Hvad er en SRO-opgave?

Håndværket

Håndværket, afsnit for afsnit

Der findes ikke én national rækkefølge eller sidefordeling, som passer til alle SRO-opgaver. Din skole fastlægger rammen, og opgaveformuleringen styrer afsnittene. Giv mest plads til de dele, hvor du selv analyserer, undersøger og vurderer, og mindre plads til baggrund, som kun skal gøre analysen forståelig.

Lav en tidsplan med plads til at rette

Der skal afsættes fordybelsestid til SRO, men skolen afgør omfanget. Find skolens forløbsplan, så din egen tidsplan bruger de aftalte rammer. Sæt skolens afleveringsfrist ind først, og planlæg baglæns: Hvornår skal du kontrollere den færdige fil? Hvornår skal et samlet udkast være klar til revision? Hvornår skal du have undersøgt materialet og fået afklaret din vigtigste tvivl med vejlederne? Sæt egne datoer på disse milepæle, og lad noget tid stå fri til det, der tager længere end ventet.

Gør næste arbejdsperiode konkret: “Find to steder i materialet, der kan besvare dette spørgsmål”, frem for blot “skriv SRO”. Slut arbejdsperioden med at notere, hvad du fandt, og hvad næste skridt er. Er du bagud, så prioritér de ubesvarede dele af opgaveformuleringen og tag tvivl om fristen op med skolen.

Vælg materiale, der kan besvare opgaven

Tag ét spørgsmål fra din opgaveformulering. Skriv, hvad du skal undersøge, og hvad der kan give dig et svar: eksempelvis en tale, en tabel eller et forsøg. Skeln mellem det materiale, du undersøger, og den faglige litteratur, der hjælper dig med at forstå det.

Lav en note til hver kilde: Hvilket spørgsmål hjælper den med? Hvor står den relevante passage eller det relevante tal? Hvem har lavet materialet, hvornår og med hvilket formål? Gem henvisningen med sidetal eller tabelnummer med det samme. Antallet af kilder alene siger ikke, om du har nok; materialet skal kunne bære den undersøgelse, opgaven kræver.

Tag en konkret tvivl med til vejledningen: “Jeg vil bruge denne kilde til at undersøge …, men jeg er usikker på …”. Vis den relevante passage eller tabel, og skriv bagefter, hvad du skal gøre inden næste møde. Har skolen udleveret materialet, bruger du samme kontrol til at vælge de relevante dele. Du behøver ikke finde nye kilder alene for at gøre listen længere.

Indledningen i en SRO

Indledningen skal kort gøre tre ting: sige hvad du undersøger, hvorfor det er værd at undersøge, og hvordan du gør det. Skriv gerne et foreløbigt udkast tidligt, og ret det til, når du ved, hvad opgaven blev til. Følg skolens krav til omfang og opbygning.

Se grebet i vores SRO-eksempel. Find indledningen i den kommenterede opgave om type 2-diabetes og social ulighed, som er linket øverst. Første afsnit præsenterer sygdommen, andet afsnit indsnævrer fokus til dens sociale fordeling, og tredje afsnit viser, hvorfor opgaven bruger både biologi og samfundsfag. Læs derefter kommentaren under indledningen: Hvilket arbejde udfører hvert afsnit?

Prøv på din egen opgave. Skriv med egne ord, hvilket konkret problem du undersøger, og hvilket materiale og hvilke metoder du bruger. Hvis din forklaring kun siger, at emnet er spændende, mangler læseren stadig at få øje på undersøgelsen. Når opgaven er færdig, læs indledning og konklusion sammen: Bliver det, indledningen stiller i udsigt, faktisk besvaret?

