Analyse: Statsministerens (Helle Thorning-Schmidts) nytårstale 2014

Side 1

1

Guldnotat: Analyse af statsministerens nytårstale den 1. januar 2014

PRÆSENTATION AF TALEN ....................................................................................... 1 TALENS OPBYGNING OG INDHOLD .......................................................................... 1 ARGUMENTATION ................................................................................................... 2 VURDERING ............................................................................................................. 4 PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 4 Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt. kan inddrage i din opgave.

Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.

Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i netop din analyse.

Yderligere hjælp til at analysere nytårstaler finder du her.

Præsentation af talen

• Tale: Statsministerens nytårstale, transmitteret direkte fra Marienborg Slot d. 1. januar 2014.

• Taler: Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister og formand for Socialdemokratiet.

• Modtager: Danmarks befolkning.

• Tradition: Statsministerens nytårstale er en årlig tradition, som blev indledt i 1940 af daværende statsminister Thorvald Stauning.

• Talegenre: Blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale.

Hvis du vil vide mere om lejlighedstalen, den politiske tale og de øvrige talegenrer, så se mere her i Studienets guide til taleanalyse.

NB: Dette er en tale som oprindeligt fremføres mundtligt. Derfor vil der være virkemidler, som statsministerens kan have benyttet sig af i situationen, fx hendes kropsprog, som ikke kan fanges på skrift. Retoriske virkemidler som pauser og ironi kan ligeledes gå tabt, når talen optræder i en skriftlig form i stedet for i sin oprindelig mundtlige form. Det er vigtigt at være opmærksom på, da disse virkemidler kan have stor indflydelse på overbevisningskraften i en tale.

Talens opbygning og indhold

• Indledning (exordium)

- Henvisning til Nelson Mandela – han gjorde en forskel.

- Danmark gør en forskel på trods af landets størrelse.

- Vi har gjort en forskel i Afghanistan.

Side 2

2

• Den økonomiske krise Hovedbudskabet i talen

- Fortid (tilbageblik).

- Nutid: Krisen er begyndt at stilne af.

- Regeringen er medansvarlig for fremgangen.

- Fremtid: Vi skal være økonomiske ansvarlige.

• Et trygt velfærdssamfund

- Det er blevet opbygget over tid.

- Vi skal fortsætte med at investere økonomisk i velfærdssamfundet for at opretholde det.

• Roser offentligt ansatte

• Tonen i det offentlige rum skal være mere respektfuld

• Ændringer i folkeskolen

• Vi bliver ældre

- Vi skal omdefinere vores forestilling om, hvornår man er gammel.

- Vi skal have mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

- De ældre skal have hjælp til selvhjælp.

- Vi har behov for tilfredsstillende ældrepleje.

• Plan for fremtiden – vi skal tage ansvar for økonomien

• Direkte henvendelse til danskerne

- Opsummering af talens indhold.

- Afslutning på talen (godt nytår!).

Hovedbudskabet i Helle Thorning-Schmidts nytårstale er, at vi skal værne om vores velfærdssamfund og om hinanden. Vi skal arbejde for de goder, vi har, og vi skal behandle hinanden med respekt.

Argumentation

Formålet med en tale er typisk at overbevise eller overtale en gruppe mennesker om noget bestemt. Når vi analyserer taler, er det vigtigt at pege på, hvad hensigten med talen er – altså hvad taleren forsøger at opnå tilslutning til, og hvordan taleren forsøger at gøre dette – altså hvilke sproglige og retoriske virkemidler taleren benytter sig af.

Fra generelt til konkret

Helle Thorning-Schmidt indleder talen ved at tage udgangspunkt i Nelson Mandela (tidligere præsident i Sydafrika og oprørsleder mod apartheid), og hvad han stod for. Hun påpeger, hvilken relation der er mellem ham og Danmark. På denne måde får hun skabt en naturlig overgang til at præsentere sit eget budskab med talen, nemlig at vi kan gøre en forskel:

”Og han kæmpede for noget alment gyldigt: At alle mennesker er lige.

Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for retfærdighed. Vi var det første land i verden, som forbød handel med apartheidregimet. I Sydafrika husker de Danmark. Selvom vi er et lille land, så kan vi gøre en forskel”.

Gentagelse understreger pointe

Nøgleordet i Helle Thorning-Schmidts tale er ”tryghed”. Vi skal kæmpe for at bevare vores trygge tilværelse, bl.a. i forhold til uddannelse, arbejde og

Side 3

3 ældrepleje. Det understreger hun ved at gentage ordet flere gange i løbet af talen, fx: mere abstrakte emner som fx velfærd og omsorg:

”Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre sundhed. På mere tryghed”. Nordjylland […]Hun har drevet en garnforretning, og hun har klaret ”Kun på den måde kan vi holde fast i vores tryghed”.

Retoriske spørgsmål – kommer publikums tanker i forkøbet

Thorning-Schmidt stiller gennem talen en række spørgsmål, som forsøger at imødekomme nogle af de tanker og spørgsmål, som tilhørerne måtte have, fx:

”Jeg ved godt, at nogle tænker: Er der brug for så mange forandringer på samme tid? Og behøver vi at vende hver krone?

