Hver ting på sin plads af Annie Saumont

Guldnotat: Analyse og fortolkning af

”Hver ting på sin plads”

PRÆSENTATION AF NOVELLEN ................................................................................ 1

PERSONKARAKTERISTIKKER ..................................................................................... 2

Jegfortælleren ...................................................................................................... 2

KOMPOSITION ......................................................................................................... 2

FORTÆLLER OG FORTÆLLETEKNIK ........................................................................... 3

SPROGLIGE VIRKEMIDLER ........................................................................................ 4

TEMAER OG FORTOLKNING ..................................................................................... 4

PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 4

Minimalismen ...................................................................................................... 5

Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at

skrive en analyse og fortolkning af en novelle. Det gør vi ved at vise en

række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen

opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan

komme ind på i netop din analyse og fortolkning.

Yderligere hjælp til at lave en analyse og fortolkning af en fiktiv tekst på HHX

finder du her.

Præsentation af novellen

 Titel: ”Alting på sin plads”, udgivet på dansk i 2011. Fra novellesamlingen

En duft af lavendel.

 Forfatter: Annie Saumont, fransk novelleforfatter.

 Resumé: Novellen handler om en mandlig jegfortæller, der ser tilbage på

sit forhold til en barndomsven og dennes hustru, Jeanne. Da Jeanne og

barndomsvennen bliver gift, er jegfortælleren misundelig, men efter to

år udvikler ægteskabet sig til et helvede for de to parter, da de begynder

at skændes om alting. Han er et rodehoved, mens Jeanne ønsker

oprydning og orden. Da Jeanne rejser på ferie til New York, forærer

hendes mand hende en pakke, som hun først må åbne, når hun når frem.

Pakken indeholder en bombe, som er indstillet til at eksplodere, mens

flyet befinder sig over Atlanterhavet. Mens manden er inde og købe

cigaretter, placerer Jeanne dog pakken i bilens bagagerum med et

HHX 3. år

fra lufthavnen eksploderer bomben, og manden dør. Nu er kun

jegfortælleren tilbage til at fortælle historien. Samtidig fortæller han, at

han stadig er forelsket i Jeanne og sandsynligvis ikke vil kunne modstå

hende charme meget længere.

 Litteraturhistorisk periode: Novellen kan placeres i den litterære

strømning, der kaldes for minimalismen, som er blevet populær blandt

mange novelleforfattere i løbet af 90’erne og 00’erne. Minimalismen er

præget af:

- En helt enkel og minimal skrivestil med korte sætninger og ingen

billedsprog.

- En neutral og nøgternt beskrivende fortællestil, hvor der ikke

fortælles mere end højst nødvendigt.

- ”Huller” i teksten, hvor læseren selv må forsøge at skabe en

mening og sammenhæng.

 Temaer:

- Ægteskab og kærlighed

- Mangel på kommunikation

- Jalousi

- Hverdagens dramaer

Personkarakteristikker

Jegfortælleren

Selvom jegfortælleren ikke bliver beskrevet særligt detaljeret pga. den

minimalistiske skrivestil i novellen, får vi alligevel nogle ting at vide om ham.

 Forelsket i Jeanne. Allerede i begyndelsen af novellen får læseren at

vide, at jegfortælleren hele tiden har været forelsket i Jeanne, og at han

er misundelig på sin barndomsven over, at de blev gift:

- ”Med et smil havde hun forført mig, men det var ham hun ville

have (…) Jeg kan ikke lide bryllupper. Man er misundelig, man er i

tvivl, man har lidt medfølelse (…) Jeg drak for at trøste mig.”

- Et andet tegn på, at fortælleren er forelsket i Jeanne, er, at hun

er den eneste i novellen, som bliver kaldt ved navn.

Barndomsvennen, som burde stå fortælleren nærmere, bliver

kun benævnt som ”han”.

 Ønsker et forhold til hende. Efter at barndomsvennen er død, får man

indtryk af, at jegfortælleren vil prøve at få et forhold til Jeanne.

- Han fortæller, at han stadig synes, at Jeanne er smuk, og at han

ikke er sikker på, hvor meget længere han kan modstå hendes

charme.

- Selvom jegfortælleren tidligere har givet udtryk for, at han er et

rodehoved ligesom barndomsvennen, fortæller han nu, at han er

begyndt at rydde op. Det kan tolkes sådan, at han forsøger at

gøre indtryk på Jeanne.

