Emne: Alternativ spildevandsrensning
Overordnet emne: Anvendt økologi
Skoleår: 2004/2005
Fag: Teknikfag Natur og Jordbrug
Skolens navn: HTX Viby
HTX 3. år
Titelblad
Skolens navn: HTX Viby
Titel: Alternativ spildevandsrensning
Overemne: Anvendt økologi
Anslag: 34622
Antal normalsider: 27 sider
Omfang: 40 sider
HTX 3. år
Klasse: Natur og jordbrug, 3.z
Skoleår: 2004/2005
Rapportaflevering: 11. februar 2005
2
Indholdsfortegnelse
FORORD ............................................................................................................................................. 3
PROBLEMFORMULERING .............................................................................................................. 4
UDLEDNING AF NITRAT OG PHOSPHAT I DANMARK ............................................................ 5
NÆRINGSSALTENES KREDSLØB ................................................................................................. 6
ALTERNATIV RENSNING AF SPILDEVAND
,
............................................................................. 9
RODZONEANLÆG: ............................................................................................................................. 10
NEDSIVNING: ..................................................................................................................................... 10
PILERENSNINGSANLÆG ..................................................................................................................... 10
BIOLOGISK SANDFILTERRENSNINGSANLÆG: ................................................................................... 11
HVORDAN SER DET UD NU? ................................................................................................................ 12
FREMTID
, ,
......................................................................................................................................... 12
LOVGIVNING OG MILJØPLANER ............................................................................................... 13
FORSØG ............................................................................................................................................ 15
NITRAT FORSØGET ............................................................................................................................ 15
PHOSPHAT FORSØGET ....................................................................................................................... 21
FORSØG 4 ........................................................................................................................................... 28
KONKLUSION: ................................................................................................................................ 29
EVALUERING .................................................................................................................................. 30
KILDEFORTEGNELSE .................................................................................................................... 31
3
Forord
Denne rapport du nu skal læse er et projekt i teknikfaget Natur og Jordbrug. Projektet er bygget op
over emnet anvendt økologi, hvor vi har undersøgt nærmere om alternativ rensningsmetoder.
Hvilket omhandler en række forsøg vedrørende nitrat og phosphat optagelse hos planter.
Rapportens inddeling kan ses i indholdsfortegnelsen.
Kilder er angivet som fodnoter og under afsnittet kildefortegnelse. Endvidere er der henvisning til
bilag, som er placeret bagerst i rapporten.
Denne rapport er udformet i et sådan sprog at den appellere til en gymnasieelev.
Kalenderen som vi har udarbejdet ved projektets begyndelse for projektets forløb kan ses i bilag 1
Gennem rapportskrivningen har vi rådført os med vores vejleder Birgitte Borg, som har været en
stor hjælp for os. Vi skal også sige at Ivan Lauritsen har været os en stor hjælp i starten af projektet
da han var et vigtigt led i at få løst den startkrise vi havde angående nitratelektroden. Vi har selv
søgt viden om projektemnet via bøger samt ved brug af Internettet.
4
Problemformulering
De danske vande ses udsat for en større mængde næringssalte, som bl.a. kan medføre iltsvind. En af
de faktorer, som kan have indflydelse på dette er udledningen af spildevand fra husholdning,
industri m.m.. Man har siden 1915 opført rensningsanlæg til at rense dette vand for næringssalte,
samt organisk materiale og andre stoffer, samt at man har formuleret love til at beskytte miljøet. Der
er udviklet flere forskellige ”grønne” metoder til at rense spildevand bl.a. rensning ved hjælp af
planter. Der findes forskellige måder at benytte planter til at rense spildevand, en af de meste kendte
er nok rodzoneanlæggene. Det er også kendt at visse planter er mere egnet til denne rensning end
andre.
Det kan diskuteres hvilke fordele og ulemper der er ved at benytte planter til rensning, kontra
mekanisk- og kemiskrensning.
I dette projekt vælger vi at se nærmere på spildevandsrensning via planter. Dette gør vi ved at
udføre en række forsøg, hvor vi udsætter vandpest for forskellige opløsninger med forskellige
koncentrationen af Fosfat og Nitrat.
I hvilken mængde udleder husholdning, industri m.m. næringssalte til de danske vande?
Hvad gør man for at mindske dette udslip?
Hvilke metoder benytter man til at rense vandet for næringssalte?
Hvordan kan man anvende planter til spildevandsrensning og hvilke planter kan man
benytte?
I hvilket omfang bliver planter brugt til at rense spildevand i det danske samfund?
Hvilke fordele og ulemper er der ved at anvende planter kontra andre metoder?
5
Udledning af Nitrat og phosphat i Danmark
Som det ses har vi gennem de sidste 15 år udledt store mængder phosphat og nitrat. Dette kommer
mest fra landbruget, men også husholdnings- og industrispildevand udleder næringsstoffer. For at
mindske udledningen har regeringerne fra slutningen af 80’erne udarbejdet miljøplaner med
målsætninger, hvilket har hjulpet til en forbedring af miljøet.
Dog ses det også at mængden af både nitrat og phosphat har været meget svingende. På begge
grafer har 1994 og 1999 været år med stor udledning
Figur 11,11 viser metoder, hvorved spildevandet renses i Danmark, og hvordan det er blevet gjort
op igennem tiden. Danmarks første vandmiljøplan kom 1987, og som det fremkommer via grafen er
der sket store skridt inden for håndtering af spildevand siden da. Dette skyldes bland andet at der er
blevet fokuseret på miljøet, og man derved har forsket i rensningen. I dag renses 87% af
spildevandet på avancerede rensningsanlæg, mens dette tal i 1987 var ca. 10%.
Som det ses på graf 6,8 er kvælstofbalancen i stor forbedring. Dette skyldes en stor indsats for at
lave love, regler og retningslinier inden for landbruget. Dette begyndte man også at indse i 80’erne.
Derfor har vi valgt at arbejde med rensning af spildevand. Da vi ved at biologisk rensning kan rense
spildevand naturligt. Vi har til hensigt at belyse de forskellige metoder der findes for rensning af
spildevand, med fokus på de alternative rensningsmetoder.
Graferne er fra http://www.mst.dk/
6
Næringssaltenes kredsløb
Planter og dyr kan ikke leve uden næringsstoffer, da disse er nødvendige for deres eksistens.
Næringsstofferne indgår i kredsløb, hvorved man kan se hvorfor det er vigtigt at overskydende
mængde af næringssalte kan skabe ubalance i naturen.
