Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Dansk A
6/6-2013
Skriftlig årsprøve i dansk
Opgave 1
De vilde hjerter
Er der noget bedre end et broderskab mellem tolv unge mænd og hver deres knallert? Eller
det at suse gennem det danske land, ned gennem Tyskland for at ende i Polen? Alle med et
broderskab mellem hinanden der ikke kun er brændt ind i sjælen, men rent faktisk også på
huden? I hver fald ikke, hvis du spørger de tolv unge mænd fra filmen De vilde hjerter, som er
en film om en knallertklub under selv sammen navn og deres tur til Polen.
Ar på krop og sjæl
Vi møder første gang filmens tolv fynske drengerøve ved deres ankomst til Tyskland. Hver
mand på hver sin gamle knallert med tilhørende hjelm og måske endda et Dannebrog. Alle er
de på vej mod deres sidste manddomsprøve – en tur til Polen på knallert. I klippet ses ikke
bare en gruppe unge mænd, uafhængige af hinanden på grænsen til at blive voksne, men én
stor familie med en fælles passion for knallertkørsel. En familie som tilsammen udgør en
kæmpemæssig slange, som bugter sig igennem landskabet når der køres knallert. Over de
godt tre uger som turen tager, skriver drengene sig ikke kun ind i hinandens hoveder, de
printer også deres venskab ind i huden på hinanden. Hver mand skal brændemærkes til
minde om ikke kun turen, men også gruppen, og det venskab mændene har mellem hinanden.
Mest af alt minder det om en slags familietatovering for at vise sin evige troskab og kærlighed
til familien.
I klippet fremstår brændemærkningen som en fast begivenhed, en udvælgelse hver
STX 3.g
klippet. Senere ses stemplingen af et hjerte på inderlåret af Sneglen. Dette forløb fungerer som
et set up og pay off, da vi hører omkring brændingen efter 1:00, men først ser selve
brændingen efter godt 5 minutter. Vi får klarhed om, hvad der skal ske, men får det først
bekræftet det, når det rent faktisk sker.
Selve ceremonien vises i slowmotion og med en asynkron lyd af klassisk, lidt højtidligt
fløjtespil, hvilket giver en fornemmelse af noget smukt. Noget unikt som der ikke kan eller
skal røres ved eller ændres på. Jeget gør det for gruppen, og for den kærlighed han har til den.
Og selv samme påstand bliver bekræftet lige inden, hvor de deltagende i en dialog viser
deres kærlighed til hinanden. De unge mænd føler en trang til at komme væk, en trang til at
6/6-2013
Skriftlig årsprøve i dansk
Opgave 1
være frie og smide alle bekymringer, en trang til bare at være mænd og være ligeglade med alt
andet. Og lige netop den trang kan de få stillet i et forum som dette. En accept mellem
mændene hersker, og hvis en har brug for en oprejsning, så skal en anden nok sørge for den.
’Brødrene’ bakker hinanden op og støtter hinanden, hvilket også ses efter 4 minutter, da et
gruppemedlem bukker under og giver tårerne frit løb, mens han udtaler: ’Det er det bedste der
er sket for mig’.
Varme, omsorg og dybde
I størstedelen af klippet sidder flokken rundt om et brændende bål med hver deres øl og får
varmen. Sekvensen igennem er farven gul meget herskende, hvilket lige netop giver en følelse
af en varme og en munterhed flokken imellem.
Lige præcis gul symboliserer både lys, varme, munterhed, men også falskhed. Alle disse dele
spiller med i filmen. For selvom at man sidder med fornemmelsen af at mændene virkelig
varmer sig mellem hinanden, og der virkelig er en munter stemning, så kommer falskheden
alligevel til udtryk i en vis udstrækning. Det virker simpelthen for godt til at være sandt, når et
medlem bryder i gråd samtidig med, at han fortæller om sin åbenbare kærlighed til hele
flokken. At alkohol også indtages, medvirker kun til en tro på, at der også bliver smurt tykt på,
når der snakkes.
Ikke nok med, at Michael Noer bringer en stemning ind i filmen, formår han også at give et
indblik i hvordan personerne er, og rent faktisk forstærke den fornemmelse ved hjælp af
filmning. Efter 1:43 bliver en æreskæde uddelt til gruppens mekaniker for godt arbejde.
Derefter slår klippet over i total af den samme person med skygge for hans ansigt. Tilråbene
fra de omkringværende falder langsomt ud i takt med, at hans ansigt bliver mere og mere
tydeligt. Han egen stemme tager over og fortæller om, hvordan han har det, og hvordan han
føler om denne tur. Han er en forsigtig mand, der tænker meget og siger mindre. Og lige netop
sådan et menneske bliver også fremstillet på den måde skyggerne og lyden er klippet sammen
på i det enkelte klip. Han fremstår genert, ønsker ikke at være fremme og vil hellere gemme
sig i skyggerne. Lyden får os til en start til at tro, at vi hører, hvad han hører, at vi er inde i
hans hoved. Tilråbene bliver hevet væk, som om han ikke ønsker at høre dem. Alt i alt giver
den måde hele klippet er sat sammen på en langt større forståelse og dybde af, hvordan han er
som person.
6/6-2013
Skriftlig årsprøve i dansk
Opgave 1
Filmen De vilde hjerter følger en gruppe menneskers tur til Polen. Altså ligger det ligetil at
filmen er af dokumentargenren. Men at være en dokumentar er mere end én ting. Denne
dokumentar hører ind under kategorien observerende dokumentar. Det skyldes, at vi får
fornemmelsen af, at vi er fluen på væggen hele vejen igennem. Man sidder med ved lejrbålet
og observerer, hvad der sker, ser hændelserne, og ser, hvordan aftenen forløber. Der er ikke
nogen fortæller, og handlingsforløbet dokumentaren igennem er temmelig fladt og uden
egentlig spændingskurve.
Dertil findes flere forskellige dokumentartyper, som kan overlappe hinanden. Denne
dokumentar er en blanding af en sociologisk- og institutionsdokumentar. De sociologiske krav
klares, da vi får indsigt i en lille lukket gruppe – en form for subkultur. Vi får indsigt i en
verden og et fællesskab, som vi ikke ville få indsigt i med mindre et kamera gav os det. Selv
samme fører faktisk til institutionsdokumentaren, da den dokumentartype fører os ind bag
lukkede døre til en lidt hemmelig verden. Der er ikke nogen der ville se, hvad der skete på
denne tur, hvis et kamerahold ikke havde været med. Kameraet fører altså seeren ind bag en
verden som ikke ville blive set under normale omstændigheder.
Alt i alt er De vilde hjerter en sand fortælling om en flok mænds ubrydelige bånd. De støtter
hinanden og bakker hinanden op i hvad som helst. De hjælper hinanden og sørger for at få alle
med i mål. En sand familie uden egentlig familiære relationer.