Kvindernes valgret 1915

Side 1

Kvindernes kamp for valgret i Danmark

Historieopgave i 1.g

Billedet viser ægteparret Frederik og Mathilde Bajer, som begge var meget aktive i kampen for kvinders valgret.

Side 2

Side 1 af 12

Indhold

Indledning ......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering: ................................................................................................................................. 2 Hvordan var kvindernes situation op til 1915? ................................................................................................ .. 3 Kvindernes stilling i samfundet før 1915 ................................................................................................... 3 Kvindebevægelser ..................................................................................................................................... 4 Hvad var de vigtigste årsager til at kvinder fik valgret? ................................................................................ 7 Samfundsændringen .................................................................................................................................. 7 Systemskiftet .............................................................................................................................................. 8 Kvindekampen ........................................................................................................................................... 9 Perspektivering .................................................................................................................................................. 9 Kvinders ligestilling .................................................................................................................................. 9 Konklusion: ..................................................................................................................................................... 10 Litteraturliste: .............................................................................................................................................. 11 Publiceret materiale: ............................................................................................................................... 11 Materiale fra internettet: ......................................................................................................................... 11

Side 3

Side 2 af 12

Indledning

Grundloven fra 1849 taler om almindelig valgret. Men det var kun valgret forbeholdt de få. Det lykkedes først for kvinder at tilkæmpe sig valgretten 66 år senere; en valgret, som jeg selv mener, skulle have været deres fra starten af. Nogen mener i dag, at kvinder og mænd stadig ikke er lige-stillede. Men hvis vi ser tilbage på dengang, hvor kvindekampen begyndte, så er der sket en del.

Kvinderne dengang havde ingen politiske rettigheder og var ikke engang myndige. Efter det første lovforslag til valgret for kvinder blev fremsat i 1886, så skulle der gå yderligere 29 år med hård kamp, før kvinderne endelig fik tildelt valgret til Rigsdagen.

Jeg har valgt at skrive om kvindernes kamp for valgret i Danmark, da jeg mener, at det er det første markante skridt i kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd. At have valgret vil sige, at man opfylder betingelserne for at kunne deltage i et valg. Alle der har valgret har stemmeret til folke-tingsvalg og kommunalvalg.

Problemformulering:

Hvorfor fik kvinderne valgret i Danmark i 1915?

Hvordan var kvindernes situation op til 1915? Hvad var kvindebevægelsens argumenter for ligebe-rettigelse (og modstandernes)? Hvad var de vigtigste årsager til at kvinderne fik valgret i 1915?

Jeg har valgt, at bygge min opgave op, så der først kommer noget baggrund omkring kvindernes situation op til 1915, hvor de fik valgret. Derfra er det lettere at forstå, hvad der var årsag til at de fik valgretten. I opgaven indgår citater fra kvindeorganisationstidsskrifter fra før kvinderne fik valg-ret, så der på den måde indgår nogle førstehåndskilder, der underbygger fakta fundet i andre bøger.

Herefter vil jeg analysere forskellige mulige årsager til, at kvinder fik politisk valgret i Danmark. På baggrund af min analyse vil jeg i min konklusion fremhæve de vigtigste årsager til, at kvinderne fik valgret i 1915.

Side 4

Side 3 af 12

Hvordan var kvindernes situation op til 1915?

Kvindernes stilling i samfundet før 1915

Indtil Grundlovens og demokratiets indførelse i 1849, blev alle kvinder opdraget til at blive gift og få børn [1]. Sådan var traditionen. Hvis en kvinde ikke blev gift, måtte hun bo hos familien og hjælpe til. Men efter Grundlovens indførelse fik kvinden andre muligheder. Nu kunne hun tage til byen og få arbejde, det såkaldte kvindearbejde. Dette var typisk arbejde indenfor næringsmiddel-, tekstil- og beklædningsindustrien, som oftest var monotont, ringeagtet og lavtlønnet [2]. Den gennemsnitlige kvindeløn udgjorde kun to tredjedele af den ufaglærte mandeløn. Den lave løn blev begrundet med hhv. den traditionelle arbejdsdeling mellem kønnene og kvindernes løsere tilknytning til arbejds-markedet på grund af husholdningsarbejdet hjemme og børneopdragelse. [3]

Selvom kvinden i mange arbejderfamilier havde dobbeltarbejde, i form af job og arbejde hjemme, så var hun hverken myndig, havde ikke ret til at eje noget eller til at tage en uddannelse. Hun havde heller ikke ret til forældremyndigheden over børnene. Og selv efter Grundloven fra 1849, som taler om almindelig valgret, så kunne kvinder ikke deltage i politik. Valgretten var forbeholdt de få. Det var kun de ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen hustand, der var stemmeberetti-gede og valgbare. Man snakkede om de 5 f’er uden valgret: Fruentimmere(kvinder), fattigfolk, fol-

                                  4
kehold(tjenestefolk), forbrydere og fjolser.

