3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 1 af 17
Indholdsfortegnelse
Forside
Indholdsfortegnelse Side 1
Indledning Side 2
Endelig opgaveformulering Side 2
Redegørelse af Vietnamkrigen Side 3
Hvorfor USA sendte så mange tropper til Vietnam Side 8
Hvorfor USA tabte krigen til Vietnam Side 11
Konklusion Side 15
Litteraturliste Side 16
Bilag
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 2 af 17
Indledning
Eftersom jeg havde lært mere om andre lande i løbet af 3.g, begyndte min interesse for USA og
dets historie at vokse. Jeg kunne i den forbindelse tænke mig at lære mere om Vietnam-krigen,
som er betydeligt mindre land end USA og som USA tabte en krig til for første i dets historie, og
endog en krig som USA havde kæmpet i længst tid af alle dets krige.
Jeg vidste at der havde været den her krig og at mange havde demonstreret meget over det i USA
i 60 og 70’erne, men jeg havde ikke tænkt så meget over hvorfor der var krig mod Vietnam før at vi
begyndte i emnet den kolde krig. Det var der at jeg hørte lidt om det og begyndte at undre mig
hvorfor man sendte så mange tropper og hvordan et så stort land som USA kunne tabe en krig til
så et lille land.
Endelig opgaveformulering:
Der ønskes en redegørelse for Vietnam-krigens forløb.
Der ønskes en vurdering hvorfor USA sendte så mange tropper til Vietnam.
Der ønskes en vurdering hvorfor USA tabte krigen i Vietnam.
[navn fjernet]
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 3 af 17
Redegørelse af Vietnam-krigen
Der er historiebøger som siger at Vietnam-krigen startede i 50’erne
1
, hvilket man normalt også vil
tro de fleste mennesker ville sige. Men ifølge vietnameserne begyndte den mange århundreder før
og inden amerikanerne ankom til Vietnam. For vietnameserne startede det hele i år 40, hvor
søstrene Trung Trac og Trung Nhi sammen med en tredje kvinde ved navn Prung Thi Chinh, der
ifølge sagnene skulle lige have født et barn og kæmpede med de to søstre, mens hun bar barnet
på ryggen. De tre stillede sig i spidsen for den første vietnamesiske opstand mod det kinesiske
overherredømme og deres nyvundne og uafhængige rige strakte sig fra det sydlige Kina til en
gammel by, der kaldtes Hue. Styret blev knust to år efter af kineserne og de to søstre Trung Trac
og Trung Nhi, begik selvmord ved at smide sig i en flod. De er siden blevet hyldet og der findes
templer for deres ære i to nordvietnamesiske byer
2
.
Der skete noget lignende i år 248, da en kvinde ved navn Trieu Au stod i spidsen for en anden
opstand, hvor hun kastede sig i et slag mens hun stod i spidsen for 1000 mand. Hun skulle efter
sigende være Vietnams svar på Jean d’Arc. Hun led et nederlag og begik selvmord i en alder af 23.
Der blev også rejst et tempel for hendes ære og i templet står der et citat som hun selv skulle have
sagt: ”Jeg vil rase mod vinden og tidevandet og havets hvaler, fare hen over hele landet og befri
folket fra slaveri, og jeg vil ikke lade mig undertrykke”
3
.
Disse fortællinger sagde at vietnameserne havde kæmpet for deres land, og krigen om kampen
ikke begyndte i 1950’erne men begyndte i år 40, ud fra deres synspunkt. Der var flere historier om
kampen for landet og forløber fra år 40 og frem til det egentlige Vietnam-krig, men det var for at
fastslå ifølge vietnameserne startede den i år 40 og fortælle om de par første kampe om Vietnam.
For vietnameserne betød krigen at det var en historisk kamp mod indtrængende og fremmede
magter; først kom kineserne, japanerne, franskmændene og siden amerikanerne.
