
3
- Denne måde at indlede en tekst gør, at læserens nysgerrighed
vækkes, og at man får lyst til at læse videre for at få besvaret sine
spørgsmål.
Informationer tilbageholdes. Novellen er fortalt på en måde, så læseren
hele tiden får ledetråde til, hvad der kommer til at ske senere i
fortællingen, men uden at alle informationer gives på en gang.
- ”Han, han havde en hustru han ville slå ihjel.”
- ”… han vidste hvordan man fremstiller en bombe.”
- Disse antydninger gør, at læserens interesse fastholdes, så man
bliver nødt til at læse videre.
- Denne fortælleteknik bruges ofte i kriminalromaner og film, hvor
begrebet ’suspense’ anvendes, når man trækker spændingen ud.
Store spring i tid. Novellen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan gøre
et lidt forvirrende indtryk på læseren. Samtidig er det dog med til at
skabe spænding, fordi vi hele tiden får nye oplysninger, som vi skal
stykke sammen i forhold til personernes liv og motiver. Der er mindst tre
tidsplaner på spil i novellen:
- Da fortælleren og vennen var unge, og de mødte Jeanne til en
fest.
- Perioden efter at vennen og Jeanne har været gift i to år, hvor de
begynder at gå hinanden på nerverne, og hvor vennen ender
med at sprænge sig selv i luften.
- En nutid, hvorfra jeget i novellen fortæller om begivenhederne,
og hvor han fortæller, at han stadig er forelsket i Jeanne.
Afstand mellem fortælletid og fortalt tid. De store spring i tid i novellen
gør også, at der er stor afstand mellem den fortalte tid og fortælletiden:
- Den fortalte tid udtrykker den tid, handlingen løber over. I dette
tilfælde flere årtier, da vi følger de to mænd, fra de bliver
kammerater i skolegården, over deres soldaterliv og til vennen
slår sig selv ihjel.
- Fortælletiden dækker over det tidspunkt, hvor historien bliver
fortalt fra. Dette er som sagt en nutid, hvor begivenhederne er
overstået.
- Forskellen mellem fortalt tid og fortælletid betyder, at
jegfortælleren kan berette om hændelserne på afstand, nu hvor
han har skabt sig et overblik over historien. Hermed kan han også
kontrollere, hvilke oplysninger læseren skal have hvornår.
Fortæller og fortælleteknik
Jegfortæller. Fortælleren i novellen er en førstepersons jegfortæller. Det
betyder, at vi får historien fortalt gennem jeg-fortællerens synsvinkel og
personlige perspektiv.
Utroværdig fortæller. Når der optræder en jegfortæller, skal vi som
læsere altid være opmærksomme på, at vi kun får fortalt én side af
historien. Der kan altså være oplysninger, som er utroværdige, eller som
fortælleren slet ikke ønsker at dele med læseren, fx:
- Som læsere får vi ikke den store sympati for barndomsvennen,
der beskrives som ”enten et uhyre” eller ”syg”. Men faktisk har vi
kun fortællerens ord for, hvordan han er som menneske.
- Fortælleren siger, at han ville have reddet sin kammerats liv, hvis
han havde vidst noget om hans bombeplaner. Men måske kan
fortælleren have en interesse i, at vennen forulykker, fordi han er
interesseret i hans kone.