Et eksempel fra STX 1.g

Margrethe 1. og Kalmarunionen

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Historie A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Spørger den om en årsag, en udvikling eller en vurdering?

  2. 4 min

    Find en kilde, opgaven bruger. Står der, hvem der har lavet den, hvornår og hvorfor?

  3. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven forklarer i stedet for at fortælle. Hvilke årsager peger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken kilde i din egen opgave er du i tvivl om, og hvad ved du om, hvem der lavede den?

Skal du selv skrive historieopgave? Metoden står her: Historisk metode: undersøg og forklar

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Historie A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Margrete I

En kvinde der skrev historie

STX 1.g

Indholdsfortegnelse:

Indledning 2

1) Gør rede for hovedpunkter ved Margrete I's regeringsperiode 3

1. Margretes barndom, ægteskab og moderskab

2. Oluf bliver konge, Margrete bliver rigets fuldmægtige formynder

3. Oluf dør, to versioner af Kalmarunionen begyndelse

2) Undersøg hvad der ligger bag dannelsen af Kalmarunionen 4

1. Unionsmødet og dannelse

2. Kroningsbrev

3. Taktiske grunde til oprettelsen

4. Praktiske grunde til oprettelsen

3) Diskuter hvordan Margrete I kunne fastholde sin magt 6

1. Margretes kompetencer

2. Brevet til Håkon

3. Kontakter og udnyttelse af disse

Konklusion 8

Litteraturliste 9

Side 2

2

Indledning:

Margrete I var en dygtig politiker og Danmarks første kvindelige regent. Hun forstod at regere og få sin vilje, hvilket gjorde hende til en speciel kvinde. Margrete sad på magten i Danmark fra 1375 og indtil sin død i 1412. Hvordan kunne det lade sig gøre, nu hvor hun var kvinde? Hvad gjorde hun for at fastholde sin magt?

Jeg vil i denne rapport redegøre for, hvad der gjorde Margrete så enestående, at hun som kvinde kunne ændre så drastisk på Danmarks historie i løbet af hendes regeringsrid. Fokuset kommer til at ligge på, hvordan hun med sin smidighed og klogskab, kunne få gennemført alt hvad hun ikke. Jeg vil samtidig undersøge, hvad der ligger bag dannelsen af Kalmarunionen i 1397, med fokus på Margretes bedrifter. Hvorfor blev Kalmarunionen dannet, og hvordan gik det til? Sidst – men ikke mindst – vil jeg diskuterer, hvordan Margrete kunne fastholde sin magt i alle disse år, på trods af hendes hårde ods.

Gør rede for hovedpunkter ved Margrete I's regeringsperiode

1. Margrete blev født i 1352 og var den yngste af en børneflok på seks. Hendes far, Valdemar Atterdag, var på dette tidspunkt konge i et svækket rige. Danmark havde på daværende tidspunkt lige afsluttet en krig mod de tyske hansestæder og stod midt i en økonomisk krise som effekt af pesten.

Da Margrete var seks år gammel, blev hun forlovet med den 18-årige kong Håkon af Norge. I

1363 stod brylluppet, hvilket var et smart trick af Valdemar Atterdag, da ægteskab mellem fyrstebørn først og fremmest var en slags forbundstraktat, hvor penge, jord og magt var hovedsagen. Det vil sige, at forhandlinger med Norge blev lettere gennemførlige. Et par år

senere kom sønnen Oluf Håkonsson.^{1}

1. Valdemar Atterdag døde i 1375, og tiden var inde til at der skulle findes en ny konge.

Valdemars førstefødte søn Christoffer, som var den retmæssige tronfølger, var død, hvilket skabte kaos, da landet derved pludselig var kongeløst. Det er her, vi første gang ser Margrete involvere sig i dansk politik; hun så gennem fingre med farens aftale om, at Heinrich af Mecklenburg skulle overtage kongemagten og foreslog i stedet, at hendes 5-årige søn Oluf skulle overtage den. Margrete allierede sig med hansestæderne, biskoppen i Roskilde og Henning Podebusk. Drost Henning Podebusk havde tjent Magretes far, han sad også i spidsen af rigsrådet, hvilket gjorde det smart at være venner med ham. Hun forsøgte derefter at overtale

1

Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 10-13

Side 3

3 rigsrådet til at krone Oluf, og de endte med at støtte hendes sag og i maj 1376 blev Oluf konge af Danmark med Margrete som formynder, selv om han ikke var nærmeste arving til tronen.

