”Vinterbørn” af Dea Trier Mørch
- en analyse og fortolkning af værket
med fokus på Mørchs kritik af
samfundsordenen.
Danskopgaven 2 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Indholdsfortegnelse
- Indledning side 3
- Tid, sted, miljø og motiv side 3
- Komposition side 4
- Sprog side 5
- Personkarakteristik side 7
- Perspektivering side 10
- Konklusion side 11
- Litteraturliste side 13
Danskopgaven 3 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Indledning
Vinterbørn blev udgivet i 1976 og blev hurtigt en af den tids bedst sælgende romaner, med 74000
solgte eksemplarer det første år efter den udkom. Det er samtidig et af Mørchs mest roste værker,
der også har vundet anerkendelse i mange andre lande i verden. Romanen var selvfølgelig et
produkt af sin tid, med alt hvad det indebærer af socialisme, kvindekamp og kritik af det etablerede,
og skal derfor læses som dette.
Dea Trier Mørch var medlem af kunstnerkollektivet ”Røde Mor”, som stod for produktion af en
lang række venstreorienteret litteratur og musik. Mørch blev uddannet fra Kunstakademiet i en alder
af bare 23 år, hvorefter hun fortsatte sine studier på diverse akademier i Østeuropa. Hun har stået
bag illustrationer af forskellige udgivelser spændende fra Neruda til Malinovski, og i en alder af 35,
udgav hun sin debutroman ”Vinterbørn”
1
Jeg har i det følgende analyseret og fortolket romanen ud fra et bestemt fokus, nemlig Mørchs kritik
af samfundsordenen. Jeg har derfor i hvert afsnit af analysen forsøgt at sammenholde resultaterne
med Mørchs budskab, og diskuteret hvordan Mørch bruger de litterære virkemidler til at formulere
en samlet kritik af samfundsordenen. Herunder har jeg lagt specielt stor vægt på analysen af
hvordan Mørch bruger sproget, hvori jeg inkluderer nogle begreber fra sociolingvistikken. Brugen
af sociolingvistik i denne analyse bliver retfærdiggjort at Mørchs baggrund som socialist. Da
sociolingvistikken i høj grad er et af socialismens værktøjer til at dechifrere klasseskellene, føler jeg
at den har sin berettigelse i denne opgave. Derudover har jeg også brugt personkarakteristikken som
bevis på Mørchs kritik af samfundsordenen. Jeg har udeladt nogle af punkterne fra analysemodellen,
da de ikke tjener noget formål, med henblik på mit fokus.
Tid, sted, miljø og motiv
Handlingen foregår på Rigshospitalets svangre- og fødeafdeling og spænder over et par uger
omkring nytår 1975. Jeg bruger nogle konkrete passager i romanen til at tidsbestemme den. F.eks.
hører kvinderne på svangregangen radioavis, hvor Vietnam-krigen bliver omtalt.
2
På et tidspunkt
bliver det også nævnt, at der nu kun er 25 år tilbage af århundredet.
3
Ydermere bliver den politiske
situation omtalt, hvor det nævnes, at Fremskridtspartiet blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg.
1
FFF
2
Vinter: side 20
3
Vinter: side 89
Danskopgaven 4 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Med hensyn til det sociale miljø kan det siges, at romanen foregår i et miljø, hvori der optræder
mange forskellige personer med hver deres sociale klasse. Det vil altså sige, at romanen ikke
beskriver en bestemt klasse, men en ikke nærmere afgrænset gruppe kvinder, der kun har en ting til
fælles, nemlig det at de skal føde. Fødslen og de komplikationer der opstår, er altså den begivenhed
som romanen tager sit udgangspunkt i.
Hospitalet bliver fremstillet som et lukket miljø, hvor den eneste kontakt kvinderne har med
omverdenen er forskellige medier som radio, aviser og ugeblade og deres familier, når de kommer
på besøg.
