Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Virksomhedsøkonomi – mundtlig eksamen
Indhold
Kapitel 1 – virksomhedens strategiske planlægning ......................................................................................... 2
Kapitel 2 – en virksomheds økonomistyring ..................................................................................................... 7
Kapitel 3 – årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler ............................................................... 9
Kapitel 6 – udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet........................................................................... 10
kapitel 8 – årsrapport for selskaber ................................................................................................................ 12
Kapitel 11 – Virksomhedens omkostninger ..................................................................................................... 14
Kapitel 12 – valg af afsætnings alternativ........................................................................................................ 16
Kapitel 13 – regnskabsanalyse ......................................................................................................................... 16
Kapitel 14 – Budgettering ................................................................................................................................ 17
Kapitel 15 – Logistik begrebet og logistisk effektivitet .................................................................................... 18
Kapitel 16 – indkøbsstyring ............................................................................................................................. 20
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Virksomhedsøkonomi
Kapitel 1 – virksomhedens strategiske planlægning
IDÈ
En virksomheds etablering og fortsatte eksistens er helt afhængig af dens evne til at levere et
produkt eller en serviceydelse, som der er behov for i omgivelserne, og som nogen vel at mærke er
villige til at betale for. Man taler i denne forbindelse om, at virksomheden skal være baseret på en
grundlæggende idé.
En idé kunne være:
Inden for vore forretningsområder ønsker vi globalt at være den fortrukne leverandør af medicinsk
udstyr og service, der forbedrer forbrugernes livskvalitet.
• Når man skal fastsætte en virksomheds idé, må man tage hensyn til virksomhedens stærke
og svage sider, samt de muligheder og trusler, der ligger i virksomhedens omgivelser.
(kunder, konkurrenter, offentlige myndigheder mv.) dertil kommer at man selvfølgelig også
vil tage hensyn til sine egne ønsker og værdier.
Brug SWOT-analyse side. 12+13+14.
MÅL:
Et mål er et udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand.
Eks. På et mål:
- en omsætning på mindst 9 mia. kr.
- en gradvis forøgelse af overskudsgraden (indtjening i forhold til omsætning) 18 %
- Et afkast på 20 % af den gennemsnitlige investerede kapital.
Se side. 16
Virksomhedens strategier
Der er tre strategiområder indenfor virksomhedens strategier
- Porteføljestrategi
- Vækststrategi
En virksomheds idé angiver det eller de behov, som den vil dække i omgivelserne
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
- Konkurrence strategi
Porteføljestrategi
Forskellige produkter har forskellige levetider på markedet. Alle produkter har en begrænset
levetid. Det er derfor vigtigt for virksomheden hele tiden at udvikle nye produkter.
Produktudviklingen må tilrettelægges således, at man tilstræber altid at have portefølje, dvs. et
sortiment af produkter, der til sammen repræsenterer forskellige livsforløbsstadier.
Fase 0 = produktudviklingsfasen, hvor produktet endnu ikke afsættes, men hvor der afholdes
omkostninger til produktudviklingen.
Fase 1 = introduktionsfasen, hvor der kun er tale om en beskeden afsætning. Indtjeningen vil som
regel være negativ, da der afholdes store beløb til salgsfremmende foranstaltninger. Mange
produkter overlever ikke denne fase.
Fase 2 = vækstfasen. Denne fase er præget af en øget accept af produktet og giver en stadig
stigende afsætning med en positiv indtjening. I denne fase er det sandsynligt at antallet af udbyder
øges. Dvs. konkurrencen øges.
Fase 3 = modningsfasen, hvor produktet fuldt ud accepteres af køberne, og indtjeningen vil ofte
være god, da man nu kan tillade sig at holde igen på de salgsfremmende omkostninger. (mindre
reklamer for produktet)
Fase 4 = mætningsfasen, der er præget af en beskeden vækst der kan føre til stagnation med en
efterfølgende afsætningsmæssig tilbagegang.
Fase 5 = nedgangsfasen. Nye produkter der bedre dækker købernes behov, kommer på markedet.
Afsætningen af det gamle produkt bliver mindre og mindre og man må til stadighed overveje
hvornår man skal trække produktet tilbage fra markedet.
