1
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
1. Indledning
Hvordan er det i himlen og hvad med helvede? Det er spørgsmål, som de færreste
overhovedet har turde gøre sig selvstændige tanker omkring. Som beskrevet i Biblen
skulle himlen være det gode og helvede det onde – kunne man tvivle på det? I 1757
blev en dreng født ved navn William Blake, og han turde sætte spørgsmålstegn ved
normerne. Han skabte kaskader af billeder og tekster, hvor temaer som himmel og
helvede blev vægtet tungt. Hvad var det så, han ville, denne Blake, hvis digteriske
visioner har haft stor betydning? Han turde sætte spørgsmålstegn og komme med nye
tanker – men hvad skrev han egentlig, og hvad var han inspireret af?
I denne opgave vil jeg beskæftige mig med William Blakes værk ”The marrige of
Heaven and Hell”. Jeg vil prøve at sætte værket ind i den samtid, det er skrevet i, for at
kunne forstå, hvilke inspirationskilder der har haft betydning. Var de tanker, der gør
sig gældende i værket, tænkt første gang af William Blake, eller var der andre, der
havde skrevet om dem før? Her vil jeg især undersøge forholdet til Emanuel
Swedenborg. Dertil: Hvilken indflydelse havde William Blakes egen religiøsitet og
livsanskuelse på hans meget komplekse værk?
I det følgende vil jeg redegøre for personen William Blake og den tid, han skrev i,
samt karakterisere begreberne ”Heaven” og ”Hell” ud fra værket ”The marriage of
Heaven and Hell”. Det sker ved analyse af udvalgte passager i værket, der vil
underbygge mine fortolkninger. Der perspektiveres til nogle senere filosoffer, og der
kigges på forskelle og ligheder mellem Blake og dem. Til sidst vil jeg konkludere på
William Blakes religiøse inspirationskilder og egen religiøse livsanskuelse.
For at kunne fortolke dette værk er det nødvendigt at bruge metoder både fra engelsk
og religion, og derfor bliver der ikke en opdeling af fagene. Værket er utrolig
komplekst, så en analyse fra start til slut vil kræve mange flere sider, end jeg har til
rådighed. Det bliver derfor en analyse, der vil fokusere på at karakterisere og forklare
2
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
begreberne ”Heaven” og ”Hell” og at give overblik over, hvilke religiøse ideer William
Blake kunne have brugt som inspirationskilder.
2. William Blake og Emanuel Swedenborg – og tiden de skrev i
Den 28. november 1757 blev dagen, hvor en dreng ved navn William Blake fødtes i
London. Hans forældre James og Cathrine Blake fik fire børn, hvoraf William var den
tredje. Blakes forældre var ”dissenters”. Det er personer, ofte protestanter, der ikke
bekender sig til den engelske statsreligion
1
. Det førte til, at William Blake ikke blev
medlem af den engelske statskirke ”New Church of England”. Blake voksede op i et
beskedent hjem i Westminster, hvor hans far ejede en lille manufakturhandel. Da
William Blake var fire år, havde han sit første syn. Det var intet mindre end Guds
ansigt, der dukkede op foran hans vindue. Da Blake var blevet otte, fik han endnu et
syn. Denne gang var det et træ fyldt med engle på Peckham Rye i London, og senere
igen var det Ezekiel, han så under et træ på en mark. I en beretning i en af de tidlige
William Blake-biografier står der, at Cathrine Blake efter historien om Ezekiel
undtagelsesvis slog William Blake
2
. Blake fik ikke nogen formel boglig uddannelse,
men blev undervist af sin mor derhjemme. Blake havde dog fra helt lille udvist stort
talent for det kunstneriske, og faren lod ham komme på tegneskole. Blake kom
derefter i lære hos en kobberstikker og var også elev på Det Kongelige Kunstakademi
i London
3
. Blakes kunstneriske talenter blev ikke kun ved kobberstikkeriet, også
poesien lærte han at kende.
William Blake udviklede sig til at blive en stor kunstner med mange udgivelser inden
for billedkunst og poesi. For bedre at kunne forstå William Blake vil det være nyttigt
at kigge på tiden, han skrev i. Blake skrev i slutningen af 1700-tallet – en tid, der var
præget af oprør mod den daværende samfundsorden med både Den
1
www.ordnet.dk
2
Davis s. 14 linje 9-11
3
Davis s. 13-17
3
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Nordamerikanske Frihedskrig, der mundede ud i uafhængighedserklæringen i 1776
4
og Den Franske Revolution i 1789
5
. Alt dette kom som en reaktion på den foregående
tid, nemlig oplysningstiden, der var præget af naturvidenskaben og troen på den
menneskelige fornuft. Tiden efter blev kaldt for romantikken og var en ny epoke
inden for litteratur og kunst.
Den dualistiske tankegang er vigtig for forståelsen af romantikken. Dualisme betyder
tvehed og er en antagelse af to uforenelige principper – kroppen og sjælen.
Romantikken vandt tilhængere hos blandt andet mystikere og følelsesmennesker, da
det var fantasi og følelse, der kom i første række. Studiet af sjælen og metafysiske
spekulationer kombineredes med et nyt syn på kunstneren som et skabende geni. Det
var altså nu følelsen frem for fornuften
6
.
En af de kunstnere, der tog romantikken til sig, var Emanuel Swedenborg. Han blev
godt nok født noget tidligere, nemlig allerede i 1688, og begyndte også med at studere
naturvidenskab og matematik – lige efter oplysningstidens ånd. Omkring 1745
oplevede Swedenborg, at Kristus åbenbarede sig for ham. Dette skulle blive
vendepunktet for Swedenborg, der nu gjorde op med de naturvidenskabelige og
fornuftsprægede studier. I stedet begyndte Swedenborg at interessere sig for religion,
og hvordan Biblen skulle tolkes. Swedenborg var altså en af de få, der gik fra at tænke
rationelt og naturvidenskabeligt til at lade fantasi og følelser være på dagsordenen.