Komposition
Romanen er skrevet i en dagbogslignende form, hvor den, i stedet for en inddeling i kapitler, er
inddelt i datoer, hvor hver ny dag er starten på et nyt kapitel. Romanens handlingsforløb er altså
skrevet i en kronologisk fremadskridende handling, der følger hovedpersonen Maries
graviditetsforløb.
Denne dagbogslignende form gør, at man nærmest føler, at man er en del af kvindernes
graviditetsforløb, hvilket giver et højt niveau af indlevelse. Tempoet i romanen skifter meget. I visse
perioder bliver handlingen fortalt kort og kontant, mens den i andre bliver udpenslet, som regel for
at understrege vigtigheden af det handlingen beskriver, det være sig Maries fødsel
4
eller
beskrivelserne af de lange søvnløse nætter på hospitalet, f.eks. i starten af romanen, hvor de lange
nætter bliver beskrevet som noget af det værste ved tiden på hospitalet.
5
Det skal også nævnes, at illustrationerne i bogen spiller en stor rolle. Linoleumssnittene foregriber
handlingen, f.eks. op til den første fødsel der bliver beskrevet i bogen, hvor Mørch har lavet fem
linoleumssnit, der illustrerer en fødsel. Den første verbale skildring af en fødsel, optræder først lidt
senere i romanen.
6
Sprog
Mørch bruger et letlæseligt og -forståeligt sprog igennem hele romanen, stort set uden brug af
fremmedord, i hvert fald i de passager hvor det er handlingsforløbet der bliver beskrevet. Når Mørch
4
Vinter: side 188-196
5
Vinter: side 7
6
DSL: side 86
Danskopgaven 5 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
beskriver kvindernes samtaler med læger og jordmødre på hospitalet, er dialogen spækket med
fagtermer, der er stort set uforståelige for ikke-medicinuddannede mennesker. På side 262 har Marie
en samtale med en læge.
” – hun er det vi kalder et dysmaturt barn – langt og magert. Tidligere kaldte vi alle
børn under fem pund for præmature. Men denne definition tog ikke hensyn til
gestationsalder, intrauterin og arvelige faktorer – eller for eksempel de store
præmature børn af diabetikermødre…”
Denne udtalelse fra lægen illustrerer min efterfølgende pointe om, hvordan Mørch bruger dialogen.
Dels fremstår institutionen hospitalet, som lægerne er en del af, som en på sin vis fjendsk institution.
De ansatte taler et sprog, som patienterne ikke forstår og gør på den måde afstanden fra dem til
hospitalet meget stor. Lægerne adskiller sig også klassemæssigt fra patienterne ved at bruge det,
man i sociologien kalder den elaborerede
7
kode, altså et udvidet sprogbrug der tilhører de højeste
klasser, til forskel fra de fleste af patienterne, der taler i den restringerede
8
kode, altså et begrænset
sprogbrug der tilhører de laveste klasser. I sociolingvistikken er det alment kendt, at sproget kan
bruges til at undertrykke de laveste klasser. Hvis man, som lægerne, bruger den elaborerede kode,
fratager man de lavere klasser muligheden for at blive ordentligt integreret i et hvilket som helst
samfund. Man marginaliserer altså de laveste klasser, hvilket Mørch formentlig har forsøgt at påvise
her.
Mørch bruger også til dels den restringerede kode, når hun skriver. Bogen er skrevet i nærmest
talesprogsform. F.eks. staver hun ”spørger” og ”hovedet” i talesprogsformerne ”spør” og ”hodet”,
altså som man ville udtale det, når man snakker.
9
Grunden til at Mørch har valgt, at skrive i den
restringerede kode, skal formentlig findes i, at hun har forsøgt at undgå den sproglige
undertrykkelse, og dermed give alle mennesker mulighed for at læse og forstå hendes roman.
Romanen er skrevet i en nærmest scenisk fremstilling. Da der kommer en ny patient ind på
kvindernes stue, beskriver Mørch kvindernes kommunikation med den nye tyrkiske kvinde, der ikke
taler dansk.