Normalt siger vi også at krigen den startede i 1950’erne og det var også det årti, hvor Frankrig
tabte et nederlag
4
og deres styre i Vietnam afsluttedes. I starten var det en krig mellem nord og
1
Side 4 i ”Hvordan skete det? Vietnam krigen”
2
Hele historien om de to søstre findes på side 14 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
3
Historien om Trieu Au findes på side 14 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
4
Side 46 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 4 af 17
Sydvietnam, efter at landet var blevet delt i to som følge af Genève aftalen
5
(Vietnam blev delt i to,
hvor Nordvietnam var kommunistisk under Ho Chi Minhs ledelse, og Sydvietnam ledet af Ngo Dinh
Diem, her under aftalen var det ellers planen at man efter to år efter delingen af landet, skulle
være folkeafstemning, hvor man skulle bestemme hvilket politisk styre Vietnam skulle have
6
) og
USA støttede Sydvietnam mere og mere
7
, men også af den grund at Sydvietnam ikke var
kommunistisk modsat Nordvietnam. At USA støttede Sydvietnam skyldes bl.a. at USA og
Sovjetunionen havde udviklet sig til at være to af verdens ledende nationer
8
med to vidt forskellige
ideologer og holdninger til hvordan et land skulle styres. Begge parter forsøgte at undgå direkte
konfrontation med hinanden eftersom de vidste hvilke ødelæggelser de kunne forvolde hinanden,
ud fra det at begge parter havde våben som var i stand til at skabe ufattelige ødelæggelser. De
fortsatte dog med at styrke deres indflydelse rundt omkring i verden og hjalp andre lande med
f.eks. våben, bistand og udstyr hvis de stemte over for dem, og hvis de ikke gjorde, prøvede de at
vælte regeringerne i de lande som ikke var enige med dem
9
. I starten af krigen mellem Nord og
Sydvietnam sendte USA ikke militære tropper til Vietnam og det var under præsident John F.
Kennedys tid. Han brød sig ikke om at skulle sende amerikanske soldater til Vietnam, men i stedet
støttede Sydvietnam ved at give soldaterne fra Sydvietnam hjælp, med bl.a. våben så de selv
kunne kæmpe
10
. Andre kilder fortæller at Kennedy førte en såkaldt en hemmelig krig. Kennedy
skulle efter sigende skulle have sendt 400 specialtropper og 100 militærrådgivere til Vietnam i
1961 uden det amerikanske befolknings viden
11
. Og dette satte et spørgsmål om hvorvidt USA
skulle sætte militære kampstyrker ind. Præsident Kennedy overtog tidligere præsident
Eisenhowers mening om at situationen i Sydvietnam var en global styrkeprøve mellem USA og
Sovjet/Kina
12
. En af grundene til at han førte sin hemmelige krig, kunne være at han var frustreret
over at de Sydvietnamesiske soldater
13
, trods hjælp fra USA, ikke levede op til krave – at deres
præstation og mål ikke havde været nok. Kennedy sagde at den Sydvietnamesiske manglende
kampånd kunne kureres, hvis bare man sendte soldater fra USA så Sydvietnameserne kunne lære
5
Side 10 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
6
Side 237 i ”Verden i konflikt og forandring”
7
Side 239 i ”Verden i konflikt og forandring”
8
Side 10 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
9
Side 10 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
10
Side 17 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
11
Side 53 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
12
Side 53 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
13
Side 18 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 5 af 17
af dem og deraf bære sig ad med at komme i gang med at vinde krigen
14
. Det banede vejen for
den amerikanske stigende tilstedeværelse. Det blev anbefalet at man skulle forøge antallet af
amerikanske militærrådgivere i Sydvietnam, da de kunne løse opgaverne med hensyn til
lufttransport og andre opgaver som Sydvietnameserne ikke var i stand til at løse.
USA følte sig truet af det kommunistiske styre og ville undgå at det skulle brede sig til andre
lande
15
. Dvs. at krigen ikke kun handlede om at forhindre kommunisme i Sydvietnam, men hvis
Sydvietnam faldt, ville kommunismen brede sig til Burma, Thailand, Filippinerne
16
og højest
sandsynligt videre. Præsident Eisenhower og hans rådgivere udformede denne her teori kaldet
”Domino effekt”, der gik ud på at hvis et land var kommunistisk ville nabolandet også blive det, og
dets naboland også – og på denne måde ville kommunismen sprede sig
17
. Præsident Eisenhower
sagde ved sit pressemøde i 1954: ”Hvis man stiller en række domino-brikker op og vælter den
forreste, så kan man være helt sikker på, at det kun varer et øjeblik, før hele rækken vælter. Man
har altså startet en kædereaktion, der har en dybt alvorlig virkning … Asien har trods alt allerede
mistet 450 millioner af sin befolkning til kommunismen, så vi har simpelthen ikke råd til større
tab”
18
. Citatet er ikke forkortet. Når man nu snakker tab så mistede man i Vietnamkrigen 58.000
amerikanske soldater, og hos de civile og soldater fra Vietnam antages dødstallet på over to
millioner
19
. De hyppigste dødsårsager de amerikanske soldater døde af var at de enten blev skudt
ned i en nærkamp, pga. landminer og andre bombefælder eller flystyrt
20
. Under hele
Vietnamkrigen gik der tabt over 2.500 helikoptere
21
.
