SSO – december 2009
1
Indhold
Indledning 2
Indianernes forhold gennem tiden 2
Spaniernes syn på de indfødte 3
Undertrykkelse af indianernes kultur 4
Samfundets opbygning 4
Indianernes vilkår i delstaten Chiapas 6
Nutidens politiske system i Mexico 7
Zapatisterne 9
EZLN 10
Medlemmer og mål 11
Subcommandante Marcos 12
Kvinderne 13
Oprøret i 1994 14
Resultater 15
Konklusion 16
English abstract 17
Litteraturliste 18
SSO – december 2009
2
Indledning
Efter en rejse i Mexico forrige år kombineret med mediernes megen omtale om
uro og kriminalitet i landet er min interesse steget for at undersøge baggrunden
for indianernes vilkår i dag.
Mit fokus i denne opgave vil være på det oprindelige folks kamp for lighed samt
rettigheder i det mexicanske samfund, og min problemformulering er følgende:
Der ønskes en redegørelse for den indfødte indianske
befolknings vilkår i Mexico med fokus på nyere historie. I
forbindelse hermed ønskes en undersøgelse af hvorfor
zapatistbevægelsen (EZLN) blev dannet og for alvor gjorde
sig bemærket i 1994. Desuden ønskes en vurdering af i
hvor høj grad det er lykkedes for zapatistbevægelsen at nå
deres mål.
I opgaven vil jeg først redegøre for indianernes vilkår gennem tiden og komme
ind på opbygningen af det mexicanske samfund samt styret i nyere tid.
Dernæst vil jeg analyser zapatisterne og deres oprørsbevægelse EZLN
herunder deres oprør i 1994. Til sidst vil jeg komme ind på resultaterne af
oprøret, og dernæst vurdere om zapatisterne har opnået deres mål.
Det har været svært at finde objektivt materiale om emnet. Udover få
historiebøger og rapporter er langt størstedelen af det skrevne materiale
præget af en venstreorienteret tilgang, og af indianernes samt deres fortaleres
synsvinkler fx. ”Alt til alle intet til os”, ”Information”, ”Internationalt Forum”,
”Aktuelt”, ”osv.. Dette, er jeg bevidst om, kan medføre, at redegørelsen
hovedsagligt bærer præg af de undertryktes perspektiv, men jeg forsøger så
vidt muligt i min opgave selv at forholde mig objektivt til emnet.
Indianernes forhold gennem tiden
Igennem de sidste tohundrede år har Mexico været genstand for utallige
indianeroprør. Inden den spanske erobring af Mexico var det indianerne, der
herskede over landet. De var stærkt religiøse og mente selv, at de levede i tæt
SSO – december 2009
3
symbiose med deres guder. Moder Jord var den livgivende kilde, og
indianerne, specielt mayaerne og aztekerne, havde mange forskellige guder.
De havde især guder for dyrkningen af afgrøder. For eksempel Vindguden
(Quetzalcoatl) som også var Gud for bl.a. visdom. De indfødte havde ligeledes
guder for solen og regnen, uden dem mente de, at der ikke ville være nogle
afgrøder.
1
I 1492 opdagede Columbus Amerika, og Hernándo Cortéz erobrede
Mexico nogle år senere. Indianerne tog godt imod ham, da de troede, at det
var deres Gud Quetzalcoatl, der var vendt tilbage for at tage sit ellers tabte rige
i besiddelse igen.
2
Grundet dette havde Cortéz ikke svært ved at erobre landet,
fordi alle havde stor respekt for ham og troede, at det var bestemt, at han
skulle overtage landet, idet de var overbeviste om, at han var deres
hjemvendte Gud.
Spaniernes syn på de indfødte
Spanierne så ikke indianerne som mennesker, men derimod som ukristelige
vilde. Tusindvis af indianere blev brutalt slået ihjel under erobringen. For
eksempel er det blevet beskrevet af Bartholomé de las Casas, at nogle
indianere ligefrem blev ædt levende af spaniernes hunde.
3
Der kan dog stilles
tvivl om troværdigheden af dette, da Bartholomé de las Casas var fortaler for
de indfødte, efter at han var blevet overbevist om det ukristelige i at behandle
dem som undermennesker. Han havde dog selv tidligere haft slaver.
4
Spanierne så desuden indianerne, som nogle man med rette kunne bruge som
slaver. Indianerne var totalt underlagt spanierne, som havde våben og
militærmagt nok til at være de indfødte overlegne.
I 1550 blev der afholdt en retssag i Spanien, om man kunne omvende
indianerne til den kristne tro, og om man kunne tillade sig at have indianerne
som slaver eller ej. Munken og præsten Bartolomé de las Casas, var som
skrevet på indianernes side og var derudover deres forsvarer. Han mente, som
ovennævnt, at det var yderst ukristeligt at behandle det oprindelige folk på
denne måde, som spanierne gjorde. I stedet skulle de behandles med
kærlighed og omhu, fordi de også var mennesker ligesom alle andre, mente
1
Madsen Finn, 1987, s. 30.