” – Nej, nej tyrk – jeg tyrk, udbryder den lille fremmede med et stort smil. Endelig har
hun forstået spørgsmålet. – Do you speak English, spør Linda med hodet på skrå. –
Sprechen Sie Deutsch, spør Marie henne fra sit hjørne og lukker det grønne hæfte.
Tyrken ryster på sit tyrkiske hoved… - Lille dansk, lillebitte dansk -, svarer hun
7
SOCIO: side 9-10
8
SOCIO: side 9-10
9
så vidt jeg ved, må man ifølge dansk retstavning godt skrive ”hodet” i stedet for ”hovedet”, men jeg vil alligevel
fastholde min pointe.
Danskopgaven 6 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
rødmende og viser en lille smule dansk ved at holde tommel- og pegefinger med to
centimeters mellemrum op for det ene øje.”
10
Mørch beskriver enhver detalje i handlingen, og den sceniske fremstilling gør, at man nærmest kan
læse bogen som et manuskript til en film, hvor man forestiller sig billederne i hovedet.
Mørch bruger den direkte tale meget, både som en udtryksform, men også som en karakteristik af
personerne. Hvor forfattere normalt bruger det beskrivende til at karakterisere personerne, bruger
Mørch altså den direkte tale. Den direkte tale fortæller os meget om personernes
klassetilhørsforhold.
”Inde på stue O sender sygeplejersken med et rask smæld persiennerne i vejret: S -Nå,
hvordan har I sovet? – Tak strålende, siger Gertrude. – Ad H til, siger lille Linda, -
jeg har så pokkers ondt i den dumme ryg…” og senere en samtale mellem
sygeplejersken og en anden patient, Olivia: ” O Nu har jeg lagt her i seks uger! – S
Jamen så er der heller ikke så lang tid igen, vel Olivia? – O Går du ikke lige ud og
kigger i mine østrioler? – S Det ved du godt, jeg ikke må. – O Doktoren sagde ellers,
at mine østrioler har lagt så flot den sidste tid… ”
11
I den første samtale er der tre personer involveret, Linda, sygeplejersken og Gertrude.
Sygeplejersken, der hører til nederst i hierarkiet på hospitalet, men stadig over patienterne, taler et
normalt sprog, mens Lindas sprog er groft, grænsende til det vulgære, idet hun bander. Gertrudes
sprog kommer jeg ind på i personkarakteristikken. I den anden dialog registrerer vi, at Olivia i
udpræget grad bruger den restringerede kode. Hun siger ”lagt” i stedet for ”ligget”, og når hun taler
om østrioler, omtaler hun dem som noget, der ligger i ens krop, selvfølgelig fordi hun har
misforstået noget, en læge har sagt til hende. Mørch bruger denne form for skelnen i sprogbrug hele
vejen igennem romanen, men det vil jeg komme nærmere ind på i personkarakteristikken.
Mørch bruger relativt sjældent billedsprog og metaforer. De optræder oftest, når hun indleder et nyt
afsnit, og de fungerer nærmest som en fortæller på en film ville gøre. De starter handlingen i
afsnittet, før den sceniske fremstilling tages i brug igen.
”Det gråner. Hospitalet vågner. Hospitalet er en myretue. En bikube. Et kollektivt
skabt produkt. En stor levende organisme. En sum af de mennesker, der har deres
daglige gang på stedet. En sum af patienterne, der ligger her på kortere eller længere
sigt. En sum af bygninger, inventar og instrumenter. Af meninger der opstår og trives
på stedet. En sum af de politiske beslutninger hospitalet er underkastet. Hospitalet
vågner og begynder at leve.”
12
Her et eksempel på Mørchs billedsprog, hvor hun sammenligner hospitalet med en bikube eller en
myretue. Romanen er spækket med politiske under- og overtoner, hvilket også skinner igennem her.
10
Vinter: side 57
11
Vinter: side 11 begge citater
12
Vinter: side 10
Danskopgaven 7 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Hospitalet bliver fremstillet som noget positivt, noget fællesskabet har skabt. Samtidig kritiserer hun
samfundet for at forsøge at styre dette produkt af kollektivet ved at underkaste det politiske
beslutninger. Det er i situationer som denne, at Mørchs politiske overbevisning kommer til udtryk.
