Murens Fald og Tysklands Genforening - Historieopgave

Side 1

2009

STX 2.g

2.a Tønder Gymnasium

Tysklands genforening

Side 2

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................ 2 Problemformulering ................................................................................................................................ 2 Baggrunden for genforeningen ............................................................................................................... 3 Betydning for Tyskland ............................................................................................................................ 5 Betydning for resten af verden ............................................................................................................... 6 Koklusion ................................................................................................................................................. 8 Litteraturliste ........................................................................................................................................... 8 Indledning

Efter 2. Verdenskrig blev Tyskland og Berlin delt op i 4 sektorer(USA, Storbritannien, Frankrig og USSR). De tre vestlige magter(USA, Storbritannien og Frankrig) arbejdede sammen, imens Sovjetunionen var for sig. Dette medførte, at der i 1949 blev dannet BRD(Bundesrepublik Deutschland) på vest magternes område og DDR(Deutsche Demokratische Republik) på sovjettens område. Det samme gældt for Berlin. Den 13. August 1961 blev berliner muren bygget, for at forhindre, at der flygter for mange mennesker fra Øst- til Vesttyskland. Sådan forblev situationen i de to stater indtil murens fald den 9.November 1989. Et år senere, den 3.Oktober 1990, blev Tyskland så endelig genforenet.

Det var en hurtig gennemgang af DDR og BRD. Jeg vil på de næste par sider kom nærmere ind på Tysklands genforening. Mine hovedpunkter er baggrunden, og konsekvenserne for Tyskland og resten af verden, som kan ses i nedenstående problemformulering.

Problemformulering

Område: DDR og BRD

Emne: Genforeningen

• Redegør for baggrunden for genforeningen.

• Analyser hvilken betydning havde det for tyskland?

o Økonomisk o Politisk o Nye problemer: fx stor arbejdsløshed

Side 3

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 3

• Vurdér hvilken betydning havde det for resten af verden?

o Slutningen på den kolde krig.

o Østtyskland: det nye marked

Baggrunden for genforeningen

I 1985 fik sovjetunionen Michael Gorbatjov som ny leder. Dette medførte en forandring i sovjetisk politik. Hans politiske programmer var ”Perestrojka” og ”Glasnost” som betyder omstrukturering og åbenhed. Dette indeholdte en større folkelige medbestemmelse og mere selvstændighed til de enkelte nationer. Han ville også stoppe med konfrontationskursen mod den vestlige demokratiske

verden.^{1}^{&}^{2}

Denne nye politiske kurs førte til at der kom flere og flere demonstrationer mod regeringen i samtlige østlige lande. Folk krævede demokrati. Og i 1989 begyndte de første lande, efter østblokkens økonomiske krise, at indføre frie valg og demokrati. Ungarn fjernede jerntæppet mod Østrig og skabte dermed en ny flugtmulighed for DDR borgerne. Det udnyttede de også og flygtningetallet steg voldsomt. Udover det blev protesterne større. Den største demonstration fandt sted den 4. November 1989 på ”Alexander Platz”. Kampråbende var ”Die Mauer muss weg”(på dansk: muren skal væk) og ”Wir sind das Volk”(på dansk: vi er folket). De over 500.000 mennsekser der mødte op, krævede blandt andet regeringens afgang, demokrati, rejsefrihed, pressefrihed og ytringsfrihed. Denne demonstration indledte den såkaldte ”Herbstrevolution”, som skulle blive til den eneste succesfulde revolution på tysk grund. Presset på regeringen var blevet så stort, at der skulle gøres noget. Man havde planer om at åbne grænserne til BRD. På en pressekonference, der blev vist direkte på tv, ville man egentlig berolige folk og meddele at grænserne ville åbnes efter ubestemt tid. Der var tale om ca. et år. Men Günter Schabowski virkede lidt træt og læste bare op fra en seddel som han ikke har set før: ”Privatreisen nach dem Ausland können ohne Vorliegen von Voraussetzungen – Reiseanlässe und Verwandtschaftsverhältnisse – beantragt werden. Die Genehmigungen werden kurzfristig erteilt. Die zuständigen Abteilungen Pass- und Meldewesen der VPKÄ, der Volkspolizeikreisämter – in der DDR sind angewiesen, Visa zur ständigen Ausreise unverzüglich zu erteilen, ohne dass dabei noch geltende Voraussetzungen für eine ständige Ausreise

