Reflekterende artikel: struktur og eksempel
Kort svar
Hvad er en reflekterende artikel?
En reflekterende artikel er en af de tre skriftlige genrer i dansk A på stx. Du undersøger et emne ved at skifte mellem konkrete eksempler og faglige overvejelser, og læseren skal kunne se, at du bliver klogere undervejs. Du tager ikke stilling for eller imod. Du undrer dig. På hf findes genren ikke; der er to prøvegenrer.
På denne side
- Det ser censor efter
- Sådan læser du opgaveformuleringen
- Refleksion er ikke diskussion
- Fem timer: sådan bruger du tiden
- Vinkel og disposition
- Skabelon: en plan, ikke en regel
- Hvad gør en reflekterende artikel reflekterende?
- Eksemplerne: hvor de må komme fra
- Hvad gør refleksionen god?
- Den personlige stemme
- Indledning og afslutning
- Modtageren og teksterne
- Et helt eksempel: kedsomhed
- Rettetjekliste før aflevering
- Reflekterende artikel til prøven: gør, sig, vis
Genren på stx
Før du skriver
Den reflekterende artikel skal vise en faglig tankeproces, der bliver mere præcis undervejs. Du skal bruge opgavens tekstmateriale, forbinde konkrete eksempler med abstrakte overvejelser og lade læseren følge, hvordan du bliver klogere på emnet.
Opgaveformuleringen og materialet styrer artiklen. Der findes ikke én fast formel, der passer til alle opgaver. En brugbar arbejdsbevægelse er at gå fra et konkret eksempel til en danskfaglig overvejelse og tilbage til et nyt eksempel.
EMU’s vejledning til de tre skriftlige genrer beskriver netop progressionen som en bevægelse mellem det konkrete og det abstrakte. Personlige eksempler skal derfor have et fagligt formål og føre refleksionen videre.
Genren findes kun på stx, hvor den er én af tre prøvegenrer sammen med den analyserende og den debatterende artikel. På hf er der to prøvegenrer: den analyserende og den debatterende artikel (vejledningen til dansk A, hf 2024, pkt. 4.2.5). Går du på hf, kan du springe videre til den analyserende artikel eller den debatterende.
Prøven varer fem timer (læreplanen for dansk A, stx 2026, pkt. 4.2), og opgaveformuleringen beder om tre-fire normalsider.
I fem skridt
Kort svar: sådan kan du arbejde med artiklen
Start med opgaven og materialet. Vælg derefter et konkret eksempel, som du kan undersøge med et danskfagligt begreb eller perspektiv. Vis, hvordan eksemplet ændrer eller nuancerer din forståelse, og slut dér, hvor undersøgelsen faktisk har bragt dig hen.
- Markér de opgaveord, tekster og eksempler, som opgaveformuleringen kræver.
- Vælg et konkret eksempel fra materialet, og skriv det, så læseren kan se, hvad du undersøger.
- Kobl eksemplet til et danskfagligt begreb eller perspektiv.
- Bevæg dig mellem konkret og abstrakt, og vis, hvad der ændrer sig i din forståelse.
- Slut med den indsigt, du er nået frem til. Emnet må gerne stå åbent.
Hvis du hjælper som forælder, så spørg: “Hvor bruger du opgavens materiale?” og “Hvad bliver du klogere på gennem eksemplet?” Det støtter elevens proces uden at skrive teksten.
Bedømmelsen
Det ser censor efter
Den skriftlige prøve bedømmes efter fire kriterier i læreplanens pkt. 4.3, og EMU’s vejledning til censorer og lærere siger, at de som udgangspunkt vejer ca. 25 % hver. Du får én karakter ud fra en helhedsvurdering (EMU 2022, s. 4). Sådan ser de ud i netop denne genre:
Skriftlig fremstilling
Præcist og korrekt sprog og overgange, der fører læseren fra afsnit til afsnit. Enkelte stave- og kommafejl trækker ikke ned i sig selv.
Formidlingsbevidsthed
Du skriver til en læser, der ikke har læst teksterne: en indledning, der vinkler emnet, en stemme, der er både personlig og faglig, og en afslutning, der samler trådene.
At besvare opgaven
Emnet fra titlen, de tekster, opgaven kræver, og alle tre punkter er med. Teksterne og eksemplerne fylder det, opgaven giver dem.
Danskfaglig viden og metode
Du går i dybden med en del af hovedteksten, bruger fagbegreber, hvor de gør tanken skarpere, og bevæger dig sikkert mellem det konkrete og det abstrakte.
EMU’s vejledning siger også, hvad du skal kunne, når du skriver netop en reflekterende artikel (s. 8-9). Med vores ord er det syv ting:
- Formulere abstrakte, faglige overvejelser over emnet.
- Præsentere hovedteksten og bruge den.
- Bruge konkrete eksempler og koble dem til overvejelserne.
- Gå i dybden med en del af materialet og trække en eller flere analytiske pointer ud.
- Skrive med en personlig, faglig og formidlingsbevidst stemme.
- Skrive med progression, så læseren kan se, at du bliver klogere undervejs.
- Vise, at du har haft dansk på A-niveau i to eller tre år.
Til netop denne genre har vejledningen to fokuspunkter (s. 22). Lægger du et danskfagligt eller analytisk blik på eksemplerne og emnet? Og bruger du faglig viden i dine refleksioner? Hold dem op mod hvert afsnit, du skriver. Et afsnit, der kun fortæller en oplevelse, svarer på ingen af dem.
Første skridt
Sådan læser du opgaveformuleringen
Begynd med opgaveformuleringen. Den følger som regel samme mønster, og når du kender delene, ved du, hvad du skal levere. Ministeriets vejledning til dansk A viser en typisk opgave med titlen “Den gode fortælling”. Den begynder: “Skriv en reflekterende artikel om den gode fortælling.” Her er delene, og hvad du gør med hver af dem (vejledningen til dansk A, stx 2024, pkt. 4.2.5).
Opgavens dele
Titlen og første sætning: emnet
Titlen og den indledende sætning giver dig emnet, og alt i artiklen skal kunne føres tilbage til det. Skriv emnet med dine egne ord øverst i dine noter, før du læser teksterne. Glider artiklen over i et naboemne, har du ikke besvaret opgaven, og det hører under kriteriet “at besvare den stillede opgave” (EMU 2022, s. 20).
Indholdskravet: hvilke tekster
Næste sætning siger, hvilke tekster artiklen skal bygge på. I ministeriets eksempel skal eleven “bl.a. inddrage” én tekst og “gå i dybden med” en eller to andre. Det er to forskellige krav: den første tekst bruger du, den anden undersøger du nærmere.
Første punkt: refleksionen og din viden
Det første punkt beder dig reflektere over emnet og giver dig idéer med et “Du kan fx komme ind på”. Ifølge vejledningen markerer punktet et vidensniveau: du skal vide noget om emnet og ikke nøjes med at mene noget om det. Idéerne er et tilbud. Vælg dem, der passer til din vinkel, ikke dem alle.
