vindmøller de producere. De har haft stor succes med dette projekt og disse serviceaftaler giver en

væsentligt højere indtjening end det generelle salg af vindmøller.

Vestas A/S har igennem den seneste række år forsøgt at træde mere og mere ind på offshore markedet, som på

nuværende tidspunkt er domineret af Siemens, specifikt i forbindelse med produktion og opsættelsen af

vindmøller i havparker. Vestas A/S vandt dog en aftale om opsættelse af vindmøller for Dong i en britisk

vindmøllepark, jf. artiklen ”Vestas jagter Siemens”. Som det fremkommer af artiklen, så vil denne aftale højest

sandsynligt føre til en lignende kontrakt senere hen, hvilket ligeledes kan være positivt for fremtidsudsigterne.

Det er givet af samme artikel, at der har være mangel på konkurrence på markedet for havvindmøller og at

kunder, såsom Dong, har haft en behov et alternativ til Siemens. Det tyder således på, at Vestas nu vil kunne

være dette alternativ til Siemens, hvilket er positivt for virksomhedens fremtidsudsigter.

Overordnet set vurderes fremtidsudsigterne for Vestas A/S at være positive.

Maj 2016

Side 6 af 18

Opgave 2 – Investering, 20%

1. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm

Nettobetalingsstrømmene er opgjort ud fra den udbetaling (investeringsværdi tillagt chaufførkursus)

samt de indbetalinger virksomheden forventer at modtage over investeringens levetid. Den årlige

indtjening er opgjort ud fra det årlige dækningsbidrag fratrukket ekstra løn til chauffører og de årlige

vedligeholdelsesomkostninger, der forventes at være til de nye lastbiler. Investeringsforslagets

nettobetalingsstrøm er opstillet i bilag 3 og giver følgende resultat:

År

Investering /

scrapværdi

Årlig indtjening

Netto-

betalingsstrøm

kr.

-6.470.000

1.500.000

1.000.000

1.500.000

2.500.000

2. Vurder, om investeringen er lønsom

For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom, tages der udgangspunkt i ovenstående

nettobetalingsstrøm, hvorudfra kapitalværdien beregnes. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente

på 11%.

Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og maskinens forventede levetid, og benyttes til at

beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige

indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien

udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.

Kapitalværdien af investeringsforslaget er beregnet i bilag 3 og giver følgende resultat omkring investeringens

lønsomhed:

Maj 2016

Side 7 af 18

År

Investering /

scrapværdi

Årlig indtjening

Netto-

betalingsstrøm

Diskonteringsfaktor

Nutidsværdi

kr.

-6.470.000

1,00000

-6.470.000,00

1.500.000

0,90090

1.351.351,35

1.500.000

0,81162

1.217.433,65

1.500.000

0,73119

1.096.787,07

1.500.000

0,65873

988.096,46

1.500.000

0,59345

890.176,99

1.000.000

1.500.000

2.500.000

0,53464

1.336.602,09

Kapitalværdi

410.447,62

Da kapitalværdien er positiv betyder dette, at investeringen er lønsom ved den valgte kalkulationsrente.

3. Udarbejd relevante beregninger for følsomhed ved ændringer i investeringsforslagets

forudsætninger

Til følsomhedsanalysen er der taget udgangspunkt i scrapværdien, den årlige indtjening og kalkulationsrenten.

Ændringer i disse faktorer benyttes til at finde ud af hvordan investeringsforslaget påvirkes. Analysen er

inddelt i to forskellige dele: Først brugen af målsøgning, hvor kapitalværdien bliver lig med 0 og hernæst

udvalgte ændringer i de forskellige faktorer.

Brug af målsøgning – kapitalværdi = 0

Scrapværdi

232.293

Årlig indtjening

1.402.980

Kalkulationsrenten

13,03%

Ovenstående tabel viser hvilke ændringer der skal foretages i investeringsforslaget, for at investeringen ikke

længere er lønsom. Scrapværdien og den årlige indtjening skal falde, mens kalkulationsrenten skal stige for at

investeringsforslaget ikke længere er lønsom.