I det følgende vil phosphor kredsløbet og nitrogen kredsløbet gennemgås. Vi valgt at sætte fokus på
disse to, da det dem vi har arbejdet med.
P-kredsløb:
Som det ses er phosphor-kredsløbet meget simpelt. Planter indeholder organisk phosphor f.eks i
knogler, DNA, mens det også indgår den kemiske energi ATP. Dyr indeholder også denne
organiske phosphor. Derimod nedbryder mikroorganismer organisk phosphor til uorganisk
phosphat, hvorefter vi får phosphat. Denne phosphat kan optages af planterne som næring, hvorefter
de laver det til organisk igen.
Ved overskud af phosphat (når plantevæksten er lav) binder det sig til positive ioner som kalcium,
jern eller aluminium. Ved dette dannes en tungtopløselig forbindelse, som udvaskes.
7
N-kredsløbet:
Kvælstof er nødvendigt for både planter og dyr, hvor det indgår i opbygningen af bl.a. aminosyrer
og nukleinsyrer.
Ammonifikation foregår når NH
4
+
optages af planter eller mikroorganismer og ved energiforbrug
omdanne det til organisk N. Eller den anden vej, når dødt organisk materiale nedbrydes til NH
4
+
ved
frigivelse af energi.
Hvis ikke al NH
4
+
optages af planter eller mikroorganismer, kan omdannes til NO
3
-
og videre til
NO
3
-
af henholdsvis nitrit og nitrat bakterie. Dette kaldes nitrifikation, og fører til at H
+
ioner
frigives, så der sker en forsuring af jorden
For at optage nitrat(NO
3
-
) skal planten lave det om til NH
4
+
ved forbrug af energi, dette kaldes
nitratreduktion. På denne måde kan den dannede nitrat fra nitrifikationen bruges, hvorved de
frigivne H
+
ioner genoptages, og jorden ikke forsures, men hvis der er overskud af nitrat vil det
blive udvasket eller det omdannes til gas (N
2
og N
2
O), hvis der er iltmangel, hvilket kaldes
denitrifikation.
Nogle bakterier er i stand til at omdanne kvælstof i luften til ammoniak. Denne metode kaldes
nitrogenfixering eller kvælstofbinding. Denne proces er meget energikrævende, og derfor har disse
mikroorganismer brug for meget ilt, dog er selve nitrogenfixeringen anaerob. Ofte sker denne
Org. N ↔ NH
4
+
= Ammonifikation
(nedbrydere) bakterier
NH
4
+
→ NO
2
-
→ NO
3
-
= nitrification
Bakterier: 1) Nitritbakterier
2) Nitratbakterier
Krav: +O
2
, temp. >4-5º
NO
3
-
→NO
2
-
→→→N
2
↑= denitrifikation
Bakterier: Krav: ingen O
2
, + org. Stof
N
2
→ NH
3
= N-binding
Bakterier ↔ Ærteplanter (symbiose)
8
proces i en symbiose mellem bakterier og planter, hvor planterne giver bakterierne energi, og
bakterierne giver planterne kvælstofforbindelser.
Et eksempel på dette kan være knoldbakterier som lever på knolde på bælgplantens rødder. Andre
organismer som laver nitrogenfixering er blågrønne alger. Dette kender vi fra søer, hvor der er
lukket for meget phosphor ud, mens kvælstof er i en begrænset mængde i vandet, herved anvender
de blågrønne alger blot kvælstof fra luften, og derved forurener søen.
Udvaskning foregår i jorde, hvor jordpartiklerne er negativt ladet (f.eks: lerpartikler,
humuspartikler), og samtidig er sand- og siltpartiklerne neutralt ladet. Derfor udvaskes NO
3
-
i
jorden. Udvaskningen foregår mest i regnfulde tider, samt mens vegetationen er lav, da der derfor
ikke er nogle planter til at optage nitrat.
Planterne kræver uorganiske næringsstofforbindelser for at kunne leve. Her er der ikke kun tale om
nitrat og phosphat, men også f.eks. mangan (Mn
++
), kobber (Cu
++
) og sulfat (SO
4
2-
), som indgår i
essentielle enzymer, er yderst vigtige, mens svovl også er en vigtig bestanddel i proteiner.
Hvis blot en plante mangler et næringssalte kan dens vækst svækkes eller gå helt i stå. Af alle de
nødvendige bestanddele, som en plante har brug for (f.eks. også vand, varme, ilt osv.) snakker man
om den begrænsende faktor. Herved menes at mangler en bestanddele svækkes planten. Dette kan
illustreres med en tønde, hvor hver enkelt bredde (lodret) repræsentere en essentiel bestanddel, hvis
et bræt ikke er højt nok, kan tønde ikke fyldes op, det samme sker for planten – den kan ikke vokse.
For at udgå udvaskning af både nitrat og phosphat kan der plantes efterafgrøder, som kan optage
den ellers overskydende mængde næringssalte.
9
Alternativ rensning af spildevand
1
,
2
Der er i de senere år blevet snakket en del om at der skal tages andre metoder i brug ved rensning af
spildevand. Der er blevet snakket om at der skulle tages nogle alternative metoder i brug, som ikke
kræver brug af kemiske stoffer og mange mekaniske maskiner. Disse renseanlæg bliver ofte
betegnet som grønne rensningsanlæg, hvilket betyder at de skulle være så naturlige som
overhovedet mulig og herved mener vi at de skulle laves ved hjælp af ting som man finder fra
naturen samt en god portion nyudviklet udstyr. Herved mener vi sådan noget som rodzoneanlæg,
nedsivning og pilerensningsanlæg.
Når vi snakker om forskellige alternative og almindelige rensningsanlæg er der nogle kategorier af
renhed af vandet at anlæggene skal overholde får at måtte udlede vandet i eksempelvis søer. Alle
typer rensningsanlæg er blevet undersøgt og har fået et stempel hvorpå der står hvor rent vandet kan
blive når det har været igennem netop dette rensningsanlæg.
Disse benævnelser er opgivet med forskellige betegnelser som du kan se herunder.
Procent tallene angiver reduktionskravene for de forskellige klasser.
Renseklasse
BI5
Total fosfor
Nitrifikation
SOP
95%
90%
90%
SO
95%
90%
OP
90%
90%
O
90%
Skema for renseklaser
3
SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof (BI5) og fosfor samt nitrifikation.
SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.
OP: Reduktion af organisk stof og fosfor.
O: Reduktion af organisk stof.
