Vulkanisme

Vulkaner er både noget af det mest fascinerende og dramatiske der findes, og er en vigtig faktor for

informationen om de processer og materialer i Jordens indre, vi kender til i dag. Vi kender alle til de

destruktive konsekvenser der følger med et vulkan udbrud, men det er de færreste der ved hvorfor det

egentlig sker. Så hvorfor forekommer der vulkanudbrud?

Jorden skorpe består af plader, som vi kalder for tektoniske plader. Pladerne bevæger sig forskelligt i

forhold til hinanden pga. denne energi som kommer fra jordens indre. Dette fænomen kaldes for

konventions bevægelse. De væsentligste kræfter der beskriver pladernes bevægelse kan beskrives ud fra

tre punkter

1. Opstrømmende varmt materiale under oceanryggene skubber pladerne og medvirker til en deling

STX 2.g

2. Strømmende materiale under pladerne trækker i dem

3. Nedsynkende plader trækker sig selv ned fordi de er tungere end omgivelserne

Disse kræfter der trækker pladerne nedad, skaber det man kalder subduktionszoner. Subduktionszoner

eller destruktive pladerand er to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den plade med den

nedsætter magmaens massefylde. Den lavere massefylde er med til at få magmaen til at søge opad mod

overfladen. Dette resultere så i at lithosfæren brydes, og vi får et vulkanudbrud.

Men hvad er magma og hvilke betydning har den for vulkanen? Magma er et geologisk udtryk for 600-

1200 °C varm, smeltet mineraler og opløste gasser (hovedsagligt vanddamp og kuldioxid). Der findes 3

hovedtyper af magma. Disse tre er: Basalt magma, Andesitisk magma og Rhyolitisk magma. Der er

markante forskelle på disse tre typer af magma.

Den basalt magma indeholder ca. 45-55% SiO2 og har et højt indhold af CaO, MgO, FeO + Fe2O3, men et

lavt indhold af H2O. Den har et lavt Si-indhold, og en lav flydetræghed – dvs. at ikke er specielt ”tyk” og

derved har nemmere ved at flyde ned af vulkanen. Derudover har den temperature omkring °C.

Dette gør at magmaen kan flyde flere kilometer før den størkner. Dette er hvad vi betegner som en

særligt langt før den størkner. Det gør at magmaen faktisk størkner på vej ned af selve vulkanen og derved

skaber det som betegnes som den klassiske vulkan, nemlig keglevulkanen. Keglevulkanen opbygges således

af lag på lag af aske og lava gennem flere år. Udbrud ved denne type vulkan kan være voldsomme pga.

mængden af H2O. Et eksempel på en keglevulkan kunne være Fuji i Japan

Den Rhyolitisk magma er lidt en modsætning af den basalt magma. Den Rhyolitiske magma indeholder ca.

70% SiO2 og har et lavt indhold af CaO, MgO, FeO + Fe2O3, men et højt indhold af H2O. Det har et højt Si-

indhold og en høj flydetræghed – dvs. At magmaen er meget ”tyk” og derved ikke kan flyde på samme

måde som den basiske magma. Pga. det høje indhold af H2O, skabes der en meget stor mængde gas,

hvilket gør at denne type magma skaber en meget eksplosiv vulkan, som vi kender som

eksplosionsvulkanen. Disse typer vulkaner har typisk en nærmest ikke gennembrydelig top. Dette gør at

Vulkanen Raung i Indonesien sendte den 10. Juli askeskyer op i en højde af 5 km. som ved hjælp af vinden

blev sendt i en sydøstlig retning, hvilket resulterede i at lufttrafikken i Denpasar Lufthavn på Bali blev sat på

et stop. Raung har været i udbrud i 2012, 2008, 2007, 2002, 2000, 1988, 1985, 1982, 1945, 1936, 1597 og i

1586 og 1593.

Men hvilken type vulkan er Raung?

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og betegnes til dels som et

produkt af den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod

nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen. Dette vil sige at der altså i Raungs

tilfælde er tale om en subduktionszone mellem en oceanbundplade og en oceanbundplade ved

subduktionszonen. Dette fører til at magmaen har en større mængde H2O, hvilket gør at der også skabes

https://www.google.dk/search?hl=da&q=gunung+raung&tbm=isch&tbs=simg:CAQSjAEaiQELEKjU2AQaAgg

enorme højde på 3332 meter.

Det er her at Raung adskiller sig fra andre keglevulkaner. Raung er nemlig ofte i udbrud, hvor andre kegle

vulkaner sjældent er i udbryd. Jeg mener dette kan skyldes at Raung ligger mellem en oceanbundplade og

en kontinentplade, hvilket fører til en skabelsen af en meget stor mængde gas, pga. indførelsen af vand.

Det vil sige at Raung konstant bliver fyldt med gas, hvilket forårsager dens hyppige udbrudsmønster.

Dette kan bevises ved at kigge på nedenstående kort, hvor vi kan se stillehavspladens subduktion med den

Indo-australske kontinentplade.

https://www.google.dk/search?hl=da&tbm=isch&tbs=simg:CAQSjgEaiwELEKjU2AQaBAgJCAoMCxCwjKcIGm

IKYAgDEijeAtQCkQjOB9YCygfQB8QHyAfGB-8-uDfxPu4-

mjncKaUrtzebKZ0pGjDr4I3vpuHY0_1CBjhsxQeKGDXNbncSerBy5j7xJL3sIu4CplF-