Kan du se det, censor ser?

Problemformulering: “I hvilket omfang afspejler Mariannes udvikling i Den kroniske uskyld de skiftende kønsroller i 1950’ernes danske middelklasse?”

Alt i alt kan det konkluderes, at Den kroniske uskyld er en meget spændende roman, og at 1950’erne var en tid med store forandringer. Analysen viste, at Mariannes udvikling spejler tidens kønsroller gennem tre greb: kontrasten til moderen, sprogets distance og strandscenens vendepunkt. Derudover kunne man også diskutere, om romanen i virkeligheden handler mere om klassesamfundet end om køn. Det kan derfor konkluderes, at samfundets normer altid har påvirket litteraturen. Uden for opgavens rammer ligger en sammenligning med romanens filmatisering, som kunne have nuanceret billedet yderligere.

Først møder Marianne Jacob, og derefter tager de på stranden, hvor de taler sammen. Senere i kapitlet kommer moren hjem, og der opstår en konflikt. Dette kan ses som et vendepunkt i romanen. Jeg synes, at Marianne er en meget interessant karakter, fordi hun er anderledes end de andre. Sproget i scenen er præget af korte hovedsætninger og fravær af følelsesord, hvilket understreger Mariannes følelsesmæssige distance, som når der blot står: “Hun så på ham. Så gik hun.” Som nævnt i redegørelsen var 1950’erne præget af faste kønsroller.