Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
1
Indledning
Vesuv og det omkringliggende område siges at være et af Italiens smukkeste steder og tillokker derfor
en masse mennesker som dagligt lever i farezonen.
Det mest kendte udbrud, fandt sted i år 79, hvor byerne Herculaneum og Pompeji blev begravet af
aske. Udbruddet er historiens mest kendte, dels pga. de mange fund fra udgravninger og dels pga.
Plinius den Yngres beretninger, som er de første beskrivelser af en vulkans udbrudsforløb. Derudover
stammer meget af vores viden om vulkaner, fra forskning på Vesuv, og det var også her at det første
vulkanologiske observatorium blev grundlagt i
Vi kan ikke forhindre et vulkanudbrud, men der investeres meget i at kunne forudse det. Det er kun et
spørgsmål om tid, før Vesuv går i udbrud, og vi kan ikke gøre noget for at forhindre det.
Problemformulering
Først vil jeg redegøre for Vesuvs berømte udbrud i 79 og senere aktivitet, samt for hvilken type af
vulkan, Vesuv er.
Endvidere vil jeg undersøge hvorfor Vesuv gik i udbrud, og hvorfor den var/er så farlig.
Slutteligt vil jeg vurdere konsekvenserne af et udbrud i dag, samt hvad man gør for at komme en
katastrofe i forkøbet.
Problemstillinger
Redegørelse: Hvad skete der i år 79?
Har man kilder fra udbruddet?
Hvilken type vulkan er Vesuv?
Hvordan er Vesuv dannet?
Hvordan var Vesuv udbrudsrytme efter år 79?
Analyse: Hvorfor skete udbruddet?
Hvorfor er Vesuv farlig?
Hvordan er Vesuvs undergrund?
Hvorfor er Vesuv aktiv?
Vurdering: Hvilke konsekvenser vil et udbrud have i dag?
Hvordan kan man forudsige et vulkanudbrud?
På hvilken måde forebygger man skader?
Metode
Jeg har arbejdet med metoder inden for naturvidenskab og humaniora.
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
2
Jeg har brugt den naturvidenskabelige metode indirekte, idet jeg har bearbejdet empiri, som
vulkanologer m.fl. har lavet via naturvidenskabelige metoder, f.eks. via seismografer. Jeg bl.a. brugt
teorien om pladetektonik og vulkandannelse.
Den humanistiske metode er bl.a. brugt i bearbejdning af 1. håndskilden (brevet fra Plinius den
Yngre). Dertil har arbejdet hermeneutisk ved at sammenligne brevet med andet materiale, for at få en
bedre forståelse af udbruddet.
Redegørelse:
Hvad skete der i 79?
Pompeji var i år 79 e.Kr. et romersk handelscentrum, hvor gode geologiske forhold bevirkede vækst
indenfor afgrødedyrkning og fiskeri. Lige omkring middag d. 24. august år 79, rejste sig en 32 km høj
askesky op i luften, som dækkede Pompeji med et lag 2 m grov pimpstensaske. Fasen varede 12 timer,
og fik hustagene til at kollapse. Heldigvis nåede mange af de 21.000 indbyggere i Pompeji at flygte.
På daværende tidspunkt havde asken havde endnu ikke ramt Herculaneum ( se figur 1) pga.
nordvestenvinden.
Omkring midnat kollapsede askesøjlen over vulkanens krater, højest sandsynligt pga.
sammenstyrtningen af vulkanbygningen. Dette resulterede i at fire askeskyer rullede ned langs
vulkanen med 100 km/t og
temperaturer på flere hundrede grader.
Den første og anden sky dræbte alle
indbyggere i Herculaneum, og
dækkede den med pimpstensaske.
Et par timer senere ramte en askesky
Pompeji, og dræber 2.000 mennesker,
pga. aske- og pimpstensregnen, som
fik bygninger til at kollapse. Andre
pompejianere som var fanget i husene,
blev kvalt af askelavinen og pakket
ind i askelaget
1
. Også mange omkom
ved at blive kvalt af de lugtfri kuldioxiddampe fra Vesuv
2
.