Ideen med portefølje strategien er at man skal betragte en helhed på sortimentet. De produkter
der befinder sig i vækst- og modningsfasen, skal bidrage økonomisk til de produkter der ligger i
introduktionsfasen og produktudviklingsfasen.
5
0
1
2
3
4
Tid/fase
Afsætning
Enheder
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Fase
Andel af omsætningen
introduktion
10 %
Vækst
20 %
modning
40 %
mætning
20 %
nedgang
10 %
Vækst strategi:
Produkter
Eksisterende
Nye
Markeder
Eksisterende
Salgsudvikling
Produktudvikling
Nye
Markedsudvikling
Diversifikation
Salgsudvikling går ud på at øge salget af de eksisterende produkter til de nuværende
kundegrupper. Dette kan gøres ved at forøge de nuværende kunders forbrugsfrekvens eller ved at
øge markedsandelen på konkurrenternes bekostning.
Produktudvikling kan gennemføres ved at man udvikler helt nye produkter der måske kræver en
helt ny teknologi. Som et eksempel udviklingen af DVD i stedet for video. Sagt på en anden måde
kan produktudvikling forstås ved at der udvikles nye varianter af et allerede eksisterende produkt.
Markedsudvikling vil ofte finde sted ved eksport, som i første omgang har opnået succes på
hjemmebane. Markedsudvikling betyder at man vil sælge et eksisterende produkt til nye
markeder.
Diversifikation medfører at man vil udvikle nye produkter til nye markeder, ved valg af denne
strategi vil det oftest være ønsket om at sprede risikoen. Denne strategi er med ressource
krævende. Det er derfor store virksomheder eller koncerner der benytter sig af denne.
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Konkurrencestrategi
Konkurrencemæssig fordel
Marked
Lave omkostninger
Unikt produkt
Hele markedet
Markedssegment
Omkostningsminimering
Differentiering
Omkostnings fokus
Fokuseret
differentiering
Denne model har to dimensioner; marked og konkurrencemæssig fordel.
Konkurrencemæssig fordel: en virksomhed kan opnå konkurrencemæssig fordel på to forskellige
måder:
- ved gennem lave indkøbspriser samt effektiv produktion og distribution at skabe de nødvendige
forudsætninger for at fastsætte lave salgspriser
- ved at udbyde et produkt der i forhold til konkurrenternes produkter er unikt. F.eks. med
funktion og- eller design.
Marked – en virksomhed kan vælge om den gennem sin markedsføring ønsker at henvende sig
bredt, til hele markedet, eller kun til et nærmere afgrænset markedssegment.
Hvis man kombinerer marked og konkurrencemæssig fordel får man 4 muligheder.
- omkostningsminimering er en strategi, der bruges af virksomheder, der indkøber eller
producerer produkter med lave omkostninger. Disse virksomheder bliver derved i stand til at
sælge billige produkter til et stort marked.
- Differentiering strategi er baseret på at virksomheden skiller sig ud på en særlig måde enten
gennem produktets kvalitet og design eller f.eks. gennem en særlig distributionsmåde (f.eks. hjem-
is) produkterne sælges typisk som mærkevarer og man henvender sig til hele markedet.
- Omkostningsforkus indebærer at virksomheden henvender sig til en begrænset del af markedet
med et forholdsvis smalt produktprogram og med lave priser
- Fokuseret differentiering går ud på at tilbyde et unikt produkt til et markedssegment. Som f.eks.
B&O der bevidst henvender sig til det segment der er villige til at betale en høj pris for en høj
kvalitet og et unikt design.
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Erfaringer i praksis viser at virksomheder der følger en bestemt konkurrencestrategi klarer sig
bedre end virksomheder der følger en blandet strategi.
Interessentmodellen
Interessent er en person eller en organisation, der
- yder forskellige bidrag til virksomheden for at sikre dennes fortsatte eksistens.
- kræver forskellige former for belønning af virksomheden for deres indsats.
Man taler om interne interessent grupper når den pågældende interessent er direkte involveret i
virksomhedens drift, og om eksterne interessent grupper når den pågældende interessent ikke har
noget med virksomhedens drift at gøre.
S. 25 og 26 om de forskellige interessenter.
Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger
deres bidrag ”i en fælles pulje”. Herfra modtager de hver især deres del af kagen på grundlag af
ledelsen afbalancerede vurdering af de enkelte interessenters bidrag og ønsker.