Andet punkt: teksterne som eksempler
Det andet punkt handler om at bruge teksterne. Vejledningen siger, at du skal trække relevante analytiske pointer ud og bruge teksten som eksempel og afsæt for en mere overordnet refleksion. Du skal altså ikke lave “en færdig analyse og fortolkning”. “Du må gerne inddrage andre konkrete eksempler” er et tilbud, ikke et krav.
Tredje punkt: stemmen
I ministeriets eksempel lyder det sidste punkt: “At skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.” Vejledningen siger, at punktet især markerer den skriftlige fremstilling. Måden, du tænker højt på, bliver altså bedømt.
Skal og kan
Læs verberne. “Du skal” er et krav. “Du kan også inddrage” og “Du må gerne” er tilbud. Brug kun et tilbud, hvis det gør din refleksion skarpere.
Omfanget
Nederst står omfanget: tre-fire normalsider à 2.400 enheder, altså 7.200-9.600 anslag med mellemrum. Det er antallet af tegn med mellemrum, ikke antallet af ord.
Før vinklen
Fem spørgsmål til emnet
Vejledningen anbefaler, at du stiller spørgsmål til emnet ud fra teksterne, fordi spørgsmålene kan blive forskellige veje ind i emnet (pkt. 4.2.5). Skriv fem, før du vælger vinkel. Et spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, lukker. Et spørgsmål med hvad, hvornår eller hvorfor åbner. Sæt dit emne ind i klammerne:
- Hvad er [emnet] egentlig, og hvad er det ikke?
- Hvornår lægger vi mærke til [emnet], og hvornår glemmer vi det?
- Hvad gør [emnet] ved os, og hvad gør vi ved det?
- Hvorfor taler vi om [emnet] netop nu?
- Hvad siger hovedteksten om [emnet], som jeg ikke selv havde tænkt på?
Vinklen
Fra emne til vinkel
Emne og vinkel
Et emne er det, opgaven giver dig. En vinkel er din måde at se emnet på, og i denne genre er den gerne en undren, ikke en påstand, du vil bevise. Vejledningen siger, at vinklen også bør kunne ses i den måde, du bruger teksterne på. Tre eksempler med emner, vi selv har valgt:
Emnet “kedsomhed”
Vinklen kunne være: “Er kedsomhed et tomrum, vi skal fylde, eller tid, der venter på, at vi lægger mærke til den?” Den vinkel er brugt i det hele eksempel længere nede.
Emnet “navne”
Vinklen kunne være: “Et navn er det første, andre giver os. Hvornår bliver det vores eget?”
Emnet “at gå”
Vinklen kunne være: “Hvorfor føles en gåtur uden mål som spildt tid, når det er dér, tankerne kommer?”
Genren
Refleksion er ikke diskussion
Vejledningen afgrænser skrivehandlingerne fra hinanden (pkt. 4.2.4) og skriver selv, at afgrænsningerne ikke er definitive. At diskutere er at vise forskellige synspunkter på et emne. At debattere er at overbevise. At reflektere er at undersøge en problemstilling “på en åben, afsøgende, dialogisk og reflekteret måde”. Vejledningens eget eksempel handler om litteratur i den politiske debat: om litteraturen skal være samfundskritisk, giver en god diskussion, men refleksionen spørger i stedet, hvad det overhovedet vil sige at være samfundskritisk.
Den forskel skal du have med dig ind i prøven. I en reflekterende artikel skal du ikke afgøre, hvem der har ret. Du skal vise, hvordan emnet ser ud fra flere sider, og hvordan du selv flytter dig undervejs. Genren giver også mere plads til at skrive kreativt end de to andre, siger vejledningen (pkt. 4.2.5).
Tre genrer, tre formål
Analyserende artikel
Du undersøger og fortolker en tekst ud fra opgavens emne. “Jeg” bruges forsigtigt. Afslutningen er nuanceret og samler, hvad analysen har vist.
Debatterende artikel
Du overbeviser læseren om et synspunkt med argumenter og eksempler. Afslutningen markerer dit synspunkt.
Reflekterende artikel
Du undrer dig og undersøger emnet fra flere sider. “Jeg” skal være tydeligt. Afslutningen er åben og viser, hvad du er blevet klogere på.
Kilderne til kortene er EMU 2022 (s. 4) om “jeg” i de tre genrer og fagkonsulentens FAQ om de skriftlige genrer om afslutningerne. Indledningerne bør heller ikke være ens. Opgavekommissionens formand skriver i Råd og vink 2024 (s. 9), at den debatterende indledning ikke skal invitere læseren til undren. Det er netop, hvad den reflekterende gør.
Prøven
Fem timer: sådan bruger du tiden
Prøven varer fem timer. Her er vores forslag til en tidsplan med 20 minutters luft. Den sætter indledningen næsten sidst, fordi du først ved, hvor tanken ender, når du har skrevet hoveddelen. I praksis går du frem og tilbage: en idé til afslutningen kan komme midt i hoveddelen, og du vender tilbage til teksten undervejs. Mere om de fem timer i alle tre genrer står i Skriftlig dansk eksamen, 5 timer.
Tidsplan for de fem timer
1. Vælg opgave, og læs formuleringen, ca. 15 minutter
Opgavesættet har flere opgaver i de tre genrer. Vælg den, hvor du kan se et konkret eksempel for dig. Markér emnet, teksterne og verberne i de tre punkter.
2. Første læsning, ca. 20 minutter
Læs hovedteksten i ét stræk uden at skrive. Bagefter noterer du tre ting: hvad teksten siger om emnet, hvad den selv undrer sig over, og hvad du undrer dig over.
3. Anden læsning med spørgsmål, ca. 30 minutter
Læs igen med blyant, og stil teksten de spørgsmål, der passer til dens type (se panelerne nedenfor). Skriv linjetal ved alt, du måske vil citere.
4. Scene, vinkel og disposition, ca. 20 minutter
Find den konkrete scene, du vil åbne med, og formulér vinklen som et spørgsmål. Skriv en disposition i stikord med bevægelserne og de citater, hver af dem skal bruge.
5. Hoveddelen, ca. 2 timer og 10 minutter
Skriv bevægelse for bevægelse: et eksempel, en overvejelse, et nyt eksempel. Hold øje med uret, så den sidste bevægelse ikke bliver presset.
6. Afslutning og indledning, ca. 25 minutter
Skriv afslutningen først, mens du ved, hvor tanken er endt. Skriv så indledningen, så scenen i begyndelsen og tilbagevendingen i slutningen passer sammen.
7. Rettetjek og aflevering, ca. 40 minutter
Gå artiklen igennem i den rækkefølge, rettetjeklisten længere nede giver: opgaven, bevægelsen, eksemplerne, teksterne, cirklen og til sidst sproget.