Swedenborg lavede en 180 graders vending og blev pludselig en mystiker, der
ønskede at opnå en forbindelse til den transcendente
7
verden. Swedenborgs interesse
for religion blev så stor, at han ligefrem blev inspirator for frikirken ”New Church of
Jerusalem”, der blev grundlagt i England i 1788. Og det er netop denne kirke, der gør
Swedenborg relevant at nævne i forhold til William Blake. I april 1789 skrev William
4
www.denstoredanske.dk/denamerikanskerevolution
5
www.denstoredanske.dk/denfranskerevolution
6
www.denstoredanske.dk/romantikken
7
Det, der ligger uden for enhver erfaring
4
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Blake og hans kone nemlig under på at have deltaget i en konference i ”New Church of
Jerusalem.
8
William Blake var i hvert fald inspireret af Swedenborg, men om de også
delte holdninger vil en analyse af ”The marriage of Heaven and Hell” give svar på.
3. The marriage of Heaven and Hell
I 1790 udgav William Blake ” The marriage of Heaven and Hell” en samling
prosastykker, der er inddelt i seks hovedafsnit. De er næsten alle bygget op først med
nogle indledende betragtninger efterfulgt af en fortælling, der belyser de fremsatte
lærdomme. Værket starter med en ouverture, som er skrevet i fri verseform.
Ouverturen angiver temaet for hele værket, der bygger på kristenhedens kultur som
livets fjende gennem bl.a. fornægtelse og begrænsning.
Inden analysen af ”The marriage of Heaven and Hell” – er der en vigtig oversættelse at
være enig om. Blake nævner mange steder ordet ”energy”. En dansk oversættelse vil
være energi eller drift – hvis vi taler om seksuel drift vil lidenskab måske være det
rigtige ord. Det synes at virke meget passende i forhold til tekstens indhold. Men hvis
man slår sin hustru ihjel, er det vel også drifterne, der spiller ind? Nu blot med
negativt fortegn. Eller hvis man er sin kæreste utro? Derfor mangler en egentlig
definition af ordet ”energy” fra Blakes side. Det gør det, efter min mening, meget
svært at forholde sig til tekstens indhold. Det er nemlig altafgørende for en analyse af
en tekst, at definitionen af grundbegreberne er på plads. Hvis der skal gives en
vurdering af definitionen, så tror jeg ikke, Blake ønsker en verden, hvor alle kun
handler i overenstemmelse med deres drifter. Det begrundes med hele værkets titel,
der lægger op til, at drifterne skal leve sammen med fornuften. Drifterne skal altså
ikke være eneherskende. Det må være Blakes svar på, at der ikke skal regere utroskab
og mord i flæng, men at fornuften stadig skal træde ind, når der er behov for det. Som
et ægteskab, hvor modsætninger supplerer hinanden.
8
Damon dictionary s. 392, 2. spalte
5
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
For at få et overblik over værket, skal vi kigge på nogle grundtanker, der bliver
præsenteret i begyndelsen af værket. Disse er vigtige for hele forståelsen. Ouverturen
kan tolkes som syndefaldet, ”Once meek, and in a perilous path. The just man kept his
course along”.
9
Adam, der er blevet smidt ud af Edens Have går nu af stenede stier,
selvom han stadig er den retfærdige. Dette billede af stenede stier og utryghed
udvikler sig til det modsatte: ”then the perilous path was planted, And a river and a
spring on every cliff and tomb”
10
. Den stenede sti bliver til en have, og landskabet går
fra at være goldt og ufrugtbart til frodigt. Der er altså sket en forandring. Denne
fortsætter også efter ouverturen: ”as a new heaven is begun, and it is now thirty-three
years since its advent : the Eternal Hell revives”
11
. Der er opstået en ny himmel – et
tydeligt bevis for, at Blake gør oprør med den gængse opfattelsen af himlen. De 33 år
kan være et symbol på flere ting. Ifølge Swedenborg ville der indtræde en ny åndelig
verdensorden i 1757 – året hvor William Blake blev født. Da ”The marriage of Heaven
and Hell” blev udgivet i 1790, var Blake 33 år, og dette kan altså være en meget
ironisk måde at betragte sin egen fødsel som dagen, hvor den nye himmel begynder,
og udgivelsen som den dag, helvede opstår – og den nye åndelige verdensorden
indtræder. Det kan også tolkes som et opgør mod kristendommen, da det siges, at
Jesus kun blev 33 år. Blake tager altså over hvor Jesus slap – idet tallet 33
symboliserer Jesus’ død og samtidig udgivelsen af ”The marriage of Heaven and
Hell”
12
.
Swedenborg bliver nævnt helt fra begyndelsen af dette værk: ”And Lo! Swedenborg is
the Angel sitting at the tomb: his writings are linen clothes folded up”
13
. At
Swedenborg skulle sidde foran graven – og her menes Jesus’ grav – er Blakes måde at
fremstille Swedenborg som en mand, der ikke kommet videre. Han sidder stadig
9
P&P MHH s. 42
10
P&P MHH s. 42
11
P&P MHH s. 43
12
Davis s. 59, linje 11-15
13
P&P MHH s. 43
6
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
foran graven, og hans skrifter bliver beskrevet som et sammenfoldet linklæde.
Swedenborg sidder her tilbage med sin egen eskatologi
14
; hans skrifter er nu blevet
kastet væk, som den opstegne Kristus afviste linklæderne og det materialistiske liv på
jord. Det, at Blake nævner Swedenborg ved sit rigtige navn i værket, viser også, at han
har haft stor interesse i hans værker. Swedenborg bliver fremstillet som teologen og
moralisten, da han er af englenes slægt – ”The Angel sitting”
15
. Overskriften ”The
marriage of Heaven and Hell” er også en direkte reference til Swedenborgs værk
”Heaven and Hell”
16
.