Virk-
somhed
Kunder
Ejere
Myndig
-heder
Lån-
givere
Leveran
dører
Ledel-
se
Medar
bejder
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Kapitel 2 – en virksomheds økonomistyring
En værdikæde består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og dermed
giver virksomheden nogle konkurrencemæssige fordele.
Produktudvikling – omfatter de aktiviteter, hvor der udvikles helt nye produkter eller
produktvarianter. Produkterne udvikles teknisk, og de designes, så de opfylder kundernes krav
Produktionen – omfatter aktiviteter i forbindelse med indkøb af råvarer og råvarens
transformation til færdigvarer. Derudover kan det være transport, kvalitetskontroller samt
emballage til færdigvarerne.
Marketing – i marketingfunktionen overvåger man konkurrenternes adfærd og følger
samfundsudviklingen. Derudover udvikles der markedsanalyser: fastsættelse af salgspriser, brug af
reklame, det personlige samarbejde.
Salg og service
Salgsaktiviteter vedrører valg af distributionskanaler, dvs. hvilke forhandlere man vil lade sine
produkter distribuere igennem, og omfatter kontakten til forhandlere og kunder.
Serviceaktiviteter drejer sig f.eks. om installation af produkterne hos kunderne, instruktion af
kunderne i produkternes anvendelse og ydelse af produktgarantier.
Produktudvikling Produktion Marketing Salg og service
UP-STREAM DOWN-STREAM
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Økonomistyring
Økonomistyring opfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske
målsætninger opfyldes.
Økonomistyringens hovedindhold
Et budget er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for fremtidig periode
planlagte handlinger.
Et regnskab er en beskrivelse af de faktiske økonomiske konsekvenser af den fortidige periode
gennemførte handlinger.
Budgetkontrol er en sammenligning af budgettet og regnskabet for den samme periode.
Beslutningsprocessen – den økonomiske beslutningsproces
En alternativkalkule er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de fremtidige
handlingsmuligheder.
Observation
Idéformulering
Konsekvensbeskrivelse
Beslutning
Beslutninger
budgettering
gennemførelse
Regnskabs-
udarbejdelse
Budget kontrol
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Ved økonomistyring forstås en løbende økonomisk planlægning (budgettering) og opfølgning
(budgetkontrol). Den økonomiske planlægning bygger på en række økonomisk målrettede
beslutninger baseret på analyser og kalkuler.
Økonomistyringens hovedområder
- aktivitetsstyring
- kapacitetsstyring
- Finansiel styring
Virksomhedens styringsområder:
Behovsdækning →Aktivitetsstyring → Kapacitetsstyring →kapacitet → finansiel styring →
likviditet.
Kapitel 3 – årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler
En resultatopgørelse viser regnskabsårets omkostninger og indtægter samt årets resultat. Et
eventuelt overskud placeres under omkostninger, og et eventuelt underskud placeres under
indtægter.
En balance opgøres pr. den sidste dag i regnskabsåret. Den viser virksomhedens kapitalanvendelse
(pengebinding) på aktivsiden og virksomhedens kapitalanskaffelse (finansiering) på passivsiden. En
balance skal altid balancere. Aktiver og passiver skal derfor altid have samme resultat.
Grundbilag → Bogføring → ajourført bogholderi → udskrivning →årsregnskab
En konto med en debet saldo
- saldoen forøges ved at debitere kontoen
- saldoen formindskes ved at kreditere kontoen
En konto med en kredit saldo
- saldoen forøges ved at kreditere kontoen
- saldoen formindskes ved at debitere kontoen
Ved registrering af bilag skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.
Egenkapital ifølge kapitalkonto
+ årets resultat ifølge resultatopgørelse
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
= egenkapital pr. 31. december.
Opbevaringspligt:
Alt regnskabsmateriale, dvs. årsregnskab, kontokort, grundbilag skal opbevares i mindst 5 år.
Kapitel 6 – udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
Vareforbrug:
direkte metode:
Ved den direkte metode registreres vareforbruget i takt med at varende sælges.
