Konklusion i SRP: svar på opgaveformuleringen
En god konklusion svarer på den opgaveformulering, du faktisk har fået. Den samler de vigtigste fund fra din egen opgave og viser, hvad de tilsammen betyder. Du behøver ikke presse svaret ind i en fast model.
Det korte svar
- Stil opgaveformuleringen ved siden af din konklusion.
- Find den sætning, der svarer på hver del af opgaveformuleringen.
- Knyt hvert hovedsvar til fund, som allerede er vist i opgaven.
- Skriv en afgrænsning, hvis dit materiale ikke giver et entydigt svar.
Problemformulering eller opgaveformulering? I SRP udarbejder du selv en problemformulering som grundlag for vejledernes opgaveformulering. Det er den endelige opgaveformulering, din besvarelse og konklusion skal svare på. Hvis vejlederne har ændret eller tilføjet et spørgsmål, skal svaret derfor også med i din kontrol. Brug den udleverede opgaveformulering, ikke kun dit eget tidligere oplæg.
Første handling: Brug 20 minutter på kontrollen nedenfor, før du retter formuleringerne.
Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til SRP fremhæver, at der skal være overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og besvarelsen. Vejledningen opstiller ikke en fast fireleddet model eller en bestemt længde for konklusionen. Hvis din skole eller opgaveformulering stiller mere præcise krav, følger du dem.
Tjek konklusionen på 20 minutter
0-4 minutter: Del opgaveformuleringen op
Markér de ord, der fortæller, hvad du skal gøre, for eksempel “redegør”, “analysér”, “diskutér” eller “vurdér”. Sæt derefter et nummer ved hver del. Du skal ikke nødvendigvis bruge de samme ord som overskrifter i konklusionen, men læseren skal kunne finde svaret.
4-10 minutter: Peg på dit svar
Sæt en streg fra hver del af opgaveformuleringen til den sætning i konklusionen, der svarer. Mangler der en streg, har du fundet et hul. Gå tilbage til opgaven, før du skriver videre. Konklusionen må ikke opfinde et svar, som analysen eller diskussionen ikke bærer.
10-15 minutter: Find belægget
Spørg ved hvert hovedsvar: “Hvilke fund i min opgave gør, at jeg kan konkludere dette?” Brug kun det, du allerede har undersøgt. Konklusionen samler arbejdet. Den åbner ikke et nyt analyseafsnit.
15-20 minutter: Afgræns og skær til
Hvis dit materiale peger i flere retninger, må konklusionen gerne være nuanceret. Skriv, hvad du kan svare sikkert, og hvor svaret har en grænse. Fjern derefter sætninger, der kun gentager, hvad du har gjort, uden at sige, hvad undersøgelsen viste.
En sikker skrive-ramme
Rammen her er et tjek, ikke en skabelon, som skal afleveres. Udfyld kun de dele, der passer til din egen opgave:
Svar: [Hvad er dit hovedsvar på den konkrete del af opgaveformuleringen?]
Belæg: [Hvilke to eller tre fund fra din egen opgave bærer svaret?]
Afgrænsning: [Hvornår gælder svaret, og hvad kan materialet ikke afgøre?]
Du behøver ikke bruge tre afsnit eller tre overskrifter. Pointen er, at svaret, belægget og en relevant afgrænsning kan findes i din tekst.
Fra referat til konklusion
Før
“I opgaven har jeg undersøgt [emne], og der findes flere forklaringer.”
Sætningen fortæller, hvad eleven har gjort, men ikke hvad undersøgelsen viser.
Efter
“Undersøgelsen viser [hovedsvar], fordi [fund A] og [fund B]. Svaret gælder især, når [afgrænsning].”
Her kan læseren se retningen. Pladsholderne skal erstattes med elevens egne fund og formuleringer, ikke kopieres som en færdig konklusion.
Eksempel på konklusion i SRP
I vores modelbesvarelse i dansk og historie fylder konklusionen fire korte afsnit og 174 ord. Det er under en halv normalside på 2.400 anslag. Opgaveformuleringen har fire led: redegør for sædelighedsfejdens hovedpositioner, analysér Amalie Skrams novelle “Karens jul”, analysér et foredrag af Elisabeth Grundtvig som historisk kilde og diskutér, hvad de to fag hver især kan afgøre om periodens kvindesyn. Hvert led har sit svar i konklusionen:
- Første afsnit siger i én sætning, hvad opgaven har undersøgt.
- Andet afsnit samler redegørelsen og kildeanalysen: de to positioner i sædelighedsfejden og det, Grundtvigs foredrag fra 1887 viser om kravet om lighed.
- Tredje afsnit samler analysen af novellen: Den ydre synsvinkel skaber en kritik, som ingen i teksten siger højt.
- Fjerde afsnit svarer på det sidste led. Kildeanalysen kan fastslå, hvad der blev sagt offentligt, og den litterære analyse kan påvise en holdning, der aldrig blev udtalt. Afsnittet slutter med det, de to analyser viser sammen: “Det er en forskel, ingen af de to analyser kunne have vist alene.”
Har du skrevet delkonklusioner efter dine analyser, så læg dem ved siden af konklusionen. Konklusionen må gerne samle dem, men i en SRP med to fag skal den også sige det, delkonklusionerne ikke kan hver for sig: hvad fagene viser sammen. I modelbesvarelsen sker det i fjerde afsnit.
Tre spørgsmål, en forælder kan stille
- Hvilken del af opgaveformuleringen svarer denne sætning på?
- Hvor i opgaven har du vist det, du konkluderer?
- Er der noget, dit materiale ikke kan afgøre?
Forælderen kan være prøvelæser, men skal ikke formulere svaret. Studiekompasset hjælper på samme måde med at forstå, vælge, strukturere, forklare og forsvare. Vi skriver eller omskriver ikke en bedømt opgave.
Typiske spørgsmål
Hvor lang skal en SRP-konklusion være?
Der er ikke ét nationalt sidetal, som passer til alle konklusioner. Den skal være lang nok til at svare på hele opgaveformuleringen og kort nok til ikke at blive en ny analyse. Følg din skoles vejledning, hvis den angiver noget mere præcist.
Skal konklusionen have en perspektivering?
Kun hvis opgaveformuleringen, din skole eller fagets arbejdsform kræver det. En perspektivering er ikke en universel, fjerde del af alle konklusioner.
Hvad hvis resultatet ikke er entydigt?
Så er det fagligt bedre at vise nuancen end at presse materialet til et sikkert svar. Skriv, hvad materialet peger på, og hvad der begrænser konklusionen.
Må jeg skrive “jeg”?
Det afhænger af fag, genre og lokale krav. Spørg din vejleder, eller tjek skolens skrivevejledning, i stedet for at følge en generel regel fra nettet.
Næste skridt
Brug SRP-tjeklisten, hvis du vil kontrollere hele opgaven. Vil du øve dig i at opdage faglige problemer, kan du prøve Censor-fejlfinderen. Den bruger opdigtede tekstuddrag og giver ikke en karakter på din egen opgave.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Vejledning til Studieretningsprojektet, stx (2024).
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