Se sammenhængen
Fra emne til åben afslutning
Figuren viser rækkefølgen i de fem timer. Læg mærke til, at indledningen og afslutningen skrives til sidst, så de kan passe sammen.
- OpgavenEmne, tekster og tre punkter.
- LæsningTo læsninger og fem spørgsmål til emnet.
- Scene og vinkelEt konkret eksempel og en undren.
- BevægelserEksempel, overvejelse, nyt eksempel.
- Cirkel og retTilbage til scenen, så rettetjek.
Slå op
Spørgsmål til anden læsning
Under anden læsning stiller du teksten spørgsmål. Hvilke afhænger af, hvad det er for en tekst. Åbn det panel, der passer til din:
Planen
Vinkel og disposition
Vejledningen siger, at det er oplagt at skrive sig ind på emnet “via et konkret og illustrativt eksempel”, så der lægges en klar vinkel, og at vinklen bør kunne ses i måden, teksterne bruges på (pkt. 4.2.5). En disposition til genren er derfor en rute: hvilket eksempel du starter med, hvor hvert eksempel fører hen, og hvor du ender. Tjek, at ruten flytter sig. Står den samme overvejelse i to afsnit, mangler der et skridt.
Skabelon
Skabelon: en plan, ikke en regel
EMU’s vejledning beder lærere og censorer om ikke at låse sig fast i “skabeloniserede forestillinger” om, hvordan en besvarelse skal bygges op (s. 3), og opgaveformuleringen går altid foran. Men en plan med anslag hjælper dig med at give eksemplerne og teksterne den vægt, opgaven giver dem.
Tallene er vores egen tommelfingerregel. Vi regner med 8.400 anslag, midt i spændet 7.200-9.600, og deler hoveddelen i fire bevægelser:
| Del | Plads og indhold |
|---|---|
| Indledning | ca. 900: scene, spørgsmål og vinkel |
| Bevægelse 1 | ca. 1.600: teksten præsenteres, dens påstand og din første overvejelse |
| Bevægelse 2 | ca. 1.700: et nyt eksempel, der prøver påstanden |
| Bevægelse 3 | ca. 1.700: ét tekststed i dybden |
| Bevægelse 4 | ca. 1.500: en vending med faglig viden eller et modspil |
| Afslutning | ca. 1.000: tilbage til scenen med nye øjne |
De fire bevægelser er skridt i samme tankegang. Hver begynder med noget konkret og ender med en overvejelse, som næste bevægelse bygger videre på.
Disposition
Sådan ser en disposition ud
Sådan kan dispositionen se ud til eksemplet længere nede. Den er skrevet i stikord med anslag og citater pr. del.
Bevægelsen
Hvad gør en reflekterende artikel reflekterende?
I praksis kan du samle vejledningens krav i tre arbejdsbevægelser. Det er en hjælp til at planlægge, ikke en officiel skabelon:
- Du bruger opgaven og materialet. Præsentér hovedteksten for læseren, gå i dybden med en relevant del, og udled en analytisk pointe.
- Du kobler konkret og abstrakt. Lad et eksempel åbne en danskfaglig overvejelse, og brug overvejelsen til at se eksemplet på en ny måde.
- Du skriver personligt og fagligt. Din stemme skal gøre tankeprocessen tydelig, men personlige oplevelser skal tjene artiklens faglige formål.
En arbejdsbevægelse, ikke en fast formel
1. Find opgaven i det konkrete
En konkret scene, observation eller formulering kan give læseren et holdepunkt. Den skal være knyttet til opgaven og materialet, så den ikke bliver en løs anekdote. En abstrakt åbning er ikke i sig selv forkert. Problemet opstår, når den bliver tom. “Identitet er et komplekst emne i moderne samfund” giver for eksempel ikke læseren noget at undersøge. Et præcist eksempel fra materialet kan gøre spørgsmålet synligt.
2. Brug materialet til at tænke videre
Gå i dybden med opgavens hovedtekst eller et andet centralt materiale. Udled en analytisk pointe, og undersøg derefter, hvad den gør ved dit spørgsmål eller dit konkrete eksempel. Præsentér materialet for læseren, og brug danskfaglige begreber, når de gør forbindelsen tydeligere. En reference er ikke pynt eller et navn, du sætter ind. Den skal hjælpe dig med at se emnet mere præcist.
3. Vis, hvor refleksionen har bragt dig hen
Afslutningen behøver ikke lukke emnet. Den skal vise progression: Hvad har materialet, eksemplerne og overvejelserne fået dig til at forstå mere præcist, end du gjorde i begyndelsen? Afslutningen må gerne være beskeden. “Jeg er ikke helt sikker, men jeg forstår nu bedre, hvorfor det er svært” viser progression. “Derfor er det godt at læse romaner” lukker i stedet med en generel morale.
Eksempel
Sådan ser bevægelsen ud i praksis
Her er et opdigtet træningseksempel uden en eksamensopgave eller et tekstbilag. Det viser kun bevægelsen mellem et konkret eksempel og en faglig overvejelse. Det er ikke en skabelon eller en tekst, du kan aflevere.
Åbning · konkret
Ved busstoppestedet en regnvåd morgen står otte mennesker med hver sin telefon. Ingen kigger op, ingen kigger på hinanden. Det er blevet så almindeligt, at det ville se sært ud at lade være.
Refleksion · materiale og perspektiv
Man kan se telefonen som en lettelse. Ventetiden var før tom, og nu er den fyldt. I en rigtig opgave skal næste skridt komme fra tekstmaterialet. Hvis hovedteksten for eksempel peger på, at pauser giver plads til eftertanke, bliver scenen mere kompleks. Telefonen fjerner måske ikke bare kedsomhed, men også et rum, hvor tanken kan begynde. De to perspektiver udelukker ikke hinanden. Telefonen kan være både en trøst og en forstyrrelse af noget, man først lægger mærke til, når det er væk.
Landing · præcis indsigt
Jeg ved ikke, om vi tænker mindre nu. Men jeg forstår bedre, hvorfor de tomme minutter var værd at holde af. Det var ikke tiden, jeg mistede ved stoppestedet. Det var pauserne mellem tankerne.
Læg mærke til, hvad eksemplet gør. Det åbner med en konkret scene, viser hvor opgavens materiale skal ind, og lander et bestemt sted. Din refleksion handler om en anden opgave, så hverken scenen eller formuleringerne kan lånes.
Arbejdsbevægelsen kan du øve. Vi skriver ikke artiklen for dig, men vi kan vise dig, hvor din refleksion holder op med at bevæge sig. Det hele eksempel længere nede bygger videre på samme tanke om pauser, men med en hovedtekst og fire bevægelser.
Hovedteksten
Gå i dybden, og flyt dig
Vejledningen siger, at du skal kunne inddrage “relevante analytiske pointer” fra teksterne, men ikke lave “en færdig analyse og fortolkning” (pkt. 4.2.5). Vælg ét sted i hovedteksten, og undersøg det nøje: et citat, en sammenligning, et billede. Træk én pointe ud, og brug den som afsæt for en overvejelse på et højere niveau. I eksemplet længere nede er det skellet mellem to slags vexeldrift.