2
Madsen Finn, 1987, s. 44.
3
Madsen Finn, 1987, s. 73.
4
Holten Birgitte, 2002, s. 31.
SSO – december 2009
4
han. Anklageren, Juan Ginés, var dybt uenig og så indianerne som fødte
slaver og brutale barbarer pga. deres ofringer til guderne. Retssagen endte
uden nogen klar beslutning, og den herskende politik blev derfor en halvhjertet
beskyttelse af de indfødte.
5
Undertrykkelsen af indianernes kultur
Under- og efter erobringen af Mexico blev indianernes kultur, som skrevet
meget undermineret. De fik således ikke ret til at dyrke deres religion, og
spanierne ville omvende dem til kristne og have dem som slaver. Spanierne
ødelagde indianernes tidligere velfungerende samfund og arbejdssystemer. De
hårdtarbejdende indianere arbejdede nu ikke længere for deres templer og den
indianske elite, som hidtil, men derimod for spanierne. Udnyttelsen af
indianerne kom til at hedde encomienda-systemet.
6
Den spanske regering
havde dog et ønske og en målsætning om at beskytte indianerne mod
udnyttelse. Dette skete i form af love om undervisning i kristendom og løn for
det arbejde, som indianerne udførte. Overholdelsen af disse love og regler var
umuligt at holde øje med, når den udøvende magt befandt sig i Madrid på den
anden side af Atlanterhavet.
Samfundets opbygning
Løsrivelsen fra Spanien begyndte officielt i d. 16. september 1810. Denne dato
fejres stadig, den dag i dag, som mexicanernes Uafhængighedsdag.
I 1820 blev der opstillet en plan, Iguala-planen,
7
med tre ideer om Mexicos
fremtid.
1. Et uafhængigt kongedømme under Spanien
2. Samfundets skulle bygge på den katolske religion.
3. Indianere, farvede og kreoler skulle have samme rettigheder.
Den nye stat blev dog aldrig opbygget efter Iguala-planen.
En ny regering i 1853 forsøgte med en reform-politik (la Reforma), bl.a. at
afskaffe kirkens privilegier og uddele indianernes jord. Den jord, som
5
Holten Birgitte, 2002, s. 30.
6
Holten Birgitte, 2002, s. 21.
7
Holten Birgitte, 2002, s. 38.
SSO – december 2009
5
indianerne tidligere havde dyrket i fællesskab, blev således nu fordelt mellem
landsbyernes beboere. Den nye opdeling af jorden bevirkede, at
Jordopkøbere, jordspekulanter og godsejere havde let ved at overtage de
indfødtes jord.
8
Befolkningen i Mexico bestod af mennesker med forskellig etnisk baggrunde,
primært europæere, afrikanere og de indfødte, som fik børn på tværs af
racerne. Dette var baggrunden for, at spanierne lavede love (De spanske
Racelove),
9
som definerede det konkrete forhold mellem de forskellige
befolkningsgrupper. Spanierne, der havde mest magt, prøvede dermed at
fastholde deres position ved at definere det reelle forhold mellem dem.
Samfundet var meget hierarkisk opbygget og inddelt i forskellige sociale
klasser. Spanierne var den suveræne overklasse, og under dem kom criollos
(kreoler), spaniere, som var født i Amerika. Under disse var castas folk med
blandet oprindelse. Mennesker, der tilhørte de hvidere dele af castas, kunne
opnå indflydelse og være veluddannede. Jo hvidere desto flere muligheder.
Indianerne var placeret under castas og var en del af underklassen. Nogle
indfødte indgik i blandede ægteskaber med spaniere og kunne dermed stige i
hierarkiet. Derved opnåede de ellers uopnåelige embeder og status.
10
Mexico var det første latinamerikanske land, der fik en indiansk præsident,
11
Benito Juárez, som havde giftet sig med én af hvid afstamning. Han regerede
1855-64 og 1867-72.
Overvejende dele af den indianske befolkning boede i landsbyer, der nærmest
kan betegnes som ghettoer, da der kun måtte bo indianere. Landsbyerne var
styret af godsejerne, og mange indianere var derfor afhængige af disse. På
nogenlunde samme niveau som indianerne var mulatterne, og nederst i den
hierarkiske orden var de afrikanske slaver. De havde så godt som ingen
8
Holten Birgitte, 2002, s. 46.
9
Holten Birgitte, 2002, s. 20
10
Holten Birgitte, 002, s. 20 og 63.
11
Holten Birgitte, 2002, s. 62.