Titlens billede om et ægteskab leder tankerne hen på to, der lever i syntese med
hinanden og ikke kan leve uden hinanden. Denne titel tvinger læseren til at tænke på
et liv med både det gode og det onde. Det viser sig også at være et af hovedtemaerne i
værket. Hvordan himlen og helvede skal opfattes vil blive analyseret senere.
3.1 Blake og den traditionelle kristendom
I afsnittet ”The voice of the Devil” i starten af værket stiller Blake den traditionelle
kristendom over for sine egne tanker. Han skriver bl.a., at alle bibler har været årsag
til følgende: ”That energy, call’d Evil, is alone from the Body, & that Reason, call’d
Good, is alone from the Soul.”
17
Men sandheden ifølge ”the marriage of Heaven and
Hell” er derimod lige det modsatte: ”Energy is the only life and is from the Body, and
Reason is the Bound or outward circumference of Energy”
18
. De to begreber sjæl og
legeme kan altså ikke adskilles: ”Man has no Body distinct from his Soul”
19
. Dette var
14
Læren om forestillinger om menneskets skæbne efter døden
15
Damon symbols s. 316
16
Damon dictionary s. 392
17
P&P MHH s. 43
18
P&P MHH s. 43
19
P&P MHH s. 43
7
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
meget grænseoverskridende for romantikken, der som tidligere nævnt gik meget ind
for det dualistiske livssyn, hvor man ser sjæl og legeme som tvedelte
20
.
Efter et sådant opgør med det romantiske livssyn, fortæller Blake, hvem der nu skal
herske. ”Now is the dominion of Edom”
21
. Edom bliver nævnt flere steder i Biblen, og
dertil skal det siges, at Edom både kan tolkes som Esaus folk
22
og som et kaldenavn
for Esau
23
. I Esajas’ bog fortælles der om en historie fra 1. Mosebog, nemlig historien
om Esau, der solgte sin førstefødselsret til sin lillebror Jakob for en skål røde linser.
Da Esau fortæller om sine gerninger til sin fader Isak, siger han: ”Ved dit sværd skal
du leve, og din broder skal du tjene; men når du samler din kraft, skal du sprænge
hans åg af din hals”
24
. Hermed er der altså angivet en kommende omvæltning; en dag
vil Esau komme tilbage og sprænge det tunge åg, der hænger tungt på hans skuldre.
Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bozra i højrøde klæder(…) Han, der skrider
frem i sin vældige kraft? (…)Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der
træder persen? Vinpersen trådte jeg alene, ingen af folkene var med mig. Jeg trådte
dem i vrede, og trampede på dem i harme, så deres blod sprøjtede på mine
klæder(…)
25
.
Denne fortælling i Esajas’ bog handler om den begivenhed, der foregik i 1. Mosebog
med broderstriden mellem Jakob og Esau. I ovenstående citat kommer Esau aktivt
tilbage for at få gjort op med sin uret. Broderen Jakob beder om tilgivelse, og han får
den. Forståelsen for, at Blake vælger, at Edom skal herske, bliver mere tydelig
længere nede i teksten: ”Good is the passive that obeys. Reason Evil is the active
springing from energy”
26
. Edom/Esau vil altså her være den aktive – han sælger sin
førstefødselsret til fordel for mad, og det er altså hans drifter og energier (energy),
der kommer før det fornuftige (reason). Hvis Edom skal herske, må det betyde, at
energi og aktivitet skal herske. Dette er et opgør mod kristendommen, da Gud elskede
20
Lit. veje s. 139-143
21
P&P MHH s. 43
22
GT Esajas’ bog. Kap 63, vers 1
23
GT 1. Mosebog kap 25, vers 30
24
GT 1. Mosebog kap 27, vers 40
25
Esajas’ bog. Kap 63, vers 1-6
26
P&P MHH s. 43
8
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Jakob og ikke Esau: ”og dog elsker jeg Jakob og hader Esau”
27
. Blake bruger også
historien om Esau og Jakob som et billede på de modsætninger (den aktive og den
passive broder), som Blake tydeligt skriver er en nødvendighed for fremgang:
”Without Contraries is no progression”
28
.
Den tidligere nævnte angivelse af omvæltning bliver endnu underbygget med ”the
return of Adam into Paradise: see Isaiah XXXIV & XXXV Chap”
29
. Her er Blake så venlig
selv at henvise til Esajas bog kapitel 34-35, hvor der bl.a. står: ”al himlens hær
opløses; som en bog rulles sammen”
30
. Dette er fra Esajas syner om dommen over
folkeverdenen. Det er altså en omvurdering af alle værdier – idealernes himmel
styrter ned. Det, at Adam skulle vende tilbage til paradiset, er næppe en fuldførelse af
en profeti, for hverken i den protestantiske eller katolske tro vender Adam tilbage.
Blake bruger Adam som et symbol på en mand, der er blevet stærkere gennem
syndefaldet. Blake ønsker sikkert, at Adam selvstændigt skal vende tilbage for at
retfærdiggøre sine handlinger og handle selvstændigt. Og måske endda for at tvinge
himlen (det gode) til at se i øjnene, at det ikke kan fornægte det onde – i denne
sammenhæng Adam, der lod sig styre af sine drifter – ved bare at smide det ud.
Både Esau og Adam blev forvist, fordi de fulgte deres drifter (energy). Blake nævner
netop disse to for at forklare sin måde at se verden på. Han fremhæver dem, der
følger deres lidenskab og drifter. Blake tager afstand fra det passive og fornuftige
(reason) som den eneste måde at se verden på.
3.2 Biblen ”upside down”
27
Malakias’ bog. Kap 1, vers 2-3
28
P&P MHH s. 43
29
P&P MHH s. 43
30
Esajas’ bog. Kap 34, vers 4
9
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Efter denne klargørelse af, hvad Blake tænker om de kristne synspunkter, er det
tydeligt, at han tager afstand fra dem. Blake ønsker at vende op og ned på den
traditionelle bibelforståelse. Hvilket også må være grunden til den måde ”The
marriage of Heaven and Hell” er opbygget på. Det starter nemlig med en bibelsk
fællesstruktur med ouverturen, der i verseform fortæller om Blakes selvopfundne
version af syndefaldet. Blake ønsker, at vi skal tænke på Biblen, når vi læser hans
værk, for at tydeliggøre opgøret mod dets ideer og normer. En af de største forskelle
er helt sikkert definitionen af begreberne himmel og helvede.
