Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: DHO
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
1
1930’erne
Krisen og den sociale nød
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ...................................................................................................................................................... 3
Verdenskrisen opstår ......................................................................................................................................... 3
Krisen rammer Danmark ................................................................................................................................... 4
Krisen og den sociale nød .................................................................................................................................. 5
Kildekritisk/historiefaglig analyse af kilder ...................................................................................................... 5
Kilde 1: De håbløst lange køer af arbejdsløse ................................................................................................... 5
Kilde 2: En politisk bedrift ................................................................................................................................ 7
Analyse og fortolkning af danskfagligt litteratur............................................................................................... 8
Analyse og fortolkning af uddrag fra romanen ”Man skal jo leve”, skrevet af Harald Herdal i 1934. ............. 8
Konklusion ...................................................................................................................................................... 11
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 12
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
3
Indledning
I begyndelsen af 1930’erne var der økonomisk krise i Danmark og arbejdsløsheden var ekstrem.
Denne verdensomspændende store økonomiske krise, var forårsaget af det store krak i 1929 på
børsen på Wall Street i New York.
For at forstå krisen og den sociale nød i 1930’erne, vil jeg undersøge hvad der egentlig forårsagede
det store krak i 1929. Jeg vil derfor i min opgave starte med at gøre rede for årsagen til krakket i
1929 og derefter vil jeg gøre rede for hvad der skete, da krisen nåede til Danmark og hvilke
konsekvenser den medførte. Jeg vil i min opgave lave en kildekritisk/historiefaglig analyse af to
kilder, som jeg finder meget relevante for mit emne. Den ene omhandler selve dét at være
arbejdsløs og lide under krisen i starten af 1930’erne, beskrevet af en der selv oplevede det. Den
anden omhandler det såkaldte Kanslergadeforlig, der blev indgået i 1933, beskrevet ud fra et
socialistisk synspunkt. Derudover vil jeg lave en analyse og fortolkning af noget danskfagligt
litteratur, der omhandler krisen og den sociale nød i 1930’erne.
Formålet med min opgave er at besvare min problemformulering, der ser således ud:
”Hvad er årsagen til 1930’ernes depression, hvilke konsekvenser havde den og hvordan skildres de
menneskelige omkostninger i samtidens litteratur?
Verdenskrisen opstår
Den 24. oktober 1929 var en dag fyldt med panik på Wall Street i New York. Amerikanerne havde i
de seneste år købt aktier i de mange nye fabrikker, der var dukket op. Det gik godt for fabrikkerne
og derfor forudså man, at de ville klare sig rigtig godt i fremtiden. Alle havde stor tiltro til dette og
var derfor også overbeviste om, at aktierne ville blive meget værd, at man senere ville kunne
sælge dem med fortjeneste. Men fabrikkerne havde produceret for mange varer og disse kunne ikke
blive solgt, hvilket resulterede i at priserne blev sænket drastisk. Der var udsigt til at aktierne ville
miste deres værdi og alle ville pludselig sælge deres aktier, inden de mistede værdi men der var
ingen købere. Den 29. oktober var dagen, hvor børsen krakkede fuldstændig og økonomien brød
sammen i samtlige stater. Fabrikker gik konkurs, folk gik fallit og mange blev arbejdsløse. Dette er
gået over i historien som den dybeste krise, verdensøkonomien nogensinde har oplevet.
1
1
Lis H. Lund Jensen, Da verden gik af lave” s. 29
http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/wall
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
4
Krisen rammer Danmark
Fra USA bredte den økonomiske krise sig hurtigt videre til Europa og den ramte for alvor Danmark
i 1931, hvor det i første omgang gik udover landbruget, som dengang var Danmarks hovederhverv;
For dansk økonomi var landbruget et guldæg. Størstedelen af produktionen blev eksporteret, og
derved fik statskassen en stor valutaindtjening. Det vigtigste marked var England. Op gennem
20’erne aftog England således 72 % af landbrugseksporten Da England i 1932 forsøgte at løse
krisen ved import-regulering, ramte det således de danske landmænd med voldsom styrke.”
2
Krisen
bredte sig i øvrigt ogtil andre erhverv og mange fabrikker og virksomheder gik konkurs og måtte
lukke, hvilket resulterede i at folk blev arbejdsløse. I 1932 var arbejdsløsheden i Danmark steget
voldsomt, at antallet af arbejdsløse var helt oppe 32 % af befolkningen.
