Fag · Historie
Historie, kildekritik og kontekstualisering.
Et af Emils hovedfag, og et yndet fagvalg til SRP. Vi træner den historiefaglige metode, kildekritik, periodisering, kontekstualisering, og hjælper med både store opgaver og mundtlig fremlæggelse.
Den historiefaglige metode
Kildekritik er ikke et tjekskema
Den klassiske historie-fejl er at lave kildekritik som et tjekskema: “ophavssituation, tendens, brugbarhed”. Det giver point, men ikke topkarakter. En god kildekritisk analyse er funktionel. Den lader spørgsmålet om kildens troværdighed påvirke det, du faktisk kan konkludere af den.
Vi træner den funktionelle kildekritik sammen med periodisering, aktørperspektiv og det at kontekstualisere en kilde i sin samtid.
Historie i SRP og SOP
Et yndet fag at vælge i SRP
Historie kombineres ofte med dansk, samfundsfag eller religion i SRP. Det giver gode kombinationsmuligheder, men også typiske faldgruber: ubalance i fagvægtning, manglende historisk metode, eller tendenser til at fortælle frem for at analysere. Vi har trænet hundredevis af elever gennem netop disse kombinationer.
Hvad læreplanen kræver
Tre steder historie taber point
Læreplanen i historie lægger vægt på kildekritik, kronologisk overblik og evnen til at forklare forandring over tid. De fleste opgaver taber ikke point på viden, men på metode. Tre mønstre går igen.
- Fortælling frem for analyse. Opgaven genfortæller, hvad der skete, men forklarer ikke hvorfor, eller hvad kilderne kan bruges til.
- Kildekritik som pligtøvelse. Ophav og tendens ramses op, uden at det får lov at påvirke, hvad kilden faktisk kan bruges til at konkludere.
- Manglende kontekst. Kilden læses uden den samtid, den er skrevet i, og analysen kommer til at hænge frit.
Vil du se de officielle krav, står de i Undervisningsministeriets læreplaner. Vi oversætter dem til, hvad de betyder for netop din opgave.
Eksempel · funktionel kildekritik
Sådan ser funktionel kildekritik ud i praksis
En af de tre fejl ovenfor er at ramse ophav og tendens op uden at bruge det. Her er et opdigtet eksempel på det modsatte, en kildekritik, hvor troværdighedsspørgsmålet ændrer, hvad du kan konkludere. Byt kilde og emne ud. Bevægelsen er den samme.
Kilden
Forestil dig en SRP i historie og samfundsfag om samarbejdspolitikken under besættelsen. En af kilderne er et uddrag af en dansk politikers erindringer, udgivet i 1965, hvor samarbejdspolitikken fremstilles som en bevidst og nødvendig strategi.
Det kildekritiske spørgsmål
Erindringerne er skrevet tyve år efter begivenhederne af en mand, der selv var med til at føre politikken. Han har en interesse i, at eftertiden husker den som klog og villet, ikke som en række tilfældige indrømmelser. Ophavet og tendensen er altså ikke neutrale.
Hvad du så kan konkludere
Derfor er kilden svag som vidnesbyrd om, hvad politikerne faktisk tænkte i 1943. Men den er stærk som vidnesbyrd om noget andet, nemlig hvordan samarbejdspolitikken blev forsvaret og forklaret i efterkrigstidens debat. Troværdighedsspørgsmålet kasserer ikke kilden. Det flytter, hvad den kan bruges til.
Hvorfor det holder
- Troværdighedsspørgsmålet ændrer konklusionen. Det står ikke ved siden af den som en pligtøvelse.
- Kilden bliver ikke kasseret, men brugt til det, den faktisk kan bære.
- Ophav og tendens er midler til at nå en konklusion, ikke en tjekliste, der skal overstås.
Din kilde og dit emne er andre, og konklusionen er din egen. Vi skriver ikke analysen for dig, men vi kan vise dig, hvor din kildekritik holder op med at påvirke det, du konkluderer.
Skriv hvad du står med i historie
Hvis historie indgår i SRP, kan du først bruge SRP-tjeklisten til at tjekke metode, struktur og sammenhæng mellem fagene.