Himlen og dens engle er i Blakes optik repræsentant for den ikke-tænkende og
passive ortodoksi – her mener jeg selve religionen og ikke mindst kirken. Digterjeg´et
har et syn, hvori der kommer en engel til ham, som vil vise ham, at himlen og englene
er det gode med det rigtige syn på livet. Digterjeg´et og englen oplever en masse
skrækkeligt, og et øjeblik bliver englen væk, og så bliver alt godt. Det hele ender med,
at de to skilles.
So the angel said: ”thy phantasy has imposed upon me & thou oughtest to be
ashamed” I answer’d: ”we impose on one another, & it is but lost time to converse
with you whose works are only Analytics
31
.
Selv efter digterjeg´ets samtale og rejse med englen synes Blake, at det er tidsspilde at
tale med en, der aldrig frembringer andet end logisk analyse. Dette er altså endnu
engang et klart opgør med himlen og dens budbringer. Ordet ”Analytics” i
ovennævnte citat skal helt sikkert tolkes som værende fornuften (reason), altså det
passive, som Blake tager afstand fra.
”Hell” i værkets titel har stor betydning hele værket igennem. Det har en positiv
betydning i den forstand, at det passive (himlen) ødelægges, og den selvtænkende
revolutions-ånd kommer i hovedsædet. Hertil skal det tilføjes, at dette kan være et
udtryk for Blakes generelle holdning til revolution i den tid, han levede i. Den Franske
31
P&P MHH s. 52
10
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Revolution, der omstyrtede et handlingslammet kongedømme og gjorde op med
adelen og kirkens magt, og som indførte religionsfrihed, fandt sted i 1789 – blot et år
inden udgivelsen af ”The marriage of Heaven and Hell”. En sådan begivenhed har helt
sikkert haft betydning for udformningen af værket, især fordi det er de samme
værdier og holdninger, der gør sig gældende under den Franske Revolution og i ”The
marriage of Heaven and Hell”; nemlig et opgør mod kirken og dens monopol på
tolkningen af, hvad der er rigtigt og forkert – jf. godt (reason) og ondt (energy). Blake
priser aktivitet, og det at følge sine egne drifter. Helvede får også en revolutionær
betydning, idet det i ”The marriage of Heaven and Hell” er den nedbrydende kraft, der
ødelægger den oprindelige verdensorden. For Blake er ”Hell” ikke meningsløs
omstyrtning, men ødelæggelse med skabelse som fortegn. Det er en ødelæggelse, der
skal minde om, hvad det skabte er skabt til. Nemlig at der er plads og brug for både
fornuft og drift ifølge ”The marriage of Heaven and Hell”.
”The marriage of Heaven and Hell” kan altså læses som et revolutionært værk, som et
opgør mod al konventionel moral, tænkning og samfundsorden, men hvor der er en
åbning for, at harmoni engang vil opstå mellem fornuften og de mere instinktive sider
af mennesket. Denne harmoni kan tolkes ud fra ordet ”marriage” i overskriften – det
skal altså munde ud i et ægteskab, hvor den fornuftsprægede himmel og det driftige
helvede skal leve sammen i harmoni.
Kristendommen siger, at vi skal lære at føle livets begær som synd jf.
syndefaldsmyten, hvor Gud straffer Adam for at have handlet ifølge sine drifter. Blake
kan ikke stille sig tilfreds med denne udlægning af, at begær skal opfattes som synd,
og han sender derfor digterjeg´et ned blandt djævlene for at høre, hvad de siger: ”As I
was walking among the fires of hell, delighted with the enjoyments of Genius, which
to the Angels look like torment and insanity”
32
. I helvede fryder digterjeg´et sig med
32
P&P MHH s. 44
11
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
følelser, som englene ville kalde pinsler og vanvid. En slags latterliggørelse af englene
og deres moral.
3.3 Til middag hos Esajas og Ezekiel
I afsnittet ”Memorable Fancy” spiser digterjeg´et middag med ”The Prophets Isaiah
and Ezekiel”
33
, Kirken bliver altså også repræsenteret med Esajas og Ezekiel, der hver
har en bog i Det Gamle Testamente. De er dog begge nogen, man vil kalde seere, da de
har syner: ”det syn, som Esajas, Amoz’ søn, skuede”
34
, og Ezekiel: ”Jeg skuede, og se, et
stormvejr”
35
. Det er heller ikke noget Blake afviser, både dette møde med to
forhistoriske figurer (Ezekiel virkede i tidsrummet ca. 600-575 f.Kr. og Esajas ca. 750-
700 f.Kr)
36
, og mødet med englen må siges at være et syn.
Digterjeg´et bliver under middagen talerør for det rationalistiske verdenssyn: ”I
asked them how they dared so roundly to assert that God spoke to them”
37
. Dette kan
afspejle omverdenens betænkeligheder ved selvudråbte profeter. Sikkert en følelse
Blake selv har oplevet i forbindelse med udgivelsen af dette værk; folks
betænkeligheder over, hvordan han tør skrive noget i så stor opposition til Biblen. I
svaret hos profeten Esaja hersker ingen tvivl:
I saw no God, nor heard any, in a finite organical perception; but my senses discover’d
the infinite in every thing, and as I was then perswaded, & remain confirm’d, that the
voice og honest indignation is the voice of God, I cared not for consequences, but
wrote.