3
Derudover røg rigtig
mange landejendomme på tvangsauktion – alene i perioden blev der afholdt 5.667
tvangsauktioner. Årsagen til dette, var at landmændene ikke kunne betale afdrag de penge, de
havde lånt.
4
I 1933 forværredes situationen i Danmark sig yderligere, da man forudså at der ville opstå en
storkonflikt arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverforeningen havde med begrundelse i krisen varslet
lockout for 100.000 arbejdere, fordi fagforeningerne havde afvist kravet om en lønreduktion
omkring 20 %. En lockout ville betyde at et endnu større antal personer ville blive arbejdsløse og
den økonomiske krise ville blot blive endnu vanskeligere.
5
Krisen var katastrofal.
Denne lockout-trussel fik den daværende statsminister og socialdemokrat Thorvald Stauning
(statsminister fra ) til at indse, at der skulle handles hurtigt. Han inviterede derfor alle
partierne til sit hjem i Kanslergade Østerbro til forhandlinger. Efter mange timers lange
forhandlinger til langt ud natten, blev der d. 30. januar, 1933, indgået et forlig mellem
Socialdemokratiet, De radikale venstre og Venstre det som i dag er kendt som Kanslergadeforliget
(opkaldt efter Staunings bopæl).
6
I forliget blev man enige om at kronekursen blev nedsat i forhold
til det engelske pund, landbrugerne fik flere danske kroner for deres eksport til England.
Ejendomsskatterne skulle sænkes og der skulle indføres rentetilskud og henstandsordninger. Der
blev indført tilskud til nedslagtning af kreaturer. De gældende overenskomster skulle ved lov
2
Lis H. Lund Jensen, “Da verden gik af lave” s. 29
3
Niels Chr. Lindtner, ”1930’erne – en antologi” s. 10
4
Lis H. Lund Jensen, ”Da verden gik af lave” s. 30
5
Kopier om Kanslergadeforliget udleveret af Gorm
6
Kristian Hvidt, ”Statsministre i Danmark” s. 38
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
5
forlænges et år og der skulle igangsættes offentlige arbejdspladser (fx bygning af broer). Derudover
indeholdt forliget også Steinckes socialreform, der betød øgede sociale udgifter. Hovedprincippet
ved reformen var forsikringsprincippet, der betød at folk skulle betale til sygekasser,
arbejdsløshedskasser, ulykkesforsikring m.v.
7
Krisen og den sociale nød
Kildekritisk/historiefaglig analyse af kilder, der omfatter krisen og den sociale nød i 1930’erne
Kilde 1: De håbløst lange køer af arbejdsløse
Dette er en primær skriftlig fremstilling. Den er fortalt af murerarbejderen Ernst Hansen i en
radioudsendelse i 60’erne og efterfølgende blevet skrevet ned. Kilden henvender sig til de folk, der
gerne vil have noget viden om arbejdsløsheden i 1930’erne. Formålet er at fortælle folk om dét at
være arbejdsløs i 1930’erne hvordan det var, hvilke forhold man levede under, hvilke
konsekvenser det havde osv. Teksten er hentet fra bogen ”Kilder til det ny Danmark ” af
C. Friisberg.
Teksten handler om hvordan Ernst oplevede dét at være arbejdsløs i 1930’erne. Han starter med at
fortælle om, at dét at være arbejdsløs i 30érne bestemt ikke er det samme som dét at være arbejdsløs
i dag (eller 1960’erne) for dengang kunne man risikere at gå arbejdsløs i op til flere måneder eller
endda år ad gangen. Han beretter om, at den behandling man fik og de fordomme, som bedre
stillede borgere havde, satte dybe spor og langsomt udviklede et had til samfundet; ”.. Den
behandling, man for det meste fik som langvarigt arbejdsløs, arbejdsuvillig, drivert og bums og
hvad man ellers ofte tte bide i sig, udviklede et luende had til magthavere og misbrugere
blandt arbejdsgivere, myndigheder, politi, retsvæsen, politikere og socialkontorer, der ofte ikke
forstod og tydeligt ikke ønskede at forstå og sætte sig ind i de arbejdsløses virkelige tilværelse og
tankegang.”