I de vejledende karakterbeskrivelser står bevægelsen som en skala (EMU 2022, s. 21): fra “nedslag og iagttagelse” i det konkrete til “udlægning, positionering, faglig refleksion” i det abstrakte. Øverst på skalaen står “sikker og konsekvent bevægelse” mellem de to. Det er ikke nok at have begge dele med. De skal skifte, så hvert eksempel bliver til en tanke, og hver tanke fører til et nyt eksempel.
Se sammenhængen
Bevægelsen inde i et afsnit
Figuren viser, hvad der sker inde i én bevægelse. Det sidste led er begyndelsen på den næste, så artiklen hænger sammen som en kæde, ikke som en liste.
- EksempelEn scene, et citat eller en iagttagelse, læseren kan se.
- IagttagelseHvad du lægger mærke til, med et fagbegreb.
- OvervejelseHvad det siger om emnet, på et højere niveau.
- Nyt eksempelEt eksempel, der prøver eller nuancerer tanken.
Eksempler
Eksemplerne: hvor de må komme fra
Opgavens tekster giver dig som regel både et eksempel, du skal bruge, og forslag til flere. Ifølge EMU (2022, s. 9) må du også bruge stof fra undervisningen, dine egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser og det, du har læst eller set i bøger, aviser, på nettet og i fjernsynet. Supplerende eksempler er ikke et krav. De viser selvstændighed og overblik, fx et litterært eksempel fra undervisningen.
Du må gerne fiktionalisere. Fagkonsulentens FAQ om de skriftlige genrer siger, at det er typisk for genren at bygge et narrativ op, fx en genkendelig hverdagssituation, som du vender tilbage til undervejs, og at det ikke behøver at være 100 % sandt. Detaljerne skal være relevante for emnet, lægge op til danskfaglige refleksioner og virke troværdige.
Hvert eksempel skal skrives frem, så læseren kan se det for sig. Det gælder både dine egne og dem fra opgavens tekster. En scene med en lyd, et sted og et klokkeslæt gør mere end en oplysning.
Der står intet tal i vejledningerne for, hvor mange eksempler du skal bruge. Karakterbeskrivelserne nævner “for få eller for mange eksempler” og “for kortfattet eller for fyldig inddragelse af tekstmaterialet” som skævheder i netop denne genre og den debatterende (EMU 2022, s. 20). Mål derfor forholdet i stedet for antallet: hvert eksempel skal føre til en overvejelse. Et eksempel, der ikke gør det, kan du skære væk.
Hvad gør refleksionen god?
1. At du tænker, mens du skriver
En plan er nødvendig. Progression betyder, at læseren kan se, hvordan materialet, eksemplerne og perspektiverne nuancerer dit spørgsmål. Det betyder ikke, at du skal improvisere, mens du skriver. Vis de relevante nuancer og modsætninger, men redigér tankeprocessen, så læseren kan følge den.
2. Det rette niveau af “jeg”
“Jeg” er mest naturligt i den reflekterende genre, men kan også bruges i de andre genrer. Her skal stemmen gøre refleksionen synlig og tjene et fagligt formål. Sammenlign “Jeg husker en gang i 5. klasse, hvor …” med “Jeg tror, at noget af det, jeg leder efter her, er forskellen mellem at huske og at vide.” Den sidste formulering viser, hvad erfaringen bruges til.
3. Sproget
Sproget skal være personligt, fagligt og bevidst om læseren. Brug billedsprog, skift i tone og abstrakte begreber, når de gør refleksionen klarere. Kvaliteten vurderes som en helhed, ikke efter antallet af sproglige virkemidler.
Stemmen
Den personlige stemme
Vejledningen siger, at der ikke findes en endelig definition af den personlige stemme (pkt. 4.2.5). Men den nævner tre måder at være personlig på i en tekst:
- Du er til stede i teksten: du skriver “jeg”, fortæller dine egne eksempler frem, henvender dig til læseren med “vi” eller et spørgsmål og viser med metasprog, at du tænker.
- Du positionerer dig: med en tilgang til tekst og emne, der overrasker, en indledning og en afrunding med en tydelig vinkel og viden, læseren ikke ventede.
- Du bruger sproglige, retoriske og stilistiske virkemidler.
Fire forbehold
Stemmen er også faglig
Det skal kunne ses, at du har haft dansk på A-niveau. En personlig stemme uden fagbegreber bliver en dagbog.
Stemmen skal passe til genren og emnet
Vejledningen siger, at stemmen skal varieres og moduleres. Et alvorligt emne tåler ikke de samme sproglige krumspring som et let.
Der er intet krav om virkemidler
Du kan skrive personligt uden metaforer og anaforer. Bruger du dem, skal de have en funktion. Bruges de for massivt og tilfældigt, støjer de og trækker helhedsindtrykket ned.
Dine eksempler skal have et fagligt formål
Jeg-scenarier skal have “et sagligt og fagligt formål i teksten”. Og en personlig stemme betyder ikke, at du kan bruge slang og bandeord.
Slå op
Greb, der viser, at du tænker
EMU’s liste over det, den personlige stemme især kommer til udtryk gennem (2022, s. 9), rummer selvoplevede eksempler, pronominer, sproglige greb, metasprog, dialog med læseren og et gennemgående billede eller en scene. Åbn det, du vil vide mere om:
Sætninger
Hjælpesætninger til den reflekterende artikel
Mange leder efter gode sætninger, de kan låne til genren. Dem findes der ikke, for en lånt sætning uden tanke bag bliver til floskel. Men der findes hjælpesætninger, sætningsstammer, der skubber tanken videre fra det ene led til det næste. Sæt dine egne ord ind, hvor der står firkantede parenteser.
Åbning · fra scene til spørgsmål
“Det var først, da jeg lagde mærke til [den konkrete scene], at jeg begyndte at spørge, hvorfor [det større spørgsmål].” “Jeg havde ikke tænkt over [dit emne], før [en konkret oplevelse] fik mig til det.”
Refleksion · prøv eksemplet mod materialet
“Hovedtekstens pointe om [faglig pointe] får eksemplet til at se anderledes ud, fordi [din forklaring].” “Det konkrete eksempel viser [din første forståelse], men materialet åbner også for [en nuance].” “Jeg læste først [det konkrete] som [din første tanke]. Nu virker [det, du ser anderledes].”
Landing · en beskeden, præcis indsigt
“Jeg ved stadig ikke, om [det store spørgsmål]. Men jeg forstår bedre, hvorfor [det konkrete betød noget].” “Det var ikke [det oplagte], jeg bed mærke i. Det var [den præcise indsigt].”
Stammerne følger arbejdsbevægelsen fra eksemplet ovenfor: vis noget konkret, brug materialet, og formulér den indsigt, forbindelsen giver dig. Rammen kan få dig i gang, men den er ikke en genreformel. Tanken og ordene skal være dine egne, og dem skriver vi ikke for dig.