38
Profesten Esaja afviser her al metafysisk teocentrisk gudsdyrkelse. Det er altså ikke
Gud, der skal være midtpunktet; kunstneren skal lade tankerne få frit løb og lade sin
guddommelige dimension komme til udtryk. Kunstneren skal også adlyde det
33
P&P MHH s. 47
34
Esajas’ bog. Kap 1, vers 1
35
Ezekiels bog. Kap 1, vers 4
36
www.denstoredanske.dk (Ezekiel og Esajas)
37
P&P MHH s. 47
38
P&P MHH s. 49
12
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
profetiske bud uden at tage hensyn til omverdenens foragt – ikke tænke på
konsekvenserne, men bare skrive, som Esajas siger. Det bliver derfor tilkendegivelser
af en højere guddommelig indsigt. Præcist som Blake gjorde det – han turde være
ligeglad med konsekvenserne og udgav et værk, der virkelig udfordrede det
daværende syn på kristendommen.
Måden værket originalt er produceret på, er en del af det revolutionære udtryk og
rummer også et centralt budskab i revolutionen mod det herskende verdensbillede.
Nemlig at Blake ønsker, at kirken skal stoppe med at tabulægge sider af eksistensen,
de ikke synes om, og at sjæl og legeme må forstås som uadskillelige.
But first the notion that a man has a body distinct from his soul, is to be expunged;
this I shall do by printning in the infernal method, by corrosives, which in Hell are
sulutary and medicinal, melting apparent surfaces away, and displaying the infinite
which was hid.
Den djævelske metode kan sikkert referere direkte til den måde, Blake producerede
sit værk på tilbage i 1790. Han skrev og tegnede med en syremodstandsdygtig blæk,
derefter ætsede han pladen i syre, så det skrevne stod frem på kobberet, der så kunne
bruges til printning
39
. Blakes tekniske tilgang til bogtrykkerkunsten bygger på en
mistro til den blotte overflade. Den må ødelægges, så det bagvedliggende kan komme
frem. Man kan altså sige, at kunsten skal vise et glimt af virkeligheden, som ellers ville
ligge skjult:
If the doors of perception were cleansed, every thing would appear to man as it is,
infinite. For man has closed himself up, till he sees all things thro’ narrow chinks of
cavern
40
Mennesket har lukket sig inde i en hule og er kun i stand til at se livet gennem små
sprækker. I dette billede refererer Blake næsten helt sikkert til Platons hulemyte,
hvor mennesket sidder i en hule med ryggen til udgangen og kun ser livet passere
forbi som skygger på hulevæggen. Pointen er, at nogle mennesker lever i en
skyggeverden og tror, at skyggerne er den rigtige verden. Derfor handler disse
39
Davis s. 34-35
40
P&P MHH s. 49
13
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
mennesker irrationelt. Selvom det er svært at frigøre sig fra de bånd, der spænder én
fast, er det muligt at bevæge sig ud af hulen til lyset og den rigtige virkelighed. Lige
netop dette kan kunstnerne hjælpe med, hvis de tør skrive, hvad de tænker uden at
bekymre sig om konsekvenserne. Dette kunne sagtens være, hvad Blake selv tænker
om sit værk. Det skal hjælpe mennesket med at bevæge sig ud af hulen og se den
rigtige virkelighed
41
.
”Perception” som er nævnt i det ovenstående citat, er vores opfattelse og fortolkning
af det, vi sanser – erkendelse af vores verden gennem sanser
42
. Hvis vores sansnings
porte, eller hvad man kan kalde de fem sanser, bliver renset, så vil alt vise sig for
mennesket ifølge Blake. Dette kan tolkes som, at vi ikke kun skal erkende verden
gennem vores sanser. Legemets sansebegrænsning skal gennemlyses, så vi som
mennesker lærer at se igennem sanserne, og verden derved kan åbne sig for os.
How do you know ev’ry Bird that cuts the airy way, Is an immense world og delight,
clos’d by your senses five?
43
I ovenstående citat beskrives det rationalistiske menneske, der mistror alt andet, end
hvad de fem sanser oplever – og som er udelukket fra den uendelige verden af fryd,
som fuglen kender til. Det er vigtigt at slå fast, at det visionære øjeblik, hvor man
kigger på fuglen vil tage kroppen og dermed også hele sanseapperatet i brug; her
tænker jeg på synssansen til at se fuglen. Jeg tror dog ikke, at det er Blakes vision, at
det skal være et ulegemligt og ophøjet øjeblik. Nærmere en vision, der kan udvide den
menneskelige erfaringsevne – ikke kun sanserne, men også fantasien. Denne tanke
gør oprør mod oplysningstidens fantasiforladte verdensopfattelse. Det er altså ikke
kun en verden, der består af, hvad vi sanser – der er plads til at fantasere og tro:
”Every thing possible to be believ’d is an image of truth”
44
.
41
www.denstoredanske.dk/Platon
42
www.denstoredanske.dk/Perception
43
P&P MHH s.44
44
P&P MHH s.46
14
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Et af Blakes afgørende gennembrud ligger i, at forestillingen om et legeme, der er
adskilleligt fra sjælen, skal afvises. ”But first the notion that man has a body distinct
from his soul is to be expunged”
45
. Dette blandet sammen med ideen om en himmel
og et helvede, der eksisterer sammen udtrykker, at Blake ønsker at integrere, hvad
der før har været opfattet som modsætninger. Denne tankegang minder om den
kinesiske tankeretning daoismen. Daoisme indeholder også monismetænkning,
hvilket i sin rene form vil sige, at man kan koger virkeligheden ned til ét
grundelement. I daoismen tilføjer man, at virkeligheden består af modsætninger,
f.eks. yin og yang symbolet, hvor den hvide side indeholder en sort plet og den sorte
en hvid plet
46
. Alt indeholder modsætninger. Men disse modsætninger bygger dog
stadig på opfattelsen om ét grundelement. Denne tankegang er let forenelig med
Blakes, da han skriver ”Energy is the only life”
47
. Det hele kan altså koges ned til, at
energi er den eneste form for liv. Og sikkert energi i form af lidenskab og drifter, som
jeg tidligere nævnte bl.a. i afsnittet: Blake og den traditionelle kristendom. Hvis denne
tankegang er den, Blake ønskede indført, så er det en nødvendighed, at hele det
daværende livssyn blev ændret. For at det skulle ske, blev Blake nødt til at starte et
sted, hvor mange fandt deres svar; nemlig i Biblen
48
.