En af grundende til at USA tabte krigen, ifølge præsident Nixon, var pga. medierne (som jeg
senere vil vende tilbage til i et andet afsnit) og befolkningens modstand til Vietnamkrigen. Det
fylder en hel del og forløbet heri vil fortælle lidt om det. I begyndelsen af krigen var der ikke så
mange der fulgte med i Vietnamkrigen, da man syntes krigen var fjern
22
. Flere faktorer spillede ind
her og modstanden for krigen blussede for alvor op, da journalister begyndte at sende reportager i
14
Side 53 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
15
Side 11 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
16
Side 81 i ”Den nye verden ”
17
Side 11 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
18
Side 11 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
19
Side 79 i ”Den nye verden, ”
20
Side 74 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
21
Side 23 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
22
Side 64 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 6 af 17
efteråret 1967
23
til USA, hvor de viste at de amerikanske soldater ikke kun led, men også at de
civile blev hårdt ramt af krigen, og der begyndte at dukke artikler op der skrev om overgreb på de
civile. Førend støttede de fleste amerikanere krigen, da man mente at USA havde en forpligtelse til
at bekæmpe kommunismen i Vietnam. Men ifølge optrapningen (som jeg også senere vil skrive
mere om i et andet afsnit) blev flere og flere modstandere af krigen. Ifølge meningsmålinger viste
det at 2/3 af amerikanerne syntes USA's tilstedeværelse var rigtig, medens det viste i 1971 at 1/3
syntes tilstedeværelsen var rigtig
24
. Under denne tid begyndte amerikanere at danne anti-
krigsbevægelser. I løbet af krigen voksede medlemmerne af disse organisationer og der var endda
en demonstration i Washington, hvor en kvart million demonstrerede for krigen i Vietnam
25
. Der
var et eksempel på en af disse demonstrationer i et bilag
26
, hvor man kan se en masse mennesker
foran en kendt bygning fra Washington. Mange af disse modstandere kom fra universiteter, hvor
de studerende informerede hinanden om det der skete under krigen; hvilke metoder soldaterne
anvendte osv. Demonstranterne kom fra forskellige samfundsgrupper; nogle var rystede over de
menneskelige lidelser, de store omkostninger for krigen, andre mente at krigen ikke kunne vindes
eller de mente ikke at de amerikanske soldater skulle rodes ind i andre landes krig. Krigen blev til
noget personligt eftersom så mange soldater blev sendt til landet Vietnam og mange var
familiemedlemmer eller venner af disse amerikanere. Selv mange af veteranerne syntes krigen
ikke var god, og der var 50 veteraner der meldte sig som krigsforbrydere til Pentagon, fordi de
mente de havde deltaget i en krig der var forkert og ulovlig
27
.
Det der overbeviste amerikanerne om at de ikke kunne vinde krigen var bl.a. Tet-offensiven. Det
var et vendepunkt der indtraf i 1968, da FNL (En national befrielsesfront, en organisation, der blev
oprettet i 1960 for at vælte den Sydvietnamesiske regering og som var en militær gren af FNL hed
Viet Cong
28
) gennemførte denne. De håbede på at kunne afgøre krigen på denne måde, men selv
led FNL af store tab, men det viste at det var stærkere end amerikanerne – selvom den ikke
afgjorde krigen
29
. Det havde været Nordvietnamesernes betingelse at fredsaftaler skulle begynde,
23
Side 103 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
24
Side 103 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
25
Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
26
Se bilag 1
27
Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
28
Side 47 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
29
Side 81 i ”Den nye verden ”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 7 af 17
en fredsaftale mellem Nordvietnam og USA og som startede i maj 1968
30
i Paris. Præsident Nixon
lavede en såkaldt ”Vietnameseringspolitik”
31
der gik ud på at Vietnameserne skulle overtage de
amerikanske soldaters opgaver lidt efter lidt, medens de amerikanske soldater blev trukket hjem.
Fredsforhandlingerne førte i 1973 frem til en fredsaftale der gik ud på at en øjeblikkelig våbenhvile
skulle efterfølges af en tilbagetrækning af de amerikanske militære styrker. Deraf slap USA ud af
krigen og en genforening skulle på plads mellem Nord- og Sydvietnam. Der blev dog ikke fred
mellem Nord- og Sydvietnam efter dette, faktisk blussede kampene op igen og det førte til at
Sydvietnam faldt, uden at USA reagerede – og Sydvietnam blev efterfølgende kommunistisk
32
.
Præsident Nixon mente at Sydvietnameserne ville kunne klare sig selv, fordi de havde fået militært
værktøj, men de skulle være for dyre i drift og det førte til at Sydvietnam ikke kunne forsvare sig
selv. Det blev USA kritiseret af en tidligere leder af Sydvietnam
33
, hvor han sagde at USA ikke holdt
deres løfte om hjælp.
