Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: Dansk A
1
Guldnotat: Analyse og fortolkning af
Hver ting på sin plads
PRÆSENTATION AF NOVELLEN ................................................................................ 1
PERSONKARAKTERISTIKKER ..................................................................................... 2
Jegfortælleren ...................................................................................................... 2
KOMPOSITION ......................................................................................................... 2
FORTÆLLER OG FORTÆLLETEKNIK ........................................................................... 3
SPROGLIGE VIRKEMIDLER ........................................................................................ 4
TEMAER OG FORTOLKNING ..................................................................................... 4
PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 4
Minimalismen ...................................................................................................... 5
Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at
skrive en analyse og fortolkning af en novelle. Det gør vi ved at vise en
række eksempler ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.
Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen
opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.
Derimod du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan
komme ind i netop din analyse og fortolkning.
Yderligere hjælp til at lave en analyse og fortolkning af en fiktiv tekst på HHX
finder du her.
Præsentation af novellen
Titel: ”Alting på sin plads”, udgivet på dansk i 2011. Fra novellesamlingen
En duft af lavendel.
Forfatter: Annie Saumont, fransk novelleforfatter.
Resumé: Novellen handler om en mandlig jegfortæller, der ser tilbage på
sit forhold til en barndomsven og dennes hustru, Jeanne. Da Jeanne og
barndomsvennen bliver gift, er jegfortælleren misundelig, men efter to
år udvikler ægteskabet sig til et helvede for de to parter, da de begynder
at skændes om alting. Han er et rodehoved, mens Jeanne ønsker
oprydning og orden. Da Jeanne rejser på ferie til New York, forærer
hendes mand hende en pakke, som hun først må åbne, når hun når frem.
Pakken indeholder en bombe, som er indstillet til at eksplodere, mens
flyet befinder sig over Atlanterhavet. Mens manden er inde og købe
cigaretter, placerer Jeanne dog pakken i bilens bagagerum med et
HHX 3. år
fra lufthavnen eksploderer bomben, og manden dør. Nu er kun
jegfortælleren tilbage til at fortælle historien. Samtidig fortæller han, at
han stadig er forelsket i Jeanne og sandsynligvis ikke vil kunne modstå
hende charme meget længere.
Litteraturhistorisk periode: Novellen kan placeres i den litterære
strømning, der kaldes for minimalismen, som er blevet populær blandt
mange novelleforfattere i løbet af 90’erne og 00’erne. Minimalismen er
præget af:
- En helt enkel og minimal skrivestil med korte sætninger og ingen
billedsprog.
- En neutral og nøgternt beskrivende fortællestil, hvor der ikke
fortælles mere end højst nødvendigt.
2
- ”Huller” i teksten, hvor læseren selv må forsøge at skabe en
mening og sammenhæng.
Temaer:
- Ægteskab og kærlighed
- Mangel på kommunikation
- Jalousi
- Hverdagens dramaer
Personkarakteristikker
Jegfortælleren
Selvom jegfortælleren ikke bliver beskrevet særligt detaljeret pga. den
minimalistiske skrivestil i novellen, får vi alligevel nogle ting at vide om ham.
Forelsket i Jeanne. Allerede i begyndelsen af novellen får læseren at
vide, at jegfortælleren hele tiden har været forelsket i Jeanne, og at han
er misundelig på sin barndomsven over, at de blev gift:
- ”Med et smil havde hun forført mig, men det var ham hun ville
have (…) Jeg kan ikke lide bryllupper. Man er misundelig, man er i
tvivl, man har lidt medfølelse (…) Jeg drak for at trøste mig.”
- Et andet tegn på, at fortælleren er forelsket i Jeanne, er, at hun
er den eneste i novellen, som bliver kaldt ved navn.
Barndomsvennen, som burde stå fortælleren nærmere, bliver
kun benævnt som ”han”.
Ønsker et forhold til hende. Efter at barndomsvennen er død, får man
indtryk af, at jegfortælleren vil prøve at få et forhold til Jeanne.
- Han fortæller, at han stadig synes, at Jeanne er smuk, og at han
ikke er sikker på, hvor meget længere han kan modstå hendes
charme.
- Selvom jegfortælleren tidligere har givet udtryk for, at han er et
rodehoved ligesom barndomsvennen, fortæller han nu, at han er
begyndt at rydde op. Det kan tolkes sådan, at han forsøger at
gøre indtryk på Jeanne.