SSO – december 2009
6
rettigheder og blev udelukkende brugt i produktionen. En produktion, der alene
drejede sig om produkter til eksport til for eksempel Europa.
12
I et interview til Jyllands-Posten beskrev en tysk turistguide fra San Cristóbal
13
den konstante raceadskillelse og undertrykkelse af de indfødte. ”Så sent som i
halvfjerdserne var det forbudt for indianerne at gå på fortovene. De skulle gå
ude på gaden”.
14
Denne segregation og racisme mod et lands oprindelige folk kan
perspektiveres til Apartheiden i Sydafrika, som havde sit virke fra 1948 helt
frem til midten af 1990’erne. Raceadskillelsen kan ligeledes ses i forbindelse
med de nordamerikanske indianere, som stadig bor i reservater.
Jeg har været vidne til, at selv på den ellers velstillede Yucatán-halvø i det
nordlige Mexico, bor indianere stadig i junglen i små træ- og palmehytter, og
de lever hovedsagligt af den føde, som de selv producerer.
Indianernes vilkår i delstaten Chiapas
Chiapas, som ligger i det sydlige Mexico, er en af de naturressourcemæssigt
rigeste regioner i landet. Udover at delstaten råder over nogle af verdens
største forekomster af råolie og naturgas,
15
bliver der desuden produceret
kaffe, tobak, kød mm.
Mange vigtige episoder har udspillet sig i Chiapas regionen, hvilket jeg vil
kommer ind på senere i opgaven på side 14. I år 2005 var over en tredjedel af
befolkningen i Chiapas indianere, der alle definerede sig som efterkommere af
Mayaerne.
16
De var samtidig nogle af landets fattigste, og størstedelen af
regionens befolkning levede under FN’s fattigdoms-grænse. I 2005 var 67 %
betegnet som underernærede.
17
I og med at fattigdommen var så høj, var det nødvendigt, at alle var med til at
skaffe føde også børnene. Med det resultat at børnene blev analfabeter pga.
12
Holten Birgitte, 2002, s. 20.
13
By i den sydlige Chiapas region.
14
Explorer JP, 2001.
15
Lohmann Jens, 1999.
16
Mexicogruppen, 2005
17
Mexicogruppen, 2005.
SSO – december 2009
7
den manglende undervisning. I 2006 var analfabetismen tre gange højere i
Chiapas regionen end i resten af landet.
18
I Mexico har alle krav på
undervisning, men i landområderne er skolerne økonomisk nedprioriterede, og
dette medfører, at der hverken er skoler eller nok lærere til at undervise. De
fleste indianere bor i landområderne, og det er specielt er dem, der bliver ramt
af de manglende undervisningsressourcer. En fortaler for indianerne i området
mener, at de officielle skoler i Chiapas regionen understøtter
forskelsbehandlingen af indianerne. Børnene må f.eks. ikke komme i skole iført
deres traditionelle klæder, og der bliver ikke undervist på deres oprindelige
sprog.
19
Indianerne har, som beskrevet, levet med undertrykkelse gennem tiden, og i
en rapport fra USA’s militær i 1995, beskrives, hvordan forskellen på strøm- og
vandforsyninger er fordelt. 60 % af hjemmene i Chiapas området har rindende
vand, mens kun 8 % af de indianske hjem har det. Ligeledes har 69 % af alle
huse elektricitet, mens kun 25 % af indianske har.
20
Nutidens politiske system i Mexico
Som det fremgår af ovenstående har Mexico siden uafhængigheden i 1810
været præget af oprør og ustabilitet samt en stor grad af divergens mellem de
formulerede mål, ønsker samt reformer og de faktiske realiteter.
Siden 1968 og frem til 2000 har PRI (Partido Revolucionario Institucional), haft
den politiske magt uden en stærk opposition. Fastholdelsen af magten skyldes
i høj grad korruption. Beskyldninger om vold, og narkohandel har også præget
partiet.
21
Militæret var en integreret del af PRI-styret, og derfor blev et militær-
diktatur aldrig aktuelt i Mexico, som i mange andre latin-amerikanske lande.
Lande som f.eks. Argentina, Honduras, og Chile.
22
18
Svendsen Maj-Britt, 2007, (4).
19
Svendsen Maj-Britt, 2007, (1).
20
Reese G. Grady (major), 1995, s. 6.
21
Lohmann Jens, 1999.
22
Holten Birgitte, 2002, s. 76 og 89.
