Samarbejdspolitik i 1943 | Opgave i Historie

Side 1

Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse

Indledning og problemformulering……………………………………………..s. 3

Samarbejdspolitikken………………………………………………….………...s. 4

Sabotage…………………………………………………………………………...s. 5

Samarbejdspolitikkens ophør………………………………………………...……s. 6

Hvorfor en samarbejdspolitik?.............................................................................s. 7 Fordele for begge parter…………………………………………………….……..s. 8

Bruddet med samarbejdspolitikken……………………………….…………….s. 9

Konklusion…………………………………………………..………….…....…..s. 11

Dato og underskrift……………………………………………….….……....….s. 12

Litteraturliste…………………………………………………………….…..…...s 13

Side 2

Side 2 af 11

Indledning og problemformulering

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Den danske regeringen valgte at samarbejde med besættelsesmagten, og den danske regering kunne beholde sin selv-stændighed og fortsætte med at lede landet. I forhold til andre besatte lande havde dan-skerne gode forhold. I tre år frem samarbejdede regeringen med Tyskland. Fra dansk side tilpassede man sin økonomi og udenrigspolitik efter ønske fra tyskerne. Til gen-gæld håbede man på at undgå tysk overtagelse af landet og ønskede at afskærme be-folkningen mod krigens ulykker og fastholde den folkelige enhed bag det parlamentari-ske demokrati og de politiske institutioner. Dog har denne periode medført kolossale debatter om hvorvidt en samarbejdspolitik var den bedste måde at takle situationen på.

Problemformulering:

• Redegørelse for den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt 1940-43

• Vurdering af årsagerne til, at Danmark valgte at samarbejde med den tyske besættel-sesmagt, idet du blandt andet inddrager nedenstående kildetekster. I forlængelse heraf en vurdering af hvorfor Danmark i 1943 valgte at afbryde samarbejdspolitikken.

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongens-og-regerin-

gens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-rege-

rings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/

Side 3

Side 3 af 11

Samarbejdspolitikken

2. verdenskrig brød ud i 1939 og startede med Tysklands invasion af Polen den 1. sep-tember. Krigen bredte sig hurtigt, og den 9. april 1940 blev det Danmarks tur. Operation Weserübung, som var kodenavnet for det tyske angreb på Danmark og Norge, startede kl. 04.15 den morgen. Tysklands formål med at besætte Danmark var at bruge landet som et dørtrin til besættelsen af Norge. Ålborg lufthavn skulle bruges som mellemlan-dingsbane, så kl. 05.30 landede en af verdens første faldskærmsoperationer i Ålborg [1].

Den egentlige modstand foregik kun ved et kortvarigt skyderi ved Amalienborg og i Sønderjylland, hvor 16 danskere blev dræbt og yderligere 23 blev såret. Under angrebet overrakte den tyske gesandt, Cecil von Renthe-Fink, Peter Munch et ultimatum [2].

Besættelsesmagten gav Danmark et løfte om politisk uafhængighed. Det betød, at de ville behandle Danmark som et selvstændigt og neutralt land. Dog skulle den danske regering og de danske myndigheder garantere de tyske tropper i landet en sikkerhed.

Den danske regering var derfor ansvarlig for, at danske borgere ikke foretog mod-standsaktiviteter eller generede besættelsesmagten på anden måde. Der blev derefter holdt et hastemøde på Amalienborg for regeringen kl. 05.30 og en halv time efter over-gav regeringen sig. Den samme aften holdt Thorvald Stauning, den daværende social-demokratiske statsminister, en tale for Rigsdagen (folketinget og landstinget) [3].

