Ligestilling i Danmark - Opgave om Kvindens Rolle

1.0 Indledning

Denne opgave omhandler kvindebevægelsen i Danmark i det 20. århundrede. Der vil gøres rede for kvindens stilling i samfundet, derefter beskrives problemstillingen i og siden en vurdering af kvindebevægelsens kamp og kvindens stilling i 2035. Opgaven sluttes af med en kildekritik. Opgaven tager udgangspunkt i bøger, avis- og kronik artikler, et interview med en fra Kvinfo.

Side 3 av 17

2.0 Indhold

2.1 Den første feministiske bølge: Den første feministiske bølge er startet i 1871. I Danmark tager kvinderne alvorlig fat, da de i foråret 1908 vinder den kommunale valgret og året efter, marts 1909, kan deltage i et kommunalt valg for første gang. Da grundloven bliver ændret for 2. gang, den 15. juni 1915, bliver kvinderne en del af grundloven. (Billede 1) Det er dagen hvor Kong Christian X underskriver grundloven, som giver de danske kvinder valgret og er dermed med til at modernisere de politiske rammer. Det er også på dette tidspunkt at kvinderne slår igennem på arbejdsmarkedet, da der var mangel på arbejdskraft. Kvinderne der normalt har været hjemmegående, kan nu få almindelige jobs, som f.eks. arbejde på fabrikker der laver våben. Siden begynder det at gå fremad for kvinderne Da krigen er ovre, er der plads til at gøre op med de mange traditionelle normer og værdier der har været før 1. verdenskrig. Dette kan tydeligt ses ved kvindernes tøjstil, som er begyndt at få synlige ben, gå med pagehår og danse til jazzmusik. Forholdet mellem kvinden og manden bliver også mere afslappet og erotikken slippes løs. Kvinderne bliver tydeligere i politikken. Tidligere havde det været de feministiske mænd som havde ført kvindesaglige synspunkter frem, men nu har de kvindelige rigsdagsmedlemmer overtaget. En af de mest fremtrædende er Elna Munch , som benytter finanslovsdebatten i 1918 til at efterlyse love, der sikrer ligestilling på de områder, hvor der stadig er forskelsbehandling. I 1919 bliver der fastsat en lov, der sørger for, at offentligt ansatte kvinder og mænd, skal have samme grundløn for samme arbejde. To år senere, 1921, kom ligestillingsloven, som giver mænd og kvinder lige adgang til tjenestestillinger og erhverv.

Omkring samme tid fylder debatten om bl.a. prævention og svangerskabsafbrydelsen – også kaldet abort, rigtig meget. En af de mest aktive i debatten er Thit Jensen . I 1930 bliver der vedtaget en ny straffelov, hvor strafferammen tidligere har været 8 års fængsel, nu er blevet nedsat til 2 år.