vorliegen müssen.“^{3} (kort på dansk: Man kan frit rejse ud af landet uden at skulle begrunde det. Den

ansvarlige afdeling skal omgående udstille et visum til permanent udrejse). Efter den udtalelse herskede der stor forvirring på pressemødet. Man kunne ikke kun se det på journalisterne, men også

1

”Tysklands genforening ” - side 11

2

”Abitur Wissen - Der Weg zur Einheit und das Vereinigte Deutschland” – side 9

3

Citat: ”Die Berliner Mauer – Grenze durch eine Stadt” - side 66 fra spalte 1 linje 8 for neden til spalte 2 linje 4 for oven.

Side 4

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 4 på Schabowski. Da der blev spurgt hvornår det træder i kraft, svarede han: ”Das tritt nach meine

                                  4
Kenntnis… ist das sofort, unverzüglich.”

(på dansk: Efter min kendskab… er det med det samme

,omgående). Sensation! Ingen havde regnet med det, og det var egentlig heller ikke meningen at det gik så hurtigt. Tusinde DDR borgere stormede til grænserne. Men det var en anspændt situation.

Grænsesoldaterne havde ingen ordre og vidste ikke hvad de skulle gøre. Befolkningen blev ophidset og det var en mirakel, at der ikke skete noget volddigt. Efter et stykke tid, klokken 22:30, blev man nødt til åbnede grænserne, pga. presset fra befolkningen, og Berlin blev til et kæmpe stort

festområde.^{5}^{&}^{6}

Murens fald indledte tanken og debatten om et fælles Tyskland. Vesttyskland med Helmut Kohl i spidsen var meget interesseret i genforeningen. Derfor kom Helmut Kohl d. 28.november 1989 også med sit 10-punks program der stod for et godt samarbejde mellem de to stater og for at DDR langsomt kan tilpasse sig BRD. Den første reaktion fra DDR siden var et klart nej, men efter der er kommet nye politiske ledere i december, ændrede DDR deres mening. En væsentlig grund til kooperationsviljen var, at den Østtyske stat var bankerot. Man kunne simpelthen ikke opretholde det politiske system der var i DDR. Man indgik altså en aftale om god samarbejde, men forhandlinger om en genforening måtte man først begynde efter sejrherrernes accept. Den sidste accept fik man den

31.januar 1990 af sovjetunionen. Den Østtyske ministerpræsident Hans Modrow har holdt mange

samtaler med Gorbatjov siden december om DDR’s fremtid.^{7}^{&}^{8}

Nu kunne begge Tyske stater forhandle og planlægge deres genforening, men før de kunne afslutte

proceduren, skulle de mødes og forhandle med sejrherrerne igen. Mødet kaldes 2+4-forhandlinger,

fordi alle stater(de 4 sejrherrer og de 2 tyske stater) forhandlede den afsluttende genforenings traktat i fællesskab. Først forhandlede de fire sejrherrer for sig i februar i Ottawa inden de så startede

med 4+2 forhandlingerne i juli. Forhandlingerne blev afsluttet og traktaten om den tyske genforening

blev underskrevet den 12. September 1990. Den indeholdte, at DDR tilslutter sig BRD og, at de allierede trækker sig helt tilbage og Tyskland dermed får fuld suverænitet den 3.oktober 1990.

Udover det, blev Berlin bestemt som hovedstad for det fælles Tyskland. Begge stater har ikke været

suveræne inden genforeningen.^{9}^{&}^{10}

Den 3.Oktober 1990 blev Tyskland så helt officiel genforenet.