Kort efter blev den danske regering udvidet, så den kom til at bestå af repræsentanter for de 4 store partier i det danske folketing: Socialdemokratiet, Det Radikale venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Stauning mente, at en rokering i regeringen var et must, hvis man skulle skabe bedre kontakt og samarbejde mellem tyskerne og dan-skerne. Da han skulle sammensætte en ny regering, skulle han først finde en udenrigs-minister, hvilket var den mest betydningsfulde post i og med vedkommende skulle have størstedelen af kontakten med Tyskland og var den øverstbefalende over de tyske styr-ker i Danmark. Efter hans mening var der kun to kompetente folk til den opgave; Peter Munch, som var den tidligere udenrigsminister, og Erik Scavenius, Som er kendt for at have båret Danmark igennem 1. verdenskrig med sin neutralpolitik. Scavenius blev sat

på posten med forslag fra den daværende konge, Christian 10^{4}. Som handelsminister

1

Leksikon på nettet, afsnit: “9. april 1940” linje 3

2

Leksikon på nettet, afsnit: ”9. april 1940” linje 10

3

Leksikon på nettet, afsnit: ”9. april 1940” linje 16

4

http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_10

Side 4

Side 4 af 11 blev Christmas Møller, som var leder af det Konservative Folkeparti, indsat. På denne måde markerede de politiske ledere i Danmark, at man var fælles om samarbejdspoli-tikken både over for danskerne og den tyske besættelsesmagt og var med til at berolige den danske befolkning.

Danmark tilpassede sig efter, hvad tyskerne ønskede, i håbet om at undgå at blive un-derlagt et nazistisk diktatur. Indledningen af samarbejdet betød, at Danmark indtog en særlig stilling sammenlignet med andre besatte lande. I andre lande var det den nazisti-ske organisation SS (Schutzstaffel) eller den tyske hær, som havde magten. I modsæt-ning til dette kontrollerede det tyske udenrigsministerium besættelsen af Danmark.

Udenrigsministeriet var normalt mere moderat end det tyske nazist-parti og SS. Det var derfor muligt for Danmarks befolkning at leve i en tålelig hverdag med besættelses-magten.

Sabotage

Efterhånden som krigen fortsatte i Europa, gik det op Tyskland, at krigen vil blive lang-varig. Felttoget mod Rusland mislykkedes, og USA trådte ind i krigen i december 1941.

Krigen var ikke længere til Tysklands fordel. Derfor rykkede Danmark ind i en mulig frontlinje i frygt for at de allierede ville invadere, hvilket meget vel kunne ske via Dan-mark. I løbet af sommeren 1942 begyndte de uorganiserede danske sabotageaktioner.

Der foregik sabotageaktioner af forskellig grad, men de to mest kendte former for sabo-tage var jernbanesabotage og industrisabotage [5]. Søndag den 26. juli 1942 skete den før-ste, større sabotagehandling i Danmark; der lykkedes det to unge mænd at starte en brand på Nordbjærg & Wedells Bådebyggeri i Københavns Nordhavn, som fremstillede hurtigbåde af træ til den tyske marine. Branden resulterede i skader for dengang

835.300 kr. hvilket svarer til 15-16 mio. kr. i dag. Tyskerne pressede herefter nuvæ-rende statsminister Vilhelm Buhl til at advare mod sabotage i radioen og opfordre dan-skerne til at melde sabotørerne til politiet. Han frygtede, at sabotagehandlingerne ville have en afgørende betydning for samarbejdet [6].

5

Leksikon på nettet, afsnit: ”sabotage” linje 37

6

Leksikon på nettet, afsnit: ”sabotagens start” linje 4-11

Side 5

Side 5 af 11

Samarbejdspolitikkens ophør

Bølgen af uroligheder, sabotage og strejker har man sidenhen døbt augustoprøret [7]. Tre faktorer var især betydningsfulde for udviklingen af augustoprøret; I vinteren

1942/1943 havde tyskerne tabt slaget om Stalingrad, og den 25. juni 1943 var Mussolini

faldet i Italien. Krigen var derfor ved at vende til de allieredes fordel. Og i og med, at Danmark samarbejdede med Tyskland, ville det ikke være til Danmarks fordel [8].

Derudover var arbejdsforholdende blevet forringede i besættelsesårene. Der var sket store sociale nedskæringer, forhøjning af arbejdsløsheden, og priserne var steget, uden lønningerne var fuldt med. Fra 1943 var forholdene dog blevet bedre, men det resulte-rede i, at arbejderne havde mere overskud til at tage kampen op og startede flere ulov-lige strejker. Man mente, at kampen om bedre arbejdsvilkår også var et forsøg på at

skade den tyske produktion^{9}.