Det såkaldte demokrati dengang var meget anderledes end det vi har i dag. Først og fremmest var der den lovgivende magt: Rigsdagen, som bestod af et Landsting, hvor medlemmerne blev udpeget af kongen og af dem der betalte mest i skat, og et Folketing, hvor det var folket, dvs. dem der havde valgret, der valgte medlemmerne. Når en ny lov skulle vedtages, så skulle den vedtages i begge Ting. Det var derfor svært at vedtage en lov, da Landstinget var højreorienteret og Folketinget var venstreorienteret. Den udøvende magt, Regeringen, blev valgt af kongen, og han havde ikke tiltro til at bønder, arbejdere og andre simple folk kunne være med til at styre landet. [5] Derfor fandt kongen sin regering blandt Landstingets medlemmer.

1

Knudsen (2009) s. 60

2

Kræmer (1990) s. 14, fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

3

Bach m.fl. (1984) s. 30

4

Knudsen (2009) s. 60f

5

Ibid (2009) s. 36

Side 5

Side 4 af 12

Derudover blev menneskerettigheder, som frihed og lighed, opfattet snævrere dengang end i dag.

De gjaldt kun de borgere med forudsætninger for politisk deltagelse, dvs. mænd med valgret. Dette forårsagede en del protest fra bl.a. kvindernes side. En kvinde ved navn Mathilde Fibiger skrev, et par år efter grundlovens vedtagelse, en bog som skabte stor debat. Bogen omhandlede de store for-skelle der var mellem mænds og kvinders sociale muligheder. Hun stillede bl.a. spørgsmål som: ”Er det med rette, at de halve mennesker er udelukkede fra al åndeligt arbejde? Eller har Vorherre skabt os af et ringere stof end mændene?” [6]

Mathilde Fibiger var forud for sin tid med sine ligheds-og fri-hedsidealer. Det var først i 1871, at der virkelig blev sat skub i kampen for kvinders valgret.

Kvindebevægelser

D. 24. februar 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet som den første danske kvindesagsbevægelse.

Iblandt stifterne var ægteparret Mathilde og Frederik Bajer, som begge var meget aktive indenfor kampen for kvinders frigørelse. Frederik Bajer var en venstrepolitiker, der i 1886 fremsatte det før-ste lovforslag om kommunal valgret til kvinder. Kravet om kommunal valgret blev stillet før den politiske valgret til Rigsdagen, i håb om at Højre ville være mere villig til at stemme for lovforsla-get.

Til argument for lovforslaget sagde Frederik Bajer: ”Hvorfor skal kvinder udelukkes fra at stemme?

Hvem er det der heller ikke kan stemme? Det er børn og forbrydere. Børn, fordi de ikke har forstand endnu. Forbrydere fordi de vil misbruge deres valgret. Kvinder mangler ikke forstand, og de vil ikke misbruge valgretten.” [7] Som modargument på dette, mente politikerne i Landstinget, at kvinder

                                                    8
ikke var egnede til politisk arbejde grundet deres specielle psyke. Folketinget vedtog lovforslaget,

men det blev forkastet af Landstinget med stort flertal.

Dansk Kvindesamfund havde ikke kvinders valgret i sin formålsparagraf, af frygt for reaktionerne fra politikerne og den øvrige befolkning. Organisationen ville ikke indtage for radikale synspunk-ter, da den skulle varetage alle kvinders interesser. Derimod fokuserede organisationen på sædelig-hed og på kvinders ret til at uddanne sig.

