Marxisme - Historie og Betydning

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................... 2 Problemformulering......................................................................................................... 3 Det tidlige industrialiserede England ............................................................................... 3 Benjamin Disraeli om det engelske samfund .................................................................... 3 Det engelske klassesamfund ........................................................................................ 5 Den politiske situation ................................................................................................. 5 Arbejderklassens forhold .............................................................................................. 6 Den Utopiske Socialisme .................................................................................................. 8 Charles Fouriers ........................................................................................................... 8 Robert Owen ................................................................................................................ 9 Den klassiske nationale økonomi ................................................................................... 10 Adam Smith om Arbejdsdelingen ................................................................................ 10 Adam Smith om naturlig pris og markedspris ............................................................. 11 Hegel og dialektikken .................................................................................................... 11 Modsigelser ................................................................................................................ 12 Hegel om staten ......................................................................................................... 12 Marxismen .................................................................................................................... 14 Den utopiske socialisme og kritikken af den socialistiske litteratur ............................. 14 Kapitalen og Marx’ forhold til national økonomien ..................................................... 16 Merværdi og udbytning ........................................................................................... 16 Arbejdsdeling og fremmedgørelse ........................................................................... 16 Industrisamfundet og den historiske materialisme ..................................................... 17 Marxismen set i lyset af Sovjet ....................................................................................... 18 Marxismens opståen

2.G. Historieopgave

Side 2

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

2 | S i d e

Konklusion .................................................................................................................... 20 Litteraturliste ................................................................................................................. 21 Bøger ......................................................................................................................... 21 Internetressourcer ...................................................................................................... 21 Bilag 1: Uddrag af ”Vindications of the English Constitution” .......................................... 22 Bilag 2: Det Kommunistiske Manifest, kap. 3 Socialistisk og kommunistisk litteratur, Del 3 Den kritisk-utopiske socialisme og kommunisme .......................................................... 24 Bilag 3: Naturlig pris og markedspris ............................................................................. 27 Bilag 4: Arbejdsdelingen ................................................................................................ 28 Indledning

” ”^{1}, Således starter det

Et spøgelse går gennem Europa – Kommunismens spøgelse kommunistiske manifest, skrevet af Karl Marx og Friedrich Engels. I denne opgave er der beskrevet væsentligste samfundsforhold og tanker gennem tiden, der var med til at fremmane dette spøgelse. Det har ikke været nogen lille opgave, at redegøre for dette emne, da det krævet en redegørelse af de alle ideologiske retninger, som har inspireret til fremmaningen af spøgelset og en redegørelse for det konkrete samfund, der tillader en sådan fremmaning. I opgaven er der refereret til og redegjort for tænkere fra hele det politiske spektrum, lige fra Hegel og Burke over Adam Smith til Marx og Engels. Til sidst i opgaven vil det blive diskuteret om man kan se marxismen i lyset af Sovjetunionen eller om det ville være forkert. Denne diskussion vil blive taget her for at stille marxismen i et længere historisk perspektiv og se på hvordan den har forgrenet sig og er blevet tolket i senere tider.

1

Det kommunistiske manifest s. 15

Side 3

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

3 | S i d e

Problemformulering

Jeg ønsker at redegøre for marxismens opståen, ved en redegørelse af de tanker der inspirerede Marx og ved at redegøre for arbejdernes forhold i samtidens England. For at styrke min redegørelse ønsker jeg at underbygge den med en kildekritisk analyse af

uddrag af kilden: Vindications of the English Constitution^{2} af Benjamin Disraeli. Til sidst

ønsker jeg at diskutere om den udgave af socialismen, som blev praktiseret i

Sovjetunionen, var den form for socialisme som Marx beskrev i kapitalen og det kommunistiske manifest.

Det tidlige industrialiserede England

Der er to grunde til, at det er ideelt at kigge på netop det tidlige engelske industrisamfund for at få en forståelse for marxismens opståen. Den ene grund er at dette var det første lande til at gennemgå en egentlig industrialiserings proces og at det derfor på Marx tid var en af det mest veludviklede industrisamfund. Den anden grund er, at da Marx og Engels begge var bosat i England fra 1840’erne og også var det under skrivningen af det kommunistiske manifest.

Den redegørelse der vil forekomme nedenunder er hovedsagligt en redegørelse af samfundet, som det så ud da omkring 1840’erne og 1850’erne, da det er den periode der er mest relevant for forståelsen af marxismens opståen, men der vil selvfølgelig også i den forbindelse komme en redegørelse for de mest væsentlige tanker og idéer, som førte til den engelske industrialisering. Det er tanker og hændelser der rækker så langt tilbage som midten og slutningen af 1700-tallet, da forståelsen ellers ville blive ufuldstændig.

Benjamin Disraeli om det engelske samfund

Med disse ord beskriver den kommende engelske premiereminister for det konservative parti, Benjamin Disraeli (), i hans bog ”Vindications of the English

Constitution” det engelske demokrati og klassesamfund:

”Grundlaget for det engelske samfund er lighed. Men her må vi skelne.

Der er to former for lighed: der er den lighed der nivellerer og

2

Bilag 1, s. 16

Side 4

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

4 | S i d e ødelægger, og en lighed der ophøjer og skaber. Det er den sidste (…)

der er den livgivende kraft i Englands love.”

3

Den form for lighed Disraeli beskriver i sin bog er en ikke en lighed hvor alle er ens, men en lighed hvor alle har nogle væsentlige rettigheder. Der er to klasser der har stemmeret, men selv den laveste klasse har dog rettigheden til ikke at blive dømt uden at komme for en dommer og har retten til fast ejendom. Disse rettigheder er ifølge Disraeli meget vigtige privilegier. Den anden lighed, er den hvor den lighed der nivellerer og ødelægger, alle er lige, og ingen derfor privilegerede. Til sidst siger han, at

”Et land hvor enhver borger kan komme ind i de lovgivende og endog de udøvende organer er i sandhed et demokrati”

4

.