Den sidste og voldsomste askelavine, den som muligvis forårsagede Plinius den Ældre’s død, nåede
helt frem til Stabiae 10 km sydøst for Vesuv (se figur 1).
1
Andersen, Henning: Vesuv, s. 28
2
Andersen, Henning: Vesuv, s. 28
QuickTime™ and a
TIFF (ukomprimeret) decompressor
are needed to see this picture.
Figur 1
1
: Viser området
omkring Vesuv.
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
3
Udbruddet varede i alt 19 timer, og der blev slynget 4 km3 aske ud af vulkanen
3
.
Har man kilder fra udbruddet?
Plinis den Yngres breve til sin ven Tacitur med beskrivelser af Vesuv’s udbrud, er den ældste
iagttagelse af et udbrud, man har.
Udbrudstypen, dette pludselige og eksplosive udbrud, kaldes nu for at plinisk udbrud, opkaldt efter
ham. Via disse breve med beskrivelser af udbruddet set fra Misenus (på den anden side af
Napolibugten), har man mulighed for at rekonstruere udbruddet detaljeret. Beskrivelserne udspringer
sig af, at han skulle skrive om sin onkels, Plinius den Ældre, død fordi han nærmede sig Vesuvs
røgsøjle.
Plinius beskriver hvordan jorden rystede, hvordan en kæmpe askesky der lignede der lignede et
pinjetræ hævede sig over vulkanen og dryssede med pimpsten og askeregn. Dernæst, hvordan de
varme gas- og askeskyer gav dem åndenød, og om de store bølger i havet som skyllede ind mod
Napolibugten. Alle påstandene passer med vores nutidige viden og erfaring af vulkaner.
Hvilken type vulkan er Vesuv?
Vesuv er en stratovulkan, som er den mest almindelige vulkantype og særlig genkendelig pga. dens
karakteristiske kegleform. Selvom det er en smukt udformet vulkan, er det den farligste type (ud over
de sjældne supervulkaner), da de er de
mest eksplosive. Vulkanen har ofte flere
kratere, fordi magmaet baner sig ofte
vej op til overfladen gennem flere
kanaler. Fordi lavaen har en høj
viskositet, størkner den hurtigt, og
binder materialet i en flot kegleform.
Stratovulkanen er via udbrud opbygget
over tusinder af år, hvilket har bevirket
dens opbygning af skiftevis lag af lava
og tefra (se figur 2), med mere tefra end
lava. På den måde, er Vesuv blevet
1281 meter høj over havets overflade.
3
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Andre_områders_geologi/Vesuv
Figur 2: Viser den lagdelte opbygning af lava og tefra,
og hvad den forårsager; mudderskred, pyroklastiske
strømme, lava mm.
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
4
Hvordan er Vesuv dannet?
Vesuv er dannet af en lang række udbrud, hvoraf 3 af dem havde særligt stor indflydelse. Den er
dannet på resterne af calderaen Monte Somma, som blev dannet for 17.000 år siden, og calderaen blev
ødelagt under Vesuvs mest berømte udbrud i 79
4
. Under Monte Somma er der fundet nogle af de
ældste vulkanske bjergarter, 300.000 år før nu, som stammer fra vulkanen Somma, også kaldet Ur-
Somma
5
.
Hvordan var Vesuv udbrudsrytme efter år 79?
Efter år 79, har Vesuv været konstant aktiv, og i udbrud hvert århundrede.
De senere år har Vesuv dog kun resulteret i mindre jordrystelser og et konstant udslip af gasser
forskellige steder på vulkanen.
Undersøgelser af aske- og lavalag har afsløret vulkanens udbrudsrytme, og man kan derved med
rimelig sikkerhed sige, hvornår Vesuv har haft sine udbrud. Fordi det nu er længe siden, siden sidste
udbrud, er vulkanen i dag meget farligere
6
.