Målsøgningen er eksempelvis anvendt på scrapværdien på følgende vis:

Maj 2016

Side 8 af 18

Udvalgte ændringer

Levetid

Kapitalværdi

6 år

410.447,62

5 år

-332.703,15

4 år

-1.157.600,49

3 år

-2.073.236,55

Ved at ændre på investeringsforslagets levetid forekommer der en drastisk ændring i kapitalværdien. Allerede

ved at nedsætte levetiden fra 6 år til 5 år vil dette medføre, at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt.

Hvis levetiden nedsættes med ét år (16,677%), så vil kapitalværdien falde med 181,06%.

Scrapværdi

Kapitalværdi

1.000.000

410.447,62

500.000

143.127,20

250.000

9.466,99

-124.193,22

Som det blev vist gennem brugen af målsøgning, så vil scrapværdien skulle nedsættes med over 75% før

investeringen ikke længere er lønsom. Ved at nedsætte scrapværdien med 50%, så betyder dette, at

kapitalværdien vil falde med 65,13%.

Årlig indtjening

Kapitalværdi

1.500.000

410.447,62

1.402.980

1.400.000

-12.606,17

750.000

-2.762.455,77

En ændring i den årlige indtjening medfører en drastisk ændring i kapitalværdien. Ved blot at nedsætte den

årlige indtjening fra 1.500.000 kr. til 1.400.000 kr. (6,677%), så vil kapitalværdien falde med 103,07%. Herved

findes der ikke meget plads til fejl i forventningerne til investeringsforslagets årlige indtjening, hvis

investeringsforslaget forsat skal vurderes at være lønsom.

4. Vurder, hvor følsom investeringsforslaget er overfor ændringer i forudsætningerne

Ud fra analyserne i spørgsmål 3 er det gældende, at to af de fire udvalgte faktorer har en dramatisk større

påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed. Det er således gældende, at investeringsforslaget er mest

følsom overfor ændringer i den årlige indtjening og investeringsforslagets levetid. I nedenstående tabel er den

årlige indtjening og levetiden blevet nedsat med 50%, for at se på hvilken forudsætning, der relativt hinanden

har den største påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed.

Maj 2016

Side 9 af 18

Ændring i

forudsætning, %

Ændring i kapitalværdi, %

Levetid

-50 %

605,12 %

Årlig indtjening

-50 %

773,03 %

Ud fra ovenstående er det således gældende, at en ændring på 50% i hver af de to forudsætninger, vil medføre

et fald på hhv. 605,12% og 773,03%. Herved vurderes det, at investeringsforslaget er mest følsom overfor

ændringer i den årlige indtjening.

Maj 2016

Side 10 af 18

Opgave 3 – Knap kapacitet, 20%

1. Beregn, hvilke af de 8 ordrer det er optimalt at producere i det kommende kvartal under

hensyntagen til den begrænsede kapacitet på 200 maskintimer

Til beregningen af den optimale produktionsplan tages der udgangspunkt i forholdet mellem

dækningsbidraget i alt for den pågældende ordrer og hvor mange maskintimer ordren kræver. Herved

findes differensbidraget pr. maskintime. Hernæst er disse sat op i en prioriteringsrække, hvor ud fra

det kan ses hvilke ordrer der skal medtages i den optimale produktionsplan.

Den optimale produktionsplan er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:

Ordrer

DIFB pr. time

Maskintimer

Maskintimer total

nr.

kr.

Timer

800

675

640

100

633

130

600

200

400

230

383

290

350

330

Ud fra ovenstående er det gældende, at virksomheden, under hensyntagen til begrænsningen, skal

producere ordrerne 5, 8, 2, 4 og 6, da disse har de højeste differensbidrag pr. time. Herved er der ikke

kapacitet nok til at producere ordrerne 7, 1 og 3.

2. Vurder, hvilken af de to udvidelsesmuligheder der er mest lønsom

Det er gældende, at de resterende ordrer (7, 1 og 3), udgør 130 maskintimer, så begge de to

udvidelsesmuligheder på 150 maskintimer kan tage sig af de resterende ordrer. For at finde frem til hvilken af

de to udvidelsesmuligheder, der er mest lønsom, så vil der skulle ses nærmere på forholdet mellem

omkostningerne hertil og det dækningsbidrag, som de resterende ordrer vil kunne medfører.