SSO – december 2009
8
Under Anden Verdenskrig satsede PRI-regeringen på en industrialisering af
landet. De blev hjulpet godt på vej af USA, som Mexico hjalp med styrker i
Stillehavskrigen. Industrialiseringsprogrammet var en stor succes og gav
rekordhøj økonomisk vækst til landet. Der blev overskud til at investere på det
sociale område og øge undervisningsmulighederne. Det er dog uvist, hvor
meget indianerne i landområderne mærkede til denne økonomiske vækst. Som
det fremgår af afsnittet ”Indianernes forhold gennem tiden”, var det ikke
cotume for den mexicanske regering og dens politik at se indianerne som
fuldgyldige og ligeværdige borgere i det mexicanske samfund. Der kan derfor
stilles tvivl til, hvorvidt der var en lige fordelingen af goderne.
Igennem årene voksede befolkningens utilfredshed med regeringen og deres
manglende åbenhed overfor nye politiske synspunkter. Af frygt for at
omverdenen ville få indsigt i dette, endte styret med at dræbe mere end 325
studerende og sætte over 1000 mennesker i fængsel ved en demonstration, i
forbindelse med, at Mexico skulle være vært for De Olympiske Lege i 1968.
23
PRI regeringens utroværdighed voksede med årene og efter et stort jordskælv
i Mexico City i 1985 blev mistilliden endnu større da, regeringen svigtede
befolkningen ved at overlade dem til sig selv.
24
I 1988 blev Carlos Salina de Gortari (PRI) valgt med 51 % af stemmerne
efterfulgt af beskyldninger om valgsvindel. Han startede et stort program for
privatisering af statslige virksomheder og i det hele taget en liberalisering af
samfundet. Han var også manden bag den Nordamerikanske Frihandelsaftale
(NAFTA), som samlede USA, Mexico og Canada d. 1. januar 1994, som
samtidig var startdagen for zapatisternes store oprør, hvilke jeg kommer ind på
senere.
I 2000 tabte PRI præsidentvalget til det konservative oppositionsparti PAN
(Partido de Acción Nacional), der havde opbakning fra den oprindelige
befolkning, fordi partiet lovede at føre indianernes sag. PAN holdt ikke deres
løfter til indianerne.
25
23
Holten Birgitte, 2002, s. 89.
24
Holten Birgitte, 2002, s. 90
25
Holten Birgitte, 2002, 92.
SSO – december 2009
9
Den nuværende præsident Felipe Calderón Hinojosa (PAN) har lagt op til
reformer på menneskerettighedsområdet, der sigter mod at inddrage de
indianske befolkningsgrupper som fuldgyldige borgere.
26
Udviklingen vil vise,
om disse reformer bliver en realitet i fremtiden.
Zapatisterne
I 1910 var der revolution i Mexico. Landets indianere og jordløse bønder rejste
sig og kæmpede for deres rettigheder. Indianernes oprør var dengang ledet af
den indianske bonde og tidligere sergent Emiliano Zapata.
Emiliano Zapata kæmpede for de fattige bønder- og indianernes rettigheder og
dermed mod godsejerne samt regeringen. Han havde ét grundlæggende krav
og en plan for, hvordan indianerne skulle få deres jord tilbage Ayala-planen.
27
Denne blev aldrig en realitet.
Oprørslederen havde i alt tre mærkesager under sin kamp mod styret.
1. At kræve indianernes jord tilbage.
2. At udvise alle udlændinge, specielt spanierne og amerikanerne.
3. At få en ærlig og retfærdig præsident.
28
Mange indianere var, som skrevet fattige og ejede ikke jord, derfor samlede en
skare af tilhængere til Zapata sig, og han dannede en stor hær. Hæren bestod
hovedsagligt af indianere, som kaldte sig Zapatisterne til ære for ham. De
havde et ønske ligesom Zapata om at få rettigheder og retfærdige
jordfordelinger. Emiliano Zapata var indianernes leder og ses i nutiden stadig
som en helt, der kæmpede for retfærdighed og lighed. Zapatisterne har
bevaret hans navn som minde frem til i dag, og nogle ser ham som en frelser.
Emiliano Zapata blev dræbt i et bagholdsangreb af en af sine modstandere i
1919. Kampen for indianernes ret til deres jord er det indianerne husker og
kender ham for i dag.
26
Udenrigsministeriet, 2009.
27
Holten Birgitte, 2002 s. 85.
28
http://www.mexconnect.com/articles/3550-the-zapata-interview
SSO – december 2009
10
Nogle ældre zapatister fra Chiapas området hævdede, omkring 1995, at deres
helt ikke var død. De mente, at han var i live og troede, at han en dag ville
vende tilbage.
29
De gamle zapatister er stadig religiøse og tror,
”at vinden og regnen og solen fortæller bonden, hvornår han skal dyrke
jorden, hvornår han skal så og høste. De siger, at håb også sås og
høstes. De siger også, at vinden, regnen og solen nu siger noget
andet: at med så megen fattigdom er tiden kommet til at høste oprør i
stedet for død.”
