A Journey | Analysehjælp

Study guide til ”A Journey”

RESUMÉ AF “A JOURNEY” ............................................................. 3

1. ANALYSE OG FORTOLKNING .................................................. 5

NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) ........................... 5

CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF MARY) .............................. 5

SETTING AND TIME (MILJØ OG TID) ....................................................... 10

TITLE AND ENDING (TITEL OG SLUTNING) ................................................ 11

METAFORER ..................................................................................... 13

THEMES (TEMAER) ............................................................................ 14

MESSAGE (BUDSKAB) ......................................................................... 14

2. PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) ........... 15

TEXT 2: EDGAR LEE MASTERS: ”LUCINDA MATLOCK” (1916) ................... 15

TEXT 3: ANDREW SEAN GREER, FROM THE STORY OF A MARRIAGE (2008) .. 16

TEXT 4: FROM NATIONAL INSTITUTE OF MENTAL HEALTH” “DEPRESSION”

(2008) ........................................................................................... 17

PICTURE 1: PAUL MATHEY, INTERIOR WITH WOMAN AND CHILD (1890) ..... 18

PICTURE 2: SERGIO GONZALEZ, UNTITLED (UNDATED) .............................. 19

3. B-OPGAVEN: FLASHBACK ..................................................... 20

FLASHBACK ....................................................................................... 20

Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i

indholdsfortegnelsen.

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,

du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,

eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-

digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog

være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede

ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet

syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din

analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der

understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i

din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad

vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-

ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke

meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at

komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop

din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og

fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og

arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der

viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, brug da vejledningen

til essay og analysemodellen til short story.

Resumé af “A journey”

I novellen har Mary netop hentet sin søn David, der har været indlagt på

grund af en depression. Køreturen hjemad bringer Mary tilbage i erindrin-

gerne. Hun tænker på dengang, David som femårig spurgte indtil, om alle

dør, og hvad der sker, når man dør. Hun tænker på, at hun og hendes

mand havde været gift i tyve år uden at være i stand til at få børn og, at

hun var bange for at blive mor, da det endelig lykkedes dem. Dog bragte

det ikke den store omvæltning, hun havde regnet med, da deres nabo Mrs

Redmond hjalp dem med at passe ham. Mary prøver at huske, hvornår

David begyndte at blive tilbagetrukken, men kan ikke finde ud af det. Han

nægter at sætte sig ved siden af hende på forsædet i bilen, selvom hun

gør mange stop undervejs, hvor hun beder ham om det. Hun fortæller

David, at hans far Seamus er alvorligt syg, men han synes ikke at høre

efter. Da de endelig når hjem, spørger David imidlertid ind til ham. Det

ender dog med, at han bare går med Mrs Redmond ud i køkkenet, mens

Mary selv går ind til sin mand. Det sidste hun tænker, mens hun ser sig

selv i spejlet er, at hvis hun skal overleve, bliver nødt til at være mere

selvoptaget i fremtiden.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad

der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at

du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.

Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af

hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan

binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af

indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:

Depression

Et tema, du fra start kan vælge at sætte fokus på, er depression. I den

forbindelse vil det være relevant at tænke over:

 Kan man som forældre undgå, at ens barn senere udviklinger de-

pressioner?

 Hvilke ting i barndommen kan føre til depression senere i livet?

 Hvordan kommer man bedst ud af en depression? Vha. medicinsk

behandling, indlæggelse, støtte osv.?

 Hvad skal man gøre, hvis man opdager, at der er én i ens om-

gangskreds, der udviser tegn på depression?

Perspektivering: Vælger du dette vil det være relevant at relatere til:

o Tekst 2: ”Lucinda Matlock”

o Tekst 4: ”Depression”

Fortid overfor nutid

Du kan vælge at fokusere på fortiden overfor nutiden. Vælger du dette

perspektiv kan du overveje:

 Hvor meget betyder fortiden for nutiden?

 Er der nogen ting, der gør større indtryk end andre, og afhænger

det af, hvor gammel man er?

 Er det muligt at sørge for, at de ting, man foretager sig, kommer

til at få positiv indflydelse på fremtiden?

 Er der bestemte ting eller oplevelser, der kan få én til at tænke til-

bage på fortiden? Hvilke?

Perspektivering: Vælger du dette kan du relatere til:

o Tekst 2: ”Lucinda Matlock”

o Tekst 3: Fra The story of a Marriage

o Billed 2: Untitled

Forholdet mellem forældre og børn

Du kan vælge at fokusere på forholdet mellem forældre og børn. Du bør

da tænke over:

 Hvordan er man der bedst for sit barn?

 Hvilke konsekvenser kan det få, hvis man er fraværende under sit

barns opvækst?

 Hvordan sikrer man sig, at man bliver ved med at have et positivt

forhold til sit barn?

 Kan man afbalancere tilværelsen, så man både har overskud til at

tage sig af sine børn og samtidig realisere sig selv?

Perspektivering: Vælger du denne indgangsvinkel kan du relatere til:

o Tekst 2: “Lucinda Matlock”

o Tekst 3: Fra The Story of a Marriage

o Tekst 4: “Depression”

o Billed 1: Interior with Woman and Child

Kommunikation

Dit fokus i essayet kan være kommunikation. Vælger du det, bør du over-

veje:

 Hvordan undgår man, at man får svært ved at kommunikere med

sit barn?

