Kildearbejde i Historie A

Kvinders stemmeret i Danmark - Opgave i Danmark

Skeln mellem valgregler, kvindeforeningers forventninger og politisk indflydelse. Brug de historiske kilder og den forklarede øvelse, før du læser opgaven.

Historie AHistorieopgaven 2.g 10 sider
Læs opgaven herunder Åbn i fuld skærm

Egen historisk undersøgelse

Kvinders stemmeret i Danmark: hvad ændrede sig i 1915?

Kvinder fik kommunal valgret i 1908 og valgret til Rigsdagen med grundloven af 5. juni 1915. Det første folketingsvalg, hvor kvinder kunne stemme og stille op, fandt sted den 22. april 1918. Årstallet afhænger altså af, hvilket valg du undersøger. Folketingets oversigt og Danmarkshistoriens artikel om kvindelig valgret dokumenterer forløbet; kilderne er samlet nedenfor.

Du sidder med en opgave om 1915 og vil skrive, at kvinder nu blev ligestillet med mænd. Prøv først at gøre påstanden mindre: Hvilken ret fik de, hvem gjaldt den for, og hvad kunne de bruge den til? Valgret er retten til at stemme. Valgbarhed er retten til at blive valgt. Politisk lighed i valgreglerne fortæller ikke i sig selv, hvor meget indflydelse kvinder fik i hverdagen eller i Rigsdagen.

Forløbet skal forklares, ikke bare dateres. Danmarkshistoriens artikel beskriver både kvindeforeningernes møder og organisering og en parlamentarisk barriere: forslag om kommunal valgret kunne vedtages i Folketinget og afvises i Landstinget. Det giver dig to spor at undersøge: presset fra bevægelser uden for Rigsdagen og beslutningerne inde i den. En vedtaget lov viser resultatet; den beviser ikke alene, hvilken aktør der fik ændringen til at ske.

I grundloven af 1915 giver § 30 kvinder og mænd adgang til folketingsvalg på samme betingelser. Der er krav om indfødsret, bopæl og alder samt undtagelser ved bestemte straffedomme, ikke eftergivet eller tilbagebetalt fattighjælp, konkurs og umyndiggørelse. § 31 knytter valgbarheden til valgretten. Derfor er "alle kvinder fik stemmeret" for upræcist. Læs både åbningen og undtagelserne, når du bruger loven som belæg.

Pas også på alderen: § 30 nævner 25 år, men midlertidig bestemmelse nr. 2 satte grænsen til 29 år ved det første folketingsvalg efter de nye regler. Landstinget havde andre regler. Hold derfor en undersøgelse af folketingsvalget i 1918 adskilt fra en generel gengivelse af § 30. Det står i selve grundlovsteksten, ikke kun i en senere oversigt.

Det redaktionelle tillæg her er skrevet til kildearbejde. Opgaven længere nede har udokumenteret ophav og er et materiale, du kan undersøge. Brug primærkilderne til dine historiske påstande, og skriv din egen analyse. Et kort undervisningseksempel herfra kan heller ikke afleveres som din tekst.

Hold valgregler, forventninger og resultater adskilt

  • Lovtekst: Hvem fik retten? Grundloven af 5. juni 1915, § 30 og § 31 samt midlertidig bestemmelse nr. 2. Kilden fastsætter rettigheder og betingelser. Den kan dokumentere den formelle ændring, men ikke alene fortælle, hvordan vælgerne brugte den.
  • Samtidig erklæring: Hvad ønskede afsenderne? Danske kvinders adresse til regering og rigsdag, 5. juni 1915. En adresse er her en skriftlig henvendelse. Underskriverne fra kvindeforeningerne glæder sig over den politiske borgerret og forventer hensyn til kvinders interesser. Det er belæg for deres offentlige forventninger; det viser ikke, at alle kvinder mente det samme, eller at forventningerne blev indfriet.
  • Senere oversigt: Hvad blev resultatet? Folketingets oversigt oplyser, at fire kvinder blev valgt til Folketinget i 1918. Det viser adgang til parlamentarisk repræsentation. Tallet alene forklarer hverken, hvorfor netop disse kvinder blev valgt, eller hvilke politiske ændringer de skabte.