Såsom hendes tro på kollektivet/fællesskabet som det, der burde være den øverste myndighed, og
hendes fremstilling af det etablerede samfund som fjenden, der prøver at undertrykke
kollektivet/fællesskabet.
Personkarakteristik
Der optræder et væld af personer i romanen. Udover de 18 kvinder der ligger på hospitalet, møder vi
en lang række af læger, jordmødre, sygeplejersker, andre ansatte og kvindernes familie. Jeg vil i
personkarakteristikken koncentrere mig om de to hovedpersoner.
De to hovedpersoner er Marie og Gertrude. Marie, fordi det er hendes graviditetsforløb handlingen
følger, og Gertrude, fordi hun fremstår som Maries diametrale modsætning. Denne brug af
modsætninger vælges for at illustrere de klasseforskelle, Mørch beskriver.
Marie Hansen er den unge, moderne venstreorienterede kvinde, der går i peruhue og fårepels
13
. Hun
er i modsætning til de fleste andre kvinder ikke gift, men lever i stedet sammen med sin kæreste.
Hun arbejder til hverdag i en moderne børnehave, hvor kollektiv ledelsesstruktur er på tapetet,
hvilket har skabt mange problemer for børnehaven, da denne struktur har mødt modvilje blandt
forældrene. Endnu et tydeligt tegn på den samtid romanen er skrevet i. 70’erne var netop en periode,
hvor mange af de gammeldags strukturer blev udskiftet med nye, helst socialistiske, strukturer.
Umiddelbart hører Marie til en af de laveste klasser på hospitalet, men hun stiller sig ikke tilfreds
med det. I sin fritid går hun til forelæsninger om politisk økonomi og sidder i studiekreds om samme
emne. Hun forsøger altså at gøre op med de forventninger, der er til kvinder på hendes tid. Man kan
påstå, at ”Vinterbørn” til dels er en selvbiografisk roman, da der er flere ligheder mellem Mørch og
Marie. Begge hører de til på den yderste venstrefløj, de er begge to mødre og kan begge betragtes
som moderne visionære kvinder, der vil gøre op med samfundsordenen. Marie gør det ved at leve
som enlig mor og ved at modernisere sin arbejdsplads. Mørch gør det ved at skrive en roman, der
har Marie som ”helt”. Selvom Marie er enlig mor, har hun dog en kæreste eller kammerat, som han
bliver omtalt. Han hedder Zacharias og er grønlandsk musiker. Problemet med Zacharias er bare, at
13
Vinter: side 16
Danskopgaven 8 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
han ikke tager det ansvar, han har i kraft af, at han er far til barnet. Man får ikke svar på det i
romanen, men vi må gå ud fra, at han ikke flytter sammen med Marie, selvom de har snakket om
det. Marie besidder alle de gode menneskelige egenskaber, der gør, at vi sympatiserer med hende i
stedet for de andre kvinder. Hun er meget omsorgsfuld, hvilket kommer til udtryk ved flere
lejligheder. For eksempel da hun ringer efter hjælp til en patient, der ligger på samme stue som
hende.
14
Marie besidder også egenskaber, som man må gå ud fra Mørch efterlyser hos mennesker i
al almindelighed med henblik på at arbejde for et bedre samfund. Da vi befinder os i en tid med stor
indvandring, har Mørch selvfølgelig introduceret to udlændinge i romanen. Den ene er den polske
rengøringshjælp Baska, den anden er en gravid tyrkisk kvinde Habiba. Og det er netop Habiba, der
bliver hjulpet af Maries gode egenskaber. Da Habiba bliver indlagt på hospitalet, indtager hun
øjeblikkeligt en plads nederst i hierarkiet. Dels fordi hun er anderledes end de andre kvinder, hun
taler ikke dansk og udseendemæssigt er hun selvfølgelig også anderledes, dels fordi hendes mand
arbejder på en fabrik, hvor han bliver betalt mindre end mindstelønnen.