 Hvordan spørger man bedst ind til emner, der er svære at tale

om?

 Bør man lade mennesker, der lider under alvorlige sygdomme,

være alene med deres tanker, eller bør man spørge ind til dem?

Perspektivering: Hvis du vælger denne indgangsvinkel vil det være rele-

vant at inddrage:

o Tekst 3: Fra The Story of a Marriage

o Tekst 4: “Depression”

o Billed 1: Interior with Woman and Child

1. Analyse og fortolkning

Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)

Fortæller

Historien er fortalt af en tredjeperson begrænset fortæller (a third person

limited narrator).

Synsvinkel

Synsvinklens er Marys. Læseren følger hendes syn på tingenes tilstand og

ser begivenhederne fra hendes perspektiv.

Stream of consciousness-teknik

Novellen er fortalt ud fra Marys synsvinkel og består af hendes tanker og

observationer. Tanker bliver skildret, som de opstår hos Mary og novellen

bliver som én lang associerende tankestrøm. Denne teknik kaldes Stream

of consciousness.

Characterization (Personkarakteristik af Mary)

Mary er usikker på sig selv

Mary viser flere gange, at hun er usikker på sig selv og den situation, hun

er i. Hun frygtede for at blive mor, og efter David har fået en depression,

vil hun bekræftes i, at hun har gjort det eneste rigtige for ham.

Mary frygtede for at blive mor

Selvom Mary og hendes mand havde ønsket at få børn længe, bliver hun

bange, da det endelig lykkes. Hun er bange for, at de måske er for gamle

og for etablerede i deres faste vaner til at kunne opdrage et barn. Hun

tænker på, at de plejede at være frie, men nu ikke længere kan være det:

”At first she could hardly believe it and then was frightened; she

asked herself why it had happened then and not years before but she

could find no explanation. She felt that perhaps they would be too

old and set in their ways to bring up a child. They were used to being

free” (p. 2, ll. 10-13).

Der sker ikke store forandringer

Mary frygter for, at hendes søn vil bringe store forandringer i hendes og

hendes mands liv, men der sker ikke de store forandringer. Seamus og

hun har den samme frihed til at gå ud om aftenen, som de havde før, de

fik David, fordi deres nabo Mrs Redmond er villig til at tage over, når æg-

teparret skal noget:

”Yet David did not really make the great change in their lives that

she expected. Mrs Redmond, who lived in a nearby cottage and

whose husband died just after David was born, came in every day

to help her and babysat at night if they wanted to go out” (P. 2, ll.

13-16).

Skyldspørgsmålet

Mary spørger sig selv, om hun og hendes mand er skyldige i det, der er

sket med David:

”Were they to blame, she and Seamus, and in what way, for the fact

that their twenty-year-old son whom she was driving home from

hospital had spent the last seven months there suffering from si-

lence, as she called it; the doctors called it depression” (p. 2, ll. 30-

33).

Mary vil gerne bekræftes

Mary vil gerne bekræftes i, at Davids ophold på hospitalet var det bedste

for ham på det tidspunkt. Hun vil have, han skal give hende ret i, at der

ikke var andet, de kunne have gjort for at hjælpe ham. At Mary har brug

for denne bekræftelse viser, at hun er usikker på, om der virkelig var an-

dre og bedre ting, hun og hendes mand kunne have gjort for at sørge for

deres søn:

”But it was the best thing at the time, wasn’t it? I mean, there

wasn’t anything else we could have done.” (p. 4, ll. 100-101).

David blev mut og tilbagetrukket

David gennemgik en udvikling fra at fortælle om, hvad han oplevede i

skolen til pludselig at blive mut og tilbagetrukket. Mary forsøger at huske,

hvornår denne ændring fandt sted, men kan ikke finde frem til nogen

forklaring:

” *…+she was trying once again to pinpoint the day it had started, the

day she first noticed that David had grown beyond their reach and

become sullen and withdrawn” (p. 2, ll. 28-30).

Marys forhold til David i hans barndom

Mary og hendes mand havde svært ved at få børn, og fordi de har prøvet

længe uden resultat, får hun et særligt forhold til David, da det endelig

lykkes. Han bliver dog delvist opdraget af Mrs Redmond, hvilket også får

konsekvenser for hans senere liv.

David er et ønskebarn

David kom først til verden efter, Mary og Seamus havde været gift i tyve

år og efter, de havde opgivet håbet om nogensinde at få et barn. På den

måde er David et ønskebarn, der er kommet som en hel overvældende

overraskelse for sine forældre:

”He was their only child, born after almost twenty years of marriage

when Seamus and she had long given up hope of ever having chil-

dren” (p. 2, ll. 9-10).

David bliver delvist opdraget af Mrs Redmond

David begynder at tilbringe mere og mere tid sammen med Mrs Redmond

og Mary oplever flere gange, at han ikke vil med hende hjem, når hun

kommer for at hente ham hos Mrs Redmond. Han er derfor delvist opvok-

set ved Mrs Redmond, der kommer til at fungere som en reservemor for

ham:

”As David got bigger he began to spend more and more time with

Mrs Redmond. Often, when Mary went down to the cottage to col-

lect him, he did not want to come home” (p. 2, ll. 17-19).

