Virksomhedstyper og ejerformer | Erhvervsøkonomi E

Opgave 1. Virksomhedstyper og ejerformer

1.1 Hvilken virksomhedstype er Malene Og Malles butik?

Butikken ”Malene og Malle” er en detailhandelsvirksomhed fordi de køber vare hjem fra

handelsvirksomhederne og sælger dem direkte videre til kunderne. Hvis de havde valgt at åbne

en Engroshandelsvirksomhed skulle de ikke stå i en butik og sælge vare til forskellige

forbrugere, så skulle de nemlig købe ting hjem og sælge dem videre til supermarkeder og

lignende. Og da det er deres drøm at åbne en butik som sælger både tøj til mænd og kvinder, så

er det, det rigtige valg at have startet en detailhandelsvirksomhed.

1.2 Hvilken ejerform har de valgt?

Malene og Malle har valgt at lave et interessentskab også kaldet I/S, det ligner på mange måder

en enkeltmandsvirksomhed, for i begge virksomheder hæfter ejeren/ejerne personligt, det er at

alt de ejer, hvis virksomheden har underskud, går det ud over ejeren af virksomheden. Men

samtidig hæfter et interessentskab også solidarisk og det vil sige at hver enkelt ejer er forpligtet

til at betale virksomhedens gæld. Det er vigtigt at man laver en kontrakt mellem ejerne når man

åbner et interessentskab sådan at alt er på plads med at betale regninger og dele overskuddet, så

det ikke kun er den ene af ejerne der skal betale gælden, hvis der da kommer en gæld.

Kontrakten kaldes også interessebtskabskontrakt.

1

1.3 Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med den valgte ejerform?

Fordele:

» Der er flere til at fremskaffe en kapital

» Ejerne kan have forskellige viden eller uddannelse

» Virksomheden er ikke afhæng af en enkelt person

Ulemper:

» Da der er flere om at træffe beslutninger, kan der opstå uenighed mellem ejerne.

» Der kan opstå problemer for virksomheden, hvis en af ejerne ønsker at trække sig ud af

samarbejdet.

1.4 Hvilke ejerformer kender du?

Der er 4 ejerformer de hedder enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og

aktieselskab, der er nogle forskelle imellem de 4 ejerformer en enkeltmands virksomhed ejes af

en enkelt person og på mange måder er det til fordel, Fx er der kun en til at træffe beslutninger

og så er det lettere at skaffe kapital når man er alene om at eje virksomheden, men det kan også

være træls nogen gange at have en enkeltmands virksomhed for virksomheden er altid afhængig

af ejeren, hvis der opstår sygdom og der ikke er andre der kan tage jobbet, må ejeren selv ud og

lave arbejdet. Jeg har et eksempel som er fra min fars firma, han ejer en

enkeltmandsvirksomhed og da han er alene om det er han ikke særlig tit hjemme, og en dag var

han faldet ned fra et stillags og brækkede 2 ribben, men selv om han havde den skade blev han

nød til at tage på arbejde og i det tilfælde ville det selvfølgelig have været lettere hvis han havde

et interessentskab, så der var en anden der kunne have taget af sted. For i et interessentskab er

der altid flere ejere og det gør det selvfølgelig lettere hvis nu der opstår sygdom og så er der

flere om at skaffe kapital. Men det kan også være lidt negativt at der er flere ejere da der er flere

om at træffe beslutninger, og så kan der opstå uenighed.

I et Anpartselvskab er der også en eller flere ejere og de kaldes anpartshavere, forskellen fra en

enkeltmandsvirksomhed og et interessentskab er der en lov om anpartsselskaber, så går ud på at

der skal en eller flere direktører eller en bestyrelse eller begge dele hvis virksomheden vælger

det. Og direktøren eller bestyrelsen skal tage sig af den daglige ledelse af selskabet.

2

Aktieselskaber har en lov som kræver at der mindst skal indskydes 500.000 kr. i aktiekapital og

den samme lov som gælder for anpartsselskaber med at der skal være en direktør eller en

bestyrelse som tager sig af de daglige sager i selskabet. Men det er bestemt at det er

generalforsamlingen som er selskabets øverste myndighed. Og det besluttes på

generalforsamlingen at der vælges en bestyrelse.