Indirekte metode:
Ved den indirekte metode registreres vareforbruget for en periode ad gangen, hver måned, hvert
kvartal, hvert halve år eller måske kun en gang om året.
Saldo ultimo perioden på varelageret
- optalt varelager ultimo perioden
= periodens vareforbrug
Periodeafgrænsningsposter
Da periodeafgrænsningsposter er en pengebinding for virksomheden, er der tale om et aktiv i
balancen. Konto for periodeafgrænsningsposter har derfor en debet saldo
Afskrivninger på anlægsaktiver
Afskrivninger på biler og inventar er udtryk for den værdiforringelse, der har været på bilerne og
inventaret i løbet af regnskabsperioden. Værdiforringelse skyldes flere forhold. Ved brug bliver
disse aktiver udsat for slitage og de vil derfor falde i værdi. Bilerne falder også i værdi alene af den
grund at de bliver ældre. Det er vanskeligt år efter år at skulle vurdere hvor meget de enkelte biler
og inventargenstande er faldet i værdi, derfor fastlægger man allerede ved anskaffelse af biler og
inventar en afskrivningsplan.
- afskrivninger på biler og afskrivninger på inventar udgør den del af bilernes og inventarets
kostpris, som skønnes at svare til årets værdiforringelse. Der er således tale om omkostninger,
disse konti har derfor en debetsaldo
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
- akkumulerede afskrivninger på henholdsvis biler og inventar viser den samlede værdiforringelse
på bilerne og inventaret, siden disse aktiver blev anskaffet. Der er dermed tale om en regulering af
bilernes og inventarets kostpris (anskaffelsesværdi), derfor har kontiene en kreditsaldo.
Kostpris
- akkumulerede afskrivninger
= bogført værdi
Efterposteringer
Efterposteringer kan skyldes at:
- der kan være forsinkede bilag f.eks. annonce- og telefonregninger
- man i forbindelse med regnskabsafslutningen er stødt på registreringer, der ikke er foretaget
korrekt. F.eks. stillingsannonce, der er registreret på konto for salgsfremmende omkostninger
- at der kan være registreringer, der knytter sig til selve regnskabsafslutningen f.eks. registrering af
vareforbrug, afskrivninger, og forudbetalte omkostninger.
Egenkapital er den del af virksomhedens finansiering, der er tilvejebragt af virksomhedens
ejer/ejere.
Gældsforpligtelser er den del af virksomhedens finansiering, der er stillet til virksomhedens
rådighed af dens långivere.
Gældsforpligtelser kan deles op i to:
- langfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der forfalder til betaling mere end et år efter
regnskabsårets udløb.
- kortfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der forfalder til betaling i løbet af det kommende
regnskabsår.
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
kapitel 8 – årsrapport for selskaber
Regnskabsklasser
Regnskabsklasse A: personligt ejede virksomheder, der på frivillig basis udarbejder et årsregnskab
efter årsregnskabsloven
Regnskabsklasse B: Små aktie- og anpartsselskaber
Regnskabsklasse C: mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber
Regnskabsklasse D: børsnoterede og statslige aktieselskaber
Små selskaber er selskaber der ikke overskrider to eller flere af følgende grænser
Balancesum (aktiver): 29 mio. kr.
Nettoomsætning: 58 mio. kr.
Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede medarbejdere: 50
Artsopdelte omkostninger:
• Vareforbrug
• Andre eksterne omkostninger
• Personale omkostninger
• Personaleomkostninger
• Afskrivninger
Funktionsopdelte omkostninger
• Produktionsomkostninger
• Distributionsomkostninger
• Administrationsomkostninger
Balance
Aktiver og gældsforpligtelser
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Jo højere man værdiansætter et aktiv, jo større bliver egenkapitalen, og jo lavere man
værdiansætter et aktiv, jo mindre bliver egenkapitalen.
Jo højere man værdiansætter en gældsforpligtelse, jo mindre bliver egenkapitalen, og jo lavere
man værdiansætter en gældsforpligtelse, jo større bliver egenkapitalen.
Anlægsaktiver – er aktiver der er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet.
Anlægsaktiver opdeles i immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Afskrivning – ved afskrivning forstås den for en given periode målte værdiforringelse af et
anlægsaktiv
Omsætningsaktiv – er aktiver, der ikke er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet.