Selv, da David er blevet en ung mand, er Mrs Redmond stadig i huset for

at hjælpe:

”Mrs Redmond’s getting very old. She’ll be staying the night tonight”

(p. 5, ll. 128-129).

Konsekvensen af at blive opdraget af to mødre

Mary stiller aldrig spørgsmålstegn ved Mrs Redmonds tilstedeværelse,

men ser det som noget helt naturligt, at hun hele tiden er der, selv da hun

bliver gammel og næsten ikke orker at hjælpe til mere. Hun er tilsynela-

dende fuldstændig blind overfor den rolle, Mrs Redmond spiller i famili-

ens liv og overvejer derfor ikke, om Mrs Redmonds dominans og hendes

egen tilsvarende tilbagestående rolle, kan have haft betydning for, at Da-

vid har udviklet en depression.

Marys forhold til David i ungdommen

Mary har manglende forståelse for sin søn. Hun forstår hverken at og

hvorfor, han lider af en alvorlig sygdom og kommunikationen i mellem

dem er generelt meget dårlig.

Marys manglende forståelse overfor Davids sygdom

Mary har svært ved at forstå, at hendes søn lider af en depression. Dette

viser sig flere gange:

 “*…+their twenty-year-old son whom she was driving home from

hospital had spent the last seven months there suffering from si-

lence, as she called it; the doctors called it depression” (p. 2, ll.

31-33).

 ”It was, she knew, an illness, but it did not seem like one. It

seemed to her like something David would not give up, a special

dark gift he had been offered. Something which comforted him

and which he had accepted” (p. 4, ll. 90-93).

Mary finder ingen forklaring på depressionen

Mary tror, at det er en enkeltstående begivenhed, der er skyld i sønnens

depression, men tænker ikke på, at det måske er hendes manglende mo-

derlige omsorg, der ligger til grund for sygdommen:

“She remembered the old narrow road, and her mind began to slip

back until she found that she was trying once again to pinpoint the

day it had started*…+” (ll. 27-28).

David siger ikke noget

Der er ikke særlig meget kommunikation mellem mor og søn under køre-

turen, og David er næsten helt stille:

 “She wondered if he had made a decision not to speak to her, or if

this was natural for him *…+” (p. 2, ll. 35-36).

 ”But he did not speak; she could hear him drawing hard on his

cigarette” (p. 3, ll. 44-45).

 “He made it clear in the way he turned that he did not wish to

speak to her” (p. 3, ll. 69-70).

David nægter at svare på spørgsmål

David nægter at svare på alle de spørgsmål, Mary stiller for at starte en

samtale

 Mary spørger David, hvad han vil med sit liv uden at få svar på

det: ”’ ‘I don’t know. Just don’t ask me anything, is that agreed?

Just don’t ask me anything” (p. 3, ll. 73-74).

 Mary spørger David ind til hospitalsopholdet uden resultat:

”’What was it like, David, the hospital? I never could get any sense

of it when we visited. I could never tell how you were.’ ‘ No ques-

tions, Ma, I said no questions’” (p. 4, ll. 94-96).

 Til sidst opgiver Mary helt at stille spørgsmål for ikke at irritere

David: ”She wanted to ask him something else, but she stopped

herself, she did not want to irritate him” (P. 4, ll. 108-109).

Fysisk afstand i bilen

Mary og David taler ikke sammen, men Mary opfordrer flere gange David

til at sætte sig op på forsædet af bilen ved siden af hende. Han afviser

hver gang, og den fysiske afstand er et billede på den psykiske afstand,

der er imellem dem:

 ”David had refused to sit in the front seat beside her and would

not talk to her” (p. 2, ll. 33-34).

 “’Would you like to sit in the front for a while?’ she asked. There

was silence for a few moments and then a muffled sound. ‘No,

thanks’” (p. 3, ll. 62-64).

 “’Are you sure you wouldn’t like to sit in the front seat?’ she asked

‘ We’re nearly home.’ ‘No. I’m all right’” (p. 5, ll. 137-139).

David føler sig ikke hjemme

Da David kommer hjem, opfører han sig som om, han kun er på gennem-

rejse. Han går rundt med sin hånd fast knyttet om sin taske som om, han

er på vej et nyt sted hen. Han føler sig dermed ikke hjemme, men er som

en fremmed i huset:

”He followed her, but he held the bag firmly in his hand as though

he were on his way somewhere else” (p. 5, ll. 148-149).

Mary betragter sin søn på afstand

Da David kommer hjem, går han med Mrs Redmond ind i køkkenet, mens

Mary står og ser på dem udefra. Hun står nedenfor trappen og ser efter

dem og er derfor fraværende. Denne fysiske afstand understreger også

den psykiske afstanden, der er imellem dem:

”Mary stood and watched them from the bottom of the stairs before

she turned and went up to the bedroom” (p. 5, ll. 149-150).

Mary forsøger at nå sin søn

Mary forsøger at nå sin søn på flere forskellige måder, men det synes

nyttesløst.