1
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
2
http://www.pandrup-kom.dk/info.asp?infoId=1409267
3
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
10
Vi vil nu kort fortælle hvad de forskellige rensemetoder går ud på og hvordan de egentlig fungerer.
Vi vil også beskrive fordele og ulemper ved de forskellige rensningsmetoder.
Rodzoneanlæg:
Et rodzoneanlæg er et anlæg hvor spildevandet flyder ned gennem en beplantet bassin med grus og
ned til nogle rødder fra eksempelvis tagrør eller lignende planter. I bunden af bassinet ligger der en
tæt membran der sender horisontale bølget op gennem bandet, disse bølger gør at vandet nærmest
passere vandret genne rødderne og dette medfører at de organiske stoffer der måtte være i
spildevandet bliver nedbrudt af de mikroorganismer der sidder på planterødderne og i gruset.
Det forrensede vand udledes så til et andet vandmiljø, det kunne eksempelvis være en sø eller bæk.
Det skal dog lige siges at spildevandet først løber igennem en fældningstank før at det bliver ledt
ind i det beplantede bassin. Et godt rodzoneanlæg kan få rensningsgraden O
Billede af et rodzoneanlæg
4
Nedsivning:
Et nedsivningsanlæg er et anlæg der består af nogle sivedræn, der ligger under jordoverfladen gemt
i et lag af nøddesten eller anden form for grus. Rensningen af vandet foregår i de øverste lag af
anlægget, hvorefter at vandet siver ned i grundvandet. nedsivningsanlæg bliver brugt i mange små
samfund, da det er en billig måde at rense spildevand på, samt at det ikke skader naturen eller
kræver megen opmærksomhed fra tilsynsførende. Anlægget sørger selvfølgelig også for at reducere
indholdet af næringsstoffer i vandet, hvilket gør at vandet så ikke forurener søer og andre vande.
Et godt nedsivningsanlæg kan få rensningsgraderne O, OP, SO og SOP.
Billede af et nedsivningsanlæg
5
Pilerensningsanlæg
Et pilerensningsanlæg fungerer således at fra en bundfældningstank føres vandet til at bassin der er
blevet fyldt med jord og isoleret med en membran, således at processen ikke bliver forstyrret af
gnavere samt andet vand og lignende. Vandet puppes via en pumpebrønd ud gennem nogle
4
http://www.pandrup-kom.dk/info.asp?infoId=1409267
5
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
11
drypslanger der er placeret under jorden i bassinet. Pilen optager så det forurenet vand og nedbryder
så der forskellige organiske stoffer, hvor efter at pilen sørger for at vandet fordamper. At vandet
fordamper gør at denne type af rensningsanlæg ikke har nogen udledning af bearbejdet vand,
hvilket gør at der ikke er nogle krav om udledning af vand med forskellige grader af forurening der
skal overholdes. Dette var en af fordelene, men anlægget kræver heller ikke megen opmærksomhed
fra tilsynsførende, da anlægget bare står og passer sig selv. Et godt pilerensningsanlæg kan få
rensningsgraderne O, OP, SO og SOP
Billede af et pilerensningsanlæg
6
Biologisk sandfilterrensningsanlæg:
Et biologisk sandfilterrensningsanlæg består af en nedfældningstank, en pumpebrønd og et bassin.
Det første vandet skal passere er bundfældningstanken, hvorefter at vandet bliver pumpet ind i
bassinet, gennem nogle rør. Inde i bassinet ligger der to rør omgivet af lag af eksempelvis nøddesten
eller lignende typer af grus. Bassinet er omgivet af noget materiale der gør at bassinets indhold ikke
kan komme i kontakt med noget udenfor bassinet. Det første rør er det som vandet bliver pumpet
ind i bassinet af, dette rør ligger øverst af de to rør men er alligevel begravet i jorden. Det første rør
er ofte kaldet fordelingsrør da det fordeler vandet i hele bassinet. Når vandet er pumpet ind i
bassinet løber det gennem de forskellige lag af sand, jord og grus. Vandet ender med at løbe ned i
det sidste rør der næsten ligge på bunden af bassinet, hvor det bliver samlet op og før til et andet
vandmiljø. Det skal dog lige nævnes at denne type af rensningsanlæg ikke opfanger noget fosfor og
kan derfor kun få stemplet godkendt til rensningsgraderne O og SO
Billede af et Biologisk sandfilterrensningsanlæg
7
En af grundene til at rensning af sit eget spildevand med alternative metoder er blevet så populært
er at det ofte er billigere. En anden popularitetsfaktor er at det er forholdsvis simpelt at rense sit eget
spildevand med de ”grønne” rensningsanlæg. Det at man selv kan rydde op efter sig, ved selv at
rense det vand man har været med til at forurene er også en væsentligfaktor. Ved selv at rense sit
vand er man med til at skåne miljøet for overflod af næringsstoffer, sådan at naturen kan genfinde
den naturlige balance hvor at naturen kan konsumere lige så meget som den for tilsat af mennesker
og dyr. Som før nævnt er det primært i små samfund at de alternative rensningsmetoder bliver
6
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
7
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
12
brugt, dette kan skyldes at de ofte skal bruge meget plads, og at de kan være længere tid om at rense
vandet end eksempelvis et højteknologisk rensningsanlæg der ligger tæt ved storbyer.
Hvordan ser det ud nu?
Hvis vi kigge lidt på hvordan det ser ud i øjeblikket, kan vi igen kun sige at det stadig kun er i de
mindre samfund at der gøres brug af alternativ spildevandsrensning, da det jo som førnævnt er
meget pladskrævende og kan også være langsommere til at rense vandet. Der bliver arbejdet meget
på at der skal laves nogle flere af disse ”grønne” rensningsanlæg, og tendensen er der skam også, da
det oftest er billiger for landmænd og husmænd at lave sit eget lille rensningsanlæg.
Vi kan sige at sådan som det går nu, hvor der har været en del offentlig opmærksomhed omkring
det i forbindelse med miljøpolitik, at der er basis for at flere og flere vil få øjnene op for de nye
måder at rense sit spildevand på.
