7, 10 eller 12 i SRP: læs kriterierne rigtigt
Du kan ikke regne dig frem til 7, 10 eller 12 i SRP ved at tælle bestemte fejl. Karakteren bygger på en samlet vurdering af, hvor godt du opfylder målene i netop din opgave.
Her får du en sikker måde at bruge 7-trinsskalaen og de officielle SRP-kriterier på. Du får ikke en karakterberegner. Du får et tjek, der hjælper dig med at finde én styrke og ét konkret sted, du selv kan arbejde videre med.
Er du landet her, fordi du først skal forstå hele opgaven, så begynd med den samlede guide til emne, opbygning og eksamen i SRP. Denne side går kun tæt på bedømmelsen.
Kort svar: forskellen ligger i målopfyldelsen
7-trinsskalaen beskriver graden af målopfyldelse. Ved 12 er målene opfyldt fremragende med ingen eller få uvæsentlige mangler. Ved 10 er målene opfyldt fortrinligt med nogle mindre væsentlige mangler. Ved 7 er målene opfyldt godt, men med en del mangler.
Skalaen fortæller ikke, at en bestemt type fejl altid giver en bestemt karakter. Først skal bedømmerne se på målene og kriterierne for SRP. Derefter vurderer de din samlede præstation i forhold til dem.
| Karakter | Skalaens hovedidé | Det betyder ikke |
|---|---|---|
| 12 | Fremragende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. | At én særlig formulering eller et bestemt sidetal udløser 12. |
| 10 | Fortrinlig opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. | At præstationen kan beregnes som 12 minus et fast antal fejl. |
| 7 | God opfyldelse af målene med en del mangler. | At én svag del automatisk gør hele præstationen til et 7-tal. |
Hvilke mål bliver din SRP vurderet efter?
Den officielle vejledning til studieretningsprojektet skelner mellem den skriftlige besvarelse og den mundtlige prøve. I den skriftlige del ser bedømmerne blandt andet på, om besvarelsen svarer på opgaveformuleringen, bruger relevant faglig viden og relevante metoder, kombinerer fagene meningsfuldt og formidler med faglig præcision.
Til den mundtlige prøve ser bedømmerne blandt andet på din præsentation, din faglige dialog, dine metodiske overvejelser og din forståelse af projektets muligheder og begrænsninger. Der gives én samlet karakter efter den mundtlige prøve på baggrund af en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation.
Den konkrete opgave afgør, hvilke faglige mål der er relevante. Hvis projektet for eksempel ikke indeholder innovation, bliver du ikke vurderet efter innovationsmålet. Dit præcise omfang og skolens formkrav står i opgaveformuleringen og skolens vejledning. Der findes derfor ikke en universel procentfordeling mellem redegørelse, analyse og diskussion.
Den vigtige stopregel
En enkelt del kan ikke i sig selv udløse eller forhindre en bestemt karakter. Bedømmerne giver heller ikke særskilte delkarakterer, som bagefter lægges sammen. Brug derfor kriterierne til at undersøge din præstation, ikke til at forudsige et tal.
Et 20-minutters tjek af din egen opgave
Tag din opgaveformulering og din egen tekst frem. Tjek kun ét hovedkrav ad gangen. Det giver et mere ærligt og brugbart resultat end en lang liste over alt, der måske kan være galt.
- 0 til 5 minutter: Find kravet. Sæt streg under et styrende ord i opgaveformuleringen, for eksempel undersøg, analysér, diskutér eller vurdér.
- 5 til 10 minutter: Find beviset i din tekst. Markér det sted, hvor du faktisk gør det, opgaveformuleringen beder om. Kan du ikke finde stedet, har du fundet dit næste arbejdsområde.
- 10 til 15 minutter: Tjek forbindelsen. Spørg, om faglig viden, materiale og metode hjælper dig med at besvare netop dette krav. En metodeetiket er ikke nok. Læseren skal kunne se metoden i brug.
- 15 til 20 minutter: Vælg én revision. Skriv først én styrke ned. Vælg derefter den mangel, der betyder mest for svaret på opgaveformuleringen, og arbejd kun med den.
Eksempel: gør metodevalget synligt
Eksemplet her viser forskellen mellem at nævne en metode og at forklare dens funktion. Det er en træningsramme, ikke en sætning, du skal kopiere ind i en bedømt opgave.
Før
Jeg bruger diskursanalyse, fordi det er en god metode.
Problemet er ikke nødvendigvis metodevalget. Problemet er, at læseren ikke kan se, hvad metoden skal undersøge, eller hvad den kan og ikke kan vise.
Efter
Jeg bruger diskursanalyse til at undersøge, hvordan materialet fremstiller [emnet]. Metoden kan vise mønstre i ordvalg og modsætninger, men kan ikke alene forklare, hvorfor afsenderen har valgt dem.
Her bliver formål og begrænsning synlige. Udfyld rammen med dit eget materiale og dit eget metodevalg. Formuleringen giver ikke i sig selv en bestemt karakter. Den hjælper bare læseren med at følge dit faglige valg.
Sådan kan en forælder hjælpe uden at overtage
En forælder behøver ikke kende fagene eller gætte karakteren. Bed i stedet forælderen stille to spørgsmål:
- Hvilket krav i opgaveformuleringen arbejder du med her?
- Hvor kan jeg som læser se, at du faktisk besvarer det?
Eleven finder selv svaret og ændrer selv teksten. Forælderen holder kun spejlet op. Det er støtte, som også hjælper, når eleven senere skal forsvare projektet mundtligt.
Tre karaktergenveje, du roligt kan afvise
- “En bestemt procentdel skal være analyse.” Nej. Opgaveformuleringen, fagene og skolens rammer bestemmer, hvad der skal fylde.
- “En stærk mundtlig præstation lægger automatisk et trin til.” Nej. Skriftlig og mundtlig præstation vurderes samlet, ikke som to tal i et regnestykke.
- “Hvis jeg undgår en liste med fejl, får jeg mindst 10.” Nej. Karakteren afhænger af den samlede opfyldelse af de relevante mål, ikke af en universel fejlliste.
Dit næste skridt
Brug 20-minutters-tjekket på ét krav i din egen opgave. Hvis du endnu ikke har overblik over kravene, så gå til SRP-guiden. Hvis du nærmer dig prøven, kan du fortsætte med guiden til den mundtlige SRP eller tage den gratis SRP-selvtest.
Kilder: Bekendtgørelsen om 7-trinsskalaen og Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til studieretningsprojektet, 2024. Skolens egen vejledning og din konkrete opgaveformulering gælder for lokale formkrav.
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