Mary forsøger at nå sin søn gennem også at ryge

Mary forsøger at være venlig overfor sin søn. Hun finder cigaretrøgen i

bilen kvalmende:

”Mary found the dense cigarette smoke in the car almost sickening”

(p. 3, ll. 49-50).

Alligevel spørger hun senere, om hun må få en cigaret. Dette er et forsøg

på at bryde isen og skabe en åbning mod kommunikation. Hun spørger

ham med en fortrolighed som om, det er en fælles hemmelighed, de har

overfor faren, der ikke kan lide, at hun ryger:

”’Do you know what I’d love?’ she asked familiarly. ‘I’d love a ciga-

rette, haven’t had one for ages. Your father hates me smoking.

Would you ever light one and pass it into me?” (p. 5, ll. 132-134).

Mary appellerer til, at David bliver hjemme og får et arbejde

Mary forsøger at overbevise David om, at det er en mulighed, at han bli-

ver boende hjemme og får et arbejde der:

”You might stay at home for a while. Maybe you could get a job at

home” (p. 3, l. 75).

Mary vil have sin søn til at bo hos sig

Selvom Mary føler, at det vil blive som om, hun har to passive mænd hos

sig, der ikke vil tale, vil hun alligevel gerne have David til at blive boende.

Lige meget, hvor forfærdelig hans stilhed er, ønsker hun at have ham hos

sig:

”Nonetheless, she wanted David to stay at home, no matter how

grim his silences, no matter how many days he spent in his bed with

the curtains drawn” (p. 4, ll. 85-86).

Mary drømmer om at hjælpe sin søn

Mary drømmer om, at hun kan hjælpe sin søn tilbage til den, han var før i

tiden. Hun tænker på at tage ud at rejse med ham for at give ham sin

gamle vitalitet og livskraft tilbage, men hun ved godt, det ikke vil være så

simpelt:

”She dreamed now of going back to Cush with him, of a bright sum-

mer day and the light from the sea giving him back something long

lost, an old vitality he seemed to have willfully discarded. She

thought if he could walk on the sand in his bare feet, it might lift his

spirits, but she sighed as she realized that nothing would be as quick

or simple” (p. 4, ll. 86-90).

Setting and time (Miljø og tid)

Miljø

Sted

Læseren får ikke at vide, hvor novellens handling udspiller sig, men det er

formegentlig en forholdsvis lille by, da Seamus er forstander for en lille

landsbyskole:

”Their house was just beside the small country national school where

Seamus was principal” (p. 2, ll. 16-17).

Indre rum

Novellens handling udspiller sig i en lille by, men det centrale er egentlig

det indre rum, læseren følger gennem Marys tanker.

Socialt miljø

Mary og Seamus’ familie er en middelklassefamilie. Før, familien sælger

den butik, de arver fra Marys far, har de ikke råd til bil, men det får de

bagefter:

 ”Each Sunday before they had a car…” (p. 4, l. 113)

 ”When he died, they had sold his shop and built an extension to

their own house and bought a car” (p. 4, ll. 121-122).

Tid

In medias res

Novellen starter in medias res, hvilket vil sige, at læseren ikke bliver intro-

duceret til karaktererne, men bliver kastet direkte ind i handlingen.

Handlingens tid

Novellens handling udspiller sig kun i tidsrummet fra Mary henter sin søn

på hospitalet, til de kører hjem, og hun går op for at bese sin syge mand.

Dette er muligvis et par timer, men der er ingen præcise tidsangivelser.

Flashback

Der gøres stor brug af flashback i novellen. For at se mere om dette gå til

punkt B nederst i dokumentet.

Title and Ending (Titel og slutning)

Titlen

Titlen ”A journey”

Novellen hedder ”En rejse”, hvilket kan forstås på flere måder:

 Konkret fysisk rejse: Mary og David er på en rejse i den konkrete

betydning, at de kører fra sygehuet og hjem.

 Fortidsrejse: Samtidig bevæger Mary sig mentalt. Rejsen hjem til

hendes hus bliver en fortidsrejse for hende, hvor hun tænker helt

tilbage på, da hun var en lille pige og boede hos sine forældre

frem til komplikationerne med David.

 Udviklingsrejse: Det kan samtidig ses som en udviklingsrejse for

både David, der kæmper med sig selv og sin depression og har

brug for at komme videre og for Mary, der rejser tilbage i fortiden

og til sidst når til den konklusion, at hun må tænke mere på sig

selv.

 Dødsrejse: Mary tænker tilbage på både sin mor og far, der er dø-

de, men tænker også på, da hendes søn første gang spurgte ind til

døden og på sin mand, der nu ligger og er tæt på at dø. Titlen ”En

rejse” kan derfor også referere til en dødsrejse, og novellen kan

forstås sådan, at Mary forbereder sig mentalt på, at hendes mand

skal dø.

Slutningen

Mary beslutter at ”være sig selv”

Til slut går Mary ind i værelset, hvor hendes syge mand ligger. Hun ser sig

selv i spejlet og tænker, at det er tid til at lade det grå og hendes rynker

blive set. Dette kan tolkes på den måde, at hun mener, det er på tide at

lade den, hun virkelig er, træde i karakter:

”Her crocks, David used to call them. It was time, she thought, to

let the grey appear” (p. 5, ll. 156-157).