8
Han beretter om et af årene, hvor han især levede under virkelig elendige forhold et
år hvor han havde gået arbejdsløs i 8 måneder; ”.. Der var op imod 200.000 arbejdsløse det år. Jeg
var 20 år og helt bunden Jeg gik ”krisehjælp” og ”bommen”. Måltiderne var
morgenkaffe … og varm vandgrød og sødsuppe om eftermiddagen. Tøj og fodtøj stod i passende
7
Ebbe Kühle, ”Danmark – historie samfund” s. 152, 153
8
Kilde 1: s. 49 linje 9
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
6
forhold til måltider og økonomiske muligheder.”
9
Hvilket jeg tolker som, at det han fik at spise,
ligeså godt kunne være blevet serveret for en hund og at hans tøj var gammelt og slidt, eftersom
hans økonomi ikke rakte til hverken ordentlig mad eller nyt tøj. Materielt og økonomisk set, var
hans liv elendigt.
Derudover beretter han om en demonstration han medvirkede i samme år, fordi han var arbejdsløs,
bitter og utålmodig over at der ingenting blev gjort for at de arbejdsløse kunne se lys for enden af
tunnelen. Men demonstrationerne dengang, var alt andet end fredelige og der var absolut ingen form
for sympati at hente fra ordensmagtens side også selvom man ingenting havde gjort. ”..Vi var
nogle halvlasede, skæggede demonstranter, uden tvivl kedelige og øretæveindbydende i pæne
borgerøjne”
10
. Var man arbejdsløs, var det altså tydeligt for enhver, inklusiv politifolkene var
man intet andet end en fattig bums, der skulle hånes, hvis de (politiet) kunne komme til det; ”.. For
dem har det sikkert været en spændende og morsom forestilling at jage skræmt, sultent vildt!
Enhver, der ikke kunne løbe stærkere end betjentene, blev holdt fast og gennembanket i porten,
skjult for ”uvedkommendes” eventuelle forargede blikke.”
11
Ernst beretter også om de håbløst lange køer af arbejdsløse der befandt sig alle vegne, hvor den
mindste chance for arbejde viste sig. Han sammenligner den person, der fik jobbet, med en person,
der havde vundet hovedgevinsten i lotteriet/lotto. Han beskriver skuffelserne som voksende og
håbene som svindende men at det samtidig var de små glimt af håb, der gjorde at man ikke blev
vanvittig og begik selvmord eller endte i fængsel. Han beretter til sidst i kilden om, hvilke værdier,
der gjorde sig gældende for ham og andre i samme situation dette tidspunkt; ”..Bibliotekerne og
læsestuerne. Her vågnede man gennem årene langsomt til bevidsthed og erkendelse, fik håbet og
troen noget bedre end uværdige og uretfærdige samfundsforhold for arbejdsløse, syge og gamle
til at gløde og lue Jeg kan ikke vurdere bibliotekers og bøgers betydning for mig og tusinder af
jævnaldrende ller dengang højt nok.”
12
selvom livet som arbejdsløs var hårdt, elendigt og
unådigt i 30’erne, havde folk stadig en smule håb og tro på, at det hele ville blive bedre, hvilket de
fik gennem ger. Hvad Ernst (og andre) læste af bøger, bliver der ikke berettet noget om i denne
kilde, men måske har det været romaner, hvor det hele har været smukt og lykkeligt en kontrast til
hvordan virkeligheden så ud.
9
Kilde 1: s. 49 linje 26
10
Kilde 1: s. 49 linje 40
11
Kilde 1: s. 50 linje 2
12
Kilde 1: s. 50 linje 38
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
7
Kilde 2: En politisk bedrift
Dette er en sekundær fremstilling. Den er fra ”Socialdemokratenslederartikel d. 1. februar 1933.
Da den blev skrevet, henvendte den sig til alle de mennesker, der gerne ville have noget viden om
Kanslergadeforliget. Formålet var at skabe viden om, hvad der var blevet indgået af aftaler i forliget
og hvilke fordele det ville have, samtidig var det også en slags hæder til den Socialdemokratisk-
radikale regering samt statsministeren. Teksten er hentet fra bogen ”Kilder til det ny Danmark
” af C. Friisberg.