Det er lidt til fordel at aktierne i selskabet kan blive noteret på børsen, for så kan det være lettere

at skaffe yderligere kapital. Og så er det lidt en ulempe at der stilles strenge regler i forhold til

de andre ejerformer.

Der er nogle forskelle mellem de 4 ejerformer og det har jeg valgt at vise i figuren neden for.

1.5 Hvorfor tror du at Malene og Malle har valgt netop den ejerform, de har og ikke en af de

andre?

Jamen de har valgt at lave et interessentskab fordi ikke har pengene til at lave etanpartsselskab

da det kræver at man indskyder 125.000 kr. og det samme problem med et aktieselskab der skal

de nemlig indskyde 500.000 kr. og de har kun 30.000 kr. at indskyde i butikken. Og de kan ikke

vælge en enkeltmands virksomhed. Da de er 2 ejere bliver de nød til at starte et interessentskab

for i en enkeltmandsvirksomhed, er der kun 1 ejer.

3

Ejerformerne

Enkeltmands

Interessentskab I/S

Anpartselvskab

Aktieselskab A/S

Virksomhed

ApS

Indskud

Ingen krav

125.000 kr.

500.000 kr.

Hæftelse

Personlighæftelse

personlig og solidari-

begrænset hæftelse

Begrænset hæftelse

sk hæftelse

Offentliggørelse

Skal ikke offentliggø-

Skal indsendes til

af regnskab

res, men vedlægges

Erhvervs- og

selvangivelsen

Selskabsstyrelsen

Revision af regnskab

Ingen krav

Skal revideres af en

revisor

Skattepligtig

Ejeren betaler skat

Betaler selskabsskat

af virksomhedens

af deres andel af

på 30 % af virksom-

overskud

virksomhedens

hedens overskud

overskud

Antal ejere

1ejer

2 eller flere ejere

1 eller flere ejere

1.6 Hvor stor en egenkapital starter Malene og Malle med?

Malene og Malle starter med en egenkapital på 30.000 det er de penge som de har sparet

sammen. Som de skal indskyde i butikken.

1.7 Forklar hvad der kan ændre egenkapitalens størrelse?

Egenkapitalens størrelse kan ændre sig hvis man Fx får et større overskud så bliver

egenkapitalen større. Eller hvis ejeren indskyder flere penge i virksomheden.

Opgave 2. Åbningsbalance

2.1 Opstil en åbningsbalance pr.

2.2 Hvor stort et beløb er Malene og Malle nød til at låne ved opstart af deres butik

Malene og Malle er nød til at låne 336.500 kr. for at opstarte deres butik.

4

Åbningsbalance pr.

Aktiver

Passiver

Tekst

Beløb

Tekst

Beløb

Inventar

116.500 kr.

Egenkapital

30.000 kr.

Varelager

200.000 kr.

Bankbeholdning

50.000 kr.

Kassebeholdning

8.000 kr.

I alt

366.500 kr.

I alt

30.000 kr.

Opgave 4. Konteringsark

2.1 Du er nu godt i gang med registreringen, at Malene beder dig om at fortsætte med de bilag

som ikke skal registreres i en kasserapport. Hun vil have, at du registrerer dem i et

konteringsark.

Nr.: 205

Konteringsark

Dato:

Bilag

Angivelse af bilagenes indhold

Konto nr.

Beløb

Debet

Kredit

785

Faktura fra Papfars Pige, konto nr.

142207:

Diverse T-shirts og hættetrøjer m.v.

kr. 23.260

12110

23.260

+ Moms

kr. 5.815

14261

5.815

kr. 29.075

142207

29.075

Betaling pr. 14 dage netto.

786

Faktura til Bianca Sko, konto nr. 122132:

Bukser til gine

kr. 720

1100

1.020

Trøje til gine

kr. 300

14262

255

kr. 1.020

122132

1.275

+ Moms

kr. 255

Kr. 1.275

pr. 14 dage netto.