 Har en god fantasi. Flere gange i løbet af novellen beskrives det, hvordan

jegfortælleren forestiller sig barndomsvennens og Jeannes ægteskab, og

hvordan begivenhederne mellem dem har udspillet sig:

- ”Jeg synes jeg kunne høre hende sige, Skat, du har glemt at stille

dine sko på plads…”, ”Lad os forestille os at min barndomsven

havde betroet mig sine kriminelle hensigter…”, ”Jeg kan sagtens

se hele forløbet for mig.”

- Det viser, at jegfortælleren interesserer sig meget for de to og

deres ægteskab – måske fordi han stadig er forelsket i Jeanne og

venter på en chance for at overtage barndomsvennens plads?

- Fortællerens interesse for og store viden om de tos ægteskab

kan også tolkes sådan, at han ikke selv er gift, og at han føler sig

ensom i hverdagen.

Komposition

 In medias res. Novellen starter ’in medias res’, hvilket betyder, at vi som

læsere bliver kastet direkte ind i historien uden nogen introduktion:

- ”Det er ikke alle og enhver der ved hvordan man kan fremstille

en bombe og indstille mekanikken så den eksploderer lige i det

ønskede øjeblik. Jeg kan ikke. Han kunne.”

- Denne måde at indlede en tekst gør, at læserens nysgerrighed

vækkes, og at man får lyst til at læse videre for at få besvaret sine

spørgsmål.

 Informationer tilbageholdes. Novellen er fortalt på en måde, så læseren

hele tiden får ledetråde til, hvad der kommer til at ske senere i

fortællingen, men uden at alle informationer gives på en gang.

- ”Han, han havde en hustru han ville slå ihjel.”

- ”… han vidste hvordan man fremstiller en bombe.”

- Disse antydninger gør, at læserens interesse fastholdes, så man

bliver nødt til at læse videre.

- Denne fortælleteknik bruges ofte i kriminalromaner og film, hvor

begrebet ’suspense’ anvendes, når man trækker spændingen ud.

 Store spring i tid. Novellen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan gøre

et lidt forvirrende indtryk på læseren. Samtidig er det dog med til at

skabe spænding, fordi vi hele tiden får nye oplysninger, som vi skal

stykke sammen i forhold til personernes liv og motiver. Der er mindst tre

tidsplaner på spil i novellen:

- Da fortælleren og vennen var unge, og de mødte Jeanne til en

fest.

- Perioden efter at vennen og Jeanne har været gift i to år, hvor de

begynder at gå hinanden på nerverne, og hvor vennen ender

med at sprænge sig selv i luften.

- En nutid, hvorfra jeget i novellen fortæller om begivenhederne,

og hvor han fortæller, at han stadig er forelsket i Jeanne.

 Afstand mellem fortælletid og fortalt tid. De store spring i tid i novellen

gør også, at der er stor afstand mellem den fortalte tid og fortælletiden:

- Den fortalte tid udtrykker den tid, handlingen løber over. I dette

tilfælde flere årtier, da vi følger de to mænd, fra de bliver

kammerater i skolegården, over deres soldaterliv og til vennen

slår sig selv ihjel.

- Fortælletiden dækker over det tidspunkt, hvor historien bliver

fortalt fra. Dette er som sagt en nutid, hvor begivenhederne er

overstået.

- Forskellen mellem fortalt tid og fortælletid betyder, at

jegfortælleren kan berette om hændelserne på afstand, nu hvor

han har skabt sig et overblik over historien. Hermed kan han også

kontrollere, hvilke oplysninger læseren skal have hvornår.

Fortæller og fortælleteknik

 Jegfortæller. Fortælleren i novellen er en førstepersons jegfortæller. Det

betyder, at vi får historien fortalt gennem jeg-fortællerens synsvinkel og

personlige perspektiv.

 Utroværdig fortæller. Når der optræder en jegfortæller, skal vi som

læsere altid være opmærksomme på, at vi kun får fortalt én side af

historien. Der kan altså være oplysninger, som er utroværdige, eller som

fortælleren slet ikke ønsker at dele med læseren, fx:

- Som læsere får vi ikke den store sympati for barndomsvennen,

der beskrives som ”enten et uhyre” eller ”syg”. Men faktisk har vi

kun fortællerens ord for, hvordan han er som menneske.