Bogen hvori dette står skrevet blev offentligt udgivet i 1835, af den konservative politiker Benjamin Disraeli. Disraeli er klart førstehåndsvidende, da det er det land han bor i og den regering, som han selv arbejder under, som han beskriver. Hans holdning er dog så farvet af hans politiske holdning, at den må bruges som beretning og ikke levning. Han beskriver med store ord hvor privilegerede alle borgerne er og hvor specielt det engelske folk er, grundet deres rettigheder. Det er tydeligt at han ikke ønsker nogen samfundsændringer eller omvæltninger, men at man er glad ved samfundet som det der ser ud.

For at knytte et par ord til Disraelis sprogbrug i teksten, så bruger han vendinger, som ”denne himmelske lighed”

, om den lighed der hersker i England. Det sprogbrug tyder på at der er tale om en subjektiv vurdering. Hvis man i vore dage brugte den slags udtryk i den i politiske tekster ville man nemt kunne blive regnet som usaglig.

Teksten er skrevet som politisk tekst for, at fremme Disraelis og hans partis opfattelse af det engelske samfund. Den ønsker at sætte den engelske form for lighed i et bedre lys og forklare at selv de laveste klasser i samfundet er privilegerede.

Kilden er meget repræsentativ for den konservative bevægelses holdning til det engelske samfund. De konservative tanker om samfundets ideelle tilstand beskrives i denne tekst.

Disse synspunkter vil blive beskrevet senere i denne opgave.

3

Bilag 1, s. 16, l. 9

4

Bilag 1, s. 16, sidste to linier

Side 5

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

5 | S i d e

Det engelske klassesamfund

Fra gammel tid havde man, i England, haft en overklasse bestående af aristokratiet, som ejede de store landområder og godser. I byen havde man en lille middelklasse, bestående af købmænd og håndværksmestre. Man havde også haft en underklasse bestående af det

der blev kaldt den arbejdende klasse eller arbejdende fattige^{5}. Den arbejdende klasse var

en betegnelse for en bred skare bestående af håndværkere, småmestre, handlende, landboere, byarbejdere og hjemmearbejdere.

Gennem industrialiseringen blev disse traditionelle samfundsklasser, på hver sin måde omformede og nye klasser kom til, men ikke alle samfundsklasser blev berørt af industrialiseringen med samme intensitet. Det engelske aristokrati, som indtil langt op i

1700-tallet havde haft politisk og økonomisk magtmonopol, blev ikke synderligt økonomisk påvirkede af industrialiseringen, selvom de dog skulle indrette sig efter nye spilleregler. Deres største problem var at dele den politiske magt med den nye middelklasse som var spiret frem. Den nye middelklasse bestod af fabriksejere og andre der havde direkte tilknytning til den voksende industri. På grund af deres voksende økonomiske magt, ønskede de nu også at deltage i det politiske liv. Deres politiske tænkning var dog ud fra et andet synspunkt end aristokratiets. Den nye arbejderklasse bestod hovedsagligt af industriarbejdere, som før i tiden havde været byboende håndværkere eller folk der var flyttet til byen fra landet. Denne arbejderklasse havde tidligere været vandt til det mere selvstændige håndværker erhverv, med mere selvbestemmelse over deres hverdag, og bønderne havde været mere vandt til en hverdag der fulgte årstidens rytme, hvor man lavede forskelligt arbejde året rundt. Begge parter af den nye arbejderklasse havde det problematisk med at skulle indordne sig under, at skulle udføre det monotone fabriksarbejde og være underlagt de hårde fabriksreglementer, som gjorde at man som fabriksarbejder kunne få bøder og sanktioner for alle slags forseelser.

Den politiske situation

Som man kan se, havde de forskellige grupper i det engelske samfund meget forskellige leveforhold og derfor naturligvis også meget forskellige interesser. Den traditionelle overklassens ønskede, at bevare tingendes tilstand, som den var, med mulighed for en langsom udvikling gennem reformer, så de så vidt muligt kunne bevare deres gamle

5

Den Industrielle Revolution, spalte 92

Side 6

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

6 | S i d e magt. Konservatismen var den politiske retning, som sprang ud af disse interesser. Dens grundtanker blev formuleret i Edmund Burkes bog ”Reflections on the Revolution in France”. Den indeholder det man kalder konservatismens grundsubstans, nemlig tanken om at en revolution, som den franske aldrig kan berettiges, men at det gamle samfund

skal bevares og langsom udvikle sig gennem en længerevarende reformerings proces.^{6}

Den nye middelklasse, borgerne, blev i høj grad inspireret af oplysningstidens tanker om rationalisme, videnskab, fremskridt, humanisme og individualisme. Denne individualistiske tanke udviklede sig til den politiske og økonomiske liberalisme, som i England delte sig retninger: Whig liberalismen, Radikalismen og Jacobinerne. Whig-liberalisterne bestod mest af de gamle storbønder og tidligere aristokrater, som ønskede kronens magt indskrænket og en stører balance mellem de privilegier som blev givet til kronen, adelen og kirken. De ville sørge for at ’den fribårne englænder’ også fik de rettigheder, som ifølge dem tilkom dem. Det var Whig-liberalisterne, der i 1832 fik lavet en parlamentsreform, så middelklassen også fik stemmeret til parlamentet.

Radikalisterne, som også bliver kaldt de klassiske liberalister, mente i modsætning til mange andre liberalister, at en statsmagt ikke kun var af det onde, men var en vigtighed.