Teksten indledes med at Kanslergadeforliget ”..Vil komme til at stå i historien som den største
politiske bedrift i denne menneskealder”
13
Hvilket betyder, at det var et meget vigtigt og stort
forlig, fordi man aldrig før havde set noget lignende inden for den politiske del af Danmarks
historie altså at regeringen (Socialdemokratiet, Det radikale venstre) og dens modstandsparti
(Venstre), formåede at blive enige om noget så stort. I teksten bliver der berettet om, hvad der er
blevet indgået af aftaler i forliget f.eks. at lockouten er blevet udsat et år og at kravet om en
lønreduktion 20 % er blevet ”låst inde det næste år. Derudover bliver der en nærmest
hæderlig måde beskrevet, hvad der ville være sket, hvis ikke den Socialdemokratisk-radikale
regering var kommet Danmark til ”undsætning”; ”..Vi har i de sidste dage så mange gange påpeget
den ulykke, som en storlockout netop nu ville være for dansk erhvervsliv, og nu målet er nået, tror
vi, at det danske folk vil være den socialdemokratisk-radikale regering taknemlig for, at denne
ulykke undgås.”
14
Der bliver absolut ingenting nævnt om Venstres indflydelse dette forlig,
hvilket siger en del om hensigten med denne tekst altså at Socialdemokratiet og Det radikale
venstre, til at fremstå som de absolutte bedste partier, til at sidde i regeringen. Samtidig bliver der
hele vejen igennem berettet om hvad der skal ske fremover; ”..Byggeriet hjælpes ny i gang,
offentlige arbejder for 75 mill. kr. iværksættes, jordudstykningen genoptages, og landbruget gøres
ved forskellige forslags gennemførelse mere rentabelt.”
15
og ”..Samtidig gennemføres den længe
ventede vinterhjælp til de arbejdsløse og selve den socialreform, som Steincke nu i tre år forgæves
har forhandlet med de andre partier om…”
16
Det sidstnævnte citat, siger igen noget om hvad der
kommer til at ske, men samtidig bliver det gjort helt klart for læseren, at det ikke er regeringens
skyld, at denne socialreform ikke er blevet vedtaget noget før det er derimod de andre partier, der
ikke har villet have den iværksat. Til sidst i teksten, bliver der gjort grin med de konservative og
13
Kilde 2: s. 59 linje 1
14
Kilde 2: s. 59 linje 11
15
Kilde 2: s. 59 linje 23
16
Kilde 2: s. 59 linje 28
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
8
kommunisterne samtidig med at de bliver kritiseret; ”..Fra to sider vil man rase, nemlig fra
konservative og kommunister, og man rasede allerede i nat. Arm i Arm gik hr. Christmas Møller og
hr. Aksel Larsen løs regeringen.”
17
Her bliver de to partier gjort godt og grundigt til grin med
den måde det er skrevet på, at de ”raser” og at de to partiledere går ”arm i arm” – man får som læser
et virkelig komisk billede i hovedet af den beskrivelse de får her. Derudover får man af vide hvad
de to partiledere hver især har til formål; ”..Højre for at give arbejdsgiverne lejlighed til at slå
arbejderklassen ned i en oprivende storkamp, kommunisterne for at splitte arbejderbevægelsen og
fagorganisationerne og skade Socialdemokratiet.”
18
Hvilket er en kritik fra den socialdemokratisk-
radikale regering af de konservative og kommunisterne, eftersom det de har til formål at gøre, bare
vil forværre situationen i Danmark yderligere.
Både kilde 1 og kilde 2 er subjektive men hver sin måde. Kilde 1 er subjektiv den måde, at
ham, der beretter om krisen og arbejdsløsheden i 1930’erne, selv oplevede dét at være arbejdsløs og
mærkede det egen krop og sjæl dengang. Kilde 2 er subjektiv den måde, at den er skrevet af
en person, der går ind for en bestemt ideologi i dette tilfælde socialisme. Og den måde er det
også socialistiske holdninger, der kommer til udtryk hele vejen igennem, samtidig med at den er
skrevet sådan, at den rakker ned på andre partier/personer, der går ind for en anden ideologi. Så den
narrer på en måde folk, til at synes virkelig godt om socialismen.
