1.maj tale af Villy Søvndal

Den 1. maj 2008 holdte Villy Søvndal en tale til 1. maj festen i Fælledparken i København, der

argumentation og afslutning, også kaldet Exordium, narratio, argumentatio og peroratio, da disse

følger talens opbygning.

Exordium der fylder de første 5 linjer er problemstillingen og indledningen.

”Denne 1. maj handler bl.a. om nej til pigeløn - og ja til ligeløn. I dag er det sygeplejersker,

bioanalytikere, sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere, der kræver et ligelønsløft. I SF støtter vi

kampen for ligeløn, og jeg er imponeret over at opleve den enorme solidaritet, som danskerne har

med de strejkende.”. Dette er et gennemgående emne i talen og indleder hermed til uddybningen af

indholdet.

Narratio følger herefter fra linje 5 til anden side linje 8 og omhandler sagsfremstillingen. Her

fortæller Villy Søvndal om hvordan situationen er lige nu mht. ligeløn, alles velfærd og

skal have et systemskifte nu.

Som helhed er talens modtagere alle der er tilhører eller publikum ved 1. maj festen, men grundet

fokuspunkterne i netop denne 1. maj tale indsnævrer han i starten af talen modtagerne til

Sygeplejersker, bioanalytikere, sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere, derudover henviser den

også til resten af vælgerne løbende under talen, hvor snakken går om øst-udvidelsen, forsikringer,

fagbevægelsen, den internationale dag, Villy Søvndals negative syn på Anders Fogh og regeringen

og til slut håb om forandring. Sidste afsnit i talen udtaler Villy: ” Kort sagt: Opfordre alle gode

organisationer, partier og danskere til at tage handsken op - og samle sig med et ultimativt krav: Et

systemskifte i Danmark NU.”, så ikke kun SF’s vælgere bliver informeret om hans tankegang, men

Logos effekten bliver brugt på anden side, under emnet ”øst udvidelsen”, her udtaler han: ” Vi ved

fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den udenlandske arbejdskraft i gennemsnit kun betaler

mellem 10 og 12 % i skat”. Her indfører han saglighed og fornuft i talen ved at indføre resultater/

tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Igen på tredje side bruges logos effekten under emnet ”Fagbevægelsen skal styrkes”, her siger Villy

Søvndal: ” Kun 3 % af de udenlandske kolleger er medlemmer af vores fagforeninger!”, hvor han

bruger retorikken som før til at overbevise vælgerne ved at føre konkrete tal i spil, så det ikke bare

er noget han siger, men også underbygges af andre.

Ethos effekten bruges nederst på anden side under afsnittet ”Forsikringer”: ” Denne beslutning skal

skæres ud i pap - så selv en dommer ved EF-domstolen kan forstå det.”, Her bruges Ethos effekten

Under appelformer har Villy også brugt Pathos effekten der ses på tredje side nder afsnittet

”fagbevægelsen skal styrkes”, hvor han siger ” Til de 97 % der ikke er medlemmer af vores

fagforeninger: Tag så og få jer organiseret! Her i Danmark har vi slidt og slæbt i over 100 år for at

skaffe de resultater vi har, altid med en stærk fagbevægelse i ryggen”. Han understreger at vi

danskere har kæmpet for at få et ordentligt arbejdsmiljø og når det endelig er på benene, skal de

ikke ”ødelægge” det ved ikke at melde sig ind i en fagforening.

Villy Søvndal har også indført grundlæggende retoriske virkemidler, på første side i indledningen

bruger han delectare hvor han udtaler: ” I SF støtter vi kampen for ligeløn, og jeg er imponeret over

at opleve den enorme solidaritet, som danskerne har med de strejkende”. Villy, nærmest, roser den

danske befolkning og dermed behager dem, så de får en fornemmelse af han ikke kun vil ændre på

Til slut har Villy brugt nogle sproglige kneb, hvor vi ser en anafor under afsnittet ”3 tabte

dagsordener”. På trods af at sætningerne ikke starter ens, har de samme grundlæggende start: ” Jeg

mener for det første, at denne regering tog fundamentalt fejl i sin udenrigspolitik, med Irak-krigen

som den mest graverende fejl i dansk udenrigspolitik i mange, mange årtier.

For det andet mener jeg, at denne regering i årevis tog fundamentalt fejl i hele miljø- og

klimadebatten. Og jeg mener for det tredje, at den stramme kommuneøkonomi, skattelettelser til de

mest velhavende og misrøgt af vores sygehuse, ældrepleje og folkeskole, har sat vores

velfærdssamfund under pres og øget uligheden i samfundet”.