15
Marie forsøger at hjælpe
hende på plads på hospitalet, eller i samfundet om man vil, ved at lære hende noget dansk, så hun
kan forstå, hvad der foregår omkring hende.
16
Marie er også i stand til at gennemskue, hvad der
foregår i samfundet generelt, hvor hun tager del i klassekampen bl.a. ved at uddanne sig. I en
bestemt passage i bogen, tænker Marie på hospitalet og sammenligner det med samfundet.
”Hospitalet er til en vis grad et billede på samfundet. Det store flertal af patienter vil
altid føle sig og i realiteten også befinde sig – underst – i bunden – hospitaliserede.
Uden erfaring i at stille spørgsmål og uden mulighed for at opfatte deres eget tilfælde
som en del af en større social sammenhæng. De forstår ikke, hvad der bliver sagt. De
fornemmer blot, at beslutninger tages, uden at de selv har den mindste indflydelse på
deres skæbne.”
Det er her helt tydeligt, at Marie godt kan se sammenhængen mellem hospitalet og samfundet.
Når Mørch vælger Marie som hovedperson og ”helt”, er det helt sikkert for at vise læseren, hvilke
personer, der er gode for samfundet og dermed hvilke personer, der i virkeligheden burde ligge i
toppen af hierarkiet. På hospitalet kan man ikke købe sig til bedre vilkår, som man kan ude i
samfundet. At hierarkiet så er flyttet med ind på hospitalet, er udelukkende patienternes fortjeneste
eller skyld. På hospitalet er Marie derfor en del af toppen af hierarkiet, i hvert fald blandt
patienterne, mens hun ude i samfundet tilhører bunden. Det er i passager som denne, at Mørch’s
kritik af samfundsordenen skinner tydeligt igennem.
14
Vinter: side 79
15
Vinter: side 58
16
Vinter: side 100
Danskopgaven 9 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Som en direkte modsætning til Marie har vi Gertrude Erichsen. Hun er en ”fornem” kvinde” der, til
forskel fra Marie, identificerer sig selv ud fra, hvilken stilling hendes mand og hendes far har i
samfundet. Gertrudes mand er civilingeniør, og hendes far er kontorchef i Handelsministeriet, og
Gertrude har påtaget sig den autoritet overfor medpatienterne, som hendes families stilling kræver.
At Gertrude er ud af en fin familie bliver udtrykt, da hun får besøg af sin familie.
”Tre mørktklædte gæster kommer glidende for at se til Gertrude – som rejser sig og
siger: - Undskyld – jeg har ikke engang fået redt mit hår!
De lægger forsigtigt deres pelse og halstørklæder i fodenden af den tomme seng ved
håndvasken. Så låner de en stol af Olivia og grupperer sig om Gertrude. De pakker
blomster ud. Rigtige blomster, der passer til årstiden og situationen. De taler med
dæmpede stemmer for ikke at forstyrre de to andre patienter, som ingen gæster har
fået. Den ældre dame rækker Gertrude en lille bog, og Linda kan høre hende viske: -
Du kommer selv til at sprætte den op, Trude. – Tak mor. – Skal vi dog ikke
undersøge, om du kan få et eneværelse, hvisker den hvidhårede herre. – Trude har da
ikke noget mod at ligge her, vel Trude? Hvisker den unge mand med et skotskternet
halstørklæde over skulderen. Han sidder og holder sin kone i hånden.”
17
Her bliver klasseforskellene mellem kvinderne udtrykt til fulde. Gertrudes familie tilhører
tydeligvis det øverste samfundslag, og de skjuler det ikke. Deres klassemæssige tilhørsforhold
bliver tydeliggjort i deres beklædning og i deres trang til at differentiere sig fra resten af
patienterne ved at prøve at få Gertrude ind på et eneværelse. Modsætning mellem moderne og
gammel tid kommer også til udtryk her. Gertrudes forældre vil adskille sig fra de andre, mens
hendes mand, altså den nye generation, mener, at Gertrude ligeså godt kan ligge sammen med de
andre patienter. At Gertrude adskiller sig fra de andre patienter kommer til udtryk flere gange, bl.a.
på side 40-41. De andre patienter snakker om sexlyst og prævention, mens Gertrude føler sig meget
utilpas i situationen. Mens de andre snakker, læser hun i sin bog og forsøger at overhøre deres
samtale, der i høj grad overskrider hendes blufærdighed.