Fremtid
8
,
9
,
10
Vi har fundet at der i fremtiden fortsat vil dukke flere og flere ”grønne” rensningsanlæg op i
Danmark. Det skyldes blandt andet den popularitet der er omkring dem, men også i høj grad de
skærpelser i loven der er lavet de seneste år. Disse påbyder eksempelvis landmænd der før bare lod
deres spildevand sive ned i jorden, at rense deres spildevand, før det kan godkendes til at måtte sive
ned i grundvandet. Vi har spået de alternative rensningsmetoder en god fremtid da vi kan se at
udgifterne til spildevand er steget gennem de sidste mange år. Og da de alternative
rensningsmetoder ofte er billigere end andre rensningsanlæg, kan det jo være en mulighed at for at
spare penge, som kunne bruges til noget andet. En anden grund til at vi har spået de alternative
rensningsmetoder en lys fremtid er at der har været meget snak de seneste år om at vores miljø
bliver mere og mere forurenet, og dette har vagt folks opmærksomhed og dette har medført at flere
er villige til at gøre en indsats for miljøet. Dette kunne eksempelvis være at etablerer et af disse
”grønne” rensningsanlæg.
8
http://www.grundfos.com/web/homeDK.nsf/Webopslag/C20EE70BF864F762C1256E68003C51C9
9
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/8-2/html/
10
http://www.dst.dk/homedk/statistik/nyt/emneopdelt.aspx?si=43&msi=1
13
Lovgivning og miljøplaner
Der findes retningslinier og love til rensning af spildevand, så man opnår en sikker og ordentlig
rensning heraf. Desuden findes der afgifter på samme, alt efter hvor forurenet vandet er, så
spildevandsudledere er villige til at gøre en indsats for at rensevandet tilstrækkeligt inden udledning
Vandmiljøplan III
11
Vandmiljøplan 5 er lavet af VK-regeringen, Dansk folkeparti, samt
Kristendemokraterne. Denne beskriver målsætninger inden for miljøet, samt metoder til
frembringelse af målsætningerne.
Phosphor
I planen indgår at phosphor udledelsen skal nedskæres med 25% mellem 2001/2002 og 2009.
Herefter skal udledelsen yderligere nedskæres med 25% inden 2015. Dette skal forekomme ved
afgifter på phosphor i foder (4kr/kg mineralsk phosphor), samt gennem forskning
Kvælstof
Inden år 2015 skal kvælstof udledningen være reduceret med 15% i forhold til 2003
Randzoner
For at mindske udledningen skal der laves randzoner ved søer og vandløb. Dette skal føre til at
kvælstof og phosphor vil blive tilbageholdt fra markerne. Der skal inden 2015 være etableret
50.000ha til randzoner af 10 meters bredde. Udlægningen skal foregå ved omlægning af
brakmarker, til sø- og vandløbsbred. Der er afsat 375mio. kr. til dette, da der udgives et tillæg for
braklæggelsen.
11
www.vmp3.dk
14
Afgifter
12
Der skal betales afgifter for udledning af spildevand i Danmark. Dette er med til at mindske
udledning, da det kan være dyrt at udlede forurenet vand.
Totalnitrogen 20 kr. pr. kg
Totalphosphor 110kr. pr. kg
For udledning af renset spildevand betales en afgift på 3,80kr./m
3
, men hertil gives tilskud, hvis
anlæggene er ”grønne”. Ved pilerensningsanlæg er afgiften 0kr./m
3
, mens afgiften ved
nedsivningsanlæg er 0,50kr./m
3
.
Lovgivning om rensningsanlæg
13
For at et anlæg kan godkendes til rensning af spildevand skal det opfylde nogle krav som
fremkommer af spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr.501 af 21.juni 1999).
Rensningsklasserne er delt op i fire grupper
Renseklasse
BI5
Total fosfor
Nitrifikation
SOP
95%
90%
90%
SO
95%
90%
OP
90%
90%
O
90%
SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof (BI5) og fosfor samt nitrifikation.
SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.
OP: Reduktion af organisk stof og fosfor.
O: Reduktion af organisk stof.
Der skal ansøges hos kommunen om tilladelse til etablering af et rensningsanlæg, hvis der vil ske
nedsivning inden for 150-300 meter nær drikkevandsboringer skal anlægget også godkendes af
amtet.
12
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A629-REGL
13
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
Skema fra
http://www.broby.dk/t
ekniskafd/renseanlaeg/
rensning.html
15
Forsøg
Vi har opstillet 5 forsøg, gennem hvilke vi vil forsøge at rense næringssalteopløsninger med
vandpestplanter. Næringsstofferne består af nitrat og phophat i forskellige koncentrationer.
Nitrat forsøget
Som et led i vores forsøg med rensning af spildevand har vi udsat nogle planter i vores tilfælde
vandpest for nogle forskellige vandopløsninger med nogle forskellige koncentrationer.
De koncentrationer vi har valgt at bruge er de nedenstående, da disse svarer til nogle af de
koncentrationer planter bliver udsat for i naturen.
Eget forsøg. Nitrat måling ved startopløsningerne
mV
Svarer til
Forsøg nr. 2 med konc. 1,0 mg/L
176
Næringsfattig
Forsøg nr. 3 med konc 2,0 mg/L
161
Næringsrig
Forsøg nr. 4 med konc. 2.0mg/L
161
Meget næringsrig
Forsøg nr. 5 demineraliseret vand
233
Ingen næring
Som det ses er er intet forsøg 1 det skyldes at den koncentration af nitrat var for lille til at vi kunne
arbejde med den. Grunden til at vi ikke kunne arbejde med netop denne koncentration, var at den
opløsning vi skulle lave var for lille til at vores vægte kunne afveje den mængde vi skulle bruge.
Vi startede med at beslutte hvilket stof vi ville bruge som indeholdte den nitrat, som vi skulle bruge
til vores opløsninger. Vi valgte hurtigt at vi ville arbejde med Natriumnitrat, da dette ikke var et for
kompliceret stof samt at det ikke var det mest sundhedsskadelige (se bilag 2).
Det næste var at opløsningerne skulle laves, men det er jo sådan at for at vi ved hvor meget nitrat
der kommer i vores opløsning, skulle vi først finde ud af hvor meget nitrat udgjorde af
natriumnitrat. Disse beregner lavede vi med simpel kemi.
Det første vi gjorde var at finde molarmassen på de forskellige stoffer.
Na: 22,99 N: 14,01 O:16,0 og til sidst NaNO
3
:85
% N af NaNO
3
N =
%100
3
x
NaNO
N
16
% N af NaNO
3
N =
%100
85
01,14
x
= 16,48%
Antal mg NaNO
3
til opløsning: mg =
%100
3___Pr
____
x
NaNOiNocvent
opløsningimgantalØnsket
2. opløsning) Antal mg NaNO
3
til opløsning nr. 2 mg =
%100
48,16
0,1
x
= 6,067mg NaNO3
3. opløsning) Antal mg NaNO
3
til opløsning nr. 3 mg =
%100
48,16
0,2
x
= 12,13mg NaNO
3
.