- Fortælleren siger, at han ville have reddet sin kammerats liv, hvis

han havde vidst noget om hans bombeplaner. Men måske kan

fortælleren have en interesse i, at vennen forulykker, fordi han er

interesseret i hans kone.

- På den måde kan man også tolke novellen sådan, at fortælleren

og Jeanne slår vennen ihjel, så de kan være sammen.

Sproglige virkemidler

 Minimalistisk og enkel stil. Novellen er skrevet i en enkel og ordknap stil

med korte sætninger og uden nogen form for billedsprog:

- ”Der bliver danset. Jeg dansede vals. Med Jeanne i satinkjole.”

- Dette er et typisk træk inden for minimalismen, hvor både

tekstens form og indhold ofte er skåret ned til et minimum.

 Show it, don’t tell it. I novellen fremstilles fortællingen i høj grad ved at

vise personernes handlinger og dialoger i stedet for at forklare eller

fortolke dem.

- Som læsere får vi fx at vide, at fortællerens bedste ven er blevet

slået ihjel af en bombe. Men vi får ikke at vide, hvordan

fortælleren reagerer på dette, dvs. om han føler sorg, vrede eller

skyld.

- Dette er et meget brugt princip i postmoderne og modernistiske

noveller, hvor en stor del af fortolkningsarbejdet på den måde

overlades til læseren.

 Huller i teksten. Forfatteren undlader at fortolke på teksten, og dermed

kan der opstå nogle ”huller” eller ”udeladelser”, hvor læseren har en

fornemmelse af, at der mangler noget.

- ”Hun [Jeanne] er fortsat meget pertentlig. Jeg rydder op.”

- Som læsere må vi selv tolke os frem til, at dette er fortællerens

måde at gøre indtryk på Jeanne, fordi vi tidligere har fået at vide,

at hun sætter pris på orden.

Temaer og fortolkning

Undervejs i din analyse af novellen kan du ikke undgå samtidig at komme ind

på en fortolkning. Alligevel kan det være en god idé at samle op på dine

pointer i slutningen af analysen. Du kan fx komme ind på:

 Novellens titel.

- Hvordan passer titlen ”Hver ting på sin plads” på novellens

handling?

- Hvilken betydning har hhv. orden og rod for novellens personer,

og hvilken rolle kommer det til at spille for, hvordan historien

udvikler sig?

 Novellens slutning. Novellens slutning er forholdsvis åben: ”Hun er

fortsat meget pertentlig. Jeg rydder op”.

- Hvordan fortolker du denne slutning?

- Hvilken rolle har fortælleren efter din mening spillet i novellens

handling?

- Er fortælleren troværdig, og kan vi stole på hans oplysninger?

 Novellens temaer. Selvom den minimalistiske skrivestil kan gøre det

vanskeligt at se, fokuserer novellen alligevel på nogle bestemte emner:

- Hvilke temaer/problemstillinger tager novellen op?

- Hvorfor er netop disse temaer vigtige?

Perspektivering

I din perspektivering sætter du din analyse af novellen i forhold til noget, som

ligger uden for teksten. Det kan fx være den litteraturhistoriske periode, som

novellen er skrevet i, forfatteren eller andre værker, som deler tekstens

tematikker.

Minimalismen

Du kan vælge at perspektivere din analyse og fortolkning af ”Hver ting på sin

plads” til minimalismen, som er den litterære strømning, novellen er skrevet

indenfor. Her viser vi en række spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du laver

denne type perspektivering:

 Hvordan er novellen typisk for minimalismen?

- Hvilke stil- og indholdstræk fra minimalismen går igen i novellen?

- Adskiller novellen sig fra nogle af disse træk?

- Hvilke temaer tager novellen op, som er typiske for

minimalismen?

 Andre minimalistiske forfattere og værker.

- Kender du til andre forfattere (danske eller udenlandske), som

ligeledes skriver inden for minimalismen?

- Kender du til andre minimalistiske noveller?

- Hvilke temaer og stiltræk har de tilfælles med ”Hver ting på sin

plads”?

Hvis du gerne vil læse mere og blive klogere på minimalismen, kan du læse

Studiekompassets guide til noveller fra postmodernismen her.