Redegørelsen

Redegørelsen samler den viden, analysen skal bygge på, og ikke mere. Læs handlingsordene i din opgaveformulering sammen med fagets metode: En forklaring kan fx kræve mere end at gengive en kildes svar. Brug flere kilder, sæt henvisningerne ind, mens du skriver, og skriv med lidt afstand til dine noter, så det bliver dine ord og din rækkefølge, ikke kildens. Omfanget følger din opgaveformulering, fagene og skolens rammer. Forkort først stof, der ikke er nødvendigt for at besvare opgaveformuleringen. Bevar den forklaring og dokumentation, din undersøgelse bygger på. Se også forskellen på redegørelse, analyse og diskussion.

Analysen

Analysen er opgavens kerne og som regel det længste afsnit. Den kræver noget at arbejde på: en tekst, en tale, en tabel med data eller et forsøg. Brug fagets begreber og metoder på materialet, dokumentér hver pointe med et citat, et tal eller en henvisning, og hold fast i det, opgaveformuleringen spørger om. En analyse er ikke en tur gennem punkterne i en model. Den skal føre frem til noget, du kan bruge i diskussionen.

Se de første to afsnit under "Analyse, del 1: uligheden i tallene" i modelbesvarelsen. Først viser teksten, hvad tabellen måler; derefter undersøger den mønstret mellem grupperne. Find én sætning, der gengiver data, og én, der fortolker dem. Det viser forskellen på at præsentere materiale og bruge det til en faglig pointe.

Har du ikke materiale endnu, så læs modellens første analyseafsnit og notér, hvilket materiale din egen opgave kræver. Find det, før du prøver at fortolke. Vælg derefter ét tal, citat eller forsøgsresultat fra dit eget materiale. Skriv: "Her kan jeg se ..." og "Det kan betyde ..., fordi ...". Brug et relevant fagbegreb, og peg på det præcise belæg. Kan du ikke begrunde fortolkningen endnu, så skriv, hvad du skal undersøge. Du er videre, når en læser kan følge forbindelsen fra materialet til din pointe.

Diskussion eller vurdering

Her samler du trådene. Stil det, redegørelsen og analysen viste, op mod hinanden, se det fra mere end én side, og vis, hvad de to fag kan sammen, som ingen af dem kan alene. Argumentér ud fra materialet, ikke ud fra "jeg synes", og slut med en kort delkonklusion om, hvad det hele peger på. En perspektivering hører kun med, hvis opgaven beder om den, eller hvis den gør dine resultater tydeligere.

Konklusionen

Konklusionen svarer på opgaveformuleringen og intet andet. Har skolen ladet dig skrive en problemformulering, er det den, du svarer på. Ny viden i en konklusion er et sikkert tegn på, at analysen ikke var færdig. Læs spørgsmålet og konklusionen i forlængelse af hinanden. Hænger de ikke sammen, er det dét, der skal rettes først.

Læs afsnittet "Konklusion" i modelbesvarelsen, især sidste afsnit. Find ét svar, og slå tilbage til det sted i analysen, der underbygger det. Find også grænsen for, hvad opgaven kan afgøre. Den kontrol hjælper dig med at tilpasse svaret til dit belæg.

Vælg nu ét led i din egen opgaveformulering. Notér et foreløbigt svar og det fund, som bærer svaret. Mangler du fundet, så skriv det som næste undersøgelsesopgave. Når du har et udkast, skal du kunne forbinde hvert svar i konklusionen med et bestemt sted i din undersøgelse uden at hente nye tal eller argumenter ind.

Resumé, hvis skolen beder om det

Læreplanen nævner ikke et resumé i SRO, men beder skolen om et, så skriv det som til SRP: til sidst, på dansk, i sammenhængende tekst uden punkter. Lad det svare på fem ting: hvad du undersøger, hvordan du gjorde, hvad du fandt, hvad diskussionen viste, og hvad du konkluderer. Det må ikke rumme noget, opgaven ikke selv siger.

Kilder og litteraturliste

Kilderne skal kunne findes af en anden. Følg skolens referencesystem, og skriv litteraturlisten undervejs. Vores kildeliste-generator hjælper med formen; kontrollér selv oplysningerne mod den kilde, du faktisk har læst.