Vietnamkrigen har den dag i dag stadig en stor betydning, da det var en krig som efter anden
verdenskrig, at et af verdens ledende nationer gik ind i sådan en krig og sendte meget store
troppestyrker med moderne krigsmateriel
34
. USA kunne ikke længere, efter Vietnamkrigen,
betragtes som uovervindelig. Under Vietnamkrigen fra 1965 til 1972 detoneredes der 7,5 millioner
tons sprængstoffer, medens der under anden verdenskrig blev sprængt 2 millioner tons, og det var
endda tal lagt sammen fra alle krigsførende parter
35
. Efter det var man bange for at skulle sende
for mange militære tropper til andre lande igen, fordi man ikke ville løbe risikoen over ”et nyt
Vietnam”. Krigen påviste
36
, at et land som rådede over næsten ubegrænsede økonomiske og
tekniske ressourcer kunne tabe til et lille land, som hovedsagligt havde en så primitiv teknik som
’guerilla’. End ikke de massive luftbombninger fra amerikanernes side, havde den store virkning på
modstanderen. Selv bombningerne udryddede en masse skove og dræbte mange, men
30
Side 81 i ”Den nye verden ”
31
Side 81 i ”Den nye verden ”
32
Side 82 i ”Den nye verden ”
33
Side 42 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
34
Side 239 i ”Verden i konflikt og forandring”
35
Side 71 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
36
Side 83 i ”Den nye verden ”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 8 af 17
vietnameserne lærte hvad de skulle gøre i tilfælde af bombning og gøren, de lærte andre primitive
teknikker der reddede deres liv, f.eks. hvis man i tilfælde skulle blive nedgravet
37
.
Hvorfor USA sendte så mange tropper til Vietnam
Der var et oversigt over tallene for soldater der blev sendt til Vietnam
38
. Der kunne man se at for
det antal der blev sendt af soldater til krig, toppede i 1968, men derfra faldt antallet af soldaterne.
Mange af soldaterne skulle mobiliseres for at man kunne have så mange soldater i Vietnam.
En af grundene til at USA, ifølge dem, ville sende flere tropper til Vietnam var grundet
Tonkinbugtepisoden. Under denne episode, den 2. og den 4. August 1964
39
, blev to amerikanske
skibe angrebet af nordvietnameserne og amerikanerne betragtede det som en aggressiv handling
og handlede derefter på det ved at skyde tilbage. Nordvietnameserne mente at de amerikanske
soldater havde krænket deres 12 mils grænse og at de derfor skød på de amerikanske skibe.
Præsident Johnson redegjorde for episoden i en TV tale den 4. August 1964
40
og begrundede
hvorfor han har handlet som han gjorde og gav de ordrer som han gav, der gik ud på at man skulle
gå til modangreb. Det stod i teksten ord som fik Nordvietnameserne til at lyde meget aggressive
og de stod ikke i et godt lys, det var klart når han ville have støtte af befolkningen i USA og det
kunne lyde som om han retfærdiggjorde for de handlinger amerikanerne gjorde under denne
episode. Under Tonkinbugtepisoden sank der mindst to Nordvietnamesiske skibe og hvor ingen
amerikanske skibe sank
41
. Andre kilder siger at det var ukorrekt et af skibene ved Tonkinbugten
blev angrebet igen den 4. August
42
, men Kongressen skulle eftersigende have troet på det og
derfor lavet en resolution der sagde at man skulle tage ”alle nødvendige skridt for at slå angreb
tilbage … og forhindre yderligere aggression”
43
. I tekst 27 og 28
44
som var telegrammer fra skibene
Maddox og Turner Joy, som efter den amerikanske regering skulle have været blevet angrebet af
37
Side 93 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
38
Se bilag 2. Kilde fra side 24 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
39
Side 60 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
40
Se bilag 4. Fra side 60 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
41
Side 60 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
42
Side 18 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
43
Side 18 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
44
Side 64 i ”Vietnam – fra drage til tiger”. Se bilag 3.
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 9 af 17
Nordvietnameserne. I teksten står der bl.a. ”tvivlsomme” om angreb fra torpedoer, at man kunne
have afgivet for mange rapporter, grundet vanskelige vejrforhold og manden der lavede disse
rapporter var overivrig. I det andet telegram står der: ”Skønner to torpedobådes angreb fandt
sted” dvs. at de med sikkerhed ikke vidste at Nordvietnameserne angreb dem, men at det var
noget som man skønnede. De kunne fra den amerikanske båd ikke se elektronisk aktivitet fra
Nordvietnamesiske både og der var heller ingen radarsignaler. Begge tekster var skrevet af nogen
som var ved bådene og derfor var det begge primærkilder. Jeg ville vurdere at det var nogenlunde
troværdige kilder, som kunne delvist bekræfte at der muligvis ikke var angreb ved Tonkinbugten
den 4. August. Men der ville stadig være tvivl om dette, da begge tekster siger noget andet end
den anden gør.