787

Faktura fra Ugeavisen konto 142923:

Annonce indrykket i uge 43

kr. 1.520

3100

1.520

+ Moms

kr. 380

14261

380

kr. 1.900

142923

1.900

pr. 30 dage netto

788

Kreditnota til Bianca sko, konto nr.

122132:

Tørklæde retur

kr. 250

1100

340

Dekort på bukser

kr. 90

14262

85

kr. 340

122132

425

+ Moms

kr. 85

kr. 425

Transport

32.675

6

Nr.: 205

Konteringsark

Dato:

Bilag

Angivelse af bilagenes indhold

Konto nr.

Beløb

Debet

Kredit

Transport

32.675

789

Internt bilag:

2100

127.465

Vareforbruget i oktober måned udgør

kr.127.465

12110

127.465

790

Faktura fra Autohuset, konto nr. 142935:

Synsklargøring af Malles private bil

kr. 5.860

3400

5.860

+ Moms

kr. 1.465

14262

1.465

kr. 7.325

142935

7.325

Fakturadatoen er den

Betalingsbetingelse: Løbende mdr. + 15

dage

791

Kreditnota fra Papfars pige, konto 142207:

Dekort på T-shirt leveret d. 18 okt.

kr. 760

12110

760

+ Moms

kr. 190

14261

190

kr. 950

142207

950

792

Internt bilag:

Fra varelageret er der taget en vest til

12110

320

brug ved privat fødselsdag

kr. 320

14261

64

Af beløbet udgør moms 64 kr.

12310

384

793

Internt bilag:

Købsmoms for okt. til momsafregning

kr. 23.400

14261

13.400

14260

23.400

794

Internt bilag:

Salgsmoms for okt. til momsafregning

kr. 29.200

14262

29.200

14260

29.200

795

Faktura fra Revisorgården, konto 142913:

Regnskabsassistance for oktober

kr. 4.200

3900

4.200

Moms

kr. 1.050

14261

1.050

kr. 5.250

142913

5.150

Balance

226.649

7

Opgave 5. Spørgsmål

5.1 Nævn 3 ting der er momsfrie

Frimærker, forsikringspræmier, renter og ejerafgift på biler

5.2 Nævn 3 ting hvor virksomheder ikke må bogføre købsmoms

Gaver til personalet, Præmier og madvare og drikkevare

5.3 Hvornår skal faktura fra Autohuset bilag 790 fra opgave 6 betales?

Den skal betales inden den løbende måned er slut fra at den er leveret. og så har man også 15

dage ekstra til at betale.

5.4 Hvad er forskellen på andre kreditorer og varekreditorer?

Kretiorer betyder at man skylder penge væk og Varekreditorer er en leverandør som man

skylder penge for vare man har købt.

5.5 Hvad er kreditnota?

Kreditnota er i nogle tilfælde hvis en kunde sender en vare retur til leverandøren. Det kan være

at varen er leveret ved en fejl, at den ikke er i ordentlig stand. Så vil leverandøren sende os en

kreditnota. Og man kan komme ud for at kunden af den ene eller anden grund sender varen

retur. Så kan kunden vælge at få varen til en lavere pris og så beholde varen. Og så kommer der

en kreditnota, originalen sendes til kunden og en mens en kopi benyttes som bogføringsbilag.

5.6 Hvad er dekort?

En dekort er når man får nedslag i prisen, Fx hvis en kunde finder en fejl på en vare som de har

købt, kan de beholdevaren, men med nedslag i prisen.

5.7 Hvad er likvide beholdninger og hvornår er man likvid?

Likvide beholdninger er kassebeholdning, indestående på bankekontoen og indestående på

girokontoen, og det er det fordi det er de kontoer som virksomheden kan betale regninger fra.

man bruger likvide for at få et overblik over udviklingen i virksomheden, hvilke indbetalinger

og udbetalinger der må forventes i den kommende periode. Hvis indbetalingerne er større end

udbetalingerne, vil virksomhedens likvide beholdning blive større i løbet af den periode. Men

den likvide beholdning vil falde hvis udbetalingerne bliver større end indbetalingerne. En

virksomhed er likvid, når den kan betale sine regninger til tiden.

8