6

Knudsen (2009), s. 62

7

Ibid s. 64

8

Larsen (2011) s. 48

Side 6

Side 5 af 12

I protest mod Dansk Kvindesamfunds alt for moderate kurs, blev en ny organisation med navnet Kvindelig Fremskridtsparti stiftet af bl.a. Mathilde Bajer. Denne organisation havde et klart sociali-stisk standpunkt, og kravet om valgret for kvinder blev hurtigt skrevet ind i den nye formålspara-graf. Organisationen udsendte et tidsskrift Hvad-vi-vil, som gav plads i bladet til synspunkter som bl.a. socialisme og valgret. I 1894 blev en humoristisk artikel om, hvorfor kvinder ikke burde have stemmeret, trykt. Nogle af argumenterne lød på: ”6) Fordi ingen Kvinde har haft saa mange Mænd, som Salomon havde Koner. 7) Fordi Kvinden saa sjælden drikker sig fuld og gør Opstyr paa Gaden.

8) Fordi saa faa Kvinder findes i vore Straffeanstalter i Forhold til Mændenes Antal.” [9] Kvindebevægelsen prøvede at nå ud til alle kvinder i form af ugeblade og møder, og kæmpede for at alle kvinder kunne få valgret. Dog mødte den mange vanskeligheder, ikke kun udadtil, men også indadtil. Mange kvinder var modstandere af kampen for at sikre valgret, da de frygtede for konse-kvenserne. De frygtede en opløsning af de bestående samfundsforhold, af ægteskabet, altså alt hvad de fandt trygt i deres tilværelse. Desuden manglede de også interessen for politiske problemer. [10] Så hvad var kvindebevægelsens argumenter for, at kvinder skulle have valgret? Ifølge tidsskriftet Kvindevalgret, som var et blad, der blev brugt til at bringe nyt om valgretskampen i både ind-og udland, var der mange begrundelser for hvorfor kvinderne skulle have valgret. En af dem var: ” Fordi en Stemme betyder Magt, og Kvinderne behøver Magt for at varetage deres egne, deres

                                      11
Børns, deres Hjems og Samfundets Interesser.”

Kvindebevægelsen voksede sig større og større. Mange nye organisationer blev stiftet i håb om, at valgretten var inden for rækkevidde. En af organisationerne var Kvindelig Valgretsforening, som udelukkende fokuserede på kvinders valgret. Modstanden mod at kvinder fik valgret ligesom mænd, udsprang af det forskellige syn på mandens og kvindens opgave i samfundet. Det var altså traditio-nerne og samfundsforholdene, som var med til at fastholde, at kvinderne ikke fik valgret. Argumen-terne for at kvinderne skulle have valgret lød bl.a. på at: ”det er uretfærdigt mod Kvinderne at nægte dem Rettigheder, hvor man paalægger dem ganske de samme Byrder som mænd,” og ”det er uret-færdigt mod Samfundet at vrage deres Hjælp.” [12]

9

Ukendt (1894) Hvad-vi-vil

10

Busch (1965) s. 63

11

Ukendt (1911) Kvindevalgret

12

Busch (1965) s. 65

Side 7

Side 6 af 12

Efter 1890 fulgte et par år med tilbagegang, som følge af mange afviste lovforslag. Hver gang Fol-ketinget havde godkendt et lovforslag, blev dette nedstemt i Landstinget. Mange kvindesagsorgani-sationer gik i sig selv, da medlemstallet faldt, og Dansk Kvindesamfund stod dermed tilbage som den eneste kvindesagsforening. I 1898 forelagde den danske indenrigsminister et lovforslag om valg til Borgerrepræsentationen [13], uden at nævne kvinders valgret. Dette fik kvindesagstilhængere til at stifte en ny forening, hvis eneste formål var at sikre kvinderne kommunal og politisk valgret.

I 1908 bar den lange kvindekamp endelig frugt. Kvinderne fik tildelt kommunal valgret, men valg-retten til Rigsdagen manglede dog stadig. I 1909 blev en kvinde ved navn Julie Arenholt valgt ind på Københavns Rådhus. Om dette skriver hun: ”I min glæde over sejren blandede sig en ængstelse for de pligter, jeg havde påtaget mig. Jeg indså nemlig, at ansvaret for det arbejde, der de kommen-de fire år skal gøres af de kvindelige repræsentanter, ikke vil komme til at hvile på os alene, men på alle kvinder. Vores eventuelle dumheder, vore mangler og begrænsninger vil blive vurderet, som kvinders mangler.” [14] Kvinders styrker og svagheder blev nu, i form af repræsentanter, sat til offent-ligt skue, så det var nu, at de skulle vise hvad kvinder var i stand til, inden for politik.