Selvom USA sendte flere og flere tropper kunne de ikke vinde over vietnameserne, det kunne
skyldes at selvom man sendte flere og fleres soldater, kunne man ikke slå vietnameserne og derfor
gik krigen i langdrag. Det at vietnameserne var uovervindelige kunne skyldes at de fik megen hjælp
fra Sovjet og Kina med bl.a. våben, og hjælpen fik vietnameserne under hele krigen
45
. Siden 1959
havde der været magtpolitiske og ideologiske modsætninger mellem Kina og Sovjet, trods at
begge lande var kommunistiske. Det medførte at de nærmest konkurrerede om at hjælpe Vietnam
mest med at skaffe dem våben, transport, brændstof og føde
46
- og deraf prøvede at vinde landet
til deres form for kommunisme. Hvorfor USA ikke kunne vinde over Vietnam, kommer jeg mere
ind på under et andet afsnit – da som sagt, der var flere argumenter heri.
McNamara, som var forsvarsminister fra i USA argumenterede hvorfor USA støttede
og derved sendte så mange tropper til Vietnam, til præsident Johnson i marts 1964
47
. Han skrev
om sit syn på USA's mål i Vietnam, at man gik efter et ikke-kommunistisk Vietnam. Sydvietnam
skulle have et valg for hvilket politisk styre det skulle have og derfor have hjælp til at kunne
kæmpe, hvis det andet land, eller Nordvietnam prøvede på at underlægge det. Vietnam skulle
have en bistand der indeholdt økonomisk og social hjælp og politimæssig og militær hjælp, hvis
nødvendig. Hvis man ikke kunne nå disse mål, ville nabolandene antageligt blive kommunistiske
(Dominoteorien). Dvs. at hjælpen til Vietnam handlede om at skulle holde kommunismen væk,
45
Side 73 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
46
Side 73 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
47
Side 58 i ”Stormagts politikken ”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 10 af 17
eller det at landet selv skulle have retten til at bestemme over hvilket styre det ville have.
McNamara, der selv ikke troede på at krigen ikke kunne vindes, så ud til alligevel at finde det
nødvendigt at hjælpe Vietnam, selvom det muligvis ikke hjalp så meget. Han mente at det alligevel
kunne være muligt at Sydvietnam, navnlig nabolandende, kunne være blevet kommunistiske
alligevel selvom USA ikke greb ind i krigen. Derfor skulle der være meget på spil på udenrigspolitisk
basis, og de hjemlige faktorer forøgede denne indsats.
De amerikanske soldater i Vietnam prøvede på at bombe nogle bestemte områder, både i Nord-
og Sydvietnam, med det formål at ødelægge forsyningsvejene, som Nordvietnameserne brugte.
Dette resulterede i at mange blev dræbt eller sårede, men det stoppede ikke forsyningerne til dem
der kæmpede for Nordvietnam. Derfor besluttede præsident Johnson på dette tidspunkt at man
skulle sende flere soldater til Vietnam
48
, med det formål at de skulle overtage hovedbyrden i
krigen. Men virkningen af det forøgede antal blev ved at være ringe og amerikanernes fjende trak
sig ikke tilbage. Derfor bad generaler om flere soldater så de kunne øge presset mod fjenden, men
heller ikke det hjalp særlig meget - tværtimod.
Ho Chi Minh var en af de ledende personer i Vietnams kamp for løsrivelse af Frankrig. Han forlod
Vietnam omtrent efter første verdenskrig og opnåede at bo i flere vestlige lande, som f.eks.
Europa og USA, medens han havde forskellige jobs. Han var en stor tilhænger af at skulle gøre
Vietnam selvstændigt og kæmpede for at få Vietnam til et kommunistisk styre. Han sagde sidst i
1940’erne til franskmændene: ”I kan dræbe ti af mine folk for hver af jeres, jeg dræber. Men i
sidste ende vil I tabe og jeg vinde”
49
. Han fik ret og franskmændene tabte til vietnameserne. Det
var en påvisning af at han var opsat på at vinde de krige der ellers skulle komme og han virkede
meget selvsikker over at skulle vinde – hvilket tydeligvis medførte at han på intet tidspunkt ikke
var tæt på at give op, og denne overførte han muligvis så til sine soldater. I Vietnams
selvstændighedserklæring i 1945 slog han bl.a. fast at: ” … hele det vietnamesiske folk er besluttet
på at ofre liv og ejendom for at beskytte selvstændigheden og friheden
50
.” Det skal siges at han var
en meget populær mand, navnlig hos det Nordvietnamesiske folk, plus at den sti (forsyningsvej)
der gik gennem Laos og Cambodja var opkaldt efter ham.