Har en god fantasi. Flere gange i løbet af novellen beskrives det, hvordan
jegfortælleren forestiller sig barndomsvennens og Jeannes ægteskab, og
hvordan begivenhederne mellem dem har udspillet sig:
- ”Jeg synes jeg kunne høre hende sige, Skat, du har glemt at stille
dine sko på plads…”, ”Lad os forestille os at min barndomsven
havde betroet mig sine kriminelle hensigter…, Jeg kan sagtens
se hele forløbet for mig.”
- Det viser, at jegfortælleren interesserer sig meget for de to og
deres ægteskab måske fordi han stadig er forelsket i Jeanne og
venter på en chance for at overtage barndomsvennens plads?
- Fortællerens interesse for og store viden om de tos ægteskab
kan også tolkes sådan, at han ikke selv er gift, og at han føler sig
ensom i hverdagen.
Komposition
In medias res. Novellen starter ’in medias res’, hvilket betyder, at vi som
læsere bliver kastet direkte ind i historien uden nogen introduktion:
- ”Det er ikke alle og enhver der ved hvordan man kan fremstille
en bombe og indstille mekanikken så den eksploderer lige i det
ønskede øjeblik. Jeg kan ikke. Han kunne.”
3
- Denne måde at indlede en tekst gør, at læserens nysgerrighed
vækkes, og at man får lyst til at læse videre for at få besvaret sine
spørgsmål.
Informationer tilbageholdes. Novellen er fortalt på en måde, så læseren
hele tiden får ledetråde til, hvad der kommer til at ske senere i
fortællingen, men uden at alle informationer gives på en gang.
- ”Han, han havde en hustru han ville slå ihjel.”
- ”… han vidste hvordan man fremstiller en bombe.”
- Disse antydninger gør, at læserens interesse fastholdes, så man
bliver nødt til at læse videre.
- Denne fortælleteknik bruges ofte i kriminalromaner og film, hvor
begrebet ’suspense’ anvendes, når man trækker spændingen ud.
Store spring i tid. Novellen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan gøre
et lidt forvirrende indtryk på læseren. Samtidig er det dog med til at
skabe spænding, fordi vi hele tiden får nye oplysninger, som vi skal
stykke sammen i forhold til personernes liv og motiver. Der er mindst tre
tidsplaner på spil i novellen:
- Da fortælleren og vennen var unge, og de mødte Jeanne til en
fest.
- Perioden efter at vennen og Jeanne har været gift i to år, hvor de
begynder at gå hinanden på nerverne, og hvor vennen ender
med at sprænge sig selv i luften.
- En nutid, hvorfra jeget i novellen fortæller om begivenhederne,
og hvor han fortæller, at han stadig er forelsket i Jeanne.
Afstand mellem fortælletid og fortalt tid. De store spring i tid i novellen
gør også, at der er stor afstand mellem den fortalte tid og fortælletiden:
- Den fortalte tid udtrykker den tid, handlingen løber over. I dette
tilfælde flere årtier, da vi følger de to mænd, fra de bliver
kammerater i skolegården, over deres soldaterliv og til vennen
slår sig selv ihjel.
- Fortælletiden dækker over det tidspunkt, hvor historien bliver
fortalt fra. Dette er som sagt en nutid, hvor begivenhederne er
overstået.
- Forskellen mellem fortalt tid og fortælletid betyder, at
jegfortælleren kan berette om hændelserne på afstand, nu hvor
han har skabt sig et overblik over historien. Hermed kan han også
kontrollere, hvilke oplysninger læseren skal have hvornår.
Fortæller og fortælleteknik
Jegfortæller. Fortælleren i novellen er en førstepersons jegfortæller. Det
betyder, at vi får historien fortalt gennem jeg-fortællerens synsvinkel og
personlige perspektiv.
Utroværdig fortæller. Når der optræder en jegfortæller, skal vi som
læsere altid være opmærksomme på, at vi kun får fortalt én side af
historien. Der kan altså være oplysninger, som er utroværdige, eller som
fortælleren slet ikke ønsker at dele med læseren, fx:
- Som læsere får vi ikke den store sympati for barndomsvennen,
der beskrives som ”enten et uhyre” eller ”syg”. Men faktisk har vi
kun fortællerens ord for, hvordan han er som menneske.