Den tredje faktor lå i, at modstandsbevægelsen havde fået mere magt i form af større støtte fra befolkningen. Sabotageaktioner indtog landet i sommeren 1943, og det udløste tyske modforholdsregler, som udløste flere strejker eller opretholdelse af de forhenvæ-rende. Samtidig blev tyskerne efterhånden mere hårdhændet hvilket resulterede i en

                        10
optrapning af hele situationen .

Augustoprøret gjaldt mest for industriarbejdspladserne, så det var vigtigt for regeringen at få kontrol over arbejderne. De lokale politikere samarbejdede med det Socialdemo-karterne for at forhindre strejkerne, men netop på lokalt plan havde kommunistiske ak-tivister bedre kontakt til arbejderne, da de tog afstand fra samarbejdspolitikken og var modstandere af de sociale forringelser, som havde resulteret i arbejdernes manglende sympati for Socialdemokratiet. Kommunisterne havde derfor en større opbakning fra arbejderne. Så man så ingen anden udvej end at gribe ind på nationalt plan [11].

Den 21. august 1943 udsendte nimandsudvalget (Rigsdagens Samarbejdsudvalg) et op-råb til befolkningen, som skulle informere om nødvendigheden i at opretholde ro og orden, da man ønskede at bibeholde dansk sammenhold. Men opråbet havde ingen ef-fekt. Den 24. august indkaldte man Werner Best til Berlin til at forklare Danmarks situ-ation og komme med forslag til eventuelle løsninger. Men tyskerne i Berlin mente Bests

7

Leksikon på nettet, afsnit: ”29. august 1943” linje 3

8

Leksikon på nettet, afsnit: ”29. august 1943” side 2, linje 1-4

9

Leksikon på nettet, afsnit: ”29. august 1943” side 2, linje 5-13

10

Leksikon på nettet, afsnit: ”29. august 1943” side 2, linje 15-18

11

Leksikon på nettet, afsnit: ”29. august 1943” side 2, linje 60-72

Side 6

Side 6 af 11 forslag havde en for mild karakter og bad ham om at stille den danske regering et ulti-matum om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf, som de godt vidste ikke ville blive accepteret. Dette blev overrakt til Scavenius og blev mødt af et enigt dansk NEJ.

Den følgende nat afvæbnede værnemagten den danske hær og flåde. Morgenen efter kom beskeden om, at der var ”erklæret militær undtagelsestilstand i Danmark og den tyske værnemagt havde overtaget den danske regerings beføjelser”. Hermed endte den danske samarbejdspolitik den 29. august 1943. Dog var samarbejdet ikke helt slut. Re-sten af krigen foregik et skjult samarbejde med den tyske værnemagt. Det var ikke læn-gere regeringen, men departementschefer, som fortsatte samarbejdet – det blev derfor

                         12
kaldt ”Departementschefstyret” .

Hvorfor en Samarbejdspolitik?

Danmark havde gode erfaringer med en forsvarspolitisk tænkning. Under 1. verdenskrig var det nemlig lykkedes en radikal regering med støtte fra Socialdemokratiet at bære Danmark igennem krigen med en neutral holdning. Derefter var det også lykkedes i

1920 at genforene Danmark med Sønderjylland, som ellers var blevet tabt. Man vidste, at Danmark ingen chance havde for at kunne forsvare sig selv overfor Tyskland. Hver-ken Sverige eller England ville kunne træde til. Danmark var alene, og hvis landet skulle overleve som selvstændig stat, var et samarbejde med besættelsesmagten den eneste udvej [13]. Kunsten var at undgå, at Tyskland følte sig tvunget til at indlede et felt-tog mod nord – et felttog hvis perspektiv let kunne glide fra besættelse til indlemmelse og dermed til Danmarks undergang som selvstændig stat. Dette er et citat fra bogen ”KAMPEN OM DANMARK ” som er skrevet af Bo Lidegaard. Det var altså vigtigt at undgå at vise nogen form for provokation eller vise sig som en stærk stat med et stærkt forsvar. Det ville ikke kun give en falsk illusion om tryghed, men også opfor-dre tyskerne til et angreb. Danmark havde intet at vinde, men alt at tabe ved et stærkt forsvar. Det var derfor vigtigt at sætte streg under Danmarks neutralitet og vise samar-bejdsvilje.