I dvaleperioderne glemmer folk hvor farligt vulkanen kan være, og det er i disse perioder, at folk
flytter til. Særligt galt, gik det i 1631, da Vesuv pludselig kom i udbrud igen. Befolkningen var
overraskede, selvom der forinden havde været jordskælv. Man havde endda bygget huse i dalen
mellem Monte Somma og Vesuv. Ni byer blev ødelagt af aske og mudderstrømme. I dette udbrud døde
4000 mennesker, 6000 husdyr og 10.000 vis af mennesker flygtede til Napoli. Udbruddet blev
efterfulgt af mange udbrud; 1779, 1872, 1906, 1929 og senest i 1944
7
.
Efterfølgende har der været en del rystelser. Alene i et års tid efter 1991, var der 718 rystelser i Vesuvs
undergrund.
Analyse:
Hvorfor skete udbruddet?
Der opbygges langsomt et stigende gastryk i magmakammeret, og jo længere hvileperiode, jo mere
eksplosivt udbrud. Ved at magmaen nemlig ligger i magmakammet længe, bliver det surt
(krystalliseret), hvilket resulterer i et plinisk udbrud, som i år 79
8
.
4
http://www2.langkaer.dk/un/pro/06/39b/vesuv/default.htm
5
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Andre_områders_geologi/Vesuv
6
http://www.vulkaneksperten.dk/print.asp?id=2534
7
http://www.netleksikon.dk/m/ma/magma.shtml
8
Vesuv, s. 72
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
5
Hvorfor er Vesuv farlig?
Udbruddet i en stratovulkan starter med jordskælv, fordi magmaet baner sig vej op gennem vulkanen.
Jordskælvene kan resultere i stor skade, og allerede i år 62 var der kraftige jordskælv i området
omkring Vesuv pga. aktivitet i undergrunden, men man vidste på daværende tidspunkt ikke at det
havde noget med vulkanen at gøre. Derefter sker et eksplosivt udbrud, hvorfra tefra udslynges. Det
fine tefra spredes via vinden (som vi fx oplevede det med vulkanen Eyjafjallajökul på Island, hvor
aske svævede over Danmark), mens de større stykker nedfalder på og omkring vulkanen. Efter aske-
udbruddet, begynder udstrømningen af viskøs lava som efterhånden vil dække dele af vulkanen. Det
vil i stratovulkaner oftest være andesit, men der forekommer også dacit.
De mest kendte vulkankatastrofer skyldes stratovulkaner, pga. mudderstrømme og pyroklastiske
strømme. Mudderstrømme, som er en blanding af tefra, bjergartsfragmenter og vand, udløses af kraftig
nedbør fra udbrudsskyen. De pyroklastiske strømmene er en blanding af gas og tefra, og temperaturen
kan komme helt op på 1000 grader celcuis. Hastigheden kan komme op på mellem 35-750 km/t, alt
efter størrelse
9
. Det er særlig disse strømme som var det ødelæggende for Pompeji.
I magmaen er der opløste gasser, og i Vesuvs tilfælde meget vanddamp og et meget højt indhold af
kuldioxid og kulilte. Disse to gasser stammer fra tykke lag af kalk, som befinder sig under
Napolibugten. Når kalkstenene pga. den underjordiske varme blødgøres, falder det ned i smelten og
danner ekstra gasser
10
, hvilket er drabeligt at indånde.
Hvordan er Vesuvs undergrund?
Litosfærepladen (100 km ned) er opdelt i store plader, der bevæger sig i forhold til hinanden og
jordens centrum. Drivkraften bag bevægelserne skyldes konvektionsstrømme i astenosfæren (100-350
km’s dybde). Dette materiale ”løfter” den stive litosfæreplade, og det er disse påvirkninger som
bringer pladerne i bevægelse.
9
GOnaturgeografi, s. 79
10
http://www.vulkaneksperten.dk/print.asp?id=2534
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
6
QuickTime™ and a
TIFF (ukomprimeret) decompressor
are needed to see this picture.