4. opløsning) Antal mg NaNO
3
til opløsning nr. 4 mg =
%100
48,16
0,2
x
= 12,13mg NaNO3
5. opløsning) Vi lavede dette forsøg med demineraliseret vand.
Normalt når man har regnet ud hvor meget nitrat der er i vandet, vil man gerne vide hvor meget
kvælstof det svarer til. Dette kan gøres ved at gange med en konstant der er netop er udrenget for
netop bestemmelse af kvælstof ed kendt nitrat koncentration. Denne beregning har vi også lavet.
Vi bestemmer først molarmassen for de forskellige parter af stoffet. N. 14,01 NO
3
-
kvælstof: 62,01
Man finder konstanten således: k =
molarmassenitrogens
molarmassekvæst ofs
_
_
k =
01,14
01,62
= 4,43
Denne k som vi har udregnet svarer godt til den referenceværdi for k vi har fundet der hedder 4,4
14
Da vi så havde lavet vores opløsninger, skulle vi putte planterne i opløsningerne. Dette foregik
sådan at vi på hver opløsning lavede en dobbeltbestemmelse, således at der var to glas med samme
koncentration.
14
DE ferske vande af: Ivan C. Petersen (naturundersøgelser) side 68
17
Billede af forsøgsglassene
det næste skridt er var så at vi skulle samle nitratelektroden, og det viste sig at være en større
opgave en som så. Vi fandt at den nitratelektrode som vi skulle bruge ikke var til at finde, og vi
måtte bruge en anden, men vi skulle lige have samlet den først. Dette viste sig også at tage en del
tid, men efter at have fået lidt hjælp havde vi styr på maskinen. Nu skulle vi bare have styr på
metoden, hjælpen fandt vi i brugsvejledningen til den oprindelige nitratelektrode, denne var godt
nok på engelsk, men vi fandt til sidst ud af hvordan den virkede og fik endda selv lavet en forståelig
og veludført vejledning til nitratelektroden. Da maskinen var samlet var det næste at vi skulle have
lavet en standardkurve, som vi senere skulle bruge til at udregne nitratforbrug hos planterne (se
bilag 3) Før vi puttede planterne i glassene målte vi nitrat indholdet i hver af glassene for at have
noget at sammenligne med ved senere målinger. Målingerne blev foretaget med en nitrat elektrode,
der måler hvor meget nitrat der er i opløsningerne ved at måle spændingen mellem nitrat og
referenceelektroden (se bilag 3).
Billede af nitrat elektrode samt måleudstyr
Nitratelektroden måler spændingen i mV, som vi kan regne om til mg ved hjælp af en ligning vi får
givet af standardkurven (se bilag 3)
18
Nitrat Målinger af vand fra eget forsøg start
Forsøgs nummer
start konc.
mV start
forsøgsglas nummer 2
1,0g/L
186
forsøgsglas nummer 3
2,0g/L
170
forsøgsglas nummer 4
2,0g/L
170
forsøgsglas nummer 5
Dem. H2O
219
Vi havde på forhånd købt nogle vandpest i en fiskeforhandler, og lagde så planterne i ar der var lige
store. Planterne blev så puttet i glassene med opløsningerne der havde lige store koncentrationer,
således at de forskellige koncentrationer fik lige store planter.
Næste skridt i forsøget var at lade planterne stå i opløsningerne i nogle dage for så at måle indholdet
af nitrat igen. Dette gjorde vi nogle gange, og fik følgende resultater.
Nitrat Målinger efter X dage
Start
3 dage
6 dage 11.00
6 dage 20.30
11 dage
mV
mV
mV
mV
mV
forsøgsglas nummer 2a
186,000000
193,000000
198,000000
190,000000
203,000000
forsøgsglas nummer 2b
186,000000
190,000000
195,000000
190,000000
197,000000
forsøgsglas nummer 3a
170,000000
173,000000
178,000000
174,000000
184,000000
forsøgsglas nummer 3b
170,000000
173,000000
180,000000
176,000000
188,000000
forsøgsglas nummer 4a
170,000000
173,000000
179,000000
174,000000
187,000000
forsøgsglas nummer 4b
170,000000
174,000000
178,000000
176,000000
185,000000
forsøgsglas nummer 5a
219,000000
213,000000
216,000000
206,000000
216,000000
forsøgsglas nummer 5b
219,000000
217,000000
223,000000
212,000000
217,000000
forsøg med postevand
205,000000
Som man kan se i tabellen ovenover er der fra start og til dag nr.3 en forskel i mV. Dette betyder at
spændingen er blevet større, og det vil sige at der forsvundet noget nitrat fra opløsningen. Vi ser den
samme tendens ved målingen efter seks dage, men den sjette dag om aftenen er der sket en ændring.
Alle værdierne er lige pludselig faldet, det vil sige at der er kommet mere nitrat i vandet, denne
ændring kan skyldes tidspunktet af døgnet at målingen er taget, da alle andre målinger er lavet før
middag. Vi har kigget lidt på tallene og har fundet at resultaterne passer godt i forhold til hinanden,
hvis man altså ser bort fra dag nummer seks om aftenen. At dette resultatet afviger fra resten af
målingerne kan have noget med lysindfaldet fra vinduerne at gøre, at planterne er blevet påvirket af
lyset udefra. Da vi havde fået målt for sidste gang var det tid til at regne lidt på tallene. Det var her
19
at vores standardkurve kom ind i billedet, det var fra denne at vi fik den ligning vi skulle bruge til at
omregne fra mV til mg.
Den standardkurve vi fik lavet før målingerne kom til at se således ud, vi lavede så en tendenslinie
for vores graf og fandt så en ligning for denne.
Standardkurve
y = -19,413Ln(x) + 59,4
R
2
= 0,9387
0,000000
50,000000
100,000000
150,000000
200,000000
250,000000
300,000000
0,000100 0,001000 0,010000 0,100000 1,000000
mg N/L
mV
Serie1
Log. (Serie1)
Da vi havde fået sat tallene ind i et skema, var det så ligningen vi skulle bruge til at regne os frem til
hvor mange mg der var i opløsninger efter x antal dage. Vi lavede et skema hvor vi satte alle disse
udregnede tal ind, dette skema kom til at se ud som nedenstående.