Mary vil være mere selvoptaget

Mary står overfor at skulle tage sig af både sin søn og sin mand og siger til

sig selv, at hun bliver nødt til at være meget mere selvoptaget, hvis hun

skal klare det:

”Seamus was staring at her from the bed and when their eyes

caught she was struck for moment by a glimpse of a future in

which she would need to muster every ounce of selfishness she

had” (p. 5, ll. 157-159).

Svarer ikke

Gennem hele novellen har det været Mary, der ikke har fået svar. Hun har

forsøgt at kommunikere med både sin søn, sin mand og sin fortid, men

hun har ikke fået nogen svar. Til slut i novellen spørger hendes mand hen-

de, om sønnen er kommet hjem, men hun svarer ikke. Dette kan læses

som et tegn på, at Mary har besluttet sig for at sætte sig selv i første ræk-

ke og ikke blot stå til rådighed for at svare på andres spørgsmål:

”’She shut her eyes before she turned around to face him. ‘Is he

back? Did you bring him?’ he asked her again” (p. 5, ll. 159-161).

David er måske reelt ikke tilbage

Seamus spørger, om sønnen er kommet tilbage:

”Is he back? Did you bring him?” (p. 5, l. 161).

Mary svarer ikke på spørgsmålet, hvilket også kan være fordi, hun ikke

mener, at David reelt er kommet tilbage. Den søn, hun kendte, før de-

pressionen, er ikke kommet tilbage, og det kan også være grunden til, at

hun ikke giver noget svar.

Metaforer

Vejmetaforen

Vejen kan læses som én stor gennemgående metafor. Den bliver symbol

på Marys rejse tilbage i tiden.

Køreturen er en rejse tilbage i tiden

Mary sidder og ser på vejen, mens hun kører bil og begynder at tænke

tilbage på fortiden. Dette kan tolkes som, at hun gennem turen bliver ført

tilbage i sin erindring og gennem den forsøger at finde frem til, hvad der

skete med David og hvorfor, han forandrede sig:

”She remembered the old narrow road, and her mind began to slip

back until she found that she was trying once again to pinpoint the

day it had started, the day she first noticed that David had grown be-

yond their reach and become sullen and withdrawn” (p. 2, ll. 27-30).

Mary kører i mørke

Mary er ikke vant til at køre lange strækninger i mørket, men da hun skal

hente David, gør hun det alligevel. Dette kan tolkes som om, at hun sjæl-

dent tænker tilbage på sine mørke fortidserindringer, men at hun bliver

tvunget til det, når hun skal forenes med sin søn. Selvom hun kender ve-

jen, der kan tolkes som Marys fortid, kører hun langsomt, fordi hun ikke

føler sig tryg, hvilket kan tolkes som, at hun ikke er tryg ved fortiden:

”It was late and she was not used to driving long distances in the

dark. She found it difficult to concentrate, and even though she knew

the road very well, she had to drive slowly” (p. 2, ll. 22-24).

Køreturen drager fortiden frem

Vejen er ikke længere den skjulte vej, den var tidligere. Dette kan tolkes

som en metafor for, at fortiden nu er blevet blottet og, at der ikke er så

mange skjulte ting, som der var tidligere. Mary erklærer, at hun tror, der

er færre uheld nu, men påstanden virker ikke helt overbevisende. Det kan

tolkes på den måde, at hun formoder, der vil komme færre konfrontatio-

ner og uheld med David, fordi der nu er færre hemmeligheder, men at

hun ikke er sikker i sin sag.

”The road was no more the hidden, almost guilty thing it had been,

huddled away from the land around. There were fewer accidents

now, she supposed” (p. 2, ll. 25-27).

Mary bliver konfronteret

Mary føler, hun bliver blændet af lyset på en modkørende bil og kigger

væk for ikke at køre galt. Dette kan være et billede på, at hun ofte forsø-

ger at undgå konfrontationer:

”As a car came towards her, she dimmed her own lights, but the on-

coming beams were too strong and she had to fix her eyes on the mar-

gin to avoid them” (p. 3, ll. 40-42).

Themes (Temaer)

Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du

finder mest centrale for teksten:

 Fortid overfor nutid

 Forholdet mellem forældre og børn

 Depression

 At tage sig af andre

 At realisere sig selv

 Udvikling

 Kommunikation

 Identitet

Message (Budskab)

En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her

vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:

 Det, man gør, har konsekvenser for fremtiden. Fortiden vil blive

ved med at sidde i én, og man vil aldrig kunne lave fortiden om

igen.

 Børn er letpåvirkelige overfor, hvordan de bliver behandlet og

hvilke voksne, de omgås med og knytter sig til, når de er små.

 Den opdragelse, man giver sine børn, kommer til at præge dem

hele livet.

 Man skal som forældre være engageret i sit barns liv.

 En depression går ikke bare over lige med det samme, men det

kræver et stort arbejde at få det bedre.

 Man må gøre op med sig selv, om man vil vægte det højere at ta-

ge sig af andre end at realisere sig selv eller omvendt, fordi begge

dele har konsekvenser.

 Man holder aldrig op med at udvikle sig.

 Det kræver hårdt arbejde at komme til at kommunikere godt med

dem, man omgås.

2. Perspectival texts (Perspektiverende

tekster)

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om

at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets

øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.

Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-

sterne og billederne samt sætter dem i relation til ”A Journey”.

Text 2: Edgar Lee Masters: ”Lucinda Matlock”

(1916)

Tolkning af digtet

Der berettes om et helt liv

Digtet er fortalt af en jegfortæller, der beretter om sit liv frem til, hun er

96 år. Hun fortæller, at hun har været gift med sin mand Davis i 70 år og

har oplevet både op- og nedture. Hun har fået 12 børn, hvoraf de 8 er

døde og har måttet arbejde hårdt hver dag. Dog har hun nydt livet, passet

de syge, passet et hus og nydt naturen: lærkesangen og blomsterne om-

kring sig.

Det kræver styrke at elske livet

Jegfortælleren af digtet erklærer, at hun nu er klar til at dø og nå til den

evige hvile. Hun stiller spørgsmålstegn ved andres beklagelser og erklæ-

rer, at hvis man beklager sig, er det fordi, livet er for stærkt til én. Det

kræver, ifølge fortælleren, styrke at elske livet:

”What is this I hear of sorrow and weariness, Anger, discontent and

drooping hopes? Degenerated sons and daughters, Life is too strong

for you – It takes life to love Life” (p. 6, ll. 18-22).

Digtet i relation til novellen ”A Journey”

En livsfortælling

Digtet ”Lucinda Matlock” er en hel livsfortælling fortalt på kun 22 vers. I

”A Journey” får læseren på samme måde næsten en hel livshistorie, selv-

om selve novellen ikke er ret lang. Mary føler, hun har et hårdt liv, fordi

hun skal tage sig af både sin mand og sin dreng, der begge er passive og

nægter at sige ret meget. I sammenligning med fortælleren ”Lucinda Mat-

lock”, er hendes liv imidlertid ikke særlig hårdt. Fortælleren har overlevet

at miste 8 af sine børn og at arbejde hårdt hver eneste dag. Sådan som

fortælleren i ”Lucinda Matlock” fremstiller det, har man selv ansvaret for

at være lykkelig, fordi man blot kan vælge at se positivt på livet og dets

genstridigheder.

Depression eller brok?

I digtet ”Lucinda Matlock” fortæller jegfortælleren, at hun ikke kan forstå

de, der beklager sig over livet. Selv har hun mistet otte børn og har arbej-

det hårdt hver eneste dag, men beklager sig ikke. Muligvis har Mary i no-

vellen samme indstilling, og det kan være grunden til, at hun ikke forstår

alvorligheden i sin søns sygdom og, at han ikke bare kan ”komme over

det”.

Text 3: Andrew Sean Greer, from The Story of a

Marriage (2008)

Tolkning af teksten fra The Story of a Marriage

Vi kender ikke dem, vi tror, vi elsker

Teksten erklærer, at vi tror, vi kender dem, vi elsker, men at vi i virke-

ligheden slet ikke gør det. Det, vi elsker, er blot en fortolkning af perso-

nerne, og vi vil aldrig kunne finde tilbage til det originale lige meget, hvor

meget, vi forsøger:

”But what we love turns out to be a poor translation, a translation we

ourselves have made from a language we barely know. We try to get

past it to the original, but we never can” (p. 7, ll. 2-4).

Uddraget relateret til novellen “A Journey”

Manglende forståelse

Mary nægter at indse, at hendes søn lider af en depression og synes heller

ikke at sætte sig ind i, hvordan det er for hendes mand at være alvorlig

syg. Hun tænker ikke på, hvordan det er for hendes mand at være blevet

ramt af et anfald, der har lammet ham i den ene side. I stedet brokker hun

sig over, at han ikke engang gider interessere sig for avisen længere:

”That scene Mary could picture more sharply than anything. Even

when she read the newspaper to him, Seamus did not seem interest-

ed” (p. 3, ll. 59-60).

Mary sætter sig ikke rigtig ind i sønnens og mandens sted og opnår ikke

forståelse for nogen af dem. På samme måde fremgår det i tekstuddraget

fra The Story of a Marriage, at vi ofte ser andre som vi selv fortolker dem,

hvilket reelt ikke har noget at gøre med, hvem de i virkeligheden er.

Elsker Mary sin familie?

Læseren kan overveje, om Marys opfattelse af tingene er reel, og om hun

virkelig elsker Daniel, når hun har overladt hans opdragelse til Mrs Red-

mond og, om hun holder af sin mand, når hun ikke har forståelse for hans

sygdom. Måske er det ideen om, hvordan de er, og tanken om sin egen

rolle som selvopofrende, hun i virkeligheden holder af.

Text 4: From National Institute of Mental Health”

“Depression” (2008)

Redegørelse for teksten ”Depression”

Hvad er en depression

Teksten “Depression” forklarer, hvad en depression er. I teksten under-

streges det, at alle sommetider føler sig nedtrykte og kede af det. En per-

son, der har en depression, oplever imidlertid, hvordan følelsen af at være

nedtrykt forstyrrer hverdagslivet og bringer smerte til både personen selv

og de, der omgiver personen. Det er en almindelig sygdom og de fleste,

der bliver udsat for den, behøver behandling for at få det bedre.