Analyse og fortolkning af danskfagligt litteratur
Analyse og fortolkning af uddrag fra romanen ”Man skal jo leve”, skrevet af Harald Herdal i 1934.
Teksten handler om en mand ved navn Albreksen. Han er, ligesom mange andre i 1930’erne,
arbejdsløs og drager derfor endnu en morgen ud for at prøve at søge arbejde. Udover ham selv, står
der hundrede andre arbejdsløse nd i køen alle med det samme håb om at blive en af de
heldige, til at et job. Den handler om hvor hårdt det er at være arbejdsløs og om det håb og den
forestilling man konstant har om, hvordan alting ville forandre sig til det bedre, hvis bare man
fik/havde et arbejde.
Der er ingen tvivl om, hvor surt det har været at være arbejdsløs i 1930’erne det skildres i hvert
fald tydeligt i denne tekst. Allerede i indledningen, er man ikke i tvivl om, at det ikke ligefrem har
17
Kilde 2: s. 59 linje 31
18
Kilde 2: s. 60 linje 4
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
9
været en dans på roser, at skulle stå op morgen efter morgen efter morgen for at søge arbejde; ”..En
råkold morgenstund, rkt og koldt.”
19
og ..De frøs og stampede med benene; det var koldt at
de ikke sludrede; de ventede bare.”
20
Det lyder som om, at man nærmest ville gennem ild og
vand, bare for at få et hvilket som helst arbejde. Når man læser teksten, er man ikke i tvivl om hvor
svært og hårdt det have været for alle disse arbejdsløs. Bare dét at der var mange, der søgte
det samme arbejde samme tid, når først der gik det mindste rygte om, at der var et sted, hvor der
blev taget folk ind; ”..Alle hundrede hjerner håbede for sig. De fleste af dem hade været der i går
eller i forgårs eller forleden, dag efter dag, fra den dag rygtet gik at der blev taet folk i
arbejde.”
21
Håbet det evige håb om at arbejde, er utrolig gennemtrængende i denne tekst synes
jeg; ”..Den sorte flok med de blege forfrosne ansigter, de lysende øjne, stod i mørket og kulden og
ventede.”
22
Alt i denne sætning er fuldstændig mørkt, koldt, trist og nærmest dødt, bortset fra de
lysende øjne. Jeg vil mene det skal tolkes sådan, at håbet er det eneste der holder disse arbejdsløse,
triste folk oppe og at det er det, der lyser ud af deres øjne.
I teksten beskrives ham, der udpeger de personer, der kan arbejde, som værende meget magtfuld,
selvom der længere nede i teksten står, at netop denne mand engang har været en almindelig
arbejder, ligesom dem, der nu er arbejdsløse; ”..Alle øjne manden i stortrøjen. Manden i
stortrøjen ikke noen. Af ham afhang alt, han var den nådige og den unådige, den
ubarmhjertige og den barmhjertige. De arbejdsløse ham som tiggere den de ber om
hjælp.”
23
Hvilket siger en hel del om, hvor magtfuld manden er og hvor meget respekt han har fået
blandt de arbejdsløse fordi at han, for dem, er ”nøglen” til den fremtid de ønsker sig og vil gøre
hvad som helst for at opnå. Denne mand har, som sagt, selv engang været ligesom de arbejdsløse og
han kritiseres for at være blevet til den han er; ”..Noen af dem hade det som Albreksen, de foragtede
manden i stortrøjen Han hade engang været en gemen arbejder ligesom de og da hade og
han, som nu de, skulet til en mand, som nu han, der arbejderne an som om det var kvæg der
skulle slagtes.”
24
Dette fortæller især noget om, hvor hårdt det må have været for de arbejdsløse rent
psykisk dét at magtfuld en person, står og ser folk an direkte og udpeger hvem han mener, der
er egnet til at arbejde for ham, men samtidig også udpeger dem der ikke er gode nok - det må
19
S. 1 linje 1
20
S. 1 linje 3
21
S. 1 linje 9
22
S. 1 linje 14
23
S. 1 linje 33
24
S. 1 linje 36
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
10
virkelig have påvirket de personer, der har mistet meget og været udsat for meget, en
negativ måde. Specielt fordi disse personer er arbejdsløse i en tid, hvor en kæmpe økonomisk krise
hærger, de har mistet deres job, nogle har dårligt nok råd til at forsørge deres familie og det er helt
umuligt at finde et arbejde. Derudover bliver det i teksten nøje beskrevet, hvordan denne mand oven
i købet trækker tiden ud med vilje for at skabe spænding blandt de håbende; ..Han hade hænderne
i lommen og lavede ligesom en bevidst pavse, de kunne lidt spænding i kroppen. Han
forhastede sig ikke, skønt han sikkert hade travt.”