Nitrat indhold eget forsøg
Start
3 dage
6 dage 11.00
6 dage 20.30
11 dage
Nitrat i mg
Nitrat i mg
Nitrat i mg
Nitrat i mg
Nitrat i mg
forsøgsglas nummer 2a
0,001478
0,001031
0,000797
0,001203
0,000616
forsøgsglas nummer 2b
0,001478
0,001203
0,000930
0,001203
0,000839
forsøgsglas nummer 3a
0,003371
0,002888
0,002232
0,002743
0,001639
forsøgsglas nummer 3b
0,003371
0,002888
0,002014
0,002475
0,001334
forsøgsglas nummer 4a
0,003371
0,002888
0,002120
0,002743
0,001404
forsøgsglas nummer 4b
0,003371
0,002743
0,002232
0,002475
0,001557
forsøgsglas nummer 5a
0,000270
0,000368
0,000315
0,000528
0,000315
forsøgsglas nummer 5b
0,000270
0,000299
0,000220
0,000387
0,000299
Som før nævnt var det jo ikke alle målingerne der passede helt sammen. Vi har herfor lavet et
eksempel på hvordan målingerne ser ud i en graf, med den afvigende måling og uden.
20
forsøgsglas nummer 2a
185,000000
190,000000
195,000000
200,000000
205,000000
0 2 4 6
måling nr.
mV
forsøgsglas
nummer 2a
forsøgsglas nummer 2a
185,000000
190,000000
195,000000
200,000000
205,000000
0 2 4 6
måling nr.
mV
forsøgsglas
nummer 2a
Graf for målinger uden afvigende måling. Graf for målinger med den afvigende måling
Som man kan se er der stor forskel på de to grafer, man kan sige at den første graf tilnærmelsesvis
vokser lineært, og omvendt kan man sige at den anden graf vokser langt fra lineært.
Efter at have regnet på hvor mange mg nitrat der var i de forskellige opløsninger, ville vi finde ud af
hvor meget nitrat planten havde brugt efter de antal dage som opløsningen havde stået.
Dette blev beregnet ved at tage antal mg fra starten og så trække antal mg fra ved den ønskede
måling. Vi gjorde dette ved alle målingerne og satte dem ind i et skema.
Nitrat forbrug af planter efter
3 dage
6 dage 11.00
6 dage 20.30
11 dage
forsøgsglas nummer 2a
0,000448
0,000682
0,000275
0,000863
forsøgsglas nummer 2b
0,000275
0,000548
0,000275
0,000640
forsøgsglas nummer 3a
0,000483
0,001138
0,000628
0,001732
forsøgsglas nummer 3b
0,000483
0,001357
0,000896
0,002037
forsøgsglas nummer 4a
0,000483
0,001251
0,000628
0,001967
forsøgsglas nummer 4b
0,000628
0,001138
0,000896
0,001814
forsøgsglas nummer 5a
-0,000098
-0,000045
-0,000258
-0,000045
forsøgsglas nummer 5b
-0,000029
0,000050
-0,000117
-0,000029
Hvis vi igen ser bort fra måling nummer fire, kan vi konkludere at planterne har brugt nitrat gennem
hele forløbsperioden, og at det er sket forholdsvis lineært.
Delkonklusion
Vi kan konkludere ud fra vores målinger at det sagtens kan lade sig gøre at rense spildevand ved
hjælp af planter. Men vi kan også konkludere at på forskellige tidspunkter af døgnet bruget
21
planterne forskellige mængder af nitrat. En anden faktor man skal have med i sine beregninger er at
når planterne går i opløsning danner disse også næringsstoffer ved nedbrydningen. Så vi kan sige at
det gælder om at finde de rigtige planter at rense vandet med. Det handler om at finde en plante der
bruger mange næringsstoffer og som har en lang leve tid inden at denne bliver nedbrudt.
Phosphat forsøget
For at undersøge planters (i vores tilfælde vandpest) optagelse af næringsstoffet PO
4
3-
. Har opstillet
en række forsøg, hvorved vi har forskellig mængde phosphat i de enkelte vande:
1) Næringsfattig – 0,1mg/L
2) Næringsrig – 0,2mg/L
3) Meget næringsrig – 0,4mg/L
4) En blanding af nitrat og phosphat helt tilegnet vandpest (læs mere om dette i afsnittet om
forsøg 4)
Som tilførsel af phosphat har vi anvendt saltet kaliumdihydrogenphosphat. Dette har vi så
omregnet, så vi ved hvor meget KH
2
PO
4
vi skal komme i vandet, for få den rigtige mængde
phophat.
%07,69%100
09,136
94
K af %
94
09,136
424
4
42
mol
g
mol
g
POHPO
mol
g
PO
mol
g
POKH
%100
%07,69
%100
KH af %
44
42
424
POPO
POKH
m
POPO
m
m
22
Der laves dobbeltbestemmelse på resultaterne. Dermed ser vores forsøgsrække ud som følgende:
Forsøg
Koncentration
m
stof
1a
0,10 mg PO
4
/L (næringsfattig)
0,143mg
1b
0,10 mg PO
4
/L (næringsfattig)
0,143mg
2a
0,20 mg PO
4
/L (næringsrig)
0,287mg
2b
0,20 mg PO
4
/L (næringsrig)
0,287mg
3a
0,40 mg PO
4
/L (meget næringsrig)
0,573mg
3b
0,40 mg PO
4
/L (meget næringsrig)
0,573mg
4a
0,63 mg PO
4
/L (ekstremt næringsrig)
0,903mg
4b
0,63 mg PO
4
/L (ekstremt næringsrig)
0,903mg
5a
0 mg PO
4
/N L (demineraliseret vand)
0,00g
5b
0 mg PO
4
/N L (demineraliseret vand)
0,00g
Forsøgsrækken opstilles med en cirka samme mængde vandpest i alle glas, hvorefter de stilles i
under samme forhold (temperatur, lys).
Den anvendte metode til måling af phosphat i Danmark er Dansk Standard (bilag 4), hvor
phosphorkoncentrationen indikeres med en indikator, som så farver prøven blåligere jo stærkere
koncentrationen er. Inden proceduren foretages med egne prøver opsættes en standardkurve for
kendte koncentrationer, som fortæller hvilke absorbans der passer til hvilke koncentrationer.