48
Side 71 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
49
Side 4 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
50
Side 5 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 11 af 17
En sidste ting der gjorde at USA ikke kunne vinde krigen var, at det ikke fik særlig megen støtte
hos andre vestlige lande, og de andre lande afviste at skulle sende soldater til krig i Vietnam. Man
kunne se på at det ikke fik meget støtte ved at læse om alle de demonstrationer, der skete under
krigen. Selv soldater der var blevet indkaldt til krigen, eller som havde værnepligt blev kendt
skyldige hos den amerikanske befolkning. Der var beretninger i bogen ”Vietnam – fra drage til
tiger” der fortalte om hvilke oplevelser og hvilken ”velkomst” soldaterne fik, når de kom hjem til
USA. Nogen oplevede at blive direkte konfronteret med om hvordan det var at dræbe mennesker
og andre fortæller om at de blev spyttet i ansigtet, når folk hørte at disse soldater havde været i
krig i Vietnam. Hvad mange af disse folk ikke vidste, var at mange af de soldater ikke havde noget
valg at skulle til krig, da de havde værnepligt. Der står nedskrevet at disse soldater ligefrem
ønskede at vende tilbage til Vietnam, da de havde svært ved at re-integrere sig i det amerikanske
samfund igen
51
. Det skulle senere vise sig at blive et stort emne i 1980érne, hvordan de
amerikanske soldater havde det da de kom hjem og den behandling de fik.
Hvorfor USA tabte krigen i Vietnam
USA tabte af mange grunde;
Ifølge præsident Nixon tabte man Vietnamkrigen pga. medierne og han sagde: ”Vores værste
fjende synes at være pressen”
52
. Det kunne skyldes at pressedækningen begyndte at vise krigen fra
de civile vietnamesers side, hvor man viste billeder af uskyldige vietnamesere der måtte lide under
krigen. Fjernsynet gav offentligheden lettere adgang til at følge med i Vietnamkrigen og man viste
bl.a. at brugte våben som det brændbare napalm mod mennesker
53
og det rystede USA's
befolkning. Andre historikere var dog uenige i denne påstand, som præsident Nixon sagde om at
medierne var skyld i tabet af krigen. Historikerne hævdede at den militære strategi i Vietnam og
beslutningerne i Washington gjorde omsvinget hos befolkningen
54
. På bilag 4 ses et billede af en
mor, der sidder med sit lille barn på skødet, på omtrent 2 til 3 år, og moren holder om det. Barnet
51
Side 119 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
52
Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
53
Side 32 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
54
Side 35 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 12 af 17
var blevet ramt af napalm efter sådan et napalmangreb, og forbrændingerne kunne ses på hans
hud og især hoved
55
. Det var forståeligt at amerikanerne ikke brød sig om det der skete under
krigen og det skulle gå ud over de civile til tider. Jeg mener stadig at de handlinger der gik ud over
de civile i Vietnam var forkerte i mine og nutidens øjne. At det kemiske stof, napalm, som var
meget brændbart og var svært at slukke, gjorde det meget uforståeligt at man ville bruge det mod
andre mennesker.
Selvom amerikanerne troede på at de ville vinde krigen og at den ville ende noget før, gjorde den
det ikke. Man sagde at man påførte fjenden mere tab end man blev tilført tab, og deraf gjorde
man fremskridt og kom tættere på at vinde denne krig. Robert McNamara som var en amerikansk
forsvarsminister, troede ikke på at krigen kunne vindes. For lige meget hvor mange tropper man
sendte til Vietnam, sendte man også flere tropper fra Nordvietnam ned af Ho Chi Minh-stien
56
(En
forsyningslinje for Nordvietnameserne under Vietnamkrigen og som gik fra Nordvietnam til
Sydvietnam gennem Laos og Cambodja). McNamara var forsvarsminister i USA under præsident
Kennedy og Johnson. I Maj 1967 lavedes der data over krigens forløb, hvor man kom frem til at
Nordvietnameserne både havde kontrol over hyppighed, antallet, omfanget, længden og
intensiviteten af kamphandlingerne. Det var en strategi som kunne sikre Nordvietnameserne
sejren
57
. Og hvis Nordvietnameserne kunne holde denne strategi kunne de kæmpe i en evighed,
hvis de kunne holdekampgejsten oppe hos befolkningen
58
. Det kunne ikke være svært eftersom
amerikanerne blev mere og mere upopulære hos den civile befolkning, som f.eks. brændte man en
landsby ned ved navn Ben Suc
59
i 1967. Det var et overraskelsesangreb, hvor man samledes
menneskerne i centrum og de der ikke kom ned i centrum blev antaget for at være fjenden,
derefter brændte man byen ned og landsbyen blev jævnet med jorden. McNamara meddelte i
1967 at han gik af, for at arbejde som præsident for verdensbanken og han skulle efter sigende
have blevet set på sit kontor græde flere gange og skulle have været på randen af et nervøst
55
Bilag 4. Kilden er fra side 70 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
56
Se bilag 6. Fra ”Vietnam – fra drage til tiger”
57
Side 113 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
58
Side 114 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
59
Side 72 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 13 af 17
sammenbrud
60
. Desuden demonstrerede hans to børn mod krigen
61
, hvilket gjorde et stort indtryk
på ham.