Bruger I forfatter-år, kan et kort citat bygges sådan: “Det præcise citat” (Forfatter, år, s. xx). Det er en formskabelon: Erstat alle felter med oplysninger fra din egen kilde. Bruger I fodnoter, står henvisningen dér. Når du gengiver kildens pointe med egne ord, skal læseren stadig kunne se, hvor den kommer fra.

Prøv henvisningen. Vælg én pointe i dit afsnit. Kan en anden finde den rigtige kilde i litteraturlisten og det relevante sted i kilden? Har websiden ingen sidetal, skal du bruge den placering, som jeres referencesystem foreskriver, fx en afsnitsoverskrift. Opfind aldrig et sidetal.

Brug figurer og tabeller i din forklaring

Giv figuren eller tabellen et nummer, en kort titel og en kildeangivelse. Henvis til den fra teksten, og forklar det konkrete fund, du bruger. Ved en graf: Hvad viser akserne, hvilke enheder bruges, og hvilken sammenhæng kan du faktisk aflæse? Ved egne forsøgsdata: Hvilken usikkerhed har betydning for dit resultat?

Prøv at skjule figuren. Siger teksten stadig, hvad du fandt, og hvorfor det er relevant for opgaven? Vis den igen, og kontrollér, at den faktisk underbygger din forklaring. En figur er ikke et argument alene, og et stort bilag erstatter ikke forklaringen i hovedteksten.

Se penduleksemplet i fysikrapporten. Find én måling, beregningen, der bruger den, og konklusionen, som tager højde for usikkerheden. Skriv kæden med egne ord: "Vi målte ..., beregnede ... og kan derfor sige ... med denne begrænsning ...". Det viser, hvordan et resultat får betydning i forklaringen.

Prøv derefter med én af dine egne figurer eller tabeller. Vis de tal eller iagttagelser, din forklaring bygger på, og forklar derefter, hvad de viser. Har du endnu ingen data, så skriv, hvad du vil måle, og hvilket spørgsmål målingen skal hjælpe med. Kontrollér, at læseren kan følge alle led tilbage til materialet.

Hvis en chi-i-anden-test passer til dit spørgsmål, kan du genskabe de forventede antal i matematiknoternes regneeksempel og forklare, hvad testen ikke beviser. Brug forløbet til at planlægge dine egne afsnit efter opgaveformuleringen og skolens krav; en SRO er ikke automatisk en standardforsøgsrapport.

Forside, indholdsfortegnelse og bilag

Forsiden viser typisk titel, fag og niveau, afleveringsdato, skolens navn, vejledernes navne og dit navn og klasse; følg skolens skabelon, og brug ikke lang tid på den. Lav indholdsfortegnelsen med Words indbyggede overskrifter, og opdater den lige før aflevering. Bilag er kun til dokumentation, du henviser til i teksten, fx en stor tabel eller data, du selv har indsamlet. Giv bilagene numre og tydelige titler, og tjek, at henvisningen fører til det rigtige bilag. Forklar de afgørende fund i hovedteksten, så bilaget støtter din forklaring. Tekst, der ikke var plads til, hører ikke hjemme i et bilag, for omfanget er en del af opgaven.

Sider, ord og anslag er forskellige mål. Anslag er tegn, ikke ord. Tjek skolens definition af en normalside, om mellemrum tæller med, og hvilke dele af dokumentet der indgår i omfanget. Words antal fysiske sider ændrer sig med layoutet; det er ikke automatisk det samme som antal normalsider.

Sproget

Skriv "undersøgelsen viser", ikke "jeg synes". Vælg et afsnit fra din egen tekst. Understreg din vigtigste påstand, og markér det citat, tal eller andet materiale, der støtter den. Forklar forbindelsen højt uden at læse op. Ret derefter afsnittet, så læseren kan følge den samme forbindelse. Slut med at tjekke, om ord som derfor og det viser faktisk er dækket af dit belæg. Læs akademisk opgaveskrivning, hvis du er i tvivl om, hvornår du må skrive jeg.