Oluf var derimod tronfølger i Norge og derved indledtes unionen mellem Danmark og Norge,

der varede til 1815.^{2}

2. I 1380 døde Margretes husbond Håkon, og dermed arvede Olav den norske trone.

Den 3. August 1387 døde Oluf, og Margrete blev lovformelig regent i alle Nordens tre lande.

Det er så her historiebøgerne begynder at fortælle forskellige historier. En er at rigsrådets betingelse at for hun kunne blive regent var, at der måtte sørges for en tronfølger, så hun adopterede sin storesøster Ingeborgs datters to børn af slægten Bugislav, der fik navnet Erik og Katarina. Erik blev anerkendt som konge i Norge i 1389 og i Danmark og Sverige i 1396. Det var dog stadig med Margrete som formynder. [3]

En anden historie går på, at hendes held var forbavsende, for selv om hun ikke var ”sand arving”, udnævnte de danske stormænd hende straks til ”Frue og Husbond og hele Rigets mægtige Formynder”. De norske rigsråder fulgte hurtigt trop. I denne udgave af historien, kommer Erik først ind i billedet efter slaget på Falen, hvor Albrecht af Sverige blev fanget. Efter det bliver Margrete selv klar over, at hendes stilling er usikker, så hun får Erik udnævnt til konge.

Historiernes pointer er dog ret ens; da landene fik fælles konge, blev grunden lagt til den union, der i 1397 blev aftalt i Kalmar, Kalmerunionen. [4]

Undersøg hvad der ligger bag dannelsen af Kalmarunionen.

1. Mødet hvor Kalmarunionen blev dannet, fandt sted på Kalmar slot. Deltagerne udgjorde en fornem forsamling af danske, svenske og norske stormænd og gejstlige. Margrete og adoptivsønnen Erik stod i spidsen for det store møde.

Der var bemærkelsesværdigt nok ingen delegationer fra udlandet til stede, hvilket desværre betyder, at der kun er bevaret de yderst kortfattede beretninger i de danske og svenske årbøger.

Derfor er det uvist, hvordan mødet forløb, men kroningen har sandsynligvis været i centrum.

2

Danmarkshistorie, Palle Laurings, Bogklubben 12BØGER, 2000, s. 96

3

http://www.historicum.dk/infotek/historiske_personer/margrete_den_foerste/

4

Danmarks konger, Palle Lauring, HØST OG SØN, 1979, s. 112-114

Side 4

4

Sådan gik det til, at Erik af Pommern blev kronet til unionskonge på Trinitatis søndag d. 17. juli

1397.^{5}

2. I kroningsbrevet stod der: »Vor kæreste herre kong Erik« er blevet valgt og antaget til konge i både Danmark, Sverige og Norge med »kærlighed, god vilje og samtykke« fra alle rigernes indbyggere, og eftersom dette er skrevet i Guds navn, så havde alle de førnævnte personer kronet ham til konge »over alle disse tre kongeriger«. [6]

Som det fremgår af teksten, blev der lagt meget vægt på, at det ikke bare var en konge for alle tre lande, men en fælles konge. Samlingen af landene gik i bund og grund ud på de tre følgende ting:

~ Fælles konge, fælles udenrigspolitik og indbyrdes fred ~

3. Margretes intention var at smelte de tre riger sammen på en måde, der hverken blev set før eller siden. Selv om landene udadtil virkede som et, skulle det enkelte land stadig indefra styres af dets egne love. [7] For Margrete var især indbyrdes fred en fordel, da Valdemar Atterdag og hendes andre forfædre havde haft utallige krige – og mistet jord – til både Norge og Sverige.