Som tidligere nævnt blev Nordvietnam støttet af både Kina og Sovjet under hele krigen, og det
var derfor Nordvietnameserne på intet tidspunkt ikke manglede våben eller ammunition. Så
uanset hvor meget USA end optrappede de militære styrker kunne de ikke vinde over
Vietnameserne, og eftersom man optrappede de amerikanske styrker, blev amerikanerne i
Vietnam mere og mere upopulære. Dette førte til at de vietnamesere, der blev behandlet dårligt
af amerikanerne vendte sig mod dem, og i stedet enten hjalp eller meldte sig i de militære styrker
fra Nordvietnam. En soldat fortæller at man ledte efter guerilla-soldater, der ofte boede i
landsbyerne og fandt man noget spor med Viet Cong i deres hjem, skete der efterfølgende:
” … de blev gennemtævet og ofte mishandlet. Eller de blev slæbt i fængsel, hvor guderne må vide,
hvad der skete med dem. Til sidst blev de sluppet fri, men deres hjem var ødelagt, deres kyllinger
slået ihjel, og deres ris konfiskeret – så hvis de ikke havde været tilhængere af Viet Cong, før vi
kom, så var de det med sikkerhed, når vi drog bort igen
62
.”
Dette citat har jeg ikke forkortet.
Af en soldat at være der selv var der og så og vidste hvordan man behandlede vietnameserne ville
man gå ud fra at det er en udmærket primærkilde. Man ville ikke gå ud fra at han gjorde teksten
’sødere’ fordi han netop bruger ord som ’gennemtævet’ og ’slæbt’.
Ifølge viceudenrigsminister George Bell egnede moderne våben sig ikke til at blive brugt i jungler
og rismarker, og det udgjorde at man ikke kunne vinde krigen
63
. Der var heller ingen frontlinjer og
man kunne derfor ikke erobre territorier. Desuden havde amerikanernes modstandere en såkaldt
’guerilla’ taktik, der gik ud på at man samledes i små grupper
64
i stedet for store ligesom
amerikanerne. Disse guerilla soldater gemte sig i junglen og det gjorde det svært for amerikanerne
at finde dem, især fordi de var i små grupper og de kendte selv til skovene og naturen i Vietnam.
At de var bønder som var vant til at leve under benhårdt slid, afsavn og elendige leveforhold var
60
Side 115 i ”Vietnamkrigen – fra drage til tiger”
61
Side 32 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
62
Side 24 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
63
Side 31 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
64
Side 24 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 14 af 17
en fordel for dem
65
. Stederne som guerilla soldaterne opholdt sig i, var ideelt til denne taktik, hvor
store militærkøretøjer ikke kunne komme til og hvor de hurtigt kunne gennemføre pludselige
overfald på amerikanere. Disse guerilla soldater lavede skjulte fælder og bagefter gik de ind
junglen og skjule sig i udgravede huller eller i landsbyer, hvor kommunismen støttedes – deres
planer var at vinde flere og flere landsbyers beboere til sig. Det gjorde dem populære i landsbyer,
da de dræbte godsejerne og tildelte jorden mellem de fattige bønder
66
. Disse guerilla teknikker var
ikke nyt på dette tidspunkt, derimod udvikledes de inden år 1000
67
og det var derfor heller ikke
nyt for vietnameserne. Det gjorde det sværere for amerikanerne at skulle skelne mellem ven eller
fjende, da disse guerilla-soldater gik i civilt tøj, som alle andre i samfundet.