Hvordan børn og teenagere oplever depression

Depression blandt teenagere kommer, fordi de gennemgår en periode

med store personlige forandringer og er i færd med at forme en identitet

adskilt fra deres forældres. Det kan have at gøre med kønsspørgsmål, en

begyndende seksualitet og at træffe beslutninger for første gang i ens liv.

Teksten i relation til novellen ”A Journey”

At diagnosticere sygdommen depression

I novellen ”A Journey” tror Mary ikke, at hendes søn har en depression.

Hun ved, at han får piller og, at han har været indlagt, men hun har ikke

sat sig ind i, hvad pillerne gør, og hun ved ikke, om opholdet på sygehuset

har hjulpet:

”She knew that he had his pills, but she did not know what they were

meant to do” (p. 4, l. 103).

Teksten ”Depression” fortæller, at symptomerne på en depression er, at

man føler sig nedtrykt og ked af det, hvilket alle mennesker gør fra tid til

anden. For de mennesker, der lider af en depression, er sygdommen nær-

værende overalt i hverdagslivet, men det kan være svært at skelne, hvor-

når man reelt lider af en sygdom, og hvornår, det er et forbigående pro-

blem. Det er netop denne skelnen, Mary i novellen har svært ved at fore-

tage.

Teenager-depression

De ting, teksten ”Depression” opgiver som årsager til, at teenagere får

depressioner, er knyttet til identitetsspørgsmål. I teksten ”A Journey” er

David blevet opdraget af to forskellige mødre, hvilket kan have været

årsagen til, at han muligvis senere har fået identitetsproblemer. Mary

overvejer slet ikke konsekvenserne af, at Mrs Redmond har haft så meget

indflydelse på hans liv, som hun har, hvilket også kan være årsagen til, at

hun ikke har forståelse for sin søns sygdom. Hvis hun havde sat sig ind i

hans sygdomsforløb og, hvad det indebærer at få en depression, ville hun

højest sandsynligt være en bedre støtte for sin søn.

Picture 1: Paul Mathey, Interior with Woman and

Child (1890)

Tolkning af billedet Interior with Woman and Child

Billedbeskrivelse

På billedet står en dreng i forgrunden og læner sig op ad en væg. Han

holder et stykke gammeldags legetøj bag sin ryg og ser ud mod beskueren

af billedet med et trist blik, der kan tolkes som en appel til, at nogen skal

lege med ham. Drengen er klædt helt i sort, hvilket er en kontrast til den

hvide væg bag ham. I mellemgrunden står en kvinde og lægger tøj sam-

men. Hun er klædt i en lyserød kjole, der også kontrasterer drengens sor-

te og triste påklædning. Hun ser ud til at være koncentreret om sit arbej-

de og ænser ikke andet end det. I baggrunden står en mand, der ser ned

mod gaden og øjensynligt er i færd med at feje gaden udenfor. Han er

også travlt optaget af sin beskæftigelse. Billedet er bygget sådan op, at

beskueren langsomt fører sit blik længere og længere ud ad: Dvs. blikret-

ningen går fra den inderste stue til stuen tæt på døren, til udgangen, hvor

manden står og til sidst helt ud mod andre huse, der ligger i periferien.

Tolkning af billedet

Drengen på billedet ser trist ud. Hans sorte påklædning og bedende øjne

står i kontrast til resten af billet. Hans ansigtsudtryk synes at spørge be-

skueren: ”vil du lege med mig, for ingen andre vil?” Billedet kan tolkes

som om, han er udsat for svigt fra omgivelserne. De to øvrige personer på

billedet er optaget af praktiske gøremål og ænser ham ikke. Drengen står

med et stykke legetøj i hånden, og der er ikke tale om svigt i den forstand,

at han mangler mad, tøj eller materielle genstande, men det er et om-

sorgssvigt fra de voksne.

Billedet relateret til ”A Journey”

Omsorgssvigt

Drengen på billedet Interior with Woman and Child viser en dreng, der

står alene. Han står med sit legetøj i hånden og har dermed muligheden

for at lege, men der er ingen at lege med. David i novellen ”A Journey” har

på samme måde alle muligheder for at få en god opvækst: han har foræl-

dre og en reservemor, vokser op med en far, der er rektor og bor i en fa-

milie, der har økonomisk overskud. Alligevel tyder meget på, at han bliver

udsat for omsorgssvigt. Han bliver ofte hentet ved Mrs Redmond, når han

er godt i gang med at lege, og når han er hjemme, bliver han sendt over til

hende igen. På den måde får han ikke én forælder, han rigtig kan knytte

sig til, men bliver kastet rundt imellem de forskellige. Drengen på billedet

kunne derfor være David som lille

Picture 2: Sergio Gonzalez, Untitled (undated)

Tolkning af billedet af Sergio Gonzalez

Billedbeskrivelse

Billedet forestiller et surrealistisk univers, hvor det er svært at skelne, om

der står to kvinder eller én kvinde, der er spejlet og smeltet sammen med

sig selv. Den ene kvindeskikkelse har sin krop vendt ud mod beskueren af

billedet, mens ansigtet og blikket er vendt mod billedets højre side. Den

bageste kvindeskikkelse har omvendt sin krop vendt mod højre, mens

hendes blik og ansigt er vendt ud mod beskueren. Begge kvinders hår ser

ud til at blæse bagud. Den forreste kvindeskikkelse er den mest mørke, da

lyset strømmer ind fra højre side, men begge kvinder er holdt i rødlige og

orange farver, mens deres hår er brunt og sort. Baggrunden er svær at

identificere, men der er en firkantet ramme, der kunne indeholde enten

et spejl, et vindue eller et landskabsmaleri. Ovenover svæver en planetfi-

gur, der ligner en sol og skråt mod venstre er der flere firkantede figurer,

der ligner et hus med en dør og et vindue som åbning.

