Metode i SRP: det de fleste misforstår — og det læreplanen faktisk kræver
Der står ingen steder, at din SRP skal have et metodeafsnit. Hvad læreplanen faktisk kræver, hvor metoden bedømmes, og trappen der adskiller 7 fra 12. Fra censorstolen.
Artikler om SRP, SOP, SSO og store skriftlige opgaver i gymnasiet — problemformulering, metode, struktur og forsvar.
Der står ingen steder, at din SRP skal have et metodeafsnit. Hvad læreplanen faktisk kræver, hvor metoden bedømmes, og trappen der adskiller 7 fra 12. Fra censorstolen.
Indledningen er den første side, en censor læser — og hvor mange opgaver mister point allerede inden problemformuleringen. De fem elementer en god indledning skal indeholde, og tre typiske fejl med før og efter.
“Redegør, analysér og diskutér.” Forskellen lyder lille — men i bedømmelsen er den enorm. Her er hvad de tre verber kalder på, hvordan du fordeler din opgave, og hvor de fleste falder.
Konklusionen er den sidste side, eksaminator læser — og ofte den, der afgør, om opgaven lander på 7 eller 10. De fire dele en god konklusion skal indeholde, og tre typiske fejl med før og efter.
SRP-katastrofer er sjældent videnshuller — det er planer, der ser fornuftige ud i uge ét og kollapser i uge tre. Her er en plan, der holder, med konkret dag-for-dag-fordeling.
Perspektivering er ofte det, der afgør forskellen mellem 7 og 10. Her er metoden, fire typer perspektivering der virker, og et eksempel fra rod til virkning.
En god problemformulering gør hele SRP’en nemmere. Her er metoden, fire kriterier set fra censorstolen, og tre typiske fejl med før-og-efter-eksempler.