Prøv kildearbejdet selv

  • 1. Åbn grundloven og adressen via kildelisten. Find én formulering i hver, som kan belyse spørgsmålet: Hvor langt rakte ændringen i kvinders politiske rettigheder? Notér afsender, dato, kildetype og det sted i teksten, du vil bruge. Skeln Danmarkshistoriens nutidige introduktion fra den historiske tekst nedenunder.
  • 2. Læs adressen som en handling. Afsenderne henvender sig til regering og rigsdag på dagen for grundlovens stadfæstelse. De takker og udtrykker forventninger til det kommende samarbejde. Den positive tone gør kilden brugbar til at undersøge, hvordan de fremstillede den nye ret. Tonen er ikke i sig selv en grund til at kassere kilden som utroværdig.
  • 3. Eget undervisningseksempel, første forsøg: "I 1915 blev alle kvinder politisk ligestillet, og derfor fik de straks samme indflydelse som mænd." Her bliver adgang til en ret gjort til bevis for dens virkning. Ordene "alle" og "straks" kræver hver deres belæg.
  • 4. Eget undervisningseksempel, mere præcist: "Grundloven af 1915 udvidede den formelle adgang til folketingsvalg til kvinder på samme betingelser som mænd (§ 30). Adressen fra kvindeforeningerne viser en forventning om politisk indflydelse. Den kan ikke dokumentere, hvor stor indflydelsen senere blev." Første sætning bruger loven til rettigheder. Den næste bruger erklæringen til forventninger. Den sidste afgrænser konklusionen. Skriv ikke eksemplet ind i din opgave; prøv samme greb med dine egne belæg.
  • 5. Øvelse: Forestil dig tre personer ved folketingsvalget i 1918. Alle har dansk indfødsret og fast bopæl i landet. Anna er 32 år og tjenestepige uden egen husstand. Karen er 32 år og har modtaget fattighjælp, som hverken er eftergivet eller tilbagebetalt. Else er 27 år. Der er ingen andre forhold, der kan udelukke dem. Hvem opfylder valgbetingelserne? Skriv en begrundelse med paragraf eller midlertidig bestemmelse, før du læser svaret.
  • 6. Forklaring til øvelsen: Anna opfylder betingelserne; tjenesteforhold og manglende egen husstand er ikke længere selvstændige hindringer i § 30. Karen er udelukket efter § 30, litra b. Else er omfattet af alderskravet i § 30, men når ikke den midlertidige grænse på 29 år ved det første valg. Det skæve tilfælde er Else: læser du kun hovedreglen, overser du overgangsreglen.
  • 7. Næste skridt uden eksempeltekst: Find en historisk påstand i opgaven nedenfor. Kontrollér den i en af primærkilderne, og skriv selv, hvad kilden kan og ikke kan dokumentere. Vil du forklare årsager, så tilføj en kilde fra debatten før beslutningen. Vil du undersøge virkningen, så tilføj materiale fra tiden efter. Slut først din konklusion, når dit materiale besvarer det spørgsmål, du faktisk stiller.
Kilder til indledningen (5)

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Historie A, Historieopgaven 2.g, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • 2.0 Indledning
  • 3.0 Kvinderne fik stemmeret i Danmark
  • 3.1 Kampen til kvindernes stemmeret
  • 4.0 Argumenterne
  • 4.2 ”Blot vi løfter i flok”
  • 5.0 Kvinders stemmerets betydning
  • 5.1 Betydningen på kortere sigt
  • 5.2 Betydningen på længere sigt
  • 6.0 Perspektivering
  • 7.0 Konklusion
  • 8.0 Litteraturliste

Uddrag fra materialet

2.0 Indledning

I Danmark har alle over 18 ikke altid haft stemmeret. Fra 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet var det kun mænd over 30 der kunne stemme. Det var ikke alle mænd der kunne stemme, det kom an på deres personlige status og formueforhold. Den gang kunne kvinder, børn, forbrydere, sindssyge og tyende ikke stemme.

Den gang var det mændenes pligt at skaffe penge og stå for politikken og kvindernes plads var i hjemmet. At kvinderne skulle få stemmeret, var ikke noget kvinder eller mænd kunne drømme om i starten af 1800-tallet, for de havde hver deres plads i samfundet. I slutningen af 1800-tallet begyndte nogle kvinder og mænd at kæmpe for kvindernes stemmeret, hvorfor skulle kvinderne ikke kunne pleje deres interesser. I denne opgave vil jeg først redegøre for, hvordan kvinderne fik stemmeret i Danmark og hvor jeg vil beskrive kampen til stemmeretten.

Herefter vil jeg analysere 2 artikler hvor jeg kigger på, hvilken argumenter Paul Sveistrup og Gudrun Rørdam havde, for at kvinderne skulle have stemmeret og hvorfor kvinderne skulle kæmpe. Til sidst vil jeg vurdere hvilken betydning det har haft, at kvinderne fik stemmeret. Her vil jeg inddrage redegørelsen og analysen. Under hvert afsnit fortæller jeg, hvad jeg vil tage fat på i de efterfølgende punkter.

3.0 Kvinderne fik stemmeret i Danmark

Herefter følger redegørelsen for hvordan kvinderne fik stemmeret i Danmark. Hvor jeg først beskriver forløbet til, hvordan kvinderne fik stemmeretten. Til sidst vil jeg kort beskrive, hvad de skulle bruge stemmeretten til.

3.1 Kampen til kvindernes stemmeret

Man kan sige at den franske revolution var starten på kvindeoprør. Slagordene frihed, lighed og broderskab fra den franske samfundsform i 1789. De andre lande blev rørt af revolutionen, og de fleste europæiske lande fik forfattet menneskerettigheder i starten af 1900-tallet, men rettighederne var kun gældende for nogle modne mænd. Kvinderne var udelukket og det fik nogle kvinder til at protestere Olympe de Gourges udgav i 1791 ”Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, hendes version lignede meget den franske borgerrettighedserklæring forskellen var, at hver gang der stod mænd, havde hun tilføjet – og kvinder Kvinderne i Danmark startede senere med oprør end de andre lande, selvom de fulgte landenes udvikling i tidsskrifter og aviser.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.

Flere opgaver i samme fag

Se alle 202 opgaver i Historie A