4

Citat: ”Die Berliner Mauer – Grenze durch eine Stadt” - side 66 linje 20.

5

”Tysklands genforening ” - side 11, 26 & 32-33.

6

”Die Berliner Mauer – Grenze durch eine Stadt” – side 65-67.

7

”Tysklands genforening ” – side 42-46

8

”Abitur Wissen - Der Weg zur Einheit und das Vereinigte Deutschland” – side 26-27

9

”Tysklands genforening ” – side 49-50

10

”Einheit in Frieden und Freiheit” – side 5-6

Side 5

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 5

Betydning for Tyskland

Genforeningen betød store forandringer for både øst og vest delen, men mere for øst, fordi DDR jo tilsluttede sig Vesttyskland.

Efter genforeningen var folket meget optimistisk omkring økonomien. Man troede endda på gentagelsen af den såkaldte ”Wirtschafftswunder”. Men i stedet for en ny økonomisk mirakel, skabte genforeningen store økonomiske problemer. I DDR havde man planøkonomien, hvor produktiviteten ikke var særlig høj. Efter tilslutningen til Vesttyskland, skiftede man over til den succesrige Markedsøkonomi. Dette skabte problemer blandt befolkningen, idet arbejdsløsheden steg pga. af mange arbejdspladser i DDR var overflødig. Tidligere var det staten der bestemte hvad der skulle produceres og til hvilken pris det skulle sælges. Det var grunden til, at økonomien gik fuldstændig død efter der blev indført det frie marked. Ca. 2 millioner ud af 2,8 millioner beskæftigede i den østtyske industri mistede deres arbejde. Det betød meget arbejde og en stor udfordring for den nye ”hel tyske” regering. En anden ting var også, at maskinerne var alt for gammel og de skulle fornyes for at øge produktiviteten. Alt i alt var genforeningen en dyr proces. Alene i de første fem år pumpede vesttyskland 160 milliarder DM i den østtyske økonomi og infrastruktur. Denne form for hjælp findes stadigvæk, hvor de nye delstater for en bestemt procentsats af hele Tysklands BNP(bruttonationalprodukt). Det betyder jo, at den velfungerende vesttyske stat pludselig fik et kæmpe underskud i statskassen. Det havde man nok i forvejen pga. krigsgæld, men det betød jo, at man havde mindre

                                                    11 , 12 , 13 & 14
penge til socialudgifter som f.eks. uddannelser og sygevæsenet.

Men der var ikke kun økonomiske problemer. Som hentydet i sidste spalte, var der stor forskel på levestandarten. Der var også mange penge der skulle betales til restorationer af samtlige bygninger.

Et andet emne er den nye fælles valuta. Der var spørgsmål om, til hvilken kursus østmarken skulle byttes om til DM. Den tyske nationalbank har forslået en kursus 2:1, altså 2 østmark til en DM. Det ville betyde en halvering af de østtyske lønninger der i forvejen har været dårligere end de vesttyske.

Det blev østtyskerne selvfølgelig meget sur over og begyndte at demonstrere for 1:1 kursen som Helmut Kohl lovede dem. Det medførte så en kompromis, der indeholdte, at lønninger blev udbetalt

11

”Et nyt Tyskland” – side 18-19

12

”Tyskland efter murens fald” – side 32-33

13

”Abitur Wissen - Der Weg zur Einheit und das Vereinigte Deutschland” – side 87-88

14

”Tysklands genforening ” – side 56-59 & 68-69

Grafikken viser udviklingen af Tysklands arbejdsløshed. Man kan tydelig se, at den stiger voldsomt efter genforeningen.

kilde: ”Bundeagentur für Arbeit”

Link: http://www1.bpb.de/wissen/H9NU28

Side 6

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 6

1:1 og opsparinger op til 6.000 østmark. Alt over 6.000 blev byttet 2:1. Det betød realistisk at

                                                                            15
østtyskerne havde flere penge til rådighed, fordi østmarken egentlig var mindre vær end DM.