Vesuv og andre af
Italiens vulkaner, ligger
på en destruktiv
pladegrænse (se figur 3),
og er et resultat af den
Afrikanske
Kontinentplades
fremrykning med ca. 2
cm pr. år mod Europa
11
.
Den Europæiske og Afrikanske plade støder sammen med den Adriatiske og den Ioniske mikroplade.
Vesuv menes at være dannet pga. subduktion (se figur 4) af hhv. den Adriatiske og Ioniske mikroplade
under den Europæiske plade
12
.
I forbindelse med bevægelser og gnidninger mellem pladerne, vil det frembringe større eller mindre
jordskælv, som kan fremprovokere et vulkanudbrud.
Hvorfor er Vesuv aktiv?
Man har altid vidst at Vesuv har et magmakammer i ca. 5-6 km dybde. I 2001 fandt man via 1800
seismiske undersøgelser ud af, at der fandtes et større magmakammer, omkring 400 km bredt bælte af
smeltet magma (på størrelse med Gardasøen) i ca. 8-10 km dybde, under Vesuv, som bl.a. strækker sig
under Napoli.
Dette større magmakammer leder
konstant magma op til Vesuvs mindre
magmakammer (se figur 4), og
holder den på den måde aktiv.
Derudover tømmes et
magmakammer kun 25-30% ved
hvert udbrud, så der er hele tiden
grobund for et udbrud.
11
http://www.vulkaneksperten.dk/default.asp?show=page&id=2921
12
http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskNyt/Artikler/2002/2/Etna_i_identitetskrise.pdf
Figur 3: Verdens vulkaner ligger på pladegrænserne. Italiens vulkaner ligger på grænsen
mellem den Afrikanske- og den Eurasiske plade.
Figur 4: Vulkanen er
dannet i forbindelse
med subduktion. Det
store
magmakammer
afleder flere mindre
kamre ovenover,
hvilke bl.a. har ført
til Vesuv, som på
den måde fylder
dem op og holder
bl.a. Vesuv aktiv.
QuickTime™ and a
TIFF (ukomprimeret) decompressor
are needed to see this picture.
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
7
Vurdering:
Hvilke konsekvenser vil et udbrud have i dag?
I dag lever i alt ca. 500 mio. mennesker i skyggen af en vulkan. I udviklingslandende skyldes det ofte
den billige byggegrund og den frugtbare jordbund pga. lavaen.
I de byer som er tættest befolket på Vesuv, er det ca. 1,5 mio. mennesker som skal evakueres. Her
finder vi helt op til 30.000 mennesker pr. km2, verdens tættest beboede område ved en vulkan. Inden
for den radius hvor Vesuv kan begrave alt under mange meter aske og hvor lavaen kan ødelægge alt,
bor i dag ca. 3 mio. mennesker
13
. Et område på 80 km i radius vil i princippet kunne blive påvirket af
Vesuv, alt efter vindretning de pågældende dage. Bl.a. vil Syditaliens største by Napoli med 1 mio.
indbyggere (som ligger 5 km vest for Vesuv), være i risikozonen, og vil højest sandsynligt blive udsat
for glødende askelaviner.
Hvordan kan man forudsige et vulkanudbrud?
Inden for de sidste 20 år, er vulkanologer blevet gode til at forudsige udbrud.
Vulkanen overvåges konstant af instrumenter. Sammen med seismografer er elektroniske radiokabler
sat op, som registrerer den flydende magmas bevægelser i Vesuvs magmakammer.
Der sidder en kabelstation i kraterbunden, og i byerne Herculaneum, Pompeji, Sorrento og på øen
Ischia har man seismografer som er i forbindelse med observatoriet på Vesuv.
På den måde kan man advare befolkningen før et udbrud vil finde sted. Inden udbruddet vil der
kommer deformationer idet vulkanens jordlag hæve sig, fordi magmaen presses op gennem vulkanens
kraterrør, hvilket også resulterer i jordskælv. Deformationerne på overfladen kan observeres på lange
afstande, så mennesker ikke behøver befinde sig på området. Derudover vil der komme ændringer i
den konstante udsiven af kuldioxid og vanddamp fra krateret. At der udsiver gasser, kan ligefrem ses
med det blotte øje
14
.