Efter at den kommunale valgret var nået, gik kvinderne efter valgret til Rigsdagen. Ifølge tidsskrif-tet Kvinden og Samfundet fra 1909, som er et blad der blev udgivet af Dansk Kvindesamfund til opgave at skabe debat og oplysning om kvinders stilling i Danmark, så var det urimeligt at det sta-dig kun var mænd der måtte stemme til Rigsdagen: ” Mændene skal vælge de Mænd, der skal raade for Landet i den nærmeste Fremtid, - som om Danmarks Befolkning kun bestod af Mænd! Hvor urimelig og uretfærdig denne Ordning end hidtil har maattet forekomme, saa er den dog nu, da Kvinderne er kommunale Vælgere og har vist sig dette Hverv fuldkomment voksne, endnu langt mere urimelig og uretfærdig end nogensinde før.” [15]

Det var samme type argument, modstanderne af kvinders valgret brugte, for ikke at give kvinder valgret og valgbarhed til kommunalvalgene: ”Så vil kvinderne kræve mere, nemlig ret til at stemme om de nationale spørgsmål - måske endda selv blive valgt ind i Folketinget.” [16] Og de havde ret. Kvindesagsforkæmpere blev ved med at forsøge at på-virke politikere og offentligheden, til det til sidst lykkedes. I 1915 blev en ny grundlov vedtaget, og som led heri blev der givet fuld valgret og valgbarhed til alle kvinder.

13

Er Københavns øverste politiske myndighed og sætter rammer for udvalgs opgaver

14

Knudsen (2009) s. 75

15

Ukendt (1909) Kvinden og Samfundet

16

Knudsen s. 76

Side 8

Side 7 af 12

Siden det første lovforslag, der blev fremsat i 1886 af Frederik Bajer, så skulle der gå 29 år, før kvinder endelig fik tildelt valgret til Rigsdagen. Men hvad var det, der var årsag til, at kvinder i sid-ste ende fik valgret i 1915?

Hvad var de vigtigste årsager til at kvinder fik valgret?

Samfundsændringen

Efter enevældens afskaffelse i 1848 og grundlovens indførelse i 1849 ændredes samfundet for al-vor. Industrialiseringen bredtes sig ud over flere og flere af de områder der traditionelt hørte ind under hjemmet, og kvinder der før havde deres beskæftigelse her, måtte søge ud i samfundet. Derfra kom kravet om større frihed og ligeberettigelse, da hele samfundsstrukturen og familiens stilling, blev ændret af den industrielle revolution. Flere og flere af kvindens gøremål i hjemmet blev over-taget af industrien, eks. tekstilfabrikationen, som betød , at det ikke kunne betale sig for kvinderne at blive hjemme og sy, spinde og væve. Derfor søgte de arbejde, indenfor det førnævnte kvindear-bejde, hvor de tjente penge, hvoraf der skulle betales skat til kommune og staten. Ifølge bogen Kvinderne og Valgretten [17], som er en bog udgivet af 17 kvindelige folketingsmedlemmer i 1965, for at fejre 50-året for opnåelsen af kvindernes valgret, så brugtes argumentet: ”Ingen Beskatning

uden Repræsentation”^{18}, for kvindernes valgret.

Efterhånden som industrialiseringen fik grobund i det danske samfund, så fik dette argument større styrke og slagkraft. Da kvinder begynder at bestride flere betydningsfulde stillinger i samfundet, som aftvang mere respekt, så blev mændenes århundredgamle overbevisning om, at det kun var dem der var i stand til dette, skudt til jorden. [19]

Derfor var det efterhånden svært at finde på modar-gumenter for, hvorfor man skulle afholde kvinder fra at få valgret. Carl Ploug var en højremand, som ikke mente, at kvinder skulle tildeles valgret: ”Kvinden bør være hvad allerede Biblen kalder hende, Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp i det private Liv. Da Landsthinget formener, det hverken vil være i Kvindernes eller i Samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret, gaar det over til Dagsordenen.” [20] Bag ham havde Carl Ploug det højreorienterede Landsting, der bl.a. med udtalelsen, ”Kvindebevægelsen går for vidt. Den fører kvinden ind på områder, hvor hun ikke hører til. Den stiller hende opgaver, hun ikke vil kunne magte, fordi de enten ligger over eller under hen-des horisont. Det betyder ikke, at hendes evner ikke skal anvendes i hendes egen og samfundets

17

Busch (1965)

18

Ibid s. 75

19

Ibid s. 75

20

Ibid s. 67

Side 9

Side 8 af 12 tjeneste. Det skal de. Men på de områder, hvor de engang af naturen er henviste til at virke, nemlig i familien og andre steder” [21], gjorde det klart, at de ikke mente at kvinder skulle tildeles valgret.