Altså selvom den østlige del af Tyskland fik store økonomiske problemer i starten, var det vesttyskerne der betalte for genforeningen og østtyskerne profiterede fra genforeningen. Den østtyske levestandart steg, mens den vesttyske udvikling af levestandarten blev bremset.

Med tilvæksten af rundt 17 millioner tyskere fik Tyskland selvfølgelig også meget mere magt end de havde fra I den tid lå de på samme niveau med Storbritannien og Frankrig. Men efter genforeningen var Tyskland igen med store afstand Europas største magt. Det gav Tyskland en hel ny status i Europa og hele verden. Tyskland måtte tages alvorligt igen og inddrages i alle verdens vigtige diskussioner. Tyskland havde mere at sige i verdenspolitikken og voksede op til en af de største industrinationer. I Europa blev man faktisk lidt bange for den nye, store og magtfulde Tyskland. Derfor lavede man Maastrich-traktaten samarbejde. i EU. Traktatens formål var bl.a. at man kunne holde lidt styr på

Tysklands hændelser og for at gøre Tyskland mere afhængig af de andre nationer. Tyskland fik mindst ud af samarbejdet med de andre europæiske nationer, men Tysklands vigtigste grund var og er, at der ikke skulle danne sig en ny front mod Tyskland, som det skete før 1.verdenskrig. Tyskland ville evt. dominere finans-området i Europa, og dermed ville der

som nævnt før, igen danne sig en front mod Tyskland.^{16}^{,}^{17}^{&}^{18}

Betydning for resten af verden

Det sidste afsnit fra ”Betydning for Tyskland” indeholdte allerede noget om genforeningens betydning for resten af verden, men begivenheden havde selvfølgelig indflydelse på mere end det.

F.eks. slutningen på den kolde krig og bagefter sovjetunionens sammenbrud. En anden sag er, at der åbnes et nyt marked for verdenen nemlig østtyskland. Østtyskland har været lukket overfor udenlandske virksomheder, men efter genforeningen blev der åbnet for det nye marked med 17 millioner potentielle nye kunder.

Murens fald og Tysklands genforening løste spændingen mellem øst og vest fuldstændig. Den kolde krig var pludselig færdig efter murens fald. Berlin var en afgørende faktor i den kolde krig, da krigen fik en ny dimension da muren blev bygget. Delingen af Tyskland var samtidig delingen af hele Europa

15

”Tysklands genforening ” – side 63-66

16

”Et nyt Tyskland” – side 64-67

17

”Karsten Friis”

18

”Tyskland efter murens fald 1989” – side 48

Flaget af den Europæiske Union:

EU blev oprindelig grundlagt for at bevare freden i Europa, idet de europæiske lande indgik et tæt

Side 7

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 7 i øst og vest. Og efter man samlede Tyskland igen var Europa også samlet igen og spændingerne i Berlin opløst. Men allerede i 1985 hvor Michael Gorbatjov blev valgt som ny generalsekretær, blev der løst nogen spændinger mellem østen og vesten, og man var på vej til et kooperativt sammenarbejde. Men trods alt var der stadigvæk store forskelle mellem østen og vesten, og USA og USSR var overhoved ikke blevet venner endnu. Også en afgørende faktor for afslutningen af den kolde krig var, at østblokken, og dermed sovjetunionen, var ved at bryde sammen. Dårlig økonomi og fattigdom førte til folkelige demonstrationer og krav om de enkelte landes selvstændighed.

Sovjetunionen mistede magt og indflydelse da mange østlige lande indførte demokrati. Udover det havde unionen ikke særlig mange penge tilbage, man kan endda sige, at de slet ikke havde penge tilbage. Og efter flere og flere lande har erklæret deres uafhængighed, trådte Gorbatjov den

25.december 1991 tilbage som generalsekretær og den. 31. december 1991 blev sovjetunionen helt

            19 & 20
officielt opløst.

