1
Guldnotat: Analyse af statsministerens
nytårstale den 1. januar 2014
PRÆSENTATION AF TALEN ....................................................................................... 1
TALENS OPBYGNING OG INDHOLD .......................................................................... 1
ARGUMENTATION ................................................................................................... 2
VURDERING ............................................................................................................. 4
PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 4
Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at
skrive din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting,
som du evt. kan inddrage i din opgave.
Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen
opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.
Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan
komme ind på i netop din analyse.
Yderligere hjælp til at analysere nytårstaler finder du her.
Præsentation af talen
Tale: Statsministerens nytårstale, transmitteret direkte fra Marienborg
Slot d. 1. januar 2014.
Taler: Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister og formand for
Socialdemokratiet.
Modtager: Danmarks befolkning.
Tradition: Statsministerens nytårstale er en årlig tradition, som blev
indledt i 1940 af daværende statsminister Thorvald Stauning.
Talegenre: Blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale.
Hvis du vil vide mere om lejlighedstalen, den politiske tale og de øvrige
talegenrer, så se mere her i Studienets guide til taleanalyse.
NB: Dette er en tale som oprindeligt fremføres mundtligt. Derfor vil der være
virkemidler, som statsministerens kan have benyttet sig af i situationen, fx
hendes kropsprog, som ikke kan fanges på skrift. Retoriske virkemidler som
pauser og ironi kan ligeledes gå tabt, når talen optræder i en skriftlig form i
stedet for i sin oprindelig mundtlige form. Det er vigtigt at være opmærksom
på, da disse virkemidler kan have stor indflydelse på overbevisningskraften i
en tale.
Talens opbygning og indhold
Indledning (exordium)
- Henvisning til Nelson Mandela – han gjorde en forskel.
- Danmark gør en forskel på trods af landets størrelse.
- Vi har gjort en forskel i Afghanistan.
2
Den økonomiske krise
- Fortid (tilbageblik).
- Nutid: Krisen er begyndt at stilne af.
- Regeringen er medansvarlig for fremgangen.
- Fremtid: Vi skal være økonomiske ansvarlige.
Et trygt velfærdssamfund
- Det er blevet opbygget over tid.
- Vi skal fortsætte med at investere økonomisk i velfærdssamfundet
for at opretholde det.
Roser offentligt ansatte
Tonen i det offentlige rum skal være mere respektfuld
Ændringer i folkeskolen
Vi bliver ældre
- Vi skal omdefinere vores forestilling om, hvornår man er gammel.
- Vi skal have mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.
- De ældre skal have hjælp til selvhjælp.
- Vi har behov for tilfredsstillende ældrepleje.
Plan for fremtiden – vi skal tage ansvar for økonomien
Direkte henvendelse til danskerne
- Opsummering af talens indhold.
- Afslutning på talen (godt nytår!).
Hovedbudskabet i talen
Hovedbudskabet i Helle Thorning-Schmidts nytårstale er, at vi skal
værne om vores velfærdssamfund og om hinanden. Vi skal arbejde for
de goder, vi har, og vi skal behandle hinanden med respekt.
Argumentation
Formålet med en tale er typisk at overbevise eller overtale en gruppe
mennesker om noget bestemt. Når vi analyserer taler, er det vigtigt at pege
på, hvad hensigten med talen er – altså hvad taleren forsøger at opnå
tilslutning til, og hvordan taleren forsøger at gøre dette – altså hvilke
sproglige og retoriske virkemidler taleren benytter sig af.
Fra generelt til konkret
Helle Thorning-Schmidt indleder talen ved at tage udgangspunkt i Nelson
Mandela (tidligere præsident i Sydafrika og oprørsleder mod apartheid), og
hvad han stod for. Hun påpeger, hvilken relation der er mellem ham og
Danmark. På denne måde får hun skabt en naturlig overgang til at
præsentere sit eget budskab med talen, nemlig at vi kan gøre en forskel:
”Og han kæmpede for noget alment gyldigt: At alle mennesker er lige.
Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for
retfærdighed. Vi var det første land i verden, som forbød handel med
apartheidregimet. I Sydafrika husker de Danmark. Selvom vi er et lille
land, så kan vi gøre en forskel”.
Gentagelse understreger pointe
Nøgleordet i Helle Thorning-Schmidts tale er ”tryghed”. Vi skal kæmpe for at
bevare vores trygge tilværelse, bl.a. i forhold til uddannelse, arbejde og
3
ældrepleje. Det understreger hun ved at gentage ordet flere gange i løbet af
talen, fx:
”Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre
sundhed. På mere tryghed”.
”Kun på den måde kan vi holde fast i vores tryghed”.
Retoriske spørgsmål – kommer publikums tanker i forkøbet
Thorning-Schmidt stiller gennem talen en række spørgsmål, som forsøger at
imødekomme nogle af de tanker og spørgsmål, som tilhørerne måtte have,
fx:
”Jeg ved godt, at nogle tænker: Er der brug for så mange
forandringer på samme tid? Og behøver vi at vende hver krone?
Mit svar er ja”.