30
De tydelige skel mellem de forskellige befolkningsgrupper bevirker, at mange
zapatister og indianere er parate og klar til at gentage et oprør mod regeringen
og dets styre, som har undertrykt dem, siden landet blev erobret. For at lave et
sådant oprør på niveau med Emiliano Zapata og videreføre hans visioner om
et retfærdigt samfund dannede zapatisterne derfor i 1983 en revolutionær
bevægelse, som fik navnet, EZLN (Ejército Zapatistas de Liberación Nacional).
Bevægelsen blev og er stadig meget omtalt og diskuteret i Mexico og resten af
verden.
EZLN
EZLN opstod på grund af mange års undertrykkelse og racisme mod de
indfødte indianere. Indianerne ville have medbestemmelse og lige rettighed. I
følge SFU, som støtter bevægelsen, er EZLN bygget på grundlæggende
socialistiske værdier så som frihed, lighed og retfærdighed. De går ind for
oprettelse af landbrugs- og arbejderkooperativer og lokal demokratisk
organisering. EZLN arbejder for en bred og folkelig mobilisering i kontrast til
befrielsesbevægelser og guerillavirksomheder, som bekender sig til
traditionelle ideologiske doktriner.
31
29
Bluitgen Kåra, 1995, s. 22 og 23.
30
Bluitgen Kåra, 1995, s. 23.
31
http://socialistiskungdomsfront.dk/politik/1085/solidaritet-med-zapatisterne-suf-
stotter-ezln
SSO – december 2009
11
Opbyggelsen af zapatisternes befrielseshær skete langsomt og gradvist. Den
startede med at have sit virke i Lagadón-junglen nær Chiapas. Det siges at
seks idealister bl.a. Subcomandante Marcos fra det nordlige Mexico kom til
Lagadón junglen, for at slå sig sammen med anderledes tænkende bønder og
indianere.
32
Til at begynde med var bevægelsen en selvforsvarsgruppe mod
godsejernes vagtværn, men den blev med tiden en reel guerillahær og politisk
organisation, som planlagde sit store oprør i 1994 i Lagadón-junglen.
Bevægelsen har ikke udtalt sig meget til pressen de seneste år, men i en
udtalelse til ”El Periódico de Mexico” fortæller en af medlemmerne bl.a. om den
manglende kommunikation med pressen. Han siger, at det ikke har noget med
passivitet at gøre, men derimod et intensivt politisk og kommunalt
administrativt arbejde i bevægelsen.
33
Medlemmer og mål
EZLN består fortrinsvis af indianske bønder, og tilslutningen til bevægelsen
blev for alvor øget efter præsidentvalget i 1988, der som tidligere beskrevet,
var præget af kraftige beskyldninger om valgsvindel.
34
Organisationen tæller i
dag mange mænd samt kvinder, og den store tilgang til bevægelsen er
udsprunget i flere underbevægelser som for eksempel CCRI (Comité
Clandestino Revolucionario Indígena). EZLN’s medlemmer kæmper for deres
rettigheder og ønsker mere indflydelse samt grundlæggende forandringer i det
mexicanske samfund. De kæmper for at få jordbesiddelse og personlig frihed.
Zapatisterne optræder maskeret, og maskerne (pasamontañas) er blevet en
del af zapatisternes identitet. De fleste i bevægelsen bærer dem konstant.
35
I deres nytårskommuniké fra 1994 udtrykte de deres ønsker og mål på
følgende måde:
”Vores mål er ikke at tage magten, heller ikke at indtage poster i en eller
anden regering, eller at omdanne os til et politisk parti. Og vi har ikke
rejst os for at blive spist af med hverken almisser eller kreditter. Vi
ønsker ikke kontrollen over det mexicanske territorium og vi ønsker
32
Bluitgen Kåra, 1995 s. 29.
33
Pineda Leticia, 2006.
34
Olesen Thomas, 1998.
35
Wild Nettie, 1998.
SSO – december 2009
12
heller ikke at separere os fra Mexico. Vi spekulerer ikke i ødelæggelse
og vi forsøger ikke at vinde tid. Vores primære krav er anerkendelsen
af de oprindelige folk samt demokrati, frihed og retfærdighed.”
36
Ovenstående skal ses i lyset af at zapatisterne, 1. januar 1994, startede deres
længe ønskede og planlagte oprør mod godsejerne og regeringen. Oprøret vil
blive beskrevet senere i opgaven på s. 14. Man kan være fristet til at se
udtalelsen som et vigtigt led i oprøret. De havde højst sandsynligt gavn af at
fremstå som en fredelig og etisk korrekt bevægelse for at få opbakning i
samfundet, hvilke de også fik til en vis grad.
Subcomandante Marcos
Marcos er Zapatisternes officielle talsperson og øverste militante leder. Navnet
subcomandante betyder, at han er underlagt landsbyernes civile beslutninger.