De lod sig inspirere af Jeremy Benthams filosofiske retning, utilitarismen, som gik ud på at målet for ens handlinger skulle være mest muligt glæde for flest muligt mennesker. De mente ikke at folk skulle vurderes på baggrund af traditioner og prestige, men på deres nytteværdi for hele samfundet. Den sidste store strømning blandt de liberale var jocobinerne, som var glødende tilhængere af den franske revolution. Jacobinerne gik, i modsætning til utilitaristerne, ind for naturretten og var stærkt inspirerede af Thomas Paines bog ”Rights of Man”.

Arbejderklassens forhold

Den sidste gruppe i samfundet var arbejderklassen. Arbejderklassen havde endnu ingen politiske partier eller ideologi, som talte deres sag. Denne byboende arbejderklasse var jo praktisk talt et nyt fænomen, som hørte industrialiseringen til, så de havde ikke på samme måde som borgerskabet eller aristokratiet, nogen historisk arv at falde tilbage på.

Arbejderklassen nød ikke, på samme måde som borgerskabet og godsejerne godt af den industrielle udvikling. Der regnes med at ca. 50-75 % af en arbejderfamilies budget gik til

mad^{7} og derefter var den næsthøjeste udgift huslejen, som gennem 1800-tallet var

6

Den Industrielle Revolution, spalte73-75, Konservatisme

7

Den Industrielle Revolution, spalte 94, 4. nederste linje.

Side 7

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

7 | S i d e stigende pga. den hastige urbanisering. Forbrugsgoder som køb af nyt tøj og nye møbler stod ikke særligt højt på budgettet. Denne første generation af industriarbejdere havde, som sagt, endnu ingen ideologi, som efterkom deres behov, men det var dog i denne tid, at de tog de første spadestik, til det der skulle blive den moderne arbejderbevægelse.

Den fast organiserede fagbevægelse blev dog først en realitet i 1860’erne. Den engelske arbejderbevægelse havde på dette tidspunkt dog en periodevis massekarakter. De engelske arbejdere lavede demonstrationer, protestmarch, underskrift indsamlinger og

”mob riots^{8} ”, men de fik dog ikke den store gennemslagskraft, da det kun var meget løst

organiseret og da der sjældent var noget ideologisk bag. En måde hvorpå arbejderne kunne vinde fabriksejernes opmærksomhed, bedre end ved demonstrationer, var ved hjælp af sabotage eller truslen herom. Sabotage blev praktiseret på mindst to måder. Den ene var af grupper, som senere skulle blive til den arbejderbevægelse vi kender i dag, den anden gruppe var luddister. Luddismen er opkaldt Ned Ludd, som var en af forgangsmændene i kæmpen imod indførslen af bredere rammer på strikkemaskiner på

en fabrik i Nottingham^{9}. Luddismen var på mange måder en reaktionær bevægelse, da

den ikke ønskede en ny bedre verden, men en tilbagevenden til tidligere tider, hvor arbejderne blev behandlet med en smule værdighed.

Industrialiseringen bragte to nye begreber med sig, som havde været stort set ukendte før i tiden. Det første var konjunktur svingninger. De var hidtil et næsten ukendt fænomen at økonomien kunne svinge på den måde. Også fænomenet arbejdsløshed var noget man havde været forholdsvist ukendt med. Fra gammel til har man kun kendt til hurtige periodevise prisstigninger og arbejdsløshedstal, som var sæsonbestemt pga.

f.eks. en dårlig høst. I det industrialiserede England oplevede man for første gang Konjunktur- og strukturarbejdsløshed. Konjunkturarbejdsløsheden blev forsaget af lavkonjunkturer. Når der var lavkonjunktur, var der ikke penge nok til at have så mange ansatte. Den form for arbejdsløshed, som fik størst betydning, var dog strukturarbejdsløsheden. Strukturarbejdsløshed bliver skabt ved at udviklingen skaber maskiner, som overflødiggører menneskers jobs. I England gjorde det sig især gældende i tekstil industrien. Tekstil havde tidligere været noget der blev produceret af hjemmearbejdende fabrikanter. Da de første industrimaskiner til fremstilling af tekstil kom på markedet købte det dem hjem og deres produktion steg og varen blev derfor

8

I Den Industrielle Revolution oversat som ”mængdens uroligheder”

9

Grunden til kampen mod brede rammer på strikkemaskiner

Side 8

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

8 | S i d e billigere og de tjente større overskud. Men efterhånden som maskinerne udviklede sig og blev større og forskellige fabrikker købte et større antal bedre maskiner, kunne de udkonkurrere det hjemmefabrikerende. Et andet eksempel på struktur arbejdsløshed, grundet forbedring af industrimaskiner, kunne være opfindelsen af bredere vævemaskiner, skulle der ikke det samme antal arbejdere til, for at udføre det samme arbejde. Så kunne fabriksejeren fyre nogle medarbejder og på den måde spare lønninger og stadig producere samme mængde stof og derfor få øget profit.

Den Utopiske Socialisme

Den utopisk socialisme bliver kaldt sådan pga. at det var det udtryk, som Marx og Engels i det kommunistiske manifest bruger om de socialistiske idealer der blev opsat af folk som Robert Owen, Fouriers og Claude Henri Saint-Simon.

En ting som de socialistiske utopier har til fælles er tanken om at idealsamfundet opnås gennem kollektivitet. Alt skal kollektiviseres og folket skal på forskellig vis ”uddannes” til at opnå forståelse for dette samfund. Der er dog visse uenigheder om hvilken for denne uddannelse skal tage og hvor stor en del af ens tid der skulle gå med at nyde de finere ting i livet, som madlavning, kultur og andet.