Til denne metode anvendte vi som indikator, for at indikere phosphaten, en molydatopløsning, som
gjorde phophaten blå. Ved anvendelse af denne skal der anvendes briller og handsker, og stoffet
skal være i stinkskab under brug under opblandingen af de forskellige opløsninger. Af andre farlige
stoffer anvendes der koncentreret svovlsyre (H
2
SO
4
), som også skal anvendes med handske, briller
og i stinkskab.
Der måles ved 880nm med spektrofotometeret.
23
Billede af standardrække til standardkurve for phosphat
Vores kalibreringskurve så ud som følgende:
Kalibreing
y = 0,0006x
R
2
= 0,999
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
00 800
koncentration
ABS
Serie1
Lineær (Serie1)
Den givne ligningen kan så anvendes til at finde koncentrationen, når absorbansens er kendt.
0006,0
y
x
25/1 05
mg/L
ABS
c(µg/L)
abs
c(µg/L)
gennemsnit
blind
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
0,000
2
0,200
0,019
31,667
0,021
35,000
33,334
3
0,400
0,089
148,333
0,086
143,333
145,833
4
0,903
0,247
411,667
0,248
413,333
412,500
5
0,000
-0,002
-3,333
0,013
21,667
9,167
24
Som det ses, er der i alle prøverne en mindre mængde phosphor end beregnet. Dette kan skyldes at
saltet ikke har opløst sig helt i vandet, og dermed er KH
2
PO
4
ikke blevet opløst til PO
4
3-
. Desuden
har vi arbejdet med meget små mængder, og derfor kan vi have afvejningsfejl.
Trods de afvigende tal, har vi valgt at regne med dem alligevel, da vi stadig vil kunne se om der
sker ændringer.
Følgende skema viser de målte koncentrationer af PO
4
3-
i vores prøver over 15 dage:
28/1 05
3/2 05
8/2 05
prøve
abs
c (µg/L)
ABS
c (µg/L)
ABS
c (µg(L)
blindprøve
0
0
0
0
0,000
0,000
2a
0,029
48,33333
0,014
23,33333
0,001
1,667
2b
0,024
40
0,008
13,33333
-0,002
-3,333
3a
0,061
101,6667
0,026
43,33333
0,007
11,667
3b
0,026
43,33333
0,009
15
0,002
3,333
4a
0,254
423,3333
0,093
155
0,015
25,000
4b
0,226
376,6667
0,069
115
0,011
18,333
5a
0,023
38,33333
0,014
23,33333
0,005
8,333
5b
0,023
38,33333
0,016
26,66667
0,044
73,333
Udfra de følgende tal har vi regnet forbruget af phosphaten ud, hvilket fremkommer i følgende
skema:
forbrug af phosphat
prøve
4. dag
10. Dag
15. Dag
blindprøve
0,000
0,000
0,000
2a
-15,000
10,000
31,667
2b
-6,667
20,000
36,667
3a
44,166
102,500
134,166
3b
369,167
397,500
409,167
4a
-10,833
257,500
387,500
4b
35,833
297,500
394,167
5a
-29,166
-14,166
0,834
5b
-29,166
-17,500
-64,166
Her ud fra har vi lavet en graf, der beskriver forbruget af phosphat i forhold til startværdien
25
Forbrug af phophat
-100,000
0,000
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
4 10 15
dage
µg PO4/L
blindprøve
2a
2b
3a
3b
4a
4b
5a
5b
Som det ses er alle grafer stort set stigende, hvilket betyder at forbruger phosphat frem for at
producere.
Ved at lave tendenslinier for samtlige kurver opnås forskellige kurver, som kan beskrive tendensen
for mængden af optagelse af phosphat i forsøgene:
26
Forbrug af phophat
-100,000
0,000
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
4 10 15
dage
µg PO4/L
Lineær (3a)
Lineær (2a)
Lineær (2b)
Lineær
(blindprøve)
Lineær (5a)
Lineær (4a)
Lineær (4b)
Lineær (3b)
Lineær (5b)
Hældningskoefficienterne er som følgende:
blindprøve
y=0
2a
23,3x
2b
21,7x
3a
45x
3b
20x
4a
199,2x
4b
179,2x
5a
15x
5b
-17,5x
Her ses planternes tilstand efter de 15 dage:
8/2 05
prøve
planternes tilstand
blindprøve
2a
salten, halvdelen er halvdød
2b
salten, halvdelen er halvdød
3a
halvvissen - top dårlig (ovenvande)
3b
lettere vissen
4a
lettere vissen - top dårlig (ovenvande)
4b
lettere vissen - top dårlig (ovenvande)
5a
lettere vissen
5b
slatten, havldelen vissen
27
Forsøg 1
Næringsfattig – 0,1mg/L
Dette forsøg blev ikke gennemført, da den anførte mængde er så begrænset, at vi ikke kunne afveje
denne.
Forsøg 2
Næringsrig – 0,2mg PO
4
-
/L
A og b fulgtes kurvemæssigt godt ad. De endte med en hældningskoefficient på a: 23,3x, mens b
var lidt lavere b: 21,7x
Dette viser at der optages cirka 22μg/dag ved denne
Forsøg 3
Meget næringsrig – 0,4mg/L
Her fulgtes de to sideløbende forsøg ikke ad. Her en hældningskoefficient på henholdsvis 20 og 45.
Stigningerne er derfor nogenlunde de samme, dog afviger tallene i sær fra hinanden idet, at deres
startværdier ligger lagt fra hinanden. Grundet dette kan være de samme problemer som vi havde
med at få startkoncentrationerne det samme som vi havde planlagt, hvor opløsningen af stoffet kan
have været mislykkedes, mens også vores vejning kan have slået fejl, da mængderne var yderst små.
Forsøg 4 se afsnit om dette
Forsøg 5
I dette forsøg var der ikke tilsat noget phosphat. Alligevel har der været et forbrug af dette, hvilket
ikke kan lade sig gøre, når der ikke er noget. I forsøg 5b er koncentrationen for PO
4
-
steget. Dette
kan skyldes plantens tilstand, som var yderst svækket, når det organiske materiale dør, vil det jo øge
koncentrationen (se afsnit om næringssaltenes kredsløb)
Delkonklusion:
Vi kan se at planterne optager phosphor, mens den under optimale forhold optager ekstra meget på
kortere tid. Desuden kan det ses at planterne også selv bidrager til forøgelsen af phosphor
mængden, når planten dør (eller noget af den).
28
Forsøg 4
Forsøg 4 blev lavet ud fra vandpests næringsoptagelse. Da vi ved at vandpests optimale forhold er
følgende: 7N : 1P mol, har vi lavet en opløsning tilsvarende.