Omsætningsaktiver opdeles i varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide
beholdninger.
Indtægter
En indtægt opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (levere) en vare til en kunde.
En indbetaling opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede vare.
Efterspørgsel
Ved en efterspørgsel efter en vare forstås den mængde (kg, stk., liter e.l.), der i løbet af en vis
periode kan sælges inden for et bestemt markedsområde.
Ved en vares efterspørgselsdeterminanter forstås de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter
varen.
Ved substituerende varer forstås varer, som kan dække samme behov hos køberne, idet de kan
erstatte hinanden i forbruget.
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Kapitel 11 – Virksomhedens omkostninger
En udgift opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. En udgift
opstår altså når et supermarked køber varer hjem til videresalg, når en produktionsvirksomhed
anskaffer en maskine og når en frisørmester kontakter en revisor for at få skatterådgivning.
En omkostning opstår på det tidspunkt, hvor man forbruger et produktionsmiddel. Omkostninger
er med andre ord det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der medgår til at
gennemføre virksomhedens produktion og/eller salg. Der er altså tale om en omkostning når
supermarkedet sælger de hjemkøbte varer til kunderne, når produktionsvirksomhedens maskine
slides og forældes, og når revisoren rådgiver frisørmesteren.
En udbetaling opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden hæver penge af virksomhedens likvide
beholdning eller hæver penge på virksomhedens kassekredit.
Kapacitetsomkostninger
Ved kapacitetsomkostning forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte
er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kapacitetsomkostninger kan opdeles i 2:
- kontante kapacitetsomkostninger omfatter kapacitetsomkostninger hvor betalingen for
omkostningerne tidsmæssigt falder sammen med brugen af kapaciteten. F.eks. husleje, gage,
rengøring, forsikringer og kontorartikler.
- beregnede kapacitetsomkostninger omfatter kapacitetsomkostninger, hvor der ikke er tale om
tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Når en virksomhed
f.eks. anskaffer maskiner, biler og inventar, så betaler man på én gang flere års forbrug af de
pågældende kapacitets goder. F.eks. afskrivninger på maskiner, biler og inventar.
Springvis varierende omkostninger
Ved springvis varierende omkostninger forstås den stigning i kapacitetsomkostningerne, der er en
følge af en udvidelse af kapaciteten.
Springvis varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem igen ved en vis
nedgang i aktiviteten. I modsat fald er de irreversible.
Variable omkostninger
Ved en variabel omkostning forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode direkte er
bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Når en variabel omkostning forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med
afsætningen.
Opnåelse af kvantumrabat (mængderabat) og en øget specialisering vil medføre, at de variable
omkostninger vokser mindre end proportionalt med aktiviteten. Dvs. Når de variable
omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen
Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end
afsætningen.
- når VO forløber proportionelt, så er VE uændret ved en forøget aktivitet.
- Når VO forløber degressivt, så falder VE ved en øget aktivitet.
- Når VO forløber progressivt, så stiger VE ved en forøget aktivitet.
Samlede omkostninger
Ved de samlede omkostninger forstås summen af kapacitetsomkostninger og variable
omkostninger.
Differensomkostninger
Ved en differensomkostning forstås den gennemsnitlige mer- eller mindre omkostning pr. enhed,
der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere end én enhed.
Differensomkostning =
Ændring i samlede omkostninger
ændring i afsætning
Afskrivning på Anlægsaktiver
Den lineære metode:
Efter den lineære metode afskrives anlægsaktivet med lige store årlige beløb i dets levetid.
Årlig afskrivning =
Kostpris−scrapværdi
Brugstid
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Saldometoden:
Efter saldometoden afskriver man hvert år anlægsaktivet med en fast procent af dets saldoværdi
(bogført værdi)
Årlig afskrivning =
Bogført værdi primo∗afskrivningsprocent
100
Afskrivninger er kapacitetsomkostninger, idet afskrivningsbeløbet er upåvirket af afsætningens
størrelse. Det gælder både for afskrivninger beregnet efter den lineære metode og efter
saldometoden.