- Fortælleren siger, at han ville have reddet sin kammerats liv, hvis
han havde vidst noget om hans bombeplaner. Men måske kan
fortælleren have en interesse i, at vennen forulykker, fordi han er
interesseret i hans kone.
4
- På den måde kan man også tolke novellen sådan, at fortælleren
og Jeanne slår vennen ihjel, så de kan være sammen.
Sproglige virkemidler
Minimalistisk og enkel stil. Novellen er skrevet i en enkel og ordknap stil
med korte sætninger og uden nogen form for billedsprog:
- ”Der bliver danset. Jeg dansede vals. Med Jeanne i satinkjole.”
- Dette er et typisk træk inden for minimalismen, hvor både
tekstens form og indhold ofte er skåret ned til et minimum.
Show it, don’t tell it. I novellen fremstilles fortællingen i høj grad ved at
vise personernes handlinger og dialoger i stedet for at forklare eller
fortolke dem.
- Som læsere får vi fx at vide, at fortællerens bedste ven er blevet
slået ihjel af en bombe. Men vi får ikke at vide, hvordan
fortælleren reagerer på dette, dvs. om han føler sorg, vrede eller
skyld.
- Dette er et meget brugt princip i postmoderne og modernistiske
noveller, hvor en stor del af fortolkningsarbejdet på den måde
overlades til læseren.
Huller i teksten. Forfatteren undlader at fortolke på teksten, og dermed
kan der opstå nogle ”huller” eller ”udeladelser”, hvor læseren har en
fornemmelse af, at der mangler noget.
- ”Hun [Jeanne] er fortsat meget pertentlig. Jeg rydder op.”
- Som læsere må vi selv tolke os frem til, at dette er fortællerens
måde at gøre indtryk på Jeanne, fordi vi tidligere har fået at vide,
at hun sætter pris på orden.
Temaer og fortolkning
Undervejs i din analyse af novellen kan du ikke undgå samtidig at komme ind
på en fortolkning. Alligevel kan det være en god idé at samle op på dine
pointer i slutningen af analysen. Du kan fx komme ind på:
Novellens titel.
- Hvordan passer titlen ”Hver ting på sin plads” på novellens
handling?
- Hvilken betydning har hhv. orden og rod for novellens personer,
og hvilken rolle kommer det til at spille for, hvordan historien
udvikler sig?
Novellens slutning. Novellens slutning er forholdsvis åben: ”Hun er
fortsat meget pertentlig. Jeg rydder op”.
- Hvordan fortolker du denne slutning?
- Hvilken rolle har fortælleren efter din mening spillet i novellens
handling?
- Er fortælleren troværdig, og kan vi stole på hans oplysninger?
Novellens temaer. Selvom den minimalistiske skrivestil kan gøre det
vanskeligt at se, fokuserer novellen alligevel på nogle bestemte emner:
- Hvilke temaer/problemstillinger tager novellen op?
- Hvorfor er netop disse temaer vigtige?
Perspektivering
I din perspektivering sætter du din analyse af novellen i forhold til noget, som
ligger uden for teksten. Det kan fx være den litteraturhistoriske periode, som
novellen er skrevet i, forfatteren eller andre værker, som deler tekstens
tematikker.
5
Minimalismen
Du kan vælge at perspektivere din analyse og fortolkning af ”Hver ting på sin
plads” til minimalismen, som er den litterære strømning, novellen er skrevet
indenfor. Her viser vi en række spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du laver
denne type perspektivering:
Hvordan er novellen typisk for minimalismen?
- Hvilke stil- og indholdstræk fra minimalismen går igen i novellen?
- Adskiller novellen sig fra nogle af disse træk?
- Hvilke temaer tager novellen op, som er typiske for
minimalismen?
Andre minimalistiske forfattere og værker.
- Kender du til andre forfattere (danske eller udenlandske), som
ligeledes skriver inden for minimalismen?
- Kender du til andre minimalistiske noveller?
- Hvilke temaer og stiltræk har de tilfælles med Hver ting på sin
plads”?
Hvis du gerne vil læse mere og blive klogere på minimalismen, kan du læse
Studiekompassets guide til noveller fra postmodernismen her.