Det var tydeligvis umuligt nu, hvilket ville gøre regenttjansen lettere for hende.

Den primære grund til stiftelsen var dog, at det sikrede hende magt over alle rigerne. Da landene nu var sammenflettede, var de større og derfor sværere at bekæmpe.

Margrete var dog ikke den første, der havde leget med tanken om en nordisk union. Der findes intet direkte kildeudsagn for, at Erik Menved 1308-09 havde planer om en nordisk union, men der argumenteres for, at flere ellers uforståelige momenter i den dansk-norske traktat kan

                                                   8
forklares ved, at man antager, at kongen har haft en sådan plan.

Om Erik Menved ville det eller ej, så blev Kalmarunionen som sagt først til i 1397 under ledelse af Margrete og Erik.

4. Bag dannelsen af Kalmarunionen lå, at det Norske rigsråd havde valgt Dronning Margrethe som regerende Dronning i Norge i 1388 for at beskytte sig mod svenskernes kong Albrecht af Mecklenburg. Kong Albrecth gjorde nemlig krav på den norske trone. Margrete ville naturligvis gerne blive siddende på den norske trone, så da det svenske rigsråd bad om hendes hjælp, fordi de ønskede at komme af med kong Albrecht af Mecklenburg, var Margrete til at overtale.

Som sagt var Margrete en rigtig god forhandler, og fik derfor gennemført, at svenskerne til

5

Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 78

6

Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 78

7

Danmarkshistorien, bind 3, Knud Nielsen Liebgott, Politikens forlag, 1984, s. 61

8

Kalmarunionen og nordisk politik , Aksel E. Christensen, Gyldendal, 1980, s. 246

Side 5

5 gengæld skulle love hende at blive dronning af Sverige, hvis hun sejrede over ham. Det gjorde hun ved et slag d. 24. februar 1389 på Falkøbingssletten ved Åsle.

En anden grund til unionens dannelse var, at Danmark gik fallit, da Hansestæderne erobrede den nordiske søfart og handel. Sverige og Norge blev ligeledes ramt. Derfor var unionen også en samling i kampen imod den fremmede kapital, der sugede marven ud af landene, rejsningen

                                      9
over for Hanseaternes hårdkogte fællesmarked.

På grund af ovenstående, blev unionen dannet og Erik af Pommern blev unionskonge i over Danmark, Norge og Sverige. Dette var selvfølgelig stadig med Margrete som formynder, men det gjorde det muligt at stable unionen på benene. Det var dog ikke kun de tre nordiske riger Margrete regerede. Med Norge fulgte Island, Færøerne og Grønland, og med Sverige fulgte Finland. Nu da unionen blev oprettet, kunne Margrete styre de tre lande stort set efter sit eget hoved. Selv om Erik var blevet kronet som konge, og var myndig godt et år efter, forblev Margrete Nordens virkelige regent indtil sin død. Det var hendes ønske, at han først skulle overtage magten efter hendes død, og sådan blev det. Kalmarunionen varede med enkelte afbrydelser frem til 1523, hvor svenskernes kong Vasa blev kronet den 6. juni, som siden har været svensk nationaldag. [10] Fællesskabet mellem Danmark og Norge fortsatte helt indtil 1814.

De er frem til i dag stadig en af Danmarks samarbejdspartnere.

Unionstankerne er heller ikke glemt, så sent som for et halvt års tid siden, blev der fremlagt et forslag om en nordisk union igen. Denne gang skulle det være med Margrethe II som samlet statsoverhoved. Den svenske historiker Gunnar Wetterberg slår fast, at de nordiske lande ikke bare vil øge deres indflydelse i EU, men at der også ligger en række økonomiske og kulturelle

                        11
fordele ved en egentlig union.

