
3
Resumé af “A journey”
I novellen har Mary netop hentet sin søn David, der har været indlagt på
grund af en depression. Køreturen hjemad bringer Mary tilbage i erindrin-
gerne. Hun tænker på dengang, David som femårig spurgte indtil, om alle
dør, og hvad der sker, når man dør. Hun tænker på, at hun og hendes
mand havde været gift i tyve år uden at være i stand til at få børn og, at
hun var bange for at blive mor, da det endelig lykkedes dem. Dog bragte
det ikke den store omvæltning, hun havde regnet med, da deres nabo Mrs
Redmond hjalp dem med at passe ham. Mary prøver at huske, hvornår
David begyndte at blive tilbagetrukken, men kan ikke finde ud af det. Han
nægter at sætte sig ved siden af hende på forsædet i bilen, selvom hun
gør mange stop undervejs, hvor hun beder ham om det. Hun fortæller
David, at hans far Seamus er alvorligt syg, men han synes ikke at høre
efter. Da de endelig når hjem, spørger David imidlertid ind til ham. Det
ender dog med, at han bare går med Mrs Redmond ud i køkkenet, mens
Mary selv går ind til sin mand. Det sidste hun tænker, mens hun ser sig
selv i spejlet er, at hvis hun skal overleve, bliver nødt til at være mere
selvoptaget i fremtiden.
Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen
Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad
der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at
du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.
Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af
hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan
binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af
indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:
Depression
Et tema, du fra start kan vælge at sætte fokus på, er depression. I den
forbindelse vil det være relevant at tænke over:
Kan man som forældre undgå, at ens barn senere udviklinger de-
pressioner?
Hvilke ting i barndommen kan føre til depression senere i livet?
Hvordan kommer man bedst ud af en depression? Vha. medicinsk
behandling, indlæggelse, støtte osv.?
Hvad skal man gøre, hvis man opdager, at der er én i ens om-
gangskreds, der udviser tegn på depression?
Perspektivering: Vælger du dette vil det være relevant at relatere til:
o Tekst 2: ”Lucinda Matlock”