Charles Fouriers

Charles Fouriers () var en utopisk socialist, som detaljeret har nedskrevet sine visioner om hans perfekte idealsamfund. Disse idealsamfund skulle bestå af mennesker. Ved at kollektivisere husholdningen og produktion kunne man, ifølge Fouriers, spare en masse ressourcer. F.eks. skulle al madlavning foregå i 4-5 fælleskøkner og der skulle kun være et varelager. På den måde ville man undgå indbyrdes konkurrence og menneskers griskhed.

Om arbejdsdelingen mente Fouriers at ingen var tjent med kun at lave en ting. Man skulle aldrig lave det samme mere end 1,5 time af gangen, for så ville man miste passionen for ens arbejde. Derfor delta han alle arbejdskategorier ind i flere underkategorier og organiserede nogle serier og undergrupper, så man kunne sørge for at man ikke lavede for ensformigt arbejde for lang tid af gangen.

Fouriers mente også, at det var en meget vigtig del af hans utopi, at mennesket fik tid til at udleve de finere ting i livet. Han lagde især meget vægt på, at den gastronomiske

Side 9

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

9 | S i d e nydelse skulle være en vigtig del af disse bysamfund, men også kultur og kunst blev skattet meget højt af ham.

Fouriers bekendtgjorde, at han om aftenen ville vær at træffe i sin lejlighed, så han ville ønske hvis en velhaver blot ville komme forbi og ville finansiere den første af hans idealsamfund. Han påstod, at når dette idealsamfund ville være bygget, ville resten af verden hurtigt indse hvor godt det fungerede og så ville resten af verden snart indordne sig.

Robert Owen lidt mere held end Fouriers havde Robert Owen , som var en af dem der førte den socialistiske idé til Storbritannien. Hans indflydelse på det engelske samfund er dog ikke så meget pga. oprettelsen af hans utopiske samfund, men mere pga. hans kritik af specielt børnearbejde.

Robert Owens overtog i år 1800 ledelsen af hans svigerfars bomuldsspinderi, som han gik i gang med at reformere, så det passede til hans idé om idealsamfundet. Hans idé var at arbejderne skulle opnå fælleseje over virksomhederne. Først lavede han butikker, hvor arbejderne kunne få deres vare billigere end andre steder, så oprettede han skoler for børnene og biblioteker for de voksne og nedsatte arbejdstiderne gevaldigt. Samtidens andre fabriksejere billigede ikke Owens tiltag.

Owens fabrik og lille samfund kom dog til at virke helt fortræffeligt. Mængden af kriminalitet blev stærkt reduceret, den alkoholisme, som i resten af England var et stor

problem^{10}, blev delvist bekæmpet og arbejdernes forhold stærk øgede.

På baggrund af Englands økonomiske nedtur efter Napoleonskrigene udformede Owens hans værk ”Report to the county of Lannark”, som formulerede hvad der kunne gøres for at føre hans ideal ud i resten af England. Nøgleordet var kooperative landsbysamfund på mellem 300 og 2000, som hovedsagligt beskæftigede sig med landbrug og uddannelsen af folket. Hans idé blev dog ikke godtaget, da samfundet også var utroligt påvirket af økonomiske teoretikere som David Ricardo og Adam Smith, som ønskede et mere frit og ukontrolleret marked, og som mente at lighed var unaturlig.

10

Den Industrielle Revolution, spalte 102, linje 26

Side 10

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

10 | S i d e

Owens var meget aktiv i debatten omkring børnearbejde og mente, at skikken med a lade børn arbejde i møllerne var en uskiks og at børn skulle have lov til at vokse sig sunde og

gå i skole til de var 10 år gamle.^{11} Disse sociale idéer formulerede han på forskellige

tidspunkter i bøger og i breve til den engelske premiereminister. I 1833, med den nye fabrikslov, bliver nogle af Owens ønsker, både med henhold til børnearbejde og også omkring arbejdstider, som han havde formuleret i ”Report to the county of Lannark” Det var dog ikke rene succesoplevelser for Owens. I 1924 drog han til USA for at starte idealbyen ”New Harmony”, som han havde gode forventninger til ville udvikle sig i den rigtige retning, men som i 1926, da han genså byen, var blevet splittet af religiøse stridigheder og af at de arbejdsomme i det kollektive samfund, ikke ønskede at blive nasset på, af dem som intet lavede.

Den klassiske nationale økonomi

Adam Smith() ses som værende den klassiske nationaløkonomis fader. Hans værk ”Wealth of the Nations” lagde grundstenen til den klassiske nationaløkonomi.

I hovedtræk, går den klassiske nationaløkonomi ud på, at hvis man lader de fri markedskræfter råde, så vil mennesket blive drevet frem af deres lyst til personlig gevinst. Det gøres ved, at der gives fuld nærings- og kantraktfrihed og at den fri konkurrence slippes løs. Staten skal kun have meget lidt indflydelse og kun gribe ind i meget få situationer.

Grundet f.eks. hans holdning om at øget befolkningstal var ønskeligt, passer hans idéer ikke helt ind i det industrielle samfund, hvor den store befolkningstilvækst viste sig at blive problematisk.

Adam Smith om Arbejdsdelingen

I Adam Smiths bog, ”Wealth of the Nations”, beskriver han sin teori omkring

arbejdsdeling, med en historie om en knappenålsfabrik^{12}. Princippet om arbejdsdeling,

går ud på, at hvis folk bliver specialiserede til at varetage hver sit hjørne af produktionen, så vil produktionen blive meget mere effektiv.