Gertrude adskiller sig også fra de andre patienter i sit valg af litteratur, eller rettere hendes mors
valg af litteratur. Mens de andre patienter, med undtagelse af Marie, læser romanblade, Ekstra
Bladet og BT, holder Gertrude sig til den ”finere” litteratur, idet hun læser Babettes Gæstebud af
Karen Blixen. En form for litteratur, der hører overklassen til.
Når Mørch bruger en så accentueret fremstilling af klasseforskellene, ligger der selvfølgelig et
skjult budskab i dette. Mørch viser læseren, at der er forskelle mellem folk, men også at de kan
nedbrydes, bare de rette omstændigheder er der. Når kvinderne befinder sig på hospitalet, bliver
17
Vinter: side 14
Danskopgaven 10 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
klasseforskellene til dels ophævet. Som tidligere skrevet består klasseforskellene i de opfattelser,
patienterne har af hinanden, og deres egen selvforståelse. Patienter tager så at sige deres
klassemæssige tilhørsforhold med ind på barselsgangen. Forskellen mellem samfund og hospital er,
at alle lever under de samme omstændigheder på hospitalet, og netop derfor kan de sociale
forskelle ikke gøre sig gældende på samme vis som udenfor hospitalet. Det er nu nogle andre
kriterier for inddelingen, der gør sig gældende. Marie har opnået en højere grad af autoritet, end
hendes klasse egentlig tillader det, i kraft af at hendes menneskelige egenskaber gør hende vellidt
blandt de andre patienter. Gertrude besidder også en vis autoritet i kraft af to ting. Dels hendes og
andres selvopfattelse, som jeg skrev tidligere, dels hendes plads i samfundets hierarki, som er
bestemt af familiens status. Med hensyn til patienternes familie er det interessant, at de nedbrudte
forskelle opstår igen, så snart der kommer besøg udefra.
18
Man kan af personkarakteristikken konkludere, at Mørch er meget bevidst i sine skildringer af
personerne. Hun gør meget ud af at belyse de forskelle, der er på kvinderne, ikke på grund af deres
personlighed, men nærmere på grund af deres klassemæssige tilhørsforhold. Selv navnene bruger
hun til at placere personerne i hierarkiet. Marie Hansen der er et helt almindeligt navn, og så
Gertrude Erichsen der lugter lidt af overklasse.
19
At Mørch så også viser os, at klasseforskellene
kan ophæves, giver os håb om en bedre fremtid.
Perspektivering
Efter at have læst og behandlet værket vil det være nærliggende at spørge sig selv, hvorfor
romanen ser ud som den gør, og hvorfor den i det hele taget er blevet skrevet. For at komme
nærmere et svar på dette er det nødvendigt at se på Mørchs baggrund, og den tid den er skrevet i.
Som tidligere skrevet er Mørch socialist og forklaringen på bogens berettigelse skal findes i hendes
politiske overbevisning. Mørchs politiske overbevisning er bygget på en til dels revolutionær
tanke. Det er derfor ikke besynderligt, at hun har skrevet en roman som denne, idet den i høj grad
forsøger at nedbryde den nuværende samfundsorden til fordel for en ny, nemlig socialismen. At
teksten er skrevet i 70’erne, kan heller ikke komme bag på nogen, da det jo var den socialistiske
litteraturs højdepunkt i Danmark.