”Men jeg tror, at mange er usikre på, om der er et
velfærdssamfund, når vi selv bliver gamle. Vil der være
folkepension? Vil der være hjemmehjælp? Vil der være ordentlige
plejehjem? Den bekymring forstår jeg godt. Mit svar er klart: Det
bestemmer vi selv”.
På denne måde fremstiller hun sig selv som en god leder, der er lydhør over
for den danske befolkning.
Personlig historie skaber en relation
Statsministeren bruger nogle steder små personlige fortællinger. Det sker for
at gøre nogle af de store, samfundsmæssige udfordringer mere konkrete for
tilhørerne. På den måde får modtagerne nemmere ved at relatere sig til
mere abstrakte emner som fx velfærd og omsorg:
”I efteråret besøgt jeg Varla, som bor på et plejecenter i
Nordjylland […]Hun har drevet en garnforretning, og hun har klaret
sig hjemme indtil for nylig. Det er hun glad for. Men hun er også
glad for, at velfærdssamfundet stod klar, da hun blev syg og ikke
længere kunne bo alene […] Vi har stadig brug for en tryg og god
ældreomsorg. Og det vil vi også have i fremtiden […]”
Rosende ord viser anerkendelse
Thorning-Schmidt roser de offentligt ansatte og viser på denne måde, at hun
værdsætter det stykke arbejde, de udfører, fx:
”Og jeg er altid taget videre med en varm følelse af, at her var
nogen, der glædede sig over at gøre et godt stykke arbejde. Og
satte en ære i at behandle mennesker ordentligt. Vi har brug for
alle jer, der arbejder i stat, regioner og kommuner”.
Det er et typisk træk ved lejlighedstalen, at taleren roser publikum.
Brug af ”jeg” virker personligt
Statsministeren henvender sig i en stor del af talen til publikum i 1. person
ental (”jeg”). På den måde kommer talen til at fremstå personlig, fordi hun
taler direkte til publikum:
”Det kan jeg godt forstå”.
”For jeg tror ikke på nulvækst. Jeg er overbevist om, at det er bedst
for Danmark, hvis vi år for år bruger noget af den velstand, vi
skaber, på vores fællesskab”.
4
Brug af velfærdssamfundets goder som argument for
danskernes engagement
Thorning-Schmidt opremser alt det gode, der er ved at leve i Danmark, og
bruger dette som begrundelse for, at danskerne bør kæmpe for at bevare
disse ting. Hvis vi vil beholde vores nuværende velfærdssamfund, må vi
arbejde for det:
”Vi er et land, hvor de unge får penge til at uddanne sig – i stedet
for at betale for det. Hvor vi betaler en stor del af det, vi tjener, i
skat – og får læger og børnehaver til gengæld. Hvor vores børn kan
gå alene hjem fra skole, og barnevognen kan stå ude foran en café
– med et sovende barn under dynen. […] Jeg synes, det er en tryg
og ordentlig måde. Men den tryghed har vi ikke altid haft. Den er
noget, vi selv har valgt”.
Vurdering
Ud fra din analyse kan du lave en vurdering af talen – er den vellykket og
hvorfor? I den forbindelse kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
Lykkes det statsministeren at nå ud til sit publikum?
Hvordan imødekommer Helle Thorning-Schmidt danskerne, og hvilken
effekt har det?
Hvordan fremhæver Thorning-Schmidt danskerne og Danmark, og
hvilken effekt har det på modtageren?
Hvilke appelformer (etos, logos og patos) er dominerende i talen, og
hvordan benytter hun disse i sin henvendelse til publikum?
Hvordan virker de eksempler, som Thorning-Schmidt præsenterer, på
modtageren?
Hvordan forsøger hun at gøre talen lyttervenlig (nem at følge med i), og
hvordan virker det på modtageren?
Er temaer og genretræk velvalgte?
Hvilke temaer fylder mest i hendes tale, og hvilken effekt har det på
talen?
Hvilke genretræk fra lejlighedstalen er mest dominerende i talen, og
hvordan virker det?
Er talen overordnet set vellykket?
Formår Helle Thorning-Schmidt at gøre talens hovedbudskab tydeligt for
danskerne og hvordan?
Hvad er hendes mål med talen, og hvordan forsøger hun at opnå
tilslutning til dette?
Mener du, at talen helt overordnede set er vellykket?
Perspektivering
Til sidst i din opgave kan du vælge at perspektivere statsministerens
nytårstale til andre taler. Du kan fx perspektivere til:
Dronningens nytårstale fra 2014:
Hvad har de to taler til fælles?
Hvordan adskiller de to taler sig fra hinanden?
Anvender de to talere de samme retoriske virkemidler og appelformer?
Helle Thorning-Schmidts nytårstale fra 2013:
Har de to taler noget tilfælles?
5
Hvordan adskiller de to taler sig fra hinanden?
Hvilke omstændigheder gør, at de to taler adskiller sig fra hinanden?
Er der nogle bestemte stiltræk, som gør sig gældende for Helle Thorning-
Schmidts nytårstaler?