11

Politikens bog om politiske ideer side 89

12

Bilag 5, s. 19

Side 11

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

11 | S i d e

I Adam Smiths illustrative historie beskriver han først de 18 opgave, som han mener, indgår i fremstillingen af knappenåle. Nogle trækker metaltråden ud, nogle sliber nålen, nogle sætter top på osv.. Han opstiller derefter et eksempel, hvor en fabrik med ti medarbejdere producerer 4800 knappenåle om dagen, det giver jo en gennemsnitlig produktion på 480 pr. person. Han slutter af med at sige, at en normal mand ikke måske ikke ville kunne fremstille 20, måske slet ikke en eneste hattenål, på en dag. Denne historie bruges til at illustrere hvordan man kan mangedoble produktionen ved at specialisere folk og dele arbejdet.

Adam Smith om naturlig pris og markedspris

Adam Smith var den første til at beskrive begreber som naturlig pris og markedspris.

Hans forklaring beskriver sammenhængene mellem produktionsomkostninger, udbud og efterspørgsel og konkurrencen på markedet.

Han beskriver naturlig pris, som værende:

”… hverken mere eller mindre end hvad er nødvendigt for at betale jordens afgift, arbejdsløn og indkomst af den investerede kapital, alt efter en naturlig rate, for at dyrke, producere og bringe varen på markedet…”

13

Han beskriver derefter hvordan markedsprisen kan stige eller falde alt efter forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Hvis der er mangel på varen, så vil folk være villige til at betale mere for varen, frem for at undvære den og der vil på den måde opstå konkurrence mellem køberne. Hvis udbuddet er større end efterspørgslen vil der opstå konkurrence mellem de handlende om at komme af med deres vare, og derfor vil prisen falde.

Hegel og dialektikken

I dette afsnit vil jeg redegjøre for de væsentlige idéer hos filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel (). Den Hegel’ske filosofi er enormt omfattende, da Hegel prøvede, med Aristoteles som forbillede, at indpasse alle forhold i verden, fysiske som metafysiske, politiske som naturvidenskabelige, i sit filosofiske system. Derfor gøres der i

13

Bilag 5, s. 19, l. 1-6

Side 12

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

12 | S i d e dette kapitel ikke rede for hele det Hegel’ske univers, men kun for det der for relevans for Marxismens opståen.

Modsigelser

Et af Hegels vigtigste bidrag til filosofien er dialektikken eller som han foretrak at kalde det, logikken. Dialektikken er også det, som Marx baserer sin materialistiske historie opfattelse på. Et af de begreber, som Hegel i forbindelse med dialektikken formulerer, og som Marx også flittigt bruger, er begrebet modsigelse.

Ifølge den Hegel’ske logik kan ting kun forandre sig gennem modsætninger. Hvis en ting ikke var modsætningsfyldt ville det derfor ikke kunne forandre sig. Hegel mente, at samfundet skulle udvikle sig langsomt og gennem reformer, og denne tanke underbygges ved hjælp af den Hegel’ske dialektik. Der er to modsætninger (en tese og en antitese), som mødes og indgår i et dialektisk forhold og dette modsætningsforhold opløftes så til en syntese, som bliver den nye tese. Til den tese vil der så opstå endnu en antitese, og sådan vil samfundet udvikle sig naturligt og godt.

Der er overalt i nature, så vel som i samfundet disse dialektiske modsigelsesforhold, som sikre al bevægelse, både fysisk, psykologisk og samfundsmæssigt. Dialektikken for det fysiske og metafysiske vil der dog ikke her blive redegjort, da det ikke er relevant for opgaven og bare ville lede til forvirring.

Hegel om staten

Ifølge Hegel er ulighed en, fra naturens side, uundgåelig ting. Mennesker indbyrdes lever i et herre-tjenerforhold, som det er umuligt at ophæve. Hvis man prøver at tvinge folk man kan ikke tvinge sig til at opnå herreforhold hvis man er i en tjener forhold. Den man ønsker herrestatus over skal frivilligt overgå sig. Den eneste måde hvorpå man kan opnå herredømme over en, der ikke ønsker frivilligt at afgive det, er ved at slå vedkommende ihjel. Herren opnår så tjenerens anerkendelse og tjeneren opnår ikke herrens.

Herre-tjenerforholdet skaber, ifølge Hegel, et dialektisk forhold, som sikrer samfundets naturlige fremskridt. Dette tjener-herreforhold kan kun udlignes under en fast organiseret stat. Det er dog ikke alle stater, eller statsledere, der har ”åndens mandat”, som der kræves for at man kan føre staten videre til et nyt niveau. Hegel mente, at det antikke Grækenland og rom havde dette, men også det protestantiske Tyskland og

Side 13

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

13 | S i d e

Napoleons Frankrig. Han kriterier for hvem der havde denne folkeånd, er igen noget metafysisk, som jeg ikke vil komme ind på her.

Hans kritik af det borgerlige samfund kan omskrives til tre hovedpunkter. Disse er lige så essentielle for den konservative tankegang, som holdningerne, beskrevet i Burkes bog ”Reflections on the Revolution in France”. Hans holdninger kan opstilles således:

1.

Politikken skal overordnes og ikke underordnes de økonomiske og sociale forhold: den politiske udvikling vigtigere for fremskridtet end den økonomiske og sociale.

2.

Med den fast organiserede stats hjælp og kun med den kan kampen mellem sociale klasser og medlemmerne af disse sociale klasser ændres til en fornuftig og harmonisk kappestrid, som bidrager til nationens velstand og voksende styrke.

3.

Kun gennem forekomsten af en ”almen stand” eller en gruppe borgere, som har statens og ikke egne anliggender for øje, kan staten blive en god og harmonisk stat.

14

Jeg vil nu gennemgå punkterne enkeltvis, for at give et helhedsindtryk af Hegels tanker om staten og hans holdninger til det borgerlige samfund og hvad der efter hans mening er idealsamfundet.