Tolkning af billedet

De to kvindeskikkelser er meget ens opbyggede, har ens ansigtsudtryk og

deres kroppe hænger sammen. Kvindeskikkelserne på billedet ser derfor

ud til at være en spejling. Billedet kan tolkes på den måde, at kvinderne er

to forskellige sider af den samme kvinde. De kigger i hver sin retning og

har deres kroppe vendt modsatrettet. Mens den bageste kvinde kigger ud

mod den, der betragter billedet, er den anden fraværende og kigger ud

mod noget andet. Begge kvinder har noget længselsfuldt i blikket, og det

kan tolkes sådan, at den ene kvinde vil i kontakt med noget menneskeligt

(beskueren), mens den anden længes ud. I baggrunden anes et landskab,

der kan symbolisere frihed, hvilket den forreste kvinde ønsker.

Billedet i relation til novellen ”A Journey”

Personlighedsspaltning

Kvinden på billedet er spaltet i to, hvilket Mary i ”A Journey” også kan

siges at være. Novellen igennem er hun splittet imellem sin nutid og sin

fortid og forsøger at grave noget frem fra fortiden, der kan hjælpe hende

med at forstå nutiden. Samtidig er hun splittet mellem at være der for sin

mand og sin søn og at tænke mere egoistisk og selvoptaget. Ligesom kvin-

den på billedet er hun splittet mellem en udlængsel og en længsel efter

kontakt med andre mennesker. Hun synes ikke at kunne bestemme sigt

for, hvilken retning, hun skal gå.

3. B-opgaven: Flashback

Flashback

Brugen af flashback i novellen

Selvom novellens handling kun foregår i et kort tidsrum på nogle timer,

bringer novellen sin læser meget længere tilbage. Dette lader sig gøre,

fordi novellen springer meget i tid og gør hyppigt brug af flashbacks.

Mange af flashbackene bliver indledt af enten vejen, de kører på eller

bilens lygter, der oplyser noget. Læseren følger Marys tankestrøm, og

bilturen får hende til at tænke tilbage flere gange. Novellen er meget

springende, og det kan være svært at få overblik over, hvornår den skifter

i tid, men man kan inddele den efter tid på følgende måde:

1. Fortid: Tilbageblik på Davids barndom og opvækst, da han som lil-

le spurgte ind til døden (p. 2, ll. 1-21).

2. Nutid: Mary kører i bil og vejen leder til hendes næste tankeræk-

ke tilbage på fortiden (p. 2, ll. 22-27).

3. Fortid: Mary tænker tilbage på, hvornår hun begyndte at opdage,

at der var noget galt med hendes søn (p. 2, ll. 27-33).

4. Nutid: De kører videre i stilhed, og det nytter ikke, at Mary forsø-

ger at tale om Seamus (pp. 2-3 ll. 33-50).

5. Fortid: Mary tænker på tilfældige fortidsbilleder og, da hun blev

gift (p. 3, ll. 51-60).

6. Nutid: Mary forsøger at tale med David, men det mislykkes igen

(pp. 3-4, ll. 61-86).

7. Fremtid: Mary drømmer om en bedre fremtid, hvor hendes søn

igen kan blive livsglad (p. 4, ll. 86-90).

8. Nutid: Mary kører videre og spørger ind til sin søns hospitalsop-

hold uden rigtig at få noget svar (p. 4, ll. 90-111).

9. Fortid: Mary tænker tilbage på en lykkelig tid, lige inden hendes

far døde (p. 4, ll. 112-117).

10. Fortid: Mary reflekterer over, at hendes far ejede en butik, hun

ville ønske, de ikke havde solgt (pp. 4-5, ll. 118-125).

11. Nutid: Mary og David kommer hjem, og David går med Mrs Red-

mond, mens Mary går ind til sin mand (p. 5, ll. 126-157).

12. Fremtid: Mary tænker, at hun i fremtiden bliver nødt til at være

mere selvoptaget (p. 5, ll. 157-159)

13. Nutid: Mary vender sig mod sin mand, men svarer ikke på hans

spørgsmål (p. 5, ll. 159-161).

Betydningen af Flashback

Brugen af flashback i novellen gør, at læseren får indblik i en historie, der

strækker sig længere tilbage end det nu, der beskrives i den. På relativt få

sider får læseren en hel livshistorie uden. Uden flashbacks var fortælleren

blevet tvunget til enten at starte ud med at fortælle historien helt tilbage

til Marys barndom eller at fremlægge personernes fortid på en pædago-

gisk måde med udtryk som ”hun gjorde sådan, fordi hun i sin barndom

havde oplevet at…”. Du kan selv overveje, hvilken betydning, du mener

flashbacks har for denne novelle.