Den 9. april 1940, under forløb af Danmarks besættelse, modtog den danske regering et memorandum fra tyskerne, hvori de forklarede deres grunde til invasionen og opfor-

12

Leksikon på nettet, afsnit: ”29. august 1943” side 3, linje 4-28

13

KAMPEN OM DANMARK af Bo Lidegaard, side 13 linje

Side 7

Side 7 af 11 drede Danmark til et samarbejde. Derudover påstod tyskerne, at de ingen intentioner havde om at krænke den danske politiske uafhængighed og ikke ønskede en fjendtlig besættelse nu eller i fremtiden. Den danske regerings svar, som var underskrevet af udenrigsminister Peter Munch, lød: Efter Modtagelsen af denne Meddelelse har den danske Regering i den givne Situation besluttet sig til at regulere Forholdene her i Lan-det under Hensynstagen til den skete Besættelse. Den fremsætter dog sin alvorlige Pro-

test mod denne Krænkelse af Danmarks Neutralitet^{14}. Man var realistisk og indså, at

den eneste chance, Danmark havde for at bevare sine værdier og selvstændighed, var, at affinde sig med situationen og ligge grundstenen for samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Den nye situation, der nu var opstået i Danmark skulle også meddeles til befolkningen. Samme dag udsendte Kong Christian 10. og regeringen en proklamation til Danmarks borgere, hvori i opfordrede til en ”en rolig og behersket holdning” overfor besættelsesmagten. Beslutningen om samarbejdet blev beskrevet som, at den danske regering havde under protest besluttet at ordne landets forhold

under hensyn til besættelsen^{15}. Men under accepten af samarbejdet, var protest kun

nævnt i forbindelse med regeringens svar på det tyske memorandum. Protesten var ikke gjort til en realitet, og man havde bare affundet sig med situationen.

Fordele for begge parter

Spørgsmålet er, om der var tale om et samarbejde eller forhandlinger mellem Danmark og Tyskland, i og med at begge parter opnåede forskellige goder ved samarbejdet.

Planen med samarbejdspolitikken fra dansk side var, at man kunne beholde dansk de-mokrati og styring af landet. Man ville så vidt muligt holde tyskerne ude af regeringen.

Beslutningen blev truffet ud fra overvejelser om at undgå en besættelse som i Polen og bevare indflydelsen på vigtige institutioner som for eksempel politi og domstole. For regeringen blev det vigtigere at overleve som social, politisk og kulturel enhed end at holde fjenden ude. Man ville afskærme befolkningen fra krigens ulykker og fastholde den folkelige enhed. Under samarbejdspolitikkens funktion opnåede Danmark at bevare kongehuset, Rigsdagen, det danske politi og domstole, og den danske regering fortsatte

14

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-

tyske-memorandum-9-april-1940/
15

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongens-og-regeringens-

proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/

Side 8

Side 8 af 11 med at lede landet.

Tyskland så samtidig en mulighed for at spare ressourcer ved at lade Danmark styre landet selv og ønskede at opnå økonomiske fordele ved at sikre, at Danmark fortsat le-verede især fødevarer til Tyskland. Også for Hitlers synspunkt var det en fordel. Han havde på det tidspunkt sit blik vendt mod Frankrig og var ikke interesseret i en kon-frontation med Danmark, da det ingen nytte ville have i og med, Danmark stod alene og havde en politisk neutral holdning i forhold til den nazistiske ideologi. Derudover gav det tyskerne en hvis magt at kunne holde et demokratisk land besat med forholdsvis fredelige midler.

Bruddet med samarbejdspolitikken

Samarbejdspolitikkens succes byggede på, at politikkerne kunne holde ro og orden blandt den danske befolkning, men regeringen var i løbet af 1943 ved at miste kontrol-len over dele af befolkningen. Med Erik Scavenius i spidsen havde Danmarks såkaldte hensynstagen til besættelsesmagten udviklet sig til et nærmere aktivt samarbejde med tyskerne, hvilket bundede i, at man opfyldte alle tyske krav for at skabe god vilje for Danmark hos den tyske regering. Men Scavenius’ strategi var upopulær blandt dele af den danske befolkning, fordi den resulterede i, at den danske regering gav både moralsk og økonomisk støtte til tyskernes fremmarch i Europa.