Han var som tidligere skrevet én af de seks mænd, der ”affyrede startskuddet”
til den nye oprørsbevægelse og ingen ved præcist, hvor han kommer fra. I
medierne er han mest kendt for sin pibe, sin maske og sin karismatiske måde
at være på. Mange ser ham som en slags Emiliano Zapata, da han ligeledes
kæmper for indianernes rettigheder. Det er kun få, der ved, hvordan han ser
ud, og hvem han virkelig er. Nogle rygter siger, at han ikke selv er indianer,
men derimod argentiner. Én som ankom til det sydlige Mexico og blev harm
over undertrykkelsen af indianerne.
37
Ifølge PRI-regeringen er han tidligere
filosofi- og kommunikationsstuderende fra Mexico City og hedder Rafael
Sebastian Guillen Vicente, men disse påstande afviser han selv.
38
Marcos
lever på lige for med de andre kommandanter sammen med zapatisterne i
Lagadón-junglen og var en jagtet og forfulgt person af myndighederne under
PRI-styret og oprøret i 1994. Marcos har stadig en vigtig og fremtrædende rolle
indenfor bevægelsen i dag, og han udtalte i 2007, at han kunne lugte krig
igen.
39
Et nyt stort oprør, har der dog ikke været endnu.
36
http://www.internationaltforum.dk/Hvem-er-zapatisterne
37
Explorer JP, 2001.
38
http://www.internationaltforum.dk/Hvem-er-zapatisterne
39
http://www.modkraft.dk/spip.php?article7575
SSO – december 2009
13
I følge Mexicos regering menes subcommandanten at være fundet død af et
hjertestop d. 1. december i år.
40
Dette afviser zapatisterne dog.
41
Kvinderne
EZLN’s krav om lighed gælder også mellem kønnene. I mange år har
indianske kvinder været undertrykte og domineret af mændene. De har måttet
kæmpe imod de traditionelle kønsroller og bryde de dominerende
mandsværdier om, at kvinderne ikke har nogen ret til medbestemmelse.
I det traditionelle indianske samfund var kvinden stærkt bundet til familien og
skulle adlyde mandens ønsker.
42
En talskvinde fra kvindeorganisationen
(Centro de Investigación y Acción para la Mujer) Mercedes Oliviera
Bustamante mener ligeledes at,
”Det sande demokrati indebærer lige adgang til ressourcerne for mænd og
kvinder, og lige betingelser samt muligheder for deltagelse i
magtstrukturerne.”
43
For at efterkomme disse ønsker, fremlagde EZLN derfor en ”Revolutionær
Kvindelov” i 1994.
44
Denne skulle bl.a. sikre kvinderne en retfærdig løn,
medbestemmelse i, hvor mange børn de ville føde, og ret til at have politiske
poster. Loven havde i alt 10 paragraffer og var med til at skabe debat i
samfundet for en tid. De politiske idéer er dog aldrig blevet gennemført, selv
ikke indenfor EZLN’s egne rækker.
I 2004 viste en redegørelse lavet af Internationalt Forum, at zapatisterne ikke
længere havde kvinderne i fokus. Kun tre kvinder varetog højtrangerede poster
indenfor bevægelsen, til trods for at de udgjorde en tredjedel af EZLN.
45
40
http://www.nytimes.com/aponline/2009/12/01/world/AP-LT-Mexico-Rebels-
Mother.html?_r=1&scp=1&sq=the%20zapatist%20uprising%201994&st=cse
41
Personlig beretning fra en zapatist, 2009.
42
http://www.internationaltforum.dk/Hvem-er-zapatisterne
43
Bluitgen Kåra, 1995, s. 155.
44
Bluitgen Kåra, 1995, s. 168.
45
Svendsen Maj-Britt, 2004, (3).
SSO – december 2009
14
Oprøret i 1994
Zapatisternes oprør mod undertrykkelse og manglede rettigheder startede d. 1.
januar 1994. Oprøret udbrød i den fattige Chiapas regionen, hvor zapatisterne
bl.a. besatte rådhuse, brændte nogle af godsejernes huse ned samt ca. 650
gårde.
46
De besatte derudover regeringsbygningen i San Cristóbal.
Regeringen indsatte 30.000 soldater, og oprørshæren var bevæbnet med UZI-
maskingeværer, macheter og kæppe.
47
EZLN besatte også flere byer i
provinsen bl.a. Las Margaritas, Altamirano og Ocosingo. Oprøret udviklede sig
til en krig, som i mange år prægede hele Chiapas regionen. I følge
zapatisterne selv deltog flere tusinde oprørssoldater i operationen.
Zapatisterne krævede økonomiske og sociale reformer fra regeringens side
samt politisk medbestemmelse.