En enkelt Epifor er også brugt under talen, under emnet ”international dag”, her udtaler han:

Snesevis er blevet dræbt - fordi de kræver helt basale politiske rettigheder og grundlæggende

Talens hovedsynspunkter indeholder som førnævnt emner som sundhedsvæsenet, forsikringer,

fagforeninger, udenlandsk arbejdskraft, tibetanernes kamp for opretholdelse af

menneskerettighederne og Villy Søvndals negative tilgang til Anders Fogh og den nuværende

regering.

Villy Søvndal, udtaler at det er på tide med en ”konkret, kontant, politisk handling”. Han mener at,

der har været for meget snak de seneste årtier om ligelønnen til sundhedsvæsenet, og for lidt

handling i forhold til sygeplejerskerne, sosu-erne, pædagogerne, de andre sundhedsarbejdere, de

syge, de ældre og børnene. Han har allerede fremsat et forslag til ligelønskommissionen og

bureaukrati, færre stopure og mere omsorg i den offentlige sektor.

Han ser den udenlandske arbejdskraft som et stort problem da han, med tal fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, udtaler at arbejderne kun betaler mellem 10 og 12 % gennemsnitligt i skat. Samtidig

med dette går der arbejdsløse danskere rundt derhjemme med dagpenge, ” det er ikke

gennemtænkt” siger han. Villy vil sørge for at det er de danske regler om løn og arbejdsforhold der

er gældende i Danmark, for at undgå østarbejdere der arbejdere 50-60 timer om ugen til ingen løn.

SF har derfor samarbejdet med fagbevægelsen siden de første østarbejdere kom til. Grundet dette er

Villy også stærkt imod Ef-domstolens behandling af sagen. De indskrænker fagforeningernes

mulighed for at regne overenskomster og undgå løntrykkeri, Villy mener ”de rykker ved selve

medlem, derudover sørger fagforeningerne for at man får den rigtige løn og ikke arbejder 50-60

timer ugentligt. Han udtaler ”Tag så og få jer organiseret! Her i Danmark har vi slidt og slæbt i over

100 år for at skaffe de resultater vi har, altid med en stærk fagbevægelse i ryggen”. Dvs. at han som

førnævnt ikke vil have østarbejderne til at komme her og ødelægge vores fagbevægelser ved ikke at

melde sig ind i en fagforening. Han forklarer yderligere at SF vil knokle for at få folk i

fagforeningerne, de knokler for at få lukket alle huller i loven, de knokler for at få ændret EU’s

regler om udenlandsk arbejdskraft for at skabe vækst og samhandel. Alt dette for at arbejde i et

Europa med ”anstændig løn og arbejdsvilkår til alle.

Villy Søvndal mener at vi skal hjælpe Tibetanerne i deres kamp mod kineserne. Det kinesiske

regime har dræbt og fængslet tibetanske demonstranter der krævede ”helt basale politiske

en negativ tilgang til. Dette er, udenrigspolitikken og herunder Irak krigen, miljø- og klimadebatten

og til sidst kommuneøkonomi, skattelettelser til de mest velhavende og misrøgt af sygehuse,

ældrepleje og folkeskoler.

Da han taler om at det er på tide med en ”konkret, kontant, politisk handling”, og siger der har været

for meget snak, kan det ses som både positivt og negativt. Den positive side er at han hjælper de

sundhedshjælpere der har strejket for mere løn. Den negative del er at det meste af talen omhandler

de sundhedshjælpere, og hans tale kommer derfor ikke bredt nok ud, Han har meget få emner i løbet

af talen så dette bliver næsten den eneste indenlandske emne på hans dagsorden. At han allerede nu

har sendt et forslag om ligelønskommissionen, viser at han har styr på de ting han fremlægger og at

Ved afsnittet om udenlandsk arbejdskraft, sætter han som tidligere tal på, så vi danskere kan se

”hvor slemt” det står til. Efter han har fået publikum til at ”stole på ham”, sørger han for at ytre hans

politiske synspunkter, og bruger derved retorikken til at få vælgere. Til slut har han, igen allerede

gjort noget for at kæmpe for sin sag og i denne sammenhæng foreslået et forslag til EU.

Villy mener vi skal hjælpe tibetanerne, hvor han appellerer meget til den helt venstreorienterede

del af vælgerne, men det virker stadig som om han ikke helt har gennemført dette i regeringen og

skyder skylden på dem, selvom de ikke vil. Sidst i talen indfører Villy Søvndal en kontrast, i

afsnittet om Anders Fogh. Her laver han kontrasten set med hans politiske synspunkt. Anders

Fogh og regeringen har her handlet helt modsat af hvad Villy og SF ville have gjort. Forskellen på

de to forskellige politiske holdninger kan eksemplet på skatten drages ind, hvor regeringen vil

opleve et stort frafald af SF’s stemmer og Villy Søvndals personlige stemmer.