3.4 Antiklerikalisme og filosoffer
Det fører altså ikke til noget godt at fortrænge drifterne og energien (læs: helvede)
ifølge Blake. Tværtimod; det fører til oprør. Man kan altså ikke bare undertrykke de
dele af verden, man ikke synes passer ind i sit verdenssyn. ”one law for the Lion & Ox
is Oppression”
49
; hvis man laver en unuanceret lov, der gælder både for okser og
løver, vil en af dem uvægerligt blive undertrykt. Dette kan føres over på Den Franske
Revolution, hvor det almindelige borgerskab og bønderne ikke havde nogen politisk
45
P&P MHH s.49
46
Se bilag 1
47
P&P MHH s. 43
48
R&K s.223
49
P&P MHH s. 54
15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
indflydelse. Denne undertrykkelse af så mange mennesker munder ud i et oprør mod
det feudale samfund med kongen i toppen, som Gud talte direkte igennem. Blake er
altså tydeligt imod hele kirkens politiske og samfundsmæssige indflydelse. Denne
antiklerikale holdning forklarer også, hvorfor Blake har så stor fokus på helvedet og
dets drifter. Blake ønsker ikke, at kirken skal sætte dagsordenen for, hvad der er
rigtigt og forkert, og slet ikke, når de prøver at fortrænge eller skjule helvedet. I
værket fremhæver Blake helvede og sit positive syn på drifter og lidenskab ”Energy is
Eternal Delight”
50
. Derved svækkes kirkens magtposition også, da den ikke længere
kun repræsenterer det gode og fromme.
Efter at have analyseret dette univers af en mands tanker, hvilket indeholder en
himmel og et helvede, der hver for sig repræsenterer fornuft (reason) og drift
(energy), virker det som om, at Blake har taget forskud på Freuds tanker, trods det at
Freud først blev født i 1856
51
. Blakes drifter er Freuds libido, der inden for Freuds
teorier forstås som livsdriften. Dette skriver Blake næsten ordret, ved at alene
drifterne er livet: ”Energy is the only life”
52
. Fornuften er superego’et, der prøver at
holde drifterne nede. Ifølge Freud vil en fortrængning af livsdriften resultere i, at de
en dag vil gøre oprør. Dette er også, hvad Blake siger ved undertrykkelsen af helvedet,
som nævnt i ovenstående afsnit. Der er altså utrolig stor lighed mellem de to tænkere.
Men årstallene fortæller klart, at det var Blake, der kom først med denne tanke. Der er
også en væsentlig forskel at nævne. Freud var meget religionskritisk og så det som
religionens opgave at give mennesket lindring og trøst. Freud troede også, at
religionerne ville forsvinde, hvis mennesket på anden vis kunne trøstes. Blake er også
meget religionskritisk, men det er mere med henblik på religion som statsmagt, og at
kristendommen kun vil acceptere det gode: ”Gud er lys, og der er slet intet mørke i
ham”
53
. Blake viser ikke nogen tegn på at ville af med religionen.
50
P&P MHH s. 43
51
www.leksikon.org/Freud
52
P&P MHH s. 43
53
Johannes 1. Brev kap 1, vers 5
16
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
En anden mand, det kan være spændende at nævne i forbindelse med William Blake,
er Carl Jung. Han udviklede en teori for menneskets udviklingsproces. Denne kaldes
individuationsprocessen, og den går ud på, at mennesket skal finde sin indre
personlighedskerne ved hjælp af aktivt arbejde. I løbet af denne proces vil personen
blive konfronteret med alt, hvad livet rummer – også menneskets skyggeside.
Skyggesiden er, dybdepsykologisk set, meget tæt forbundet med instinkt-siden. Det,
Jung vil frem til, er, at du ikke kan udvikle dig som menneske uden at blive
konfronteret med de mere mørke sider af livet. Denne udlægning er meget lig den,
Blake ønsker; nemlig at man ikke kan komme igennem livet uden at opleve nogle
modsætninger. Men også Jung var meget senere end Blake, han blev nemlig først født
i 1875. Disse to eksempler (Freud og Jung) tyder bestemt på, at Blake var en smule
forud for sin tid
54
.
Efter denne analyse opfatter jeg William Blakes værk ”The marriage of Heaven and
Hell” som værende en produktion, der har til formål at opfordre en fantasiløs
menneskehed til eftertanke. Kunsten skal være den frelsende instans for mennesket i
en fantasiforladt verden. Blake kæmper for den menneskelige imagination og imod et
rationalistisk herredømme. Blake har helt sikkert haft mange inspirationskilder –
særligt forfattere, men også hele tiden, han levede i. Lige før Blakes fødsel (1557),
nemlig i 1554, blev pavens overhøjhed genindført i England af Maria Tudor, men
allerede 1564 fik Elizabeth 1. dette lavet om med genindførelsen af den anglikanske
statskirke
55
. Denne forbrødring mellem religion og stat kunne Blake ikke forene sig
med, hvilket han også tydeligt viser ved ikke at være medlem af statskirken ”New
Church of England”.