Ikke alle indianere og bønder i landsbyerne delte meninger og holdninger med
zapatisterne under oprøret i 1994. De dannede derfor paramilitære grupper,
som bekæmpede zapatisterne- og EZLN’s indflydelse. De paramilitære
grupper bestod af bønder, som samarbejdede med regeringen og derved blev
hjulpet økonomisk. ”Paz y Justica” var en af de fremtrædende paramilitære
grupper omkring 1995, og den tilkæmpede sig magten i nogle af de nordlige
dele af Chiapas og fordrev zapatisterne ud af byerne dér.
48
D. 2. januar 1994, tog EZLN general Absalón Castellanos, eks-guvernør i
delstaten Chiapas, til fange og truede med at slå ham ihjel. Dette var som straf
for den undertrykkelse af den indianske befolkning, han havde udøvet i sin tid
som guvernør. Zapatisterne løslod ham efter en måned, som indledning til
fredsforhandlingerne med regeringen.
49
Det mexicanske militær gik i 1995 ind på de zapatistiske besatte områder, for
at finde Marcos og anholde ham, men det lykkedes dem ikke. Nogle har fået
46
Wild Nettie, 1998.
47
Explorer JP, 2001.
48
Wild Nettie, 1998.
49
Bluitgen Kåra, 1995, s. 36.
SSO – december 2009
15
mordtrusler, og deres familier er blevet kidnappet, fordi de arbejde sammen
med ham og støttede hans kamp for indianerne.
50
Oprøret blev beskrevet som ”den første postmoderne revolution”
51
og har
belyst indianernes forhold og vilkår i hele verden.
Resultater af oprøret
EZLN og zapatisterne har delvist opnået deres mål og krav med oprøret.
Kravet om frihed er blevet en realitet, da det ikke længere er tilladt at have
slaver hverken indianske eller andre folkeslag. Hvorvidt dette dog kun skyldes
EZLN og zapatisternes værk eller FN og deres menneskerettigheds-
erklæringer samt globaliseringen, er der ikke noget entydigt svar på, da det er
sket i en gensidig påvirkning.
I 1996 blev San Andrés-aftalerne, fredsaftaler der omhandler indianernes
rettigheder, underskrevet af både regeringen samt EZLN. Forhandlingerne
brød dog sammen samme år, da, ifølge Gudrun Gadegaard Pedersen fra
Internationalt Forum, zapatisterne fandt ud af at regeringen ikke havde i sinde
og overholde dem alligevel, fordi det krævede en ændring i grundloven.
Dialogen har siden været indstillet. Den såkaldte freds- og forsonings
kommission COCOPA, med lovgivere fra landets fire største partier, har siden
forsøgt at fremskaffe et forhandlingsresultat uden held.
52
Det regerende parti gennem 70 år, PRI, gik af i 2000. Dette skyldtes ikke kun
zapatistoprøret, men i høj grad et bredt ønske i befolkningen om fornyelse.
Ønsket om at skabe opmærksomhed omkring indianernes forhold er med
oprøret lykkedes, men om zapatisternes krav om demokrati reelt er opnået kan
være svært at vurdere, da Mexico stadig er præget af en del korruption.
53
50
Wild Nettie, 1998.
51
Kerr Sarah, 1996.
52
Mexicogruppen, 2005.
53
Hansen Jesper Løvenbalk, 2009.
SSO – december 2009
16
Konklusion
Mexico har siden den mexicanske uafhængighed og frem til i dag haft mange
indianeroprør grundet deres undertrykkelse og ønske om lighed. Flere steder i
landet er den oprindelige befolkning dog stadig nogle af samfundets fattigste.
Den polarisering, der sker mellem rig og fattig, både globalt og i Mexico,
trækker i én retning, samtidig med at der er fokus på menneskerettigheder og
menneskerettighedsorganisationer i dag er opmærksomme på indianernes
vilkår og forhold.
Situationen i Chiapas er fortsat usikker og uholdbar, da fattigdom og
kriminalitet hærger store dele af regionen. I det hele taget er nutidens Mexico
præget af kriminalitet, narko, utryghed og et stort skel mellem rig og fattig.
Den vestlige verden har imidlertid stigende fokus på problemerne, og mange
medier har siden oprøret i 1994 fulgt begivenhederne i landet. Også USA har
en stor interesse i, at der kommer en løsning på det sociale område, for at
mindske den illegale indvandring til landet.
Det er svært entydigt at vurdere, i hvor høj grad det er lykkedes for
zapatistbevægelsen (EZLN) at nå deres mål, da udviklingen, som tidligere
skrevet, er sket i en gensidig påvirkning af forskellige faktorer. Om der skabes
lighed, demokrati og økonomisk velstand for indianerne og den samlede
mexicanske befolkning er uvist, men der hersker ingen tvivl om at EZLN og
Zapatisterne har haft, og fortsat vil have, en betydningsfuld indflydelse på
processen. Gruppen er én af en lang række oprørsgrupper, der tilsammen
gennem tiden, har været med til at skabe en gennemgående forandring og
rettet omverdenens øjne mod indianernes forhold i det mexicanske samfund.