Men i 1901 skete der noget, som hjalp kvindebevægelsen en smule frem mod målet for at sikre kvinderne valgret.

Systemskiftet

Efter grundlovens indførelse i 1849, var det kongen der havde retten til at udnævne den siddende regering og statsministeren. Kongen valgte, som tidligere nævnt, sin regering blandt det højreorien-terede Landsting, som bestod af godsejere og det finere borgerskab.

Men i 1901 lykkedes det en venstremand at splitte Højre i Landstinget, så der endelig kom en mu-lighed for at få en venstreregering. Og det skete. Kongen valgte for første gang at indsætte en rege-ring, der havde et flertal bag sig i Folketinget. Dette systemskifte markerede indførelsen af parla-mentarisme, som er en politisk styreform, hvor en regering ikke kan udnævnes eller forblive ved magten, hvis den har et flertal imod sig.

Systemskiftet medførte en svækkelse af kongemagtens politiske indflydelse og en styrkelse af Rigsdagens og især Folketingets stilling. Og det gav kvindesagsforkæmperne nyt håb om politiske rettigheder til kvinder, nu hvor der ikke foregik en politisk kamp i Rigsdagen. Mange forslag blev stillet i perioden ; om lige og almindelig valgret til kommunale råd, og disse blev vedta-get i Folketinget men forkastet i Landstinget. Højre var ikke villig til at give alle kvinder valgret; kun enlige kvinder. Som argument på dette sagde højremanden Rasmus Strøm: ”Jeg ved ikke, hvor-ledes den ærede Forslagsstiller har tænkt sig, at Forholdet ville blive i et Ægteskab, hvor Manden og Konen stemte paa forkjellige Partier.” [22]

Hertil svarede Frederik Bajer, ifølge bogen Kvinders valgret [23]: ”Ægteskab kan vel være lykkeligt, selvom de har hver sin mening. Ofte vil de imidlertid have den samme mening. Men hvorfor skal det så være manden, der udtrykker den? Hvorfor kan

konen ikke give sin stemme?”^{24}

21

Knudsen (2009) s. 67

22

Busch (1965) s. 62

23

Knudsen (2009)

24

Ibid s. 68

Side 10

Side 9 af 12

Men fra 1903 til 1908 blev der vedtaget en række love, der på forskellige kommunale områder gav kvinder valgret og valgbarhed. I maj 1903 blev der vedtaget ved lov, at et menighedsråd skulle ind-føres i hvert sogn. Her gav loven alle mænd og kvinder, der var fyldt 25 år, ret til at stemme og til at blive valgt i disse råd, da det var bestemt, at menighedsrådene skulle bestå af demokratisk valgte medlemmer. Dette var første gang kvinder fik adgang til at afgive deres stemme i anliggender uden for hjemmet. Og op til 1908, hvor kvinder fik kommunal valgret, blev flere love vedtaget omkring kvinders valgret og valgbarhed.

Kvindekampen

Efter 1908 kæmpede kvinderne med fornyet kræft, for at sikre valgretten til Rigsdagen, som til sidst blev tildelt i 1915. De havde nu igennem 29 år, siden det første lovforslag blev fremført i 1886, kæmpet hårdt og vedholdende for at få indført den kvindelige valgret. Selvom det i starten syntes hårdt og endeløst, gav de aldrig givet op. En del kvinder stod bag kravet om valgret. Møder blev afholdt, underskriftindsamlinger blev lavet, for at vise den store tilslutning til lovforslag om kvin-ders valgret. I 1888 kom en skrivelse fra Varde i Jylland med 1702 underskrifter. [25] Dette viste, at det var kvinder overalt i Danmark, som ønskede at få valgret. Og selv efter, at kvinderne havde op-nået denne valgret i 1915, så fortsatte kvindekampen.