Beregningen for lønsomheden af de to udvidelsesmuligheder kan findes i bilag 4, dog under hensyntagen til at

virksomheden ønsker at producere samtlige af de resterende ordrer. Beregningen giver følgende resultat:

Maj 2016

Side 11 af 18

Dækningsbidrag for de resterende ordrer

# 7

12.000

# 1

23.000

# 3

14.000

Total

49.000

Omkostninger ved overarbejde

48.750

Omkostninger ved leje af maskine

45.000

Resterende dækningsbidrag

Overarbejde

250

Leje af maskine

4.000

Ud fra ovenstående er det således gældende, at hvis virksomheden lejer en maskine, så vil de have 4.000 kr.

tilbage af det dækningsbidrag, som kunne opnås ved at producere de resterende enheder, mens der ved

anvendelsen af overarbejde kun er 250 kr. tilbage. Herved vurderes det, at der bør anvendes leje af maskine.

Hvis virksomheden derimod har besluttet kun at producere dele af de resterende ordrer, så vil der være

mulighed for, at anvendelsen af overarbejde bliver mere lønsomt. Dette skyldes, at der ved overarbejde er tale

om en variabel omkostning, som er afhængig af antallet af timer, mens leje af en ekstra maskine er en fast

omkostning i det kommende kvartal.

Maj 2016

Side 12 af 18

Opgave 4 – Logistik, 15%

1. Beregn, om det er lønsomt for virksomheden selv at producere komponenten H-14

Til beregningen af, hvorvidt det er lønsomt for virksomheden selv at producere komponenten H-14 eller ej,

tages der udgangspunkt i hvor store omkostninger de to forskellige alternativer vil medføre for virksomheden.

Beregningen er lavet i bilag 5 og giver følgende resultat:

Omkostninger ved køb hos underleverandør

163.000

kr.

Omkostninger ved egen produktion

Variable enhedsomkostninger

106.000

kr.

Kapacitetsomkostninger

45.000

kr.

Samlede omkostninger

151.000

kr.

Forskel

12.000

kr.

Ud fra ovenstående er det herved gældende, at det vil være mest lønsomt for virksomheden selv at producere

komponenten H-14, da dette vil medføre lavere omkostninger.

2. Beregn, hvor meget det årlige forbrug mindst skal udgøre, for at det er lønsomt selv at producere

komponenten H-14

Til beregningen af, hvor meget det årlige forbrug mindst skal udgøre, for at det stadig er lønsomt selv at

producere komponenten, er der taget udgangspunkt i en målsøgning i Excel. Heri sættes forskellen i

omkostningerne til at være lig med 0 ved at ændre i det årlige forbrug. Målsøgningen er anvendt på følgende

vis:

Som følge af målsøgningen er det gældende, at det årlige forbrug, som minimum skal udgøre 7.985 enheder,

for at det stadig er lønsomt at producere komponenten H-14 selv.

Maj 2016

Side 13 af 18

3. Redegør for, hvilke fordele og ulemper Zepro A/S vil få, hvis virksomheden selv fremstiller

komponent H-14

En af de primære fordele, som Zepro A/S vil få, hvis de selv fremstiller komponenten er selvfølgelig,

at det umiddelbart er billigere end at købe komponenten hos leverandøren, som det fremkommer af

spørgsmål 1. Herudover vil virksomheden også få mere kontrol over produktion til eventuelle

kvalitets- og effektivitetstjek. Hvis komponenten har står betydning for den resterende produktion i

virksomheden, kan det være fordelagtigt selv at producere denne, så virksomheden på denne måde er

sikker på, at komponenten bliver produceret til tiden og i den rette mængde.

Som det fremkommer af opgaveteksten, så vil to af ulemperne ved selv at producere komponenten

være, at der skal investeres i en ny maskine og medarbejderne skal oplæres i anvendelsen.

Investeringen i en ny maskine fører til øget kapitalbinding i virksomheden og træningen af

medarbejderne kan føre til et øget antal fejl i produktionen i begyndelsen.

Maj 2016

Side 14 af 18

Bilag 1

Maj 2016

Side 15 af 18

Bilag 2

Maj 2016

Side 16 af 18

Bilag 3

Maj 2016

Side 17 af 18

Bilag 4

Maj 2016

Side 18 af 18

Bilag 5