Hvorvidt den nuværende regerings reformer bliver en realitet, eller om de, som
tendensen har været oppe igennem Mexicos historie, forbliver en utopi, vil kun
tiden vise. Der er dog ingen tvivl om at zapatisterne, også i fremtiden, vil
kæmpe for indianernes ret til et liv uden undertrykkelse.
SSO – december 2009
17
English abstract
This paper examines the role of the zapatist movement in Mexico. It describes
the beginning of the movement, why it was founded and how the conditions of
the Indians are today. The Zapatistas founded a revolutionary group in the
1980’s, known as EZLN (Ejército Zapatista de Liberación Nacional), which has
been struggling with the oppression of native people ever since the Europeans
captured America. The paper further more encompasses the big uprising in
1994.
This study is based on lots of reading. Primarily my literature have been written
by left-wing writers or publishers, I’ve talked to people from “International
Forum”, read many articles in Danish, English and some in Spanish.
The conclusion of my paper examines that the Zapatistas had accomplished
some of their demands with the uprising in 1994 and that EZLN have had an
important role in the chancing of the Mexican society. To succeed in the
demands of equality there is yet a long way.
SSO – december 2009
18
Litteraturliste
Bluitgen Kåra, Alt til alle – intet til os, tekster fra zapatisterne Mexico, Autonomt
forlag, 1995.
Holten Birgitte, Fra kolonistyre til afhængighed – Latinamerika i 500 år, Nordisk
Forlag A/S, København, 2002.
Madsen Finn, Aztekerriget og den spanske erobring - Mesoamerikas indianere
i 1500-tallet, Forlaget Lee, 1987.
Levy Daniel and Gabriel Székely, Mexico paradoxes of stability and change
Westview Press, 1983 (s. 46).
Nedler C. Martin, Mexican politics, the containment of conflict: ”The position of
the Indian”, Praeger Publishers, 1982 (s. 49).
Artikler
Goff Stan, Moralsk imperialisme og krigens barske logik. Internationalt Forum,
december 2007.
Explorer JP, Mexico: Under zapatisternes fane. Jyllands-Posten, 2001.
Hansen Jesper Løvenbalk, Mexico i krig. Information 11. januar 2009.
Kerr Sarah, The Mess in Mexico. New York Times, d. 14 juli 1996.
Lohmann Jens, nyhedsanalyse: Det farlige svælg i Mexico. Information d. 22
juni 1999.
Mexicogruppen, Chiapas, Hvem er zapatisterne? Internationalt Forum, 2005.
Olesen Thomas, En ny tids revolutionære ? Information, 1998.
Pineda Leticia, Zapatistas celebran 15 aniversario de levantamiento armado.
El periódico de Mexico, 2006.
Svendsen Maj-Britt, At være deltager eller skrive af, that’s the question.
Internationalt Forum, 2007. (1)
Svendsen Maj-Britt, Mexico, Autonomi – og en verden plads til mange
verdener. Internationalt Forum, 2001. (2)
Svendsen Maj-Britt, Modstanden i Chiapas fortsætter – trods alt. Internationalt
Forum, 2004. (3)
Svendsen Maj-Britt, Når vi nu skal gør status, Internationalt Forum, 2007. (4)
SSO – december 2009
19
Tarp Svend, Arbejderen Danmarks Røde Dagsblad, Den anden kampagne for
et andet Mexico, ”Stakkels Mexico. Så langt fra gud og så tæt på USA!”
D. 6. april 2006.
Wallerstein Imanuel, Zapatisterne: Kampens anden fase. Internationalt Forum
2005.
Rapporter
Udenrigsministeriet, Ministry of Foreign Affairs of Denmark, 2009.
Reese G. Grady (major), An analysis of the Chiapas Uprising, US Army,1995.
Internetsider
http://www.internationaltforum.dk/Hvem-er-zapatisterne (2005)
http://www.mexconnect.com/articles/3550-the-zapata-interview (2009)
http://www.modkraft.dk/spip.php?article7575 (2008)
http://www.nytimes.com/aponline/2009/12/01/world/AP-LT-Mexico-Rebels-
Mother.html?_r=1&scp=1&sq=the%20zapatist%20uprising%201994&st=cse
(2009)
http://socialistiskungdomsfront.dk/politik/1085/solidaritet-med-zapatisterne-suf-
stotter-ezln
Film
Wild Nettie: A place called Chiapas, Canada Wild Productions Ltd, 1998.