18
Vinter: side 234
19
DSL: side 86
Danskopgaven 11 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Konklusion
Romanens centrale tema er selvfølgelig fødslen,
20
men da jeg har valgt at lægge mit fokus
andetsteds, vil jeg springe let og elegant over dette tema. Det kan desuden diskuteres om fødslen er
det vigtigste tema, idet Mørchs kritik af samfundsordenen ligger og bobler under overfladen
igennem hele romanen. Jeg har i løbet af opgaven redegjort for disse konflikter, der opstår på tværs
af klasserne, så jeg vil derfor forsøge at drage nogle overordnede konklusioner i dette afsnit. Dette
afsnit fungerer derfor mere som konklusion, da jeg mener, jeg har gennemgået hhv. temaer og
budskabet tidligere i opgaven. Jeg vil derfor også konkludere på disse i dette afsnit.
Mørchs kritik af den stratifikation, der foregår på hospitalet, kan ses som en kritik af samfundet
som helhed, idet hun ofte sammenligner hospitalet med samfundet udenfor. Selvom hendes kritik
er hård og ubarmhjertig, ser jeg også nogle positive sider af kritikken. Hun viser, at disse forskelle
kan nedbrydes, når man opnår en ligestilling blandt folk, som f.eks. på hospitalet. Her har alle de
samme vilkår, og forskellene bliver til dels ophævet. Jeg ser dette som et forslag til en ny
samfundsorden, hvor alle er lige og lever deres liv i et kollektivt skabt fællesskab, her hospitalet.
21
I modsætning til det står det ”gamle” samfund, hvor der er en stor klassemæssig differentiering, her
taler vi altså om samfundet udenfor, hvor folk bestemt ikke er lige eller for den sags skyld lever
under de samme vilkår. Også med hensyn til kløften mellem den ny og den gamle generation
sporer jeg en vis grad af håb. Som i eksemplet med Gertrudes familiebesøg, hvor forældrene, den
gamle generation, vil fastholde den gamle samfundsorden, mens den ny generation, hendes mand,
forsøger at ophæve den bestående samfundsorden. Når Mørch fremstiller den ny generation som
værende forandringsvenlig, kan vi antage, at forskellene til stadighed vil forsøges ophævet med
den generation, der bliver skabt i bogen. At der alligevel er malurt i bægeret, kan vi ikke komme
udenom. Når kvinderne forlader hospitalet, ved vi ikke, om de er blevet klogere, da de udgår af
handlingen, når de forsvinder ud af hospitalssfæren. Konflikten er derfor ikke med sikkerhed løst,
men et lille skridt på vejen er der dog taget.
Man kan altså sige at Mørchs overordnede budskab, er skabelsen af det idealsamfund hun
fremstiller. Først og fremmest et samfund hvor klasseskellene er ophævet, og alle derfor er lige,
uanset hvilken stilling man bestrider i sit arbejdsliv. Men også et samfund hvor mænd og kvinder
er lige meget værd. Og er det ikke smukt?!?
20
DSL: side 80
21
Jeg er ikke alene om denne opfattelse. DSL mener stort set det samme som mig. Læs DSL: side 86-87
Danskopgaven 12 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Hvis man spørger mig, vil jeg sige ja!!! I en tid hvor individualismen overskygger folks lyst til at
tage ansvar for hverandre, beviser ”Vinterbørn” sin universalitet. Jeg vil mene, at de fleste
mennesker kunne lære noget af at læse denne bog, da det forhåbentlig ville åbne deres øjne for de
problemer Mørch beskriver. Selvom bogen er 30 år gammel, er problemer stadig de samme, og
svaret derpå kunne være Mørchs forslag til en ny samfundsorden.
Danskopgaven 13 [navn fjernet]
Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004
Litteraturliste
Primærlitteratur:
Mørch, Dea Trier: Vinterbørn, 9. oplag, Gyldendal, © 1976 = Vinter
Sekundærlitteratur:
Til analyse af romanen:
Jørgensen, John Chr: Forfattere for folket, 2. oplag, Fremads Fokusbøger, © 1990 = FFF
Kyndrup, Morten: Dansk socialistisk litteratur i 70’erne, Akademisk Forlag,, © 1980 = DSL
Sociolingvistik:
Ammon, Ulrich: Indføring i sociolingvistik, Gyldendals Sprogbibliotek, © 1973 = SOCIO