Ikke kun de forhold der omhandlede mennesker i Vietnam skabte uro hos den amerikanske
befolkning. De store omkostninger for krigen skabte høje skatter og nedskæringer skabte
utilfredshed. Man mener at i bare 1968 brugte man 150 milliarder kroner på Vietnamkrigen
68
.
Soldaterne i Vietnam rygtedes at være umoralske og fandt krigen meningsløs. Soldaterne brød sig
ikke om de metoder der blev brugt mod vietnameserne under krigen
69
. Det blev mere og mere
almindeligt at soldaterne nægtede at adlyde ordrer, og der fandt drab på mange officerer af
menige under kamp
70
.
Man mener også at fiaskoen over ikke at kunne vinde Vietnamkrigen, skulle placeres hos
militæret og efterretningstjenesten, fordi krigsførelsen var ringe og det havde haft en fejlslagen
virkning. Politikerne måtte tage ansvaret for den manglende målsætning for Vietnamkrigen
71
. At
der blev sagt, der var en manglende målsætning betød ledelsen i det amerikanske regering ikke
kunne bestemme om Sydvietnam skulle forblive ikke-kommunistisk eller om man skulle fokusere
på at man skulle besejre Nordvietnam.
65
Side 68 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
66
Side 26 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
67
Side 14 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
68
Side 32 i ”Hvordan skete det? Vietnamkrigen”
69
Side 105 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
70
Side 106 i ”Vietnamkrigen – nederlag og sejr”
71
Side 243 i ”Verden i konflikt og forandring”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 15 af 17
I 1973 blev de amerikanske soldater sendt hjem til Vietnam, men det førte ikke til fred, for i 1975
faldt Saigon
72
, Sydvietnam – som følge af Ho Chi Minh kampagnen. Men et år efter, i 1976, blev
Nord- og Sydvietnam endeligt genforenet til en stat: Den socialistiske republik Vietnam
73
.
72
Se bilag 6
73
Side 138 i ”Vietnam – fra drage til tiger”
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 16 af 17
Konklusion
Af de så mange ting der skete undervejs krigen, har jeg kun skrevet om de væsentligste ting, for
under denne opgave fandt jeg ud af at man kunne skrive langt mere end dette. Jeg ville ikke have
noget imod, hvis jeg en dag skulle skrive mere om emnet, men om noget andet – som f.eks.
hvordan folk oplevede krigen.
I opgaven har jeg bare skrevet at krigen varede fra 1950’erne til 1970´erne, da der var forskellige
oplysninger i bøgerne – alt efter hvornår soldaterne blev sendt hjem eller da Nord- og Sydvietnam
blev genforenet f.eks. Det var ikke muligt at kunne skaffe mere en seks bøger, da der var
begrænset hvor mange bøger der var på folkebiblioteket og især på min skole.
At USA sendte så mange tropper til Vietnam og at man tabte krigen der, skyldes mange faktorer
og ikke bare en eller få elementer. Et land som USA ville hjælpe et land, så det selv kunne
bestemme hvad for et politisk styre det ville have – eller USA ville hjælpe med at udelukke
kommunismen fra landet, så det ikke bredte sig til andre land er et af de største argumenter.
Noget andet at USA ikke kunne vinde krigen var at to andre større lande, Sovjet og Kina, hjalp
Nordvietnameserne med at bringe de nødvendige provianter og våben. En tredje ting, der især
hjalp Nordvietnam med at vinde, var at de vietnamesiske civile begyndte at vende amerikanerne
ryggen, fordi de blev behandlet dårligt – og begyndte derfor at støtte amerikanernes fjende.
Jeg var klar over at de bøger jeg lånte er skrevet af mennesker født udenfor Vietnam, men jeg
havde fundet tekster og kilder som var skrevet ned af vietnamesere.
3.årsopgave i faget historie [navn fjernet], 3.o
til GU Aasiaat
Ved lærer Jesper V. Nielsen Grønland
Side 17 af 17
Litteraturliste
Flachs. Cifford, Clive (2006): Hvordan skete det? Vietnamkrigen.
Systime. Frederiksen, Peter (2003): Vietnam – fra drage til tiger.
Diorama. Cawthorne, Nigel (2006): Vietnamkrigen – Nederlag og sejr.
Munksgaard. Karl-Johan Hemmersam, Jørgen Husballe, Erik Bach Nielsen og Jørgen Olsen
(1994): Verden i konflikt og forandring. International politik
Munksgaard. Johan Bender og Hans-Kurt Gade (1983): Stormagts politikken
Belyst ved kilder.
Systime. Carl-Johan Bryld og Harry Haue (2002): Den nye verden
http://www.google.com, bilag 1 (fundet den , klokken 22:34)
http://www.google.com, forside (fundet den , klokken 21:52 – under ”vietnam
war”).