Dog har vulkaner gennem tiden dræbt flere vulkanologer, hvilket afspejler at man ikke kan være
fuldstændig sikker på, hvornår en vulkan går i udbrud.
På hvilken måde forebygger man skader?
Udbruddet på Island har chokerede mange, og 2 uger efter det store udbrud på Island, har den
italienske chef for civilbeskyttelse advaret offentligheden i Italien om, hvad der kan ske hvis Vesuv går
i udbrud
15
.
13
http://www.gad.dk/Vesuv/bog/116902
14
Andersen, Henning: Vesuv, s. 72
15
http://borsen.dk/nyhed/181882/
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
8
Hvis man skal evakuere en så stor befolkning, skal man først og fremmest være 100% sikker på, at det
er nødvendigt. ”Vesuv år 2000” er en ny evakueringsplan, der har til formål at meddele folk hvornår de
skal forlade sit hjem, hvornår det er for sent at komme væk, på hvilken måde man skal komme væk på,
og hvad man skal have med. Man har store telte som hurtigt kan slås op, og der er lavet aftaler med
andre kommuner om indkvartering af dele af befolkningen
16
.
Konklusion
Ud fra Vesuvs dannelsesproces, kan det konkluderes at Vesuv måske langsomt og gradvist opbygger
en stratovulkan, på samme måde som den selv blev dannet, eller også vil Vesuv ikke være aktiv i de
kommende hundrede år, hvilket vil resultere i et plinisk udbrud.
Pladetektoniske bevægelser er med til at holde Vesuv aktiv, hvilket de mange rystelser i området og
gasudslip afspejler.
Et udbrud vil have katastrofale konsekvenser for den omkringlevende befolkning på 3 mio. som har
slået sig ned i det frodige område. I oldtiden havde man ikke de rette midler til at forudse et
vulkanudbrud og vidste ikke at jordskælv muligvis var et faretegn.
Alle vulkaner kan være farlige, og særligt hvis de har lange hvileperioder hvor gasserne har mulighed
for at ophobe sig til et pludselig stort udbrud. Det er i hvileperioderne at folk flytter til, og det kan være
hvileperioder på flere hundrede år, hvor folk glemmer at de er farlige. Faren for vulkanudbrud kan ikke
fjernes, men man kan ved hjælp af teknologien mindske risikoen i et uforudset udbrud. Forskning af
Vesuv er vigtig, idet man på den måde kan prøve at finde frem til en udbrudsrymte, og dermed nå at
evakuere flest mulige mennesker, hvis et udbrud skulle finde sted.
Da det seneste udbrud var i 1944, må det snart være på tide til endnu et udbrud. Det er kun et
spørgsmål om tid.
Litteraturliste
Bøger:
Lykke-Andersen, Anne-Lise: GO Naturgeografi – jorden og mennesket, Geografforlaget, 2.
udgave, 2008
Andersen, Henning: Vesuv – den udødelige vulkan, Bogans forlag, 1989
Schou, Per: Jorden – illustreret opslagsværk, oversat af: Heine, L. Christemsem mf., Forlaget
Aktium, 2. udgave, 2004
16
http://www.vulkaneksperten.dk/default.asp?show=page&id=2921
Ng-rapport 03.05.10
Vesuv
9
Internetadresser:
http://borsen.dk/nyhed/181882/
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Andre_o
mråders_geologi/Vesuv
http://www.gad.dk/Vesuv/bog/116902
http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskNyt/Artikler/2002/2/Etna_i_ident
itetskrise.pdf
http://www2.langkaer.dk/un/pro/06/39b/vesuv/default.htm
http://www.netleksikon.dk/m/ma/magma.shtml
http://www.vulkaneksperten.dk