Kapitel 12 – valg af afsætnings alternativ
Omsætning – variable omkostninger = dækningsbidrag
Nulpunktsafsætning
1: fastlæggelse af krav til dækningsbidrag i alt efter parameterændring:
Dette beløb omfatter dækningsbidraget i alt før parameterændringen plus eventuelle ekstra
reklamebeløb og/eller ekstra kapacitetsomkostninger
2: beregning af dækningsbidraget pr. stk. efter parameterændring:
Dette beløb beregnes = salgspris – variabel enhedsomkostning = dækningsbidrag pr. stk.
3: beregning af nulpunktsafsætning
Nulpunktsafsætning =
Krav til dækningsbidrag i alt
𝑛𝑦𝑡 𝑑æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑝𝑟.𝑠𝑡𝑘.
Dækningsgrad =
𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔∗100
omsætning
Kapitel 13 – regnskabsanalyse
Nøgletal er et forholdstal, som udtrykker økonomiske sammenhænge
En regnskabsanalyse baseret på en tidssammenligning bør beskrive
• Det økonomiske niveau i virksomheden
• Den økonomiske udviklingsretning i virksomheden
• Den økonomiske udviklingshastighed i virksomheden
• De økonomiske sammenhænge i virksomheden
Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Afkastningsgraden viser, hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital
Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening (resultat før
renter)
Aktivernes omsætningshastighed viser, vor stor en aktivitet (omsætning) virksomheden har
opnået på grundlag af den investerede kapital (aktiver)
Overskudsgrad* aktivernes omsætningshastighed = afkastningsgrad
Egenkapitalens forrentning viser, hvor meget ejerne har opnået i forrentning af den kapital, de har
investeret i virksomheden.
Gældsrenten viser den rente, som virksomheden i gennemsnit betaler for sine forpligtelser.
The balanced scorecard
The balanced scorecard har til formål at sikre at virksomhedens idé, mål og strategier realiseres.
Kapitel 14 – Budgettering
Et budget er en beskrivelse af forventningerne til en fremtidig periodes økonomi (indtjening og
likviditet)
Direkte aktivitetsbudgettering:
Resultatbudgettet opdeles oftest i et aktivitetsbudget og et kapacitetsbudget
Aktivitetsbudgettet omfatter de poster, som har forbindelse med virksomhedens omsætning, dvs.
virksomhedens aktivitet. Aktivitetsbudgettet vil derfor vise et dækningsbidrag eller eventuelt et
markedsføringsbidrag.
Kapacitetsomkostningsbudgettet omfatter budgettering af de omkostninger man pådrager sig ved
at opretholde en given kapacitet (produktionsudstyr, lokaler, biler, funktionærer).
Direkte aktivitetsbudgettering vælges som regel, hvis virksomheden har en relativt begrænset
antal produkter i sit sortiment. For hvert produkt budgetteres salgsprisen og de variable
omkostninger.
Indirekte aktivitetsbudgettering
Denne budgetteringsform vælges som regel, hvis virksomheden har et relativt stort antal varer i sit
sortiment, da det i så fald kan være uoverkommeligt at budgettere salgspris, afsætning m.v. for
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
hvert enkelt produkt. Ved denne budgetteringsform opdeles virksomhedens produkter ofte i nogle
varegrupper som har nogenlunde ensartede afsætnings – og omsætningsforhold.
Budgetsimulering er økonomiske konsekvensberegninger for virksomheden ud fra en række
alternative budgetforudsætninger. Hvis der pludselig kommer ændringer i budgetteringen kaldes
det budgetsimulering.
Kapitel 15 – Logistik begrebet og logistisk effektivitet
Logistik omfatter de ledelsesprocesser, der skal sikre, at virksomhedens materialestrømme styres
ud fra et helhedssyn.
Logistik er et helhedsorienteret styringssystem, der skal sikre den nødvendige planlægning,
gennemførelse og kontrol af effektiv materialestrøm fra råvareleverandør til slutbruger samt
bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter, alt sammen med det formål at tilfredsstille
kundernes behov.
Virksomhedens logistik strategi
- forsyningsstrategi drejer sig hovedsageligt om at fastsætte, hvilke varer virksomheden selv bor
producere, og hvilke varer virksomheden bør indkøbe hos sine leverandører. Forsyningsstrategien
fastlægger endvidere, hvor tæt virksomheden ønsker at knytte sine leverandører til sig.