N = 14,0067 G/MOL
P = 30,97 g/mol
M
m
n
mol
molg
g
n
N
9,0
/0067,14
002,0
mol
mol
n
P
8,0
7
9,0
mggmolgmolMnm
PPP
63,0000632,0/97,398,0
mg
mg
POPO
m
m
PO
POKH
942,0%100
%07,69
63,0
%100
KH af %
424
4
42
På denne måde får vi en meget næringsrig blanding.
Resultaterne gik som følgende angående phosphat:
Beskriver hældningskoefficienten for hver graf. Som det ses har de fulgtes godt ad, mens
hældningskoefficienterne også ligger forholdsvis tæt på hinanden.
4a
199,2x
4b
179,2x
I forhold til de andre forsøg, har planterne i dette forsøg optaget meget phosphat pr. dag. Dette viser
blot, at når planterne har de helt optimale forhold optager de mere næring.
Planternes velstand var som følgende
4a
lettere vissen - top dårlig (ovenvande)
4b
lettere vissen - top dårlig (ovenvande)
Dette viser også at de var i bedre stand end nogle af de andre planter i forsøget.
Angående nitrat gik forsøg 4 som følgende:
29
Nitrat indhold eget forsøg
Start
3 dage
6 dage 11.00
6 dage 20.30
11 dage
Nitrat i mg
Nitrat i mg
Nitrat i mg
Nitrat i mg
Nitrat i mg
forsøgsglas nummer 4a
0,003371
0,002888
0,002120
0,002743
0,001404
forsøgsglas nummer 4b
0,003371
0,002743
0,002232
0,002475
0,001557
Her var koncentrationerne det samme som i forsøg 3, og disse forsøg fulgtes også rimeligt ad.
Bortset fra målingerne taget om aftenen (læs mere om dette i afsnittet om nitrat) er nitratmængden
blevet mindre.
Delkonklusion:
Vi kan udfra dette konkludere at der ved tilførsel af store mængder næringsstof sker en større
optagelse af disse.
Konklusion:
Gennem de sidste 10 år er phosphat og nitratudledningen faldet. Se side 6-7. Dette er grundet de
stramninger som regeringerne gennem tider har lavet med hensyn til spildevandsudledning.
Der gøres mange ting for at mindske udslippet af næringsstoffer til naturen. Bl.a. anvendes
højteknologiske rensningsanlæg, samt alternative rensningsanlæg.
De ”Grønne” rensningsanlæg anvendes i større omfang end tidligere. Bland disse alternative
rensningsanlæg kan der nævnes rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg, pilerensningsanlæg og biologisk
sandfilterrensningsanlæg.
Planter anvendes i rodzoneanlæggene og pilerensningsanlæggene, som den væsentligste faktor i
rensningsprocessen, da planterne er med til at nedbryde det organiske materiale og optage
næringsstofferne.
De ”grønne” rensningsanlæg bliver hovedsaligt brugt i mindre samfund, og dette da de fleste af de
”grønne” rensningsanlæg kræver store arealer. Men det skal også nævnes at der har tegnet sig en
tendens til at flere vælger at gøre brug af de alternative rensningsmetoder.
Som før nævnt har ”grønne” rensningsanlæg den ulempe at ofte kræver store arealer for at kunne
fungere optimalt og kunne rense tilstrækkelige mængder af spildevand. Fordelen ved disse
processer er at der ikke skal tilføres kemiske stoffer, som et led i rensningsprocessen.
Til sidst kan vi overordnet konkludere at planter kan anvendes som led i rensningsprocessen af
spildevand.
30
Evaluering
Forsøgsperioden har forløbet tilfredsstillende, trods komplikationer med måleudstyret i starten af
forløbet hvor vi havde problemer først med at finde det rigtige udstyr og senere hen få apparaturet
til at virke. Da vi endelig havde fået samlet det rigtige udstyr sammen,, havde vi problemer med at
få startet det ene forsøg da vi stødte på nogle problemer med forsøgsmetoden. Dette problem fik vi
løst, og det resulterede i en flot og brugervenlig forsøgsvejledning til en nitratelektrode. En anden
ting der har været en anelse frustrerende var de meget ensformige arbejdsdage i laboratoriet.
Som tremandsgruppe gennem forsøgsperioden har vi fungeret godt sammen oh hjulpet hinanden,
når der har været brug for en ekstra hånd.
Med hensyn til rapportskrivningen har arbejdsfordeling har været lige, og vi er begge tilfredse med
udbyttet.
31
Kildefortegnelse
Web-adresser:
http://www.grundfos.com/web/homeDK.nsf/Webopslag/C20EE70BF864F762C1256E68003C51C9
http://www.tornbjerg-gym.dk/bioteknologi/stofspiltmap/stofspild/stofspild.html
http://www.wolsing.dk/biologi/opslag/s/spildevandsrensning.html
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/rensning.html#afs3
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2001/0071629.htm
http://www.broby.dk/tekniskafd/renseanlaeg/spildevandsplan.html
http://www.bio.auc.dk/dk/miljoeteknologi/environmental_biotechnology/spildevandsrensning_ved_
aau.htm
http://www.hjoerringkom.dk/asp/page.asp?page_id=193
http://www.dst.dk/homedk/statistik/nyt/emneopdelt.aspx?si=43&msi=1
http://www.dr.dk/friland/undersider/abc/ny_sektion/alt_rensning_oversigt/beskrivelse.htm#anvend
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/8-
2/html/
http://www.ke.dk/pls/portal/docs/PAGE/KE_SHARED_TEXT/PUBLIKATIONER_PDF/MILJOE
RAPPORTER/KE_MILJOEPROFIL_2004.PDF
http://www.botany.com/elodea.html
http://www.mst.dk/udgiv/NyViden/2002/6-6.htm
http://www.vmp3.dk/
http://www.spildevandscenter.dk/index.htm
www.mst.dk
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A629-REGL
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A229-REGL
Bøger:
Titel Forfatter Forlag Udgave
De ferske vande Ivar C. Petersen Nucleus 1.
Økologi og naturforvaltning Flere forfattere Nucleus 1.
Kemiske stoffer i miljøet Arne Helweg Gads forlag 1.
Spildevand Flere forfattere Akademisk forlag 1.
Nitrat Helge Mygind Haase 1.
32
Bilagsoversigt:
Bilag 1: Tidsplan
Bilag 2: Arbejdspladsbrugsanvisninger
Bilag 3: Nitratvejledning
Bilag 4: Phosphatvejledning