Første punkt betyder, at det politiske, i Hegel’sk forstand også det åndelige, er vigtigere end den økonomiske og sociale udvikling. Han mener ikke at den økonomiske vækst, som de klassiske nationaløkonomer sætter højest, ubestridt er dårligt, da han ser det som menneskets bestræbelse på at hæve sig over naturen og derved vise deres bevidsthed og åndelighed.

I andet punkt udtrykker den holdning, som måske har fået størst betydning blandt andre konservative tænkere. Systemet med den fri konkurrence mellem folk er et ufornuftigt system, som lægger for meget vægt på individet og for lidt på staten, som opretholdende enhed.

14

De politiske ideers historie side 137-138

Side 14

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

14 | S i d e

For at forstå det sidste punkt, skal man også forstå Hegels tanke om, at samfundet ikke er opdelt i klasse, men i stænder. Første stand er dem der ejer jord og som udvinder vare direkte fra jorde. Anden stand er dem der forædler og distribuerer vare, som udelukkende er afhængige af egen arbejdsindsats. Den tredje stand er den ”almene stand”, altså den der varetager det almenes interesser. Den almene stand skal, enten ved hjælp af stor egen formue eller statens forsørgelse, opnå et økonomisk sorgløst liv, så den kan varetage alles interesser bedst muligt. På den måde skabes der et fornuftigt system, som ikke er baseret på privat interesser, som Hegel ser som ufornuftige.

Marxismen

I dette afsnit vil der blive samlet op på det, som er blevet forklaret i de foregående afsnit.

Det vil så munde ud i en generel redegørelse for den marxistiske teori. Redegørelse for de forskellige kilders indflydelse på Marx ville dog komme i en anden rækkefølge end de er blevet præsenteret i opgaven. Grunden til, at de foregående kapitler er arrangeret som de er, er at forståelsen af inspirationskilderne selv bedst forstås hvis man først har forståelse for det samfund det udspringer af. Grunden til at de vil blive opført omvendt her er at man ikke vil forstå den historiske materialisme og Marx’ måde at forholde sig til industrisamfundet, hvis man ikke forstår hans brug af Hegel’ske, nationaløkonomiske og socialistiske begreber.

Den utopiske socialisme og kritikken af den socialistiske litteratur

Grunden til at ideerne, som blev opstillet af Owen, Saint-Simon og Fouriers, generelt bliver refereret til som den utopiske socialisme er fordi det er den måde Marx og Engels klassificerer det i det kommunistiske manifest.

Marx kritiserer den utopiske socialisme for deres tanke om, at kollektiviseringen af alt er vejen til idealsamfundet. Ifølge Marx er en omformning af staten, altså hele den nationale enhed, som til sidst afskaffes, en nødvendighed for at opnå socialisme. Hvor Fouriers og Owen mener, at man i det kollektiviserede samfund, kan uddanne folk til at opnå en højere forståelse for den socialistiske moral og derigennem opløse klassesamfundet. Om det siger Marx:

Side 15

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

15 | S i d e

”Opfindere af disse systemer

15 ser ganske vist modsætningen mellem klasserne som de opløsende elementer i selve det herskende samfund.

Men de ser ikke proletariatet som bærer af en historisk selvvirksomhed, af en særlig politisk bevægelse.

16

”

Citatet viser meget tydeligt Marx holdning til deres indstilling. Marx ser arbejderklassen som værende drivkraften til at opnå det socialistiske samfund.

Marx er heller ikke enig i deres tanke om, at socialismen skal opnås af fredelig og ikke-revolutionær vej, da ha mener, at det historisk har vist sig, at mislykkes gang på gang.

”De afviser derfor

17 enhver politik, særlig enhver revolutionær aktion, de vil nå deres mål af fredelig vej og forsøger at bane vejen for det ny sociale evangelium ved små eksperimenter, der naturligvis mislykkes, ved eksemplets magt

18

.”

19

I den marxistiske teori er proletariatets væbnede revolution altafgørende for den varige ændring af samfundet.

Marx er dog også meget enig med utopisterne på nogle områder. For eksempel mener Marx at de kom med nogle positive forslag til fremtidens samfund. Nogle af disse forslag er

”f.eks. ophævelsen af modsætningen mellem land og by, af familien, den private ejendomsret, lønarbejdet, forkyndelsen af social harmoni, statens omdannelse til ren og skær forvaltning af produktionen.”

20

Ifølge Marx er dette ting, som er værd at stræbe efter i det fremtidige samfund, men han mener dog at de stadig har ren utopisk karakter i Owens og Fouriers systemer, da de ikke er baseret på klassekampen og proletariatet.

15

Her refereres til Saint-Simon, Fouriers og Owens, som der nævnes som opfinderne af ”de egentlige socialistiske og kommunistiske systemer”.

16

Bilag 2, s. 17, l. 18-22

17

Derfor, refererer til utopisternes idé om, at man bare skal forstå deres system for at for at anerkende at det er den bedst mulige plan, jf. tanken om at uddanne folk til at forstå socialismen.

18

Eksemplerne her er selvfølgelig Fouriers evige venten på finansieringen der aldrig kom og Owens New Harmony kollektiv, som hurtigt blev splittet og andre lignende forsøg.

19

Bilag 2, s. 18 (s 50)

20

Bilag 2, s. 18, (s. 50 nederst og s. 51 øverst)

Side 16

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

16 | S i d e

Marxismen har det endelige mål, nemlig det klasseløse samfund, til fælles med de utopiske socialister. Hovedforskellen er dog måden hvorpå disse mål skal opnås. Marx mener, at den fredelig oplysnings vej er utopi og at en proletarisk revolution er måden hvorpå det klasseløse samfund kan blive en realitet.