- produktionsstrategi beskæftiger sig med den interne logistik, og den skal primært fastlægge
hvordan virksomheden ønsker at sammensætte sine produktionsressourcer.
Produktionsstrategien angiver, hvorledes produktionsforløbet overordnet set skal tilrettelægges
- distributionsstrategi omhandler den udgående logistik, og den skal først og fremmest fastlægge,
hvilke distributionskanaler virksomheden vil benytte sig af for at få sine varer ud til slutbrugeren.
Den samlede logistik styring har til formål at sikre, at der fastlægges et helhedssyn på
materialestrømmen, således at omkostningerne totalt set minimeres, uden at det går ud over
virksomhedens afsætning og dermed indtjening.
Logistisk effektivitet =
Leveringsservice
logistikomkostninger
-leveringsservicen kan forbedres for de samme eller færre logistikomkostninger
- leveringsservicen forbedres med mere end det, logistikomkostningerne stiger med
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
- leveringsservicen fastholdes med færre logistikomkostninger
- leveringsservicen forringes med mindre end det logistikomkostningerne falder med.
Virksomhedens rentabilitet (afkastningsgrad) kan i et logistisk perspektiv forbedres ved:
- at øge virksomhedens omsætning ved hjælp af en forbedret leveringsservice
- at reducere virksomhedens logistikomkostninger ved hjælp af besparelser
- at reducere virksomhedens investeringer i f.eks. varelager.
Gab-analyser af logistisk effektivitet:
Ved en gab-analyse sammenligner man et opstillet mål for et område med de resultater der er
realiseret på området.
Benchmarking:
Man skelner ofte mellem følgende 3 former for benchmarketing:
- intern benchmarketing, her sammenligner man sine præstationer med andre afdelinger inden for
samme virksomhed eller samme koncern. I en butikskæde vil man typisk sammenligne de enkelte
forretningers præstationer med hinanden. Da der her er tale om samme ejerkreds, det er
forholdsvis let at få kendskab til hvilke årsager der ligger bag de bedste forretningers præstationer.
- ekstern benchmarketing, her sammenligner man sine præstationer med de bedste indenfor
samme brancher. Der er her ofte tale om konkurrenter. Fordelen ved at sammenligne sig med sine
konkurrenter er, at disse er underkastet de samme markedsvilkår som én selv. Det giver dermed
et realistisk sammenligningsgrundlag. Det er dog ofte vanskeligt at fremskaffe detaljerede
oplysninger om de årsager, der ligger til grund for en konkurrents gode resultater.
- funktionel benchmarketing, her sammenligner man sine præstationer med de bedste på området
uden hensynstagen til hvilke branche det drejer sig om.
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Kapitel 16 – indkøbsstyring
Make or buy:
- hvilke varer ønsker virksomheden selv at fremstille og hvilke varer ønsker man at købe udefra?
- hvilken købsstrategi ønsker virksomheden at benytte for de varer man har besluttet sig for at
indkøbe?
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
Er der omkostninger ved selv at fremstille varen lavere end
kostprisen ved at købe dem udefra
Hører fremstillingen af varen med til virksomhedens
kernekompetence
Er der ved køb af varen risiko for, at virksomheden kommer i et
afhængighedsforhold til leverandøren
Er der ved køb af varen risiko for, at der opstår problemer med
virksomhedens forsyningssikkerhed
MAKE
BUY
Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009
Købsstrategi
Konkurrencebaseret købsstrategi indebærer, at varer indkøbes på normale markedsvilkår, hvor
det først og fremmest er prisen, der regulerer udbud og efterspørgsel
Samarbejdsbaseret købsstrategi indebærer, at virksomheden opfatter sine leverandører som
samarbejdspartnere. Man lægger ved denne købsstrategi vægt på, at der opbygges et langsigtet
og gensidigt tillidsforhold til virksomhedens leverandører.
Differentieret købsstrategi indebærer at en virksomhed benytter sig af begge købsstrategier; den
konkurrencebaseret og den samarbejdsbaseret. De kombinere de to og dette bliver så til den
differentieret købsstrategi.
Økonomisk betydning
Lille
Stor
Strategisk planlægning
Stor
Rammeaftale
partnerskab
Lille
Rutinekøb
Forhandling
Side. 374 kapitel 16