4. Blakes religiøse inspirationskilder
54
www.denstoredanske.dk/Jung
55
VH s. 283
17
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Der er utrolig meget intertekstualitet i ”The Marriage of Heaven and Hell”. Man skulle
tro, Blake selv havde tænkt, at værket var lidt for svært at forstå, hvis ikke han skrev
nogle navne ind. Jeg har i analysen været inde på nogle af dem, bl.a. Swedenborg, der
ikke er til at komme uden om. Det er tydeligt, at værket er et opgør med Swedenborg,
som altså både var kilde til inspiration og til irritation. Her tænker jeg på, hvordan
Blake på satirisk vis omskriver Swedenborgs titel: ”Heaven and Hell”, og måden
Swedenborg bliver fremstillet på. Der står endda direkte i værket at: ”Swedenborg
has not written one new truth. Now hear another: he has written all the old
falsehoods”
56
. Blake har altså læst hans værker og tager tydeligt afstand til
Swedenborg. Men hvad skrev Swedenborg egentligt om, siden Blake tog så stor
afstand til ham? I 1735 udgav Swedenborg to værker, ”Philosophical and
mineralogical works” og ”On the Infinite”. I den førstnævnte bog forklarer
Swedenborg om de to grundstoffer jern og kobber, deres egenskaber osv. I den anden
bog forsøger Swedenborg at forklare, hvordan sjælen og legemet er adskillige. Det
første emne minder utrolig meget om noget, Blake kunne have skrevet om. Både hans
interesse for kobberet og måder at bruge det i sin kunst. Men Swedenborgs ønske om
at adskille de to begreber sjæl og legeme, stemmer ikke overens med Blakes ideer.
Hvilket garanteret er grunden til, at Blake er så afvisende. Det er tydeligvis to mænd
med mange store tanker og med selvtilliden i orden, eftersom de begge turde udgive
deres, på den tid, meget anderledes tanker
57
.
Det kan umiddelbart virke uforståeligt, at Blake tager så kraftigt afstand til
Swedenborg, eftersom de har mange fælles holdninger. Blake har helt sikkert brugt
Swedenborgs tanker som springbræt til sine egne, og han hylder ligefrem sit svenske
forbillede i flere sammenhænge. Til sin ven Henry Crabb Robinson siger han i 1825
om Swedenborg: “He was a divine teacher – he has done much good, and will do much
good”
58
. Men, Blake havde også et skarpt øje for sin mesters fejltagelser, og han bliver
ligefrem sarkastisk over for ham i “The marriage of Heaven and Hell”, som vist
56
P&P MHH s. 52
57
www.swedenborg.com
58
Damon Dictionary, side 393
18
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
tidligere. Måske hænger det sådan sammen, at Blake gennem sin lejlighedsvise
latterliggørelse af Swedenborg gav sig selv afløb for den skuffelse, han følte efter at
have taget sit store idol i at tage fejl. Højt at flyve, dybt at falde.
Et af Blakes vigtigste kritikpunkter var, at Swedenborg ukritisk godtog den
traditionelle bibelske opdeling af verden i to uforenelige størrelser – himmel og
helvede. Swedenborgs univers var dermed tvedelt mellem det gode og det onde, og
han gjorde sig ingen anstrengelser for at forstå det onde rigtigt. “He conversed with
Angels ... & conversed not with Devils”
59
, som Blake skriver. Som beskrevet nåede
Blake frem til en erkendelse af, at Heaven og Hell (i form af fornuft og energi) hænger
uadskilleligt sammen og er to modsætninger, der lever af og for hinanden. Blake fik
på den måde skabt et samlet billede af universet, hvor “det onde” (energien) var en
accepteret medspiller, der ikke var udelukkende negativ og under alle
omstændigheder umulig at fravælge. Mens Swedenborg i sit værk ”Heaven and Hell”
holdt fast i en opdeling af det gode og onde – himmel og helvede – ville Blake åbne
verdens øjne for, at disse var uadskillelige sider af eksistensen.
4.1 Biblen som inspirationskilde
Al denne interteksttualitet tyder på, at Blake trods sin manglende uddannelse var en
belæst mand. Det er heller ikke hvem som helst, der bliver nævnt i ”The marriage of
Heaven and Hell” – det er folk som Milton, Dante, Shakespeare og den gamle
Aristoteles. Det er sikkert, at Blake har læst en masse, og kompleksiteten af hans værk
fortæller også, at han var en meget begavet mand. Det er tydeligt, at også
romantikken har gjort indtryk på Blake. Han skriver lige i starten af den, men ikke
desto mindre er det meget tydeligt, at Blake gerne vil have følelserne frem i stedet for
fornuften. Præcist som tiden dikterer, oplysningstiden og dens fornuft erstattes af
romantikken og dens følelser. Dog hengiver Blake sig ikke hundrede procent til
romantikken; han udfordrede som tidligere nævnt den dualistiske tankegang.
59
P&P MHH, s. 52-53
19
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Der er ingen tvivl om, at en af Blakes største inspirationskilder var Biblen. Dog kan
Blakes mening om Biblen diskuteres. Det virker ikke som om, at Blake foretog en
egentlig eksegese
60
af Biblen. Han ønskede bare at bringe helvede på banen i en, efter
Blakes mening, unuanceret kristendom. Blake var ikke ren modstander af Biblen, han
viser flere steder positivt engagement især over for Jesus-skikkelsen. ”Jesus was all
viture, and acted from impulse, not from rules”
61
, Jesus handler altså efter impulser,
præcist som Blake ønsker det. Dette beviser også, at Blake ikke er i ren opposition til
Biblen. Grunden til, at det var Jesus, som Blake er positiv over for, er at han var et
menneske, der også handlede med drifterne. Han spiste f.eks., når han var sulten. Men
hvad Blake ikke nævner, er at Jesus også kunne holde drifterne nede. Det gjorde han
bl.a. i sine 40 dage i ørkenen. Konkluderende er det bestemt ikke alt i Biblen, Blake vil
udfordre.
5. Blakes egen religiøse livsanskuelse
Var Blake virkelig Swedenborgianer? Efter endt læsning af ”The marriage of Heaven
and Hell” er der ikke så meget, der tyder på det. Her bliver Swedenborg fremstillet
som den traditionelle kristendom. Men underskriften ved en konference i ”New
Church of Jerusalem”, og at Swedenborg både direkte og indirekte bliver nævnt i
teksten, fortæller os, at Blake har brugt den svenske mystiker som inspiration til sine
værker. Opgøret med ham i ”The marriage of Heaven and Hell” viser dog tydeligt, at
han ikke var enig med Swedenborg.