Rammen
Indledning og afslutning
Indledningen skal præsentere og vinkle emnet og sætte undersøgelsen i gang, så læseren får lyst til at læse videre. Fagkonsulentens FAQ fraråder at gentage opgaven med “Jeg vil i denne opgave …”. I denne genre virker en konkret scene, læseren kan se for sig, som regel godt som åbning, fulgt af et spørgsmål, der lægger vinklen. Du kan også åbne med en sætning fra hovedteksten, der undrer dig. Bruger du en tekst i indledningen, så flet forfatter, titel og år ind i sætningen.
Afslutningen er svær, fordi den skal gøre to ting på én gang: samle trådene og holde emnet åbent. FAQ’en siger, at en reflekterende artikel ikke bør slutte med en egentlig konklusion. Saml i stedet trådene ved at vise, hvordan du og læseren er blevet klogere undervejs. FAQ’en kalder det oplagt at vende tilbage til det indledende eksempel. Det kaldes en cirkelkomposition: samme scene, men set med nye øjne.
Gør og undgå
Gør: åbn med en scene
Et sted, et tidspunkt og en sansedetalje. Vælg detaljer, der peger frem mod det, artiklen skal handle om.
Undgå: den brede åbning
“I vores moderne samfund …” kunne stå i alle opgaver. Kan sætningen stå i en hvilken som helst artikel, siger den ikke noget om din.
Gør: slut med en ny udgave af scenen
Gå tilbage til begyndelsen, og vis, hvad du ser nu, som du ikke så før.
Undgå: moralen
“Derfor bør vi alle …” lukker emnet med et råd, ingen bad om. Sidste sætning må gerne være et spørgsmål eller et billede, så længe den holder emnet åbent.
Øv dig
Et par, der passer sammen
Her er en indledning og to mulige afslutninger til en artikel om emnet “at gå”. Hvilken afslutning passer til indledningen?
Indledning: “Hver søndag går min farfar den samme tur rundt om søen. Han har gjort det, så længe jeg kan huske, og han har aldrig sagt hvorfor. Er en gåtur uden mål spildt tid, eller ligger målet bare et andet sted end for enden af stien?”
Afslutning A: “Gåture er altså gode for både krop og sjæl, og vi burde alle gå mere.”
Afslutning B: “I søndags gik jeg med. Vi sagde ikke meget, og vi endte, hvor vi begyndte. Måske var det dét: at komme hjem til det samme sted og alligevel ikke være helt den samme.”
Belæg
Modtageren og teksterne
Skriv til en læser, der interesserer sig for emnet og kender danskfagets begreber, men som ikke har læst teksterne. EMU kalder det indforstået, når læseren mangler noget for at følge dig, og det trækker helhedsindtrykket ned (EMU 2022, s. 5).
Præsentér derfor hver tekst første gang med forfatter, titel, udgivelsessted og år, og sæt den i sammenhæng: hvem skriver, og hvor. Skriv aldrig “tekst 1” eller “tekst 3b”. Det er opgavesættets nummer, ikke tekstens navn.
Når du gengiver en andens synspunkt, så markér det med et verbum, der viser, at det er afsenderens: “skriver”, “påstår”, “kalder”, “advarer mod”. Så kan læseren skelne mellem tekstens tanke og din.
Fagkonsulentens FAQ siger, at der ingen faste regler er for henvisning. Du skal være konsekvent, og FAQ’en anbefaler linjetal i parentes efter citatet. Linjetal alene er ikke nok: det centrale indhold skal enten genfortælles kort eller underbygges med et citat. Byg citatet ind i din egen sætning, og forklar bagefter, hvad det viser. Udelader du ord, markerer du det med […]. Er teksten et klip, bruger du tidskoder i stedet for linjetal. Mere om teknikken står i Citatteknik.
Slå op
Formalia, overskrift og længde
Formalia hører under skriftlig fremstilling. Åbn det, du er i tvivl om.
Modelbesvarelse
Et helt eksempel: kedsomhed
Brug eksemplet til at se formen, ikke som tekst at aflevere. Artiklen står åbent på nettet, så en plagiatkontrol kan finde den, og til eksamen får du en anden opgave og andre tekster. Det, du kan tage med, er grebene: scenen, spørgsmålet, bevægelserne og cirklen. Eksemplet er skrevet af os og er ikke et karakterløfte.
Opgaven
Sådan lyder opgaven
Opgaveformuleringen er vores egen, bygget som ministeriets eksempel. Den har ikke været stillet til eksamen.
Kedsomhed. Skriv en reflekterende artikel om kedsomhed. I din artikel skal du gå i dybden med et uddrag af “Vexel-Driften” fra Søren Kierkegaards Enten-Eller (1843) (tekst 1).
Du skal i din artikel især fokusere på: at reflektere over, hvad kedsomhed er, og hvad den gør ved os (du kan fx komme ind på pauser, skærme, skole og fritid); at inddrage “Vexel-Driften” som eksempel (du må gerne inddrage andre konkrete eksempler, fx film, skønlitterære tekster og egne iagttagelser); og at skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces. Omfang: tre-fire normalsider à 2.400 enheder.
Citaterne er fra Søren Kierkegaards Skrifter, bind 2, som Søren Kierkegaard Forskningscenteret udgav i 1997, og som Det Kgl. Bibliotek har lagt på nettet. De står med tekstens egen retskrivning: “Kjedsommelighed”, “Haabet” og navneord med stort. Netudgaven har ikke linjetal. Til eksamen står der linjetal i opgavesættet, og så skriver du dem i parentes efter citatet. Oplysningerne om bogen er fra Lex: Søren Kierkegaard.
Opgaven, afsnit 1 af 6
Kedsomhed
Det er en tirsdag i november, lidt over syv om aftenen, og strømmen er gået i hele opgangen. Det første kvarter går jeg rundt og trykker på kontakterne, som om lyset ville komme igen, hvis jeg bare prøvede nok gange. Min telefon har ni procent tilbage, og jeg har slukket den for at spare på batteriet. Så sætter jeg mig i vindueskarmen i det mørke køkken uden noget at lave. Efter et stykke tid begynder jeg at høre ting, jeg ellers aldrig hører: at køleskabet er holdt op med at summe, en dør, der smækker tre etager nede, og regnen, der drypper fra tagrenden ned på cykelskuret i en ujævn rytme. Uret på komfuret er gået ud, så jeg ved ikke engang, hvor længe jeg har siddet der. Jeg keder mig. Men det er en anden kedsomhed end den, jeg kender fra sofaen med telefonen i hånden. Hvad er kedsomhed egentlig? Er den et tomrum, vi skal fylde så hurtigt som muligt, eller er den tid, der venter på, at vi lægger mærke til den?