Mit svar er ja”.

”Men jeg tror, at mange er usikre på, om der er et velfærdssamfund, når vi selv bliver gamle. Vil der være folkepension? Vil der være hjemmehjælp? Vil der være ordentlige plejehjem? Den bekymring forstår jeg godt. Mit svar er klart: Det bestemmer vi selv”.

På denne måde fremstiller hun sig selv som en god leder, der er lydhør over for den danske befolkning.

Personlig historie skaber en relation

Statsministeren bruger nogle steder små personlige fortællinger. Det sker for at gøre nogle af de store, samfundsmæssige udfordringer mere konkrete for tilhørerne. På den måde får modtagerne nemmere ved at relatere sig til ”I efteråret besøgt jeg Varla, som bor på et plejecenter i sig hjemme indtil for nylig. Det er hun glad for. Men hun er også glad for, at velfærdssamfundet stod klar, da hun blev syg og ikke længere kunne bo alene […] Vi har stadig brug for en tryg og god ældreomsorg. Og det vil vi også have i fremtiden […]”

Rosende ord viser anerkendelse

Thorning-Schmidt roser de offentligt ansatte og viser på denne måde, at hun værdsætter det stykke arbejde, de udfører, fx:

”Og jeg er altid taget videre med en varm følelse af, at her var nogen, der glædede sig over at gøre et godt stykke arbejde. Og satte en ære i at behandle mennesker ordentligt. Vi har brug for alle jer, der arbejder i stat, regioner og kommuner”.

Det er et typisk træk ved lejlighedstalen, at taleren roser publikum.

Brug af ”jeg” virker personligt

Statsministeren henvender sig i en stor del af talen til publikum i 1. person ental (”jeg”). På den måde kommer talen til at fremstå personlig, fordi hun taler direkte til publikum:

”Det kan jeg godt forstå”.

”For jeg tror ikke på nulvækst. Jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, hvis vi år for år bruger noget af den velstand, vi skaber, på vores fællesskab”.

Side 4

4

Brug af velfærdssamfundets goder som argument for danskernes engagement

Thorning-Schmidt opremser alt det gode, der er ved at leve i Danmark, og bruger dette som begrundelse for, at danskerne bør kæmpe for at bevare disse ting. Hvis vi vil beholde vores nuværende velfærdssamfund, må vi arbejde for det:

”Vi er et land, hvor de unge får penge til at uddanne sig – i stedet for at betale for det. Hvor vi betaler en stor del af det, vi tjener, i skat – og får læger og børnehaver til gengæld. Hvor vores børn kan gå alene hjem fra skole, og barnevognen kan stå ude foran en café

– med et sovende barn under dynen. […] Jeg synes, det er en tryg og ordentlig måde. Men den tryghed har vi ikke altid haft. Den er noget, vi selv har valgt”.

Vurdering tilslutning til dette?

Ud fra din analyse kan du lave en vurdering af talen – er den vellykket og hvorfor? I den forbindelse kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

Lykkes det statsministeren at nå ud til sit publikum?

• Hvordan imødekommer Helle Thorning-Schmidt danskerne, og hvilken effekt har det?

• Hvordan fremhæver Thorning-Schmidt danskerne og Danmark, og hvilken effekt har det på modtageren?

• Hvilke appelformer (etos, logos og patos) er dominerende i talen, og hvordan benytter hun disse i sin henvendelse til publikum?

• Hvordan virker de eksempler, som Thorning-Schmidt præsenterer, på modtageren?

• Hvordan forsøger hun at gøre talen lyttervenlig (nem at følge med i), og hvordan virker det på modtageren?

Er temaer og genretræk velvalgte?

• Hvilke temaer fylder mest i hendes tale, og hvilken effekt har det på talen?

• Hvilke genretræk fra lejlighedstalen er mest dominerende i talen, og hvordan virker det?

Er talen overordnet set vellykket?

• Formår Helle Thorning-Schmidt at gøre talens hovedbudskab tydeligt for danskerne og hvordan?

• Hvad er hendes mål med talen, og hvordan forsøger hun at opnå

• Mener du, at talen helt overordnede set er vellykket?

Perspektivering

Til sidst i din opgave kan du vælge at perspektivere statsministerens nytårstale til andre taler. Du kan fx perspektivere til:

Dronningens nytårstale fra 2014:

• Hvad har de to taler til fælles?

• Hvordan adskiller de to taler sig fra hinanden?

• Anvender de to talere de samme retoriske virkemidler og appelformer?

Helle Thorning-Schmidts nytårstale fra 2013:

• Har de to taler noget tilfælles?

Side 5

5

• Hvordan adskiller de to taler sig fra hinanden?

• Hvilke omstændigheder gør, at de to taler adskiller sig fra hinanden?

• Er der nogle bestemte stiltræk, som gør sig gældende for Helle Thorning- Schmidts nytårstaler?