Østtyskland. Et uerobret marked. En chance for udenlandske virksomheder til at øge deres eksport.

Som sagt har Østtyskland været isoleret af den vestlige demokratiske verden og dermed kunne udenlandske virksomheder ikke sælge deres produkter i den gamle DDR.

En af de lande der profiterede meget af den nye store tyske marked var bl.a. Danmark. Vesttyskland har været Danmarks største handelspartner og det er den stadig den dag i dag. Og hvis Danmarks største handelspartner bliver endnu større, er det da oplagt at Danmarks virksomheder griber chancen for at handle endnu mere med den store nabo. Efter genforeningen strømmede danske byggerifirmaer over til Tyskland. Der var jo meget til at bygge op og restaurere. Ikke kun at der var tusindvis af danske arbejdere i østtyskland, nej, Danmark eksportere byggematerialer til en værdi af over 4,5 milliarder kr. alene i året 1994. Der var også mange der kunne udvide deres virksomheder.

Der var jo kommet ca. 17 millioner nye potentielle kunder på markedet. Det var ikke kun en chance

for danske virksomheder, det var en chance for virksomheder i hede verden.^{21}

Der er stadigvæk meget potentiale på det østtyske marked. Den er ikke helt udmattet endnu. Og når østtyskland har udviklet sig lidt mere, tror jeg, at der vil komme flere virksomheder og bosætte sig i det østlige område af Tyskland.

19

”Abitur Wissen - Der Weg zur Einheit und das Vereinigte Deutschland” – side 9-10

20

”Karsten Friis”

21

”Et nyt Tyskland” – side 8-13

Side 8

Tønder Gymnasium

2.a Historie opgave

Tysklands genforening Side 8

Konklusion

Genforeningen har været en hård oh lang vej. Uden Michael Gorbatjov og hans nye politiske retning vil berliner muren måske stadigvæk adskille østen fra vesten. Men det var ikke mindst østtyskernes vilje om frihed og demokrati der sørgede for murens fald. En fredelig revolution og den eneste succesfulde revolution på tysk grund var afgørende for murens fald og genforeningen.

Genforeningen var en stor historisk begivenhed, som kom til at betyde meget for Tyskland og resten af verden. Østtyskerne fik endelig deres frihed, men vesttyskerne kom til at betale meget for det.

Opbygningsarbejde og social udligning var hovedpunkterne efter genforening, og arbejdsløsheden blev også pludselig et problem igen. Men genforeningen gav også nogen fordele. Det nye Tyskland fik mere indflydelse i verdenspolitik og dermed også mere ansvar. Tyskland skulle også overtage mere ansvar i europæisk samarbejde idet man også fik mere indflydelse der.

Genforeningen betød også en større marked og en chance for udenlandske virksomheder. Især danske virksomheder profiterede af genforeningen. Tysklands nordlige nabo greb hurtig chancen og hjælp ved opbygningen og mange virksomheder bosat sig i Tysklands østen.

Litteraturliste

Bøger:

”Tyskland efter murens fald”, Systime, Karl Christian Lammers, 2006

”Et nyt Tyskland”, Alinea, Sven-Erik Tychsen, 1997

”Einheit in Frieden und Freiheit”, Westermann, Karin & Karlheinz Lau, 1991

”Die Berliner Mauer-Grenze durch eine Stadt”, be.bra verlag, Thomas Flemming & Hagen Koch, 2000 ”Abitur Wissen – Der Weg zur Einheit und das ereinigte Deutschland”, Ernst Klett Verlag, Carl Deichmann, 1998

”Tysklands Genforening ”, Munksgaard, Pia Bjørnkjær, 1991

Personer:

”Karsten Friis”, Rejsby Europæiske Efterskole, Samfundsfag & Historie lærer