Nogle danskere mente at man burde have afvist det tyske memorandum som opfordrede til en samarbejdspolitik eller i så fald ydet mere modstand overfor besættelsesmagten.

Andre mente, at et samarbejde var den eneste fornuftige løsning situationen taget i be-trækning, og at den danske regering ikke havde muligheden for at yde modstand [16]. Men det var vel Danmarks beslutning? Muligheden for at sige nej og stoppe samarbejdet var der jo altid? Det ville naturligvis have alvorlige følger for landet, og de rolige forhold ville sandsynligvis ophøre, men valget var der.

Det er i spændingsfeltet mellem de opnåede goder og resultater på den ene side, og fri-villigheden og en relativ grad af medskyld i krigen på den anden, at de fleste diskussio-ner blandt befolkningen er foregået. [17]

Dele af befolkningen viste sin frustration for Dan-marks rolle i krigen med forskellige sabotageaktioner. Sabotagehandlingerne beviste, at

16

Leksikon på nettet, afsnit: ”samarbejdspolitikken”, anden side, linje 15-22

17

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forhandlings-og-

samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-/

Side 9

Side 9 af 11 besættelsesmagten ikke længere havde kontrol over situationen. I de første tre år af be-sættelsen havde tyskerne kunne opretholde besættelsen med forholdsvis få ressourcer i form af økonomi og mandtal. Det gjorde det derfor svært for den danske regering at opretholde det gode forhold til den tyske besættelsesmagt [18].

Da tyskerne den 28. august 1943 stillede den danske regering ultimatummet om indfø-relse af undtagelsestilstand og dødsstraf, var svaret et enigt nej fra dansk side, da man var klar over, at det ville blive umuligt for regeringen at holde ro og orden i de danske gader med indførelse af de tyske krav. Så i sidste ende var det befolkningens voksende utilfredshed med samarbejdspolitikken og modstandsfolkenes indsats, som tvang rege-ringen til at opgive samarbejdet med tyskerne.

18

Leksikon på nettet, afsnit: “Sabotage”, side 1, linje 27

Side 10

Side 10 af 11

Konklusion

Samarbejdspolitikken havde en afgørende betydning for hvordan Danmark kom igen-nem 2. verdenskrig. Politikerne i 1940 foretog det valg, at man for enhver pris ville undgå en invasion og ødelæggelse som i Polen. Man ønskede i stedet at bevare danske institutioner, som for eksempel politi og domstole, i danske hænder. Valget blev truffet under de forudsætninger, at Danmark stod alene. Den danske befolkning var i starten generelt enige om samarbejdspolitikken, også fordi regeringen hindrede, at besættelsen resulterede i egentlige ændringer for befolkningen.

Samarbejdspolitikken medførte, at den tyske besættelsesmagt ikke greb direkte ind i det danske samfund i de første år af besættelsen. Den medførte også, at 2. verdenskrig ikke ramte danskerne så hårdt som i andre lande i Europa. Dermed kunne de fleste danskere fortsætte et nogenlunde normalt hverdagsliv under besættelsen. Dog kom samarbejdet til at betyde, at den danske regering støttede den tyske besættelsesmagt både politisk, moralsk og økonomisk, hvilket ikke havde nogen opbakning i befolkningen, og regerin-gen indså derfor selv, at de ikke kunne opretholde en neutral politik og brød samarbej-det med tyskerne.

Side 11

Side 11 af 11

Litteraturliste

Bøger:

Bo lidegaard, Kampen om Danmark , Nordisk Forlag A/S, 2005 – 1. udg.

Internetsider:

Links, som indgår i problemformuleringen:

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongens-og-regerin-

gens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-rege-

rings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/

Leksikon på nettet:

http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_s.html
http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_n.html

Danmarkshistorien.dk:

http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forhandlings-og-

samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-//

Wikipedia:

http://da.wikipedia.org/wiki/Samarbejdspolitikken