Var William Blake så en ”dissenter” ligesom sine forældre? Han ville i hvert fald
begraves på en ”dissenters” kirkegård i Bunhield Fields, hvor resten af familien også
var begravet. Det skulle han have sagt til sin kone, den dag han døde. Det
bemærkelsesværdige var dog, at han ikke ønskede en dissenter-præst, men derimod
60
er en teologisk disciplin, hvor bibelske tekster fortolkes
61
P&P MHH s. 53
20
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
en præst fra Church of England. Denne oplysning virker meget underlig, men den blev
trykt i en bog, der udkom i 1828
62
, året efter William Blakes død, hvor Blakes kone og
venner stadig var i live. Det ville være underligt, at de ikke havde protesteret, hvis
dette udsagn var falsk. Men det tyder på, at Blake ikke kunne give slip på den
traditionelle kristendom. Der er nemlig heller ikke noget i værket, der viser, at Blake
ville have kristendommen udryddet. Han ønskede bare, at den skulle moderniseres.
Biblen skulle ikke længere være en bog, der havde den endegyldige sandhed. Blake
ville have mennesket til selv at handle aktivt og erkende sin energi og sine drifter som
en del af eksistensen, der ikke kan fortrænges.
Alt dette tyder på en forvirret Blake. Han står i opposition til den traditionelle
kristendom, men det betyder ikke en fornægtelse af den. Efter analyse af værket
virker det ikke som om, at Blake ville have kristendommen udryddet, nærmere have
den opdateret. Det ville være mærkeligt at skrive et værk, der tager så markant
udgangspunkt i Biblen og samtidig ønske at forene nogle bibelske motiver, hvis man
vil have kristendommen helt udryddet. Det onde og det gode findes, og den bedste
måde at få disse to aspekter til at leve side om side er ved at lade dem gifte sig. Ved at
lære dem, at de ikke kan leve uden hinanden, bliver de NØDT til at finde ud af at leve
sammen – i medgang og modgang. Et kig på forsiden til værket fortæller os uden
nærmere billedanalyse, at dette ægteskab ikke er evig harmoni. Men derimod
indeholder det både sprudlende ildkampe og rolige stunder
63
.
Blake var altså religiøs. Jeg tør også godt skrive, at han var kristen – han ønskede bare
at ændre kristendommens syn på livet og at adskille religion fra statsmagten.
62
http://www.archive.org/stream/nollekenshistime01smituoft/nollekenshistime01smi
tuoft_djvu.txt
63
Se bilag 2
21
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Til sidst en meget vigtig faktor inden for religionsfaget. Nemlig vurderingen af
tekstens synsvinkel. Dette kan først gøres nu, efter belysningen af Blakes egen
religiøsitet. Efter at have konkluderet, at Blake var religiøs, tolker jeg hans tekst som
værende ”indefra”. Det er en repræsentativ tekst, der udtrykker William Blakes
synspunkt. Det er bestemt ikke en neutral og objektiv tekst. Da Blake helt klart giver
udtryk for sine meninger, som undersøgt i analysen. Teksten er også en smule
etnocentrisk, da Blake opfatter sin tolkning af livet som sandheden.
6. Konklusion
William Blake levede altså i starten af romantikken, hvor man prøvede at gøre op med
fornuften og i stedet indsætte følelserne. Blake prøver at forene de to – hvilket er
tydeligt at se i værket, hvor himlen fremtræder som værende fornuften, og helvede
det driftsprægede sted, hvor der også er plads til følelser. Blake ønsker ikke, at de to
modsætninger skal leve adskilt. De skal leve i et ægteskab og være uadskillelige.
Ligesom sjæl og legeme skal opfattes som uadskillelige. Netop denne antagelse var
skyld i opgøret med Swedenborg, der tydeligt havde været en stor inspirationskilde
for Blake.
I tiden lige omkring Blakes virke var der samfundsstrømninger, der pressede på for
nye tider. Den Franske Revolution var bevis for en undertrykt befolkningsgruppes
forsøg på at omvælte samfundsordenen. Det skete med et stort opgør og
religionsfrihed i Frankrig. Noget den antiklerikale Blake sikkert misundede, da han
ikke ønskede, at kristendommen skulle have samfundsmæssig indflydelse. Det viser
Blake tydeligt ved ikke at være medlem af den engelske statskirke ”The Church of
England”. En kortlægning af Blakes egne religiøse livsanskuelser leder dog hen imod
en mand, der ikke ønskede kristendommen udryddet, men bare ville fremmane en
anderledes måde at se kristendommen på. Og som for Guds skyld ikke ønskede at
lade fornuften undertrykke menneskets energi og drifter.
22
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
23
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010
3.e Rosborg Gymnasium
Litteraturliste
Bøger – parentes angiver forkortelser, der bliver brugt i opgaven.
Biblen
• Det danske Bibelsselskab 1957 (autoriseret oversættelse af december 1931)
Andreasen, Esben (R&K): Religion og kultur – en grundbog
• Systime 2. udgave 2005
Berndl, Dr Klaus, Markus Hattstein, Arthur Knebel, Hermann-josef Udelhoven (VH):
Verdenshistorien
• Parragon Books Ltd 2005
Blake, William(P&P MHH): Poems and prophecies
• Everyman´s Library 1991
Damon, S. Foster(Damon dictionary): A Blake dictionary
• Thames and Hudson 1973
Damon, S. Foster (Damon symbols): William Blake his philosophy and symbols
• Dawsons of Pall Mall 1969
Davis, Michael (Davis): A new kind of man
• Paul Elek London 1977
Fibiger, Johannes (lit veje): Litteraturens Veje
• Systime 1996
Internetadresser
www.swedenborg.com
• “A Brief Biography of Emanuel Swedenborg”
Opslagsværker
www.ordnet.dk
• søgeord: ”dissenters”
www. denstoredanske.dk
• søgeord: Aristoteles, Den Amerikanske Revolution, Den Franske Revolution,
Esajas, Ezkiel, Jung, Perception, Platon, Romantikken
www.leksikon.org
• søgeord: “Freud, Sigmund”