Vores kommentar
Scenen og spørgsmålet
Indledningen åbner med et konkret og illustrativt eksempel, som vejledningen anbefaler, og scenen er fiktionaliseret: den behøver ikke at være sket, men den skal virke troværdig og lægge op til faglige overvejelser. Detaljerne er valgt med omhu. Tagrenden kommer igen, når teksten taler om tagdryp, og telefonen peger frem mod artiklens nutidige eksempel. Handlingen med kontakterne viser uroen, før ordet kedsomhed er nævnt. Vinklen er et spørgsmål med to muligheder, ikke en påstand, der skal bevises, og der står intet om “denne opgave”.
Opgaven, afsnit 2 af 6
Æstetikeren, der keder sig
Spørgsmålet er ikke nyt. I 1843 udkom Søren Kierkegaards Enten-Eller med Victor Eremita som udgiver, og i bogens første del står “Vexel-Driften”, en tekst af en æstetiker, der kun kaldes A. Undertitlen, “Forsøg til en social Klogskabslære”, lover en lære om at leve klogt blandt andre mennesker, men det, A vil lære os, er at undgå at kede os. Han begynder med at gå ud fra den grundsætning, “at alle Mennesker ere kjedsommelige”, og spørger straks: “Eller skulde der være Nogen, der vilde være kjedsommelig nok til at sige mig imod heri?” Det er en fælde. Den, der protesterer, beviser påstanden, så læseren må le og give ham ret på samme tid. Tonen er ironisk fra første linje, og man skal være varsom med at tage A på ordet. Alligevel står hans hovedpåstand helt alvorligt: “Kjedsommelighed er en Rod til alt Ondt.” Han overdriver den, til den bliver komisk, når han skriver, at “Guderne kjedede sig, derfor skabte de Menneskene.” Men overdrivelsen har en pointe, som jeg genkender fra køkkenet. Kedsomhed er ikke stilstand. A undrer sig over, at kedsomheden, “der selv er et saa roligt og adstadigt Væsen, kan have en saadan Kraft til at sætte i Bevægelse”. Det passer. Det første, jeg gjorde i mørket, var at gå rundt og trykke på kontakter, der ikke virkede, bare for at have noget at lave. Kedsomheden er altså en uro, der vil videre. Hvis A har ret, er det farlige det, vi gør for at slippe for kedsomheden.
Vores kommentar
Teksten præsenteres og læses
Hovedteksten præsenteres med forfatter, titel, værk og år, første gang den nævnes, så en læser uden teksthæftet kan følge med. Danskfaglig viden bliver brugt, ikke vist frem: at A er en opdigtet afsender, og at tonen er ironisk, ændrer, hvordan citaterne skal læses. Afsnittet laver ikke en hel analyse. Det trækker én pointe ud (kedsomhed sætter i bevægelse) og fører den tilbage til scenen. Citaterne står præcis, som teksten har dem: der står “en Rod”, ikke “roden”.
Opgaven, afsnit 3 af 6
Den forkerte kur
Hvad gør man så? “Forandring raaber Alle, der kjede sig, paa”, skriver A, og han er enig. Men han skelner mellem to slags forandring. Hans ord for det er vexeldrift, et ord fra landbruget, hvor man skifter afgrøde på den samme mark. Landmanden bliver på sin mark; det er afgrøden, der skifter. Den almindelige vexeldrift gør det omvendte: den skifter marken og beholder den samme sult. A kalder den “den vulgaire, den ukunstneriske”, og han beskriver den med en opremsning, der næsten løber fra sig selv: “Man er kjed af at leve paa Landet, man reiser til Hovedstaden; man er kjed af sit Fødeland, man reiser udenlands”. Gentagelsen af “man er kjed af” og “man reiser” gør bevægelsen mekanisk. Man flytter sig hele tiden og kommer ingen vegne, og A kalder det med et filosofisk udtryk “den slette Uendelighed”: en uendelighed, der aldrig bliver til noget. Da jeg læste opremsningen, så jeg min egen tommelfinger for mig. Et klip varer få sekunder, og kedsomheden når aldrig længere end til det næste. Jeg rejser ikke til hovedstaden, men jeg skifter jordbund hundrede gange på en aften uden at rejse mig fra sofaen. Det mærkelige er, at jeg ikke keder mig mindre. Jeg keder mig bare hurtigere, og når et klip er slut, er jeg nøjagtig den samme, som da det begyndte. Er telefonen den vulgære vexeldrift i lommeformat? Måske. Men det er for nemt at give telefonen skylden. A’s rejsende havde ingen telefon, og de flygtede alligevel. Problemet er ønsket om, at det næste skal redde os fra det, vi står i.
Vores kommentar
Fra citat til egen verden
Her ses bevægelsen mellem konkret og abstrakt i lille format: et citat (konkret), en faglig iagttagelse af formen (opremsning og gentagelse), en overvejelse om, hvad formen siger (bevægelse uden mål), et nyt eksempel fra skribentens eget liv (konkret) og en ny overvejelse. Det retoriske spørgsmål er overgangen. Læg mærke til nuancen: artiklen går et skridt videre end det oplagte og giver ikke telefonen skylden. Det er dér, refleksionen ligger. Fagbegrebet vexeldrift forklares i samme sætning, som det bruges.
Opgaven, afsnit 4 af 6
Fluen under nøddeskallen
A’s egen kur er den modsatte. Man skal blive på marken og skifte måden at dyrke den på: “Jo mere man begrændser sig selv, desto meer opfindsom bliver man.” Et af hans eksempler er skolen. Når undervisningen er kedelig, bliver eleven opfindsom, og A beskriver med tydelig fornøjelse, hvordan man kan fange en flue og holde den “fangen under en Nøddeskal”. Jeg kender det. I en fysiktime i 1.g talte jeg hullerne i en loftsplade og fandt ud af, at rækkerne ikke var lige lange. Jeg kan stadig huske loftspladen, men ikke, hvad timen handlede om. Så kommer den sætning, der fik mig til at lægge teksten fra mig: “Hvor underholdende kan det ikke være at høre det eensformige Tagdryp?” Det var præcis det, jeg sad og hørte i køkkenet. A’s pointe er, at begrænsningen gør os til gode iagttagere: “ikke den mindste Larm eller Bevægelse undgaaer Een.” Han kalder det at søge ro “ikke ved Extensitet men ved Intensitet”, altså ved at se mere i det, man har, i stedet for at få mere. Rækkerne i loftspladen havde været der hele året; jeg så dem først den dag, jeg kedede mig. Det passer også på min aften. Strømafbrydelsen var en begrænsning, jeg ikke selv havde valgt, men den gjorde mig opmærksom på lyde, der havde været der hele tiden. Kedsomheden var ikke et tomrum. Den var en dør. Alligevel bliver jeg lidt urolig ved A’s fluer. Han er jo ikke interesseret i fluen. Han er interesseret i ikke at kede sig, og fluen er bare det, der var ved hånden. Er intensiteten en finere måde at flygte på?