Diskuter hvordan Margrete I kunne fastholde sin magt

1. Som person er Margrete blevet vurderet meget forskelligt. I ældre historieskrivning blev hun stærkt idealiseret som den uselviske unge dronning, der efter sin søns død overtog regeringen for at redde landet. Nu er dette billede veget for en erkendelse af, at Margrete i høj grad agerede på baggrund af stærke personlige magtambitioner. Kombineret med store politiske evner og

9

Danmarkshistorie, Palle Laurings, Bogklubben 12BØGER, 2000, s. 98

10

http://www.24.dk/group/historien/forum/thread/2047786

11

http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/statsministre-afviser-ny-nordisk-union

Side 6

6 situationsfornemmelse gav det hende mulighed for at overskride de grænser, der normalt

                                       12
udelukkede kvinder fra ledende regeringsposter.

At Margrete var en enormt dygtig regent, og at hun havde styr på tingene, hersker der ingen tvivl om. Hun var ligesom sin far Valdemar 4. Atterdal og farfar Christoffer 2. målbevidst og utrættelig. Hun var mindst lige så klog og lige så hensynsløs som dem, men langt smidigere.

Hun var ikke blot en dygtig regent, men også den første kvindelige regent nogensinde. Den næste kvindelige regent i dansk historie er Dronning Margrethe 2., altså vores nuværende dronning. Det at hun var kvinde, er i sig selv imponerende, men jo mere ham læser om hende, jo mere imponeret bliver man. Hun var virkelig en ener!

2. På rigsarkivet i Oslo bliver et brev opbevaret, som Margrete skrev, da hun var 17 år gammel.

Brevet er til hendes husbond Håkon, som undertiden var bortrejst. I brevet skriver hun »Vide skal I, min kære herre, at jeg og mine tjenere lider stor nød på mad og drikke, så hverken de eller jeg får, hvad vi behøver. (…) Og beder jeg Jer, at I skriver til Westfal, at han skal låne mig det, jeg måtte bede ham om og trænger til, og sig til ham, at I vil betale ham det, han låner mig.« Senere i brevet beder Margrete til, at Håkon vil skåne en vis Bartholomæus Guldsmed. [13] Brevet giver os for første gang en fornemmelse af Margretes personlighed. Hendes handlekraftige karakter er allerede i denne unge alder meget fremherskende, og hun havde uden tvivl allerede som 17-årige en betydelig indflydelse på den ældre, men langt svagere Kong Håkon. Hun må også have haft en vis intelligens, siden Håkon tog imod hendes råd.

Det at hun beder om mad fra den tyske købmand Westfal, er nok ikke blevet mødt så positivt.

Tyskerne var ikke ligefrem Danmarks bedste ven på daværende tidspunkt. Så det at hun spørg om det, kan man vel godt kalde grænseoverskridende og fremherskende for en kvinde i sig selv.

Om det overhovedet var en ulempe for Margrete, at hun var kvinde, er egentlig svært at sige.

Hvis hun havde været mand, ville hun nok ikke have været lige så dominerende på hylden med historiebøger. Det specielle ved hende er jo netop at hun er en magtfuld kvinde, i et samfund vor kvinder ellers bliver behandlet temmelig nedværdigende. Margrete var en del af en meget fremtrædende gruppe kvinder, der alle på hver sin måde formåede at skrive historie, som kvinde i Middelalderen. Skt. Hildegaard von Bingen, Jeanne d'Arc og den hellige Birgitta af Vadstena var kvinder, der som Margrete skrev historie, fordi de havde en vis magt som kvinder i middelalderen.

12

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reform
ationen/Margrete_1
13

Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 17-18

Side 7

7

Selv om Margrete havde et tragisk liv med henblik på Håkon og Olufs dødsfald, formåede hun at holde overblikket på trods af en sandsynlig ensomhed. Hun levede og åndede for sit rige og ikke mindst sin magt, hvilket gjorde det lettere for hende at fastholde den.