Kapitalen og Marx’ forhold til national økonomien

Kapitalen Marx’ omfangsrige værk, som forholder sig til og omdefinerer mange nationaløkonomiske og historiske begreber. Kapitalen er udgivet mellem år 1867 og

1894. Bogen er hovedsagligt skrevet Marx, men efter Marx’ død færdiggjorde Engels værket. Kapitalen arbejder på to niveauer, et økonomisk og et historisk. I dette kapitel vil kun den økonomiske del forekomme, den historiske vil blive redegjort i næste kapitel.

Merværdi og udbytning

En af de ting, som Adam Smith tog som en selvfølge, var det begreb som Marx valgte at kalde merværdien. Merværdien er i korte træk varens markedspris minus varens brugsværdi, altså omkostningerne der er forbundet med produktionen af varen.

Merværdien er altså det overskud som eksempelvis en fabriksejere tjener på sine arbejdere hver gang de laver et produkt.

Hvor Adam Smith og de klassiske nationaløkonomer så dette overskud som selve drivkraften for det fri marked og satte direkte lighedstegn mellem det fri marked og samfundets udvikling, så Marx det som en undertrykkende faktor, der ledte til øget udbytning af arbejderklassen. Udbytning er udtryk for det, som Marx mener, er økonomisk uretfærdighed på grund af ulighed i økonomisk magt og ejendomsret til produktionsmidlerne. Merværdien er, ifølge Marx, penge, som den der har ejendomsret over prodiktionsmidlerne uretfærdigt tjener på arbejderen, da arbejderen intet får ud af overskuddet de produkter som han selv har lavet.

Arbejdsdeling og fremmedgørelse

Som beskrevet tidligere var Adam Smith stærk tilhænger af arbejdsdeling og specialisering. Marx mener dog, at den kapitalistiske arbejdsdeling fører til at arbejdernes fremmedgørelse. Især i Marx’ unge dage er han meget kritisk overfor arbejdsdelingen, da arbejderen jo ikke har nogen bestemmelse over den vare han producerer, da hans vare bare er hans arbejdskraft. På grund af denne mangel på indflydelse distanceres arbejderen fra det endelige produkt, det er ifølge Marx en fornægtelse af menneskets totalitet og arbejderen ret til ejerskab over egen produktion.

Side 17

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

17 | S i d e

I kapitalen skifter Marx dog lidt holdning til arbejdsdelingen. Her fremstår arbejdsdelingen ikke som værende noget der er ubestridt dårligt. Marx deler arbejdsdelingen op i to dele, den mekaniske og den organiske. Den mekaniske arbejdsdeling er den som f.eks. fremgår i Adam Smiths’ eksempel med knappenålene.

Den form for arbejdsdeling ses som fremmedgørende, hvorimod den organiske arbejdsdeling ses som berigende. Den organiske arbejdsdeling er f.eks. ved en urmager hvor forskellige mennesker arbejder med hver deres del af produktionen af ure, som til sidst går op i en højere enhed.

Idéen om den organiske arbejdsdeling gælder ifølge den marxistiske tanke også på et samfundsplan. I det socialistiske samfund bør alle dele af samfundet arbejde sammen i sociale strukturer, som til sidst skal gå op i en højere enhed.

Industrisamfundet og den historiske materialisme

Den historiske materialisme, eller materialistiske historieopfattelse er det som den måde hvorpå marxismen ser historiske forløb og ændringer. Ordet materialismes flertydighed har dannet baggrund for mange fejltolkninger, men skal i denne sammenhæng opfattes

ontologisk^{21}. Dette kapitel arbejder med den historiske del af Kapitalen, indflydelsen fra

Hegel og forholdet til det faktiske industrisamfund.

Et samfund er, ifølge den historiske materialisme, bestående af produktivkræfter og produktionsforhold. Produktivkræfterne er de ting i samfundet som producerer noget.

Maskiner og arbejdskræft er de væsentligste produktivkræfter. Produktionsforhold er de forhold hvorunder produktionen foregår. For at finde ud af hvilket produktionsforhold der er, kan man se på spørgsmål som: hvem eger hvad? Hvem arbejder for hvem? og for hvilken løn arbejder de? Produktionsforholdet er bestemt af den herskende klasse, som råder overproduktionen. Når der sker en udvikling af produktivkræfterne, vil der opstå nye klasser og nye interesser i samfundet. Der vil efterhånden opstå nogle interessemæssige forskelligheder, som til sidst vil ende i en revolution og en ny klasse vil blive den herskende og produktionsforholdende vil ændres. Ifølge denne samfunds opfattelse vil det klasseløse samfund derfor logisk nok opstå når produktivkræfterne, i form af arbejderne, opnår at blive herskende klasse, da det så er produktionskræfterne

21

De politiske ideers historie, s. 166

Side 18

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

18 | S i d e der styrer produktionsforholdet og da der så ikke længere vil opstå nogen

klassekonflikt.^{22}

Den materialistiske historieopfattelse er meget inspireret af Hegels tanker om dialektikken. Marx var slev, i sine unge dage, en del af en bevægelse der hed den ung-

/venstrehegelianske bevægelse. Det var i denne bevægelse han startede sit politiske liv.

Den marxistiske ide om samfundets udvikling er dog forskellig fra den Hegel’ske og venstrehegelianskes. De Hegel’ske gruppers idé var at al historisk udvikling var en udvikling af ideer og bevidsthed mod et fuldkomment åndeligt samfund. Det som Hegel har bedraget med til den materialistiske historie opfattelse af dialektikken, som Marx bruger til at sætte samfundsmæssige udviklinger i system.