Vores kommentar
Et tekststed i dybden
Afsnittet går i dybden med ét tekststed, sådan som opgaven beder om. Modsætningen mellem extensitet og intensitet er artiklens analytiske pointe, og den forklares med skribentens egne ord. Det selvvalgte eksempel fra fysiktimen er kort og har en funktion: det viser A’s påstand i en nutidig skole og forbereder tvivlen, for skribenten husker loftspladen, men ikke timen. Tagdryppet binder teksten og scenen sammen, så læseren kan se, hvorfor detaljen i indledningen var valgt. Afsnittet slutter med en tvivl i stedet for en sejr, og tvivlen fører videre.
Opgaven, afsnit 5 af 6
Hvem taler?
For at svare må jeg huske, hvem der taler. A er ikke Kierkegaard. Han er en af de stemmer, Kierkegaard lod skrive bogen, og i Enten-Eller får han ikke det sidste ord. I bogens anden del skriver assessor Wilhelm til A, og bogens titel siger det selv: der skal vælges. Bogen giver ham altså en modstemme, og alene det får hans frihed til at se mindre fri ud. Læst sådan er “Vexel-Driften” ikke en opskrift, men et portræt af en mand, der har gjort kedsomheden til en kunst. Han advarer mod venskab og ægteskab, og målet kalder han “den fuldkomne Svæven”. Prisen står ret frem, når han skriver: “Først naar man har kastet Haabet over Bord, først da begynder man at leve kunstnerisk”. Den sætning gør mig kold. Hvis kuren mod kedsomhed er at holde op med at håbe, er kuren værre end sygdommen. Måske er det alligevel derfor, rådet lyder så moderne: den, der aldrig binder sig, kan heller ikke blive skuffet. Jeg tror, A har ret i, at kedsomhed sætter os i bevægelse, og ret i, at vi ser mere, når vi begrænser os. Men måske tager han fejl i, at kedsomheden skal overvindes. Måske skal den høres. Når jeg keder mig, er det tit, fordi jeg vil noget andet end det, jeg er i gang med, eller fordi jeg venter på noget, jeg ikke selv har valgt. Kedsomheden er et signal, og hvis jeg altid slukker den med det næste klip eller den næste flue, hører jeg aldrig, hvad den prøver at sige. Fysiktimen kedede mig, fordi jeg ikke forstod den. Den lyd var værd at lytte til, også selv om loftspladen var sjovere.
Vores kommentar
Faglig viden vender tanken
Viden om værket står ikke for sig selv som en oplysning. At A er en opdigtet afsender, og at bogen har en anden del, der svarer ham, får skribenten til at læse teksten på en ny måde. Det er det, vejledningens fokuspunkt kalder at bruge faglig viden i refleksionerne (EMU 2022, s. 22). Afsnittet viser også, at et jeg kan positionere sig: “Den sætning gør mig kold” er personlig, men den bygger på et citat. Fysiktimen fra forrige afsnit vender tilbage med en ny betydning. Progressionen er til at se: fra “kedsomhed sætter i bevægelse” over “begrænsning gør os opmærksomme” til “kedsomheden er et signal”.
Opgaven, afsnit 6 af 6
Tilbage i køkkenet
Strømmen kommer tilbage efter halvanden time. Køleskabet begynder at summe, lampen over komfuret tænder, og jeg rækker ud efter telefonen. Så lader jeg den ligge lidt endnu. Regnen drypper stadig på cykelskuret, men nu kan jeg næsten ikke høre den. Jeg ved ikke, om kedsomhed er en rod til alt ondt. A ville nok sige, at jeg keder ham med min tvivl. Men jeg ved, at kedsomheden har haft en lyd i aften, og at lyden var der, før strømmen gik, og er der, nu hvor den er kommet igen. Den er bare blevet overdøvet. I morgen går strømmen nok ikke, så hvis jeg vil høre regnen igen, må jeg selv slukke for noget. Måske er spørgsmålet ikke, hvordan vi slipper for at kede os, men hvad vi går glip af, når det aldrig sker.
Vores kommentar
Cirklen og den åbne afslutning
Afslutningen vender tilbage til køkkenet, sådan som fagkonsulentens FAQ anbefaler, men scenen er ændret: lyden er der stadig, og nu ved skribenten, hvad den betyder. Der er ingen konklusion og ingen moral. “Jeg ved ikke” og “Måske” er metasprog, der viser, at tanken er nået et sted hen uden at lukke emnet, og det sidste spørgsmål vender indledningens spørgsmål om, så læseren går derfra med noget at tænke over.
Artiklen er ca. 7.600 anslag med mellemrum, altså inden for de tre-fire normalsider. Den har opgavens titel som overskrift og hverken mellemrubrikker eller punktopstilling; overskrifterne over afsnit 2-6 her på siden er til dig, ikke en del af artiklen.
De sidste 40 minutter
Rettetjekliste før aflevering
Brug de sidste 40 minutter i en fast rækkefølge, indhold før form. Det nytter ikke at rette kommaer i et afsnit, du alligevel skal skrive om.
Seks tjek i fast rækkefølge
1. Emnet og punkterne
Sæt et flueben ved emnet og ved hvert punkt i opgaveformuleringen, og find stedet i artiklen, hvor det er besvaret. Er den tekst, du skulle gå i dybden med, brugt mere end i forbifarten?
2. Bevægelsen
Streg det konkrete under med én farve og det abstrakte med en anden. Står der en halv side i én farve, er bevægelsen gået i stå. Står der kun den ene farve, har du skrevet en fortælling eller en afhandling.
3. Eksemplerne
Er hvert eksempel skrevet frem, så læseren kan se det? Fører hvert af dem til en overvejelse? Skær det eksempel væk, der ikke gør.
4. Teksterne
Er hver tekst præsenteret med forfatter, titel, udgivelsessted og år første gang, den nævnes? Har citaterne linjetal? Står der “tekst 1” nogen steder?
5. Cirklen
Læs indledningen og afslutningen lige efter hinanden. Vender afslutningen tilbage til scenen, og viser den, hvad du ser nu? Slutter den med en moral, så stryg den sidste sætning.
6. Formalia og sprog
Opgavens titel som overskrift, anslag inden for spændet og til eksamen intet navn. Enkelte stave- og kommafejl trækker ikke ned i sig selv, men fejl, der gør en sætning svær at forstå, der gentages i et mønster eller skyldes sjusk, gør (FAQ’en). Læs de sidste afsnit højt for dig selv.
Tre steder, hvor refleksionen går i stå
1. Personlig fortælling uden faglig forankring
Eleven skriver om sin egen oplevelse uden at koble den til noget større. Det ender som en god dagbogsside, men ikke som en faglig genre. Husk: din oplevelse er indgangen, ikke pointen. Du skal hen til noget mere generelt.
2. Tomme abstraktioner
Modsat fejl 1: eleven flyver i abstraktioner uden noget konkret at hænge dem på. “Mennesket er et komplekst væsen i en globaliseret verden” siger ingenting. Den reflekterende artikel kræver bevægelse mellem det konkrete og det abstrakte. Begge dele.