Perspektivering

Kvinders ligestilling

Kvindebevægelsen var efter opnåelse af valgretten besluttet på, at sikre kvinder lige rettigheder med mændene. Gennem det 20. århundrede har kvinder opnået flere rettigheder, i kampen om at blive ligestillede med mænd. Men er de to køn ligestillede i dag? Kvindebevægelsen findes stadig, men er der brug for den? Ifølge en artikel fra Børsen faldt andelen af kvinder i de danske bestyrelser fra

2010 til 2012. I 2010 var 17,1 % af medlemmerne kvinder, mens i 2012 var tallet faldet til 16,1 %. [26] Dette viser, at selvom kvinder menes at være kommet godt efter i kampen om ligestilling med mænd, så er der et stykke endnu. Og derfor er der stadig brug for kvindeforkæmpere, der kan sikre kvinder ligeret med mænd.

Kvinder har lige siden 1871, hvor Dansk Kvindesamfunds blev oprettet, kæmpet for at få lige ret-tigheder med mændene. Hver gang et mål var nået, eks. valgretten, så blev fokus rettet mod det næ-

25

Knudsen (2009) s. 68

26

Vorre (2012): Børsen

Side 11

Side 10 af 12 ste mål. Kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder har varet i 142 år, og vil fortsætte, blot på andre områder.

Konklusion:

På baggrund af min analyse mener jeg ikke, at én enkelt faktor var afgørende for, at kvinderne fik valgret i Danmark i 1915. Der var en række forhold, som i samspil med hinanden betød, at kvinder-ne fik valgret: ændringerne i samfundet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, systemskiftet og kvindekampen. Denne samfundsændring gjorde, at kvinder levede og arbejdede under samme vilkår og standarder som mændene. Men trods dette var de på en lang række områder meget ringere stillede. Derfor gjorde de opmærksomme på, at de ville have samme rettigheder som mændene, og én af disse rettigheder var politisk valgret. Systemskiftet i 1901 havde også stor be-tydning for kvinders kamp for valgret. Før regeringsskiftet sad Højre i regering, og satte en stopper for alle lovforslag, som ville fremme kvinders rettigheder. Da Venstre kom i regeringen, blev der mulighed for at få indført kvindelig valgret. Der skulle dog gå endnu 14 år fra systemskiftet, før kvinderne endelig fik valgret til Rigsdagen. Kvindekampen havde også betydning for valgret til kvinder. Hvis ikke kvinder havde været så vedholdende og vist, at de kæmpede for at få valgret, så ville de måske først have fået tildelt den meget senere.

Side 12

Side 11 af 12

Litteraturliste:

Publiceret materiale:

Bach, Ingeborg; Dyrberg, Inger Marie; Ringsted, Mette (1984): Kvindfolk 2, , Gyldendal

Busch, Birgit (1965): Kvinderne og valgretten, J.H. Schultz

Knudsen, Birgit (2009): Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgret, Alinea Kræmer, Karen (1990): Dagligdagens kvinder; i kamp for valgret, på vej mod ligestilling, Fremad Larsen, Christian (2011): Siden Saxo nr. 4, Syddansk Universitetsforlag

Stearman, Kaye: (1999): Kvinders ligestilling i det 20. århundrede, Forlaget Flachs

Materiale fra internettet:

Bladt, Lene Elmegaard (2012): Kampen for Kvinders Valgret

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret/ Fundet

Bladt, Lene Elmegaard (2012): Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-
valgretsspoergsmaalet-/ Fundet

Larsen, Jytte: Valgret

http://www.kvinfo.dk/side/1040/ Fundet

Lous, Eva (2011): Dansk Kvindesamfund 1871

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/ Fundet

Olesen, Bodil (2011): Kvinders Valgret

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-/ Fundet

Ukendt (1888): Hvad vi vil, tidsskriftet Hvad-vi-vil

http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=2 Funder

Ukendt (1894): Hvorfor Kvinderne ikke bør have Stemmeret, fra tidskriftet Hvad-vi-vil

http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=3380&searchtext= Fundet

Side 13

Side 12 af 12

Ukendt (1909): De Politiske Valg, fra tidsskriftet Kvinden og Samfundet

http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10607&searchtext= Fundet

Ukendt (1911): For og imod, fra tidsskriftet Kvindevalgret

http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5983 Fundet

Vorre, Nikolaj (2012): Børsen: Danske bestyrelser er kvindesky

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/227283/danske_bestyrelser_er_kvindesky.html Fundet

Billede på forsiden:

http://danskkvindesamfund.dk/nyheder/nyhedsbrev/kvinder-kamp-og-indflydelse-marts-
2012/pioner-for-kvindesagen-matilde-bajer.html Fundet