Den måde dialektikken indgår i den historiske materialisme er, ved at bidrage med forståelsen af, at når der opstår to forskellige interesser, vil der opstå en konflikt som vil ende i en syntese, som for det meste vil være af de bedre. Marx kalder ikke selv dette begreb dialektik, men samfundsmodsigelser.

Marxismen set i lyset af Sovjet

Idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz skriver som forbemærkning til sin bog, Karl Marx i tilbageblik efter murens fald, om den situation der er nu og har været siden murens fald, at Marx’ teori

”overalt ser ud til ikke at kunne omgås på anden måde end med ufordragelighedens blindhed og hånens dumhed”

23

. Om dette udsagn er korrekt eller bare er ord fra en forbitret kommunist, vil i dette kapitel blive diskuteret.

Den ideologi, hvorunder Sovjetunionen blev styret, er blevet kaldet Leninismen eller Marxismen-Leninismen, opkaldt efter Karl Marx og Vladimir Lenin. Lenin og hans politiske tilhængere, bolsjevikkerne, var tilhængere af Marx’ teorier og ideer om hvordan det ideelle samfund så ud. Leninismens teori er grundlagt af Lenin i værker som ”revolutionen og staten” og ”imperialismen som kapitalismens højeste stadium.

Lenin mener, modsat Marx, at det klasseløse samfund ikke opstår bedst ved at proletariatet selv laver en væbnet revolution og kæmper for egne rettigheder, da den moderne arbejder er blevet gjort til et arbejder aristokrati. Det han mener med et

22

De politiske ideers historie, s. 166-170

23

Karl Marx i tilbageblik efter murens fald, s. 5.

Side 19

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

19 | S i d e arbejder aristokrati er, at arbejderne i de kapitalistiske lande har fået gode forhold på bekostning af det kapitalistiske lands kolonier. Når de kapitalistiske lande har opbygget et imperium og har fået herredømme over forskellige kolonier, så kan de, ved at få merværdien af kolonilandene, få overskud til at give den her boende arbejder bedre kår.

Derfor mener Lenin, at arbejder aristokratiet har større tilknytning til borgerskabet i deres eget land end de har til arbejderen i kolonilandet. Lenins løsning er at revolutionen bliver ledet af et stærkt kommunistisk parti der, som en slags revolutionær elite, vil går forrest i kampen, organisere arbejderen og indføre proletariatets diktatur.

Idéen om parti eliten, som skal lede revolutionen og føre samfundet hen mod det klasseløse samfund og være den styrende enhed i samfundet bortkaster mange af de meget væsentlige idéer hos Marx. Den bortkaster idéen om arbejdernes egen revolution, den bortkaster også hele grundtanken i den materialistiske historieopfattelse, nemlig at arbejderne revolution er en naturlig følge af den historiske proces og vel egentlig også hele idéen om et egentligt proletariatets diktatur. Der kan vel ikke være tale om et proletariatets diktatur der bliver dikteret af en partielite.

Det var den leninistiske ideologi der ledte Rusland in i oktober revolutionen i 1917, væltede zardømmet og startede det som blev til Sovjetunionen. Lenin regnede med at landet hurtigt ville udvikle sig under det kommunistiske partis styre, men det udviklede sig langtfra på den måde som han havde håbet. Der opstod et enormt bureaukrati i unionen, som Lenin ikke havde regnet med. Lenin nåede ikke at udarbejde noget løsningsforslag til det store bureaukratiproblem, da han i 1924 pludseligt døde af et

slagtilfælde.^{24}

Den union som Stalin hurtigt derefter overtog, var langt fra noget marxistisk proletariatets diktatur, hvor det arbejdende flertal selv rådede over produktivkræfterne.

Det var et topstyret diktatur ledet af en kommunistisk elite og hvor bureaukratiet var enormt. Det er umuligt at sige hvad hvilken form Sovjetunionen ville have taget hvis Lenin var blevet ved magten, da Lenins mål i sidste ende jo var det samme klasseløse samfund som Marx ønskede. Josef Stalin så dog ud til, at have en anden vision for Sovjet. Stalin ledte sovjet med en enorm ligegyldighed overfor både det voksende bureaukrati og menneskerne der levede i landet. Stalin brugte Lenins udtalelser om at det kommunistiske parti skulle være forgangsmænd og lede landet mod proletariatets

24

De politiske idéers historie s. 214-225

Side 20

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

20 | S i d e diktatur til at legitimere hans enevældige diktatur uden på noget tidspunkt at fremme udviklingen af proletariatets diktatur. Stalins blanding af ligegyldighed og militærdiktatur under dække af at være arbejderklassens fortalere i ét land er blevet til den ideologi som der bliver kaldet stalinismen. Den har inspireret Mao Zedong til det der blev kaldt marxismen-leninismen-mao-zedongs-tænkning eller maoismen, som var den ideologi hvorunder Kina blev styret fra revolutionen i 1949 til Maos død i 1976 og som Kina delvist styres under den dag i dag. Den også inspireret Nordkoreas tidligere leder Kim Il Sung til den nordkoreanske ideologi, Juche, som landet nu bliver ledet under.

Når man kender til de store ideologiske forskelle mellem den marxistiske idé,

Marxismen-Leninismen og i særdeleshed stalinismen, passer det så at det er forkert, at se marxismen i lyset af sovjetunionen? Det vil jeg alt i alt mene. Man kan diskutere om marxismens idealer er værd at efterstræbe eller om det bare er tom utopi, men man må kunne fastslå, at Marx, Engels og de andre, som var med til at formulere tankerne om ligheden og proletariatets diktatur aldrig havde haft noget ønske om det enevældige terror regime som Sovjetunionen førte til.

Konklusion

Marxismen opstod i en tid der på mange måder er anderledes end i dag. Den opstod i en tid hvor kapitalismen og det borgerlige demokrati stadig var meget unge og langt