25
At gøre sådan, synes jeg, virker så respektløst og
umenneskeligt, som noget overhovedet kan. Der er ingen grund til at gøre situationen værre end den
er i forvejen.
Til sidst i dette uddrag, bliver personerne udpeget og man får beskrevet hvordan det føles for en
af disse personer; ”..Og ud af flokken løsnede sig den, han hade peget på, en udvalgt en heldig
Hans hjerte bankede. Han hade arbejde, et hjem ville blive lysere, en kone og noen børn
gladere”
26
Alt tegner sig pludseligt lyst for denne helt tilfældige mand og han behøver ikke længere
bekymre sig. Men til gengæld står alle dem tilbage, der stadig er arbejdsløse. Deriblandt Albreksen.
En masse følelser vælter op i ham og det er tydeligt at han er godt og grundigt utilfreds med
hvordan tingene fungerer eller ikke fungerer; ”..Vi tigger og trygler om nåde og barmhjertighed.
Han gik rask til, oprørt, hadsk, spottende. Og man fandt sig i at lederne svindlede, at lederne stjal,
at de levede højt, mens tusinder og atter tusinder bare led nød med koner og børn.”
27
Især her får
man af vide, hvor dårligt samfundet egentlig er i Danmark dette tidspunkt der er kæmpe
økonomisk krise og der er folk som virkelig lider under det. Der er masser, der lever et liv i luksus,
mens der er folk, som er ved at bukke under for det, som en økonomisk krise kan gøre ved en både
fysisk og psykisk.
25
S. 2 linje 6
26
S. 2 linje 15
27
S. 2 linje 29
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
11
Konklusion
Depressionen i Danmark i 1930’erne var forårsaget af børskrakket i USA i 1929, eftersom den
økonomiske krise, der opstod som følge af børskrakket, bredte sig til resten af verden, inklusiv
Danmark. Konsekvenserne af den økonomiske krise var, for Danmarks vedkommende, at
arbejdsløsheden steg meget voldsomt, på meget kort tid, pga. at en del virksomheder gik konkurs og
måtte lukke. De folk, der gik uden arbejde i 1930’erne (en tredjedel af Danmarks befolkning i
1932), havde det meget hårdt og måtte leve et nærmest proletarisk liv. De måtte affinde sig med at
der blev set ned dem af de bedre stillede borgere. At være arbejdsløs i 1930’erne var bestemt
ikke nemt og det satte dybe spor hos mange. Krisen og den sociale nød i 1930’erne skildres inden
for litteraturens verden gennem tekster, der handler om dét at være arbejdsløs i 30’erne, om de altid
håbløse lange køer og om følelsen af at blive afvist konstant i det hele taget bare de mange
frustrerende følelser, man oplevede ved at være arbejdsløs. Samtidig ligger der også en kritik af
samfundet i nogle af disse tekster, eftersom man får af vide hvor dårlig behandling de arbejdsløse
fik, trods af at de virkelig led under den økonomiske krise og at dem der sad magten
udnyttede deres position.
Dansk-historie opgaven
Maj 2010
12
Litteraturliste
Primærlitteratur
Kilder fra C. Friisberg: ”Kilder til det ny Danmark ”, Munksgaard, 1996
Harald Herdal: ”Man skal jo leve”, Kbh: Vendelkær, Funkis, 1934
Sekundærlitteratur
Ebbe Kühle: ”Danmark, historie, samfund”, Gyldendal, 1989
Niels Chr. Lindtner og Mette Winge: ”1930’erne antologi”, Gyldendal, 2001
Lis H. Lund Jensen: “Da Verden gik af lave”, Gyldendal, 1998
Kristian Hvidt: ”Statsministre i Danmark fra 1913 til 1995”, Nyt Nordisk Forlag A/S, 1995
www.faktalink.dk
www.wikipedia.dk