3. En generel afslutning
Eleven afslutter med en floskel: “Vi må alle reflektere over vores rolle”. Den er sand for næsten alle emner og derfor ikke præcis nok her. En brugbar afslutning viser, hvad arbejdet med netop denne opgave har gjort tydeligere.
Til prøven og i timen
Reflekterende artikel til prøven: gør, sig, vis
Gør
- Markér emnet i titlen, de tekster, du skal bruge, og verberne i de tre punkter.
- Skriv fem spørgsmål til emnet ud fra hovedteksten, og vælg det, der undrer dig, som vinkel.
- Find en konkret scene, du kan åbne med og vende tilbage til i afslutningen.
- Gå i dybden med ét tekststed, og træk én analytisk pointe ud.
Sig
- “Jeg lagde først mærke til [emnet], da [en konkret scene].”
- “[Forfatter] skriver i [titel] fra [år], at [påstand], og det får mig til at spørge, om [ny overvejelse].”
- Til afslutningen: “Jeg ved stadig ikke, om [det store spørgsmål], men nu ser jeg [scenen] som [ny forståelse].”
Vis
- Hovedtekstens forfatter, titel og år første gang, den nævnes, og citater med linjetal.
- En scene i indledningen, der vender tilbage i afslutningen som eksempel på, hvad du har lært.
- Et afsnit, hvor et eksempel fører til en overvejelse, der fører til et nyt eksempel.
Til årskarakteren: Skriv dine afleveringer i genren efter samme plan, og brug genafleveringen på det afsnit, hvor din lærer har skrevet, at tanken står stille; det samme greb virker, når du holder et kort oplæg om et emne i timen.
Bygger på Vejledning til dansk A, stx 2024, pkt. 4.2.4 og 4.2.5, EMU 2022 om de tre eksamensgenrer, s. 8-9 og 22 og EMU: FAQ om de skriftlige genrer i dansk.
Øvelse
Sådan øver du genren
Brug 20 minutter på et lille udsnit af en opgave, du må øve med. Skriv tre korte afsnit: Vis et konkret eksempel, kobl det til en pointe i materialet, og formulér, hvad forbindelsen får dig til at forstå. Læs derefter teksten igennem, og find de steder, hvor du enten genfortæller eller bliver abstrakt uden belæg. Det er Studiekompassets træningsramme, ikke en officiel genreformel.
Som ekstra lærerforklaring viser GymDansks vejledning til den reflekterende artikel også bevægelsen fra konkrete eksempler til abstrakte overvejelser. Sammenlign gerne metoderne, men lad altid din opgaveformulering og dit materiale styre.
Hvis refleksionen går i stå
Start med træningsrammen ovenfor. Hvis forbindelsen mellem eksempel, materiale og refleksion stadig er uklar, så markér de tre led i hvert sit afsnit og kontrollér, at de hænger sammen. Vi skriver ikke artiklen for dig. Find næste skridt i Kompasset.
Huskeregel
Vis det. Tænk over det. Vend tilbage.
Hver bevægelse begynder med noget, læseren kan se, og ender med en tanke, der fører til næste eksempel. Afslutningen vender tilbage til scenen fra begyndelsen, så læseren kan se, hvor langt tanken er nået.
Se forskellen
Seks sætninger, der koster, og hvad du skriver i stedet
✗ I denne opgave vil jeg reflektere over kedsomhed.
✓ Strømmen er gået, og jeg kan høre regnen dryppe fra tagrenden.
Indledningen skal vinkle emnet med et konkret eksempel, ikke gentage opgaven.
✗ Kedsomhed er et stort problem i det moderne samfund.
✓ Bussen er ikke kommet, og jeg har allerede telefonen fremme. Hvad vil jeg ikke mærke?
En påstand om samfundet giver læseren intet at se. En scene og et spørgsmål gør.
✗ Kierkegaard siger, at kedsomhed er roden til alt ondt.
✓ I “Vexel-Driften” skriver æstetikeren A: “Kjedsommelighed er en Rod til alt Ondt.”
Afsenderen er en opdigtet person, og citatet skal stå, som det står i teksten.
✗ På den ene side er telefonen god, på den anden side er den dårlig.
✓ Måske er telefonen ikke kuren mod kedsomhed, men en måde at udsætte den på.
For og imod er diskussion. Refleksion prøver en ny måde at se sagen på.
✗ Efter min mening skal man kede sig mere.
✓ Jeg ved ikke, om kedsomhed er godt for os. Men den har en lyd.
Et synspunkt slår fast. En refleksion viser, hvor tanken er nået til.
✗ Derfor bør vi alle lægge telefonen væk.
✓ Strømmen er kommet igen, og køleskabet summer. Jeg lader telefonen ligge lidt endnu.
En moral lukker emnet. En tilbagevenden til scenen viser, at du har flyttet dig.
Klik og se
Test dig selv
Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.
Hvilken er rigtig?
Fagkonsulentens FAQ siger, at den ikke bør slutte med en egentlig konklusion.
Hvilken er rigtig?
FAQ’en siger, at narrativet ikke behøver at være 100 % sandt.
Hvilken er rigtig?
Vejledningen siger, at for og imod hører til diskussionen, ikke refleksionen.
Hvilken er rigtig?
Vejledningen siger, at du ikke skal lave en færdig analyse og fortolkning.
Hvilken er rigtig?
På hf er der to prøvegenrer: den analyserende og den debatterende artikel.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, denne guide handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
Kilder
Kilder
- Vejledning til dansk A, stx (2024), pkt. 4.2.4 og 4.2.5
- Vejledning til dansk A, hf (2024), pkt. 4.2.5
- Læreplan for dansk A, stx (2026), pkt. 4.2 og 4.3
- Nicolai Rekve Eriksen, fagkonsulent: Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf (EMU, 2022), s. 3-5, 8-9 og 20-22
- EMU-redaktionen: FAQ om de skriftlige genrer i dansk, opdateret 14. september 2021
- Anders Nielstrup, formand for opgavekommissionen: Råd og vink for skriftlig dansk på stx 2024, s. 5 og 9
- Undervisningsministeriet: Anonymisering af skriftlige prøver
- Opgavesæt til dansk A, stx, maj 2022: “Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse”
- Søren Kierkegaard: “Vexel-Driften”, Enten-Eller, første del (1843), i Søren Kierkegaards Skrifter, bind 2 (Søren Kierkegaard Forskningscenteret 1997; netudgave hos Det Kgl. Bibliotek)
- Arne Grøn, Joakim Garff m.fl.: Søren Kierkegaard, Lex
Næste skridt
Tag en opgaveformulering fra din undervisning, og lav de første 30 minutter: markér emnet, skriv fem spørgsmål til det, og skriv den scene, du vil åbne med, på højst ti linjer. Læs så, hvordan de to andre genrer adskiller sig.
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
