SSO uden mundtligt forsvar: tjek teksten på 20 minutter
Når din SSO bedømmes, er grundlaget alene den afleverede opgave. Du får ikke en mundtlig samtale bagefter. Derfor er første spørgsmål ikke, om teksten lyder klog, men om en fremmed læser kan se, hvordan du besvarer opgaveformuleringen.
Har du brug for rammerne først, får du det korte overblik på den samlede SSO-side. Ministeriets vejledning til større skriftlig opgave på hf er belægget for tjekket her. Den beskriver 10-15 normalsider, ét eller to fag, mindst ét fag på B-niveau og én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Start med opgaveformuleringen
SSO’en bliver ikke bedømt efter en fast kapitelopskrift. Den bliver bedømt efter, om du opfylder de faglige mål og besvarer den stillede opgave. Læg derfor opgaveformuleringen ved siden af teksten, før du retter.
- Sæt streg under hvert styrende udsagnsord, for eksempel “undersøg”, “analysér”, “diskutér” eller “vurdér”.
- Skriv sidetallet ud for det sted, hvor du besvarer hvert krav.
- Markér det krav, som stadig kun er antydet. Det er dit første hul.
Fem tjek fra de officielle kriterier
Kriterierne vurderes som en helhed. Et flueben er derfor ikke en delkarakter, men en måde at finde det sted, der holder resten af opgaven tilbage.
- Opgaveformuleringen: Har du behandlet alle krav, eller mangler én del stadig et synligt svar?
- Fag og metode: Kan læseren se, hvilke faglige greb du bruger, hvorfor de passer til spørgsmålet, og hvad hvert fag bidrager med?
- Materiale: Bearbejder du kilder, data og eksempler, eller står de mest som referat og baggrund?
- Faglig formidling: Er argumentationen sammenhængende, og bruger du fagbegreber, citater, noter, henvisninger og litteraturliste konsekvent?
- Konklusionen: Kan hvert svar i konklusionen føres tilbage til undersøgelsen i opgaven?
Et metodeeksempel, som viser forskellen
Forestil dig en neutral opgave om unges medievaner i dansk og samfundsfag. Eksemplet giver ikke et fagligt svar. Det viser kun, hvordan metodevalget bliver synligt.
Før
“Jeg har brugt statistik og retorisk analyse.”
Efter
“Statistikken viser, hvordan medievanerne har ændret sig, mens den retoriske analyse viser, hvordan kampagnen forsøger at påvirke målgruppen. Statistikken forklarer ikke årsagerne alene, så de to greb besvarer forskellige dele af opgaveformuleringen.”
Forskellen er ikke flere fagord. Den anden version forklarer, hvad hvert greb kan bruges til, og hvor det har en begrænsning.
Tjek din SSO på 20 minutter
- Minut 0-5: Find hvert krav i opgaveformuleringen, og skriv sidetallet på dit svar.
- Minut 5-10: Vælg ét centralt afsnit. Markér påstand, belæg og forklaring med tre forskellige streger.
- Minut 10-15: Find ét metodevalg, som kun står i dit hoved. Skriv én sætning om, hvad grebet gør for undersøgelsen, og hvad det ikke kan vise.
- Minut 15-20: Læs opgaveformulering og konklusion lige efter hinanden. Ret det første svar, som ikke kan spores tilbage til opgaven.
Syv dage, men ikke én fast opskrift
Besvarelsen afleveres som udgangspunkt senest syv døgn efter opgaveugens start. Det betyder ikke, at alle SSO’er skal skrives i samme rækkefølge. Din opgaveformulering, dine fag og dit materiale bestemmer arbejdsplanen.
- Første dag: Del opgaveformuleringen op i krav, og planlæg, hvilket materiale og hvilke metoder der besvarer hvert krav.
- De midterste dage: Arbejd med de faglige undersøgelser. Skriv i den rækkefølge, der passer til din opgave, ikke efter en fælles procentmodel.
- Næstsidste dag: Læs hele besvarelsen mod de fem tjek ovenfor. Find sammenhæng, manglende begrundelser og kilder, der ikke bruges.
- Sidste dag: Tjek omfang, resumé, noter, litteraturliste, filnavn og skolens afleveringsprocedure. Bevar tid til tekniske problemer.
Fire fejl, som ikke kan måles med en procentmodel
Et krav bliver kun antydet
Eleven ved godt, hvad svaret er, men læseren skal samle det på tværs af flere afsnit. Ret ved at skrive et tydeligt delsvar dér, hvor undersøgelsen afsluttes.
Metoden bliver nævnt, men ikke brugt
Et metodeord i indledningen gør ikke arbejdet synligt. Vis grebet ved det materiale, hvor det bruges, og forklar, hvad det bidrager med.
Kilderne står på listen, men ikke i argumentet
Tjek, at hver central kilde er anvendt i teksten, og at læseren kan finde den igen. Brug kildeliste-generatoren som udgangspunkt, men følg skolens referencesystem.
Teksten bliver kun læst for kommafejl
Sproglig korrekthed tæller, men den sidste læsning skal også finde brud i argumentationen. Læs ét afsnit ad gangen, og skriv i marginen, hvad afsnittet beviser. Hvis du ikke kan svare, mangler afsnittet en funktion.
Sådan kan en forælder hjælpe
En forælder behøver ikke kende emnet. Bed om tre læserspørgsmål: “Hvor står svaret på det her krav?”, “Hvad viser denne kilde?” og “Hvordan ved du det?” Eleven finder stedet og formulerer svaret. Forælderen skriver ikke en ny version.
Næste skridt
Gå tilbage til SSO-overblikket, hvis du skal afklare fag, rammer eller hjælp. Arbejder du med én bestemt del, kan du fortsætte med problemformuleringen, metoden eller kildelisten.
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