3. Margrete forstod i den grad at have de rette folk ved sin side og udnytte den. Hun havde som noget af det første, da hun blev regent, allieret sig med kirken. Hun forstod til fulde at købe sig venner i rigsrådet og kirken. For eksempel da Valdemar Atterdag døde, hvor hun overdrog Holbæk slot til drosten Henning Podebusk, og derved fik ham til anerkende hende som dronning af Danmark, Norge og Sverige. Med sit skarpe klarsyn kunne hun hurtigt gennemskue en situation og opdage de muligheder den gemte hvor svage og ikke specielt fremtrædende, de end måtte være, for så med et hug at udnytte dem.

Under hele Margretes regeringsperiode, arbejdede hun på at styrke den danske kongemagt, og det lykkedes hende at holde få rigsrådsmøder og på den måde svække adelens politiske magt.

Det var selvfølgelig et klogt træk, for hvis adelens magt var svækket, så var kongehusets magt forøget. Stormændenes forhold til Margrethe var ikke just gæstfri, men det var til gengæld forholdet til de gejstlige, som hun skænkede mange gaver.

Det bærende element i Margretes liv var magt, som hun i den grad også fik. Den dag i dag bliver hun omtalt som ”Danmarks dygtigste politiker”, og det skal der noget til, da hun har haft tusindvis af politiske efterfølgere siden hen. Samtidig bliver hun også betragtet som en af de betydeligste regenter i Danmarks middelalder. Hendes kombination af at have de rette støtter, den rette familie og selv at være intelligent bar i den grad frugt. Margrete kunne fastholde sin magt, idet hun var en revolutionerende person, der forstod at udnytte, hvad hun havde omkring sig. Hvad enten man støtter Margretes til tider småegoistiske politik eller ej, kan man ikke komme uden om, at Danmarks udstrækning aldrig har været større end under hendes regeringstid.

Side 8

8

Konklusion

Margretes regeringsperiode var unik, idet at hun var kvinde og formåede at herske over tre riger.

Hun byggede videre på Valdemar Atterdags politik og styrkede kongemagten. Resultaterne af dette blev langt bedre, end man kunne have forudset. Hun havde helt bestemt heldet med sig. Hendes livsværk ”Kalmarunionen” oprettede hun ikke alene. Margrete havde altid støtter ved sin side, hvilket nok var grunden til, at hendes til tider meget store planer, kunne gennemføres.

Hun er mest kendt for oprettelsen af Kalmarunionen, som skete for at oprette en politisk union, som byggede på økonomiske og politiske interesser – og så var det jo kun en bonus, at det sikrede Margrete magt i alle tre riger. Kalmarunionen og Margretes støtter var en betydelig grund til, at hun kunne fastholde sin magt.

Hendes succes fortsatte indtil hendes pludselige død i 1412. Kalmarunionen forblev indtil 1523, men fællesskabet mellem Danmark og Norge fortsatte indtil 1814. Der er endda blevet forslået, at vi skal genoprette Kalmarunionen. Om dette er realistisk eller ej, vil jeg ikke udtale mig om, men en ting ved jeg: Hun var en kvinde, der skrev historie!

Side 9

9

Litteraturliste

Bøger:

Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986.

Danmarkshistorie, Palle Laurings, Bogklubben 12BØGER, 2000.

Danmarks konger, Palle Lauring, HØST OG SØN, 1979,

Danmarkshistorien, bind 4, Erik Kjersgaard, Politikens forlag, 1963

Kalmarunionen og nordisk politik , Aksel E. Christensen, Gyldendal, 1980

Danmarkshistorien, bind 3, Knud Nielsen Liebgott, Politikens forlag, 1984

Websides:

http://www.24.dk/group/historien/forum/thread/2047786
http://www.historicum.dk/infotek/historiske_personer/margrete_den_foerste/
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_R
eform ationen/Margrete_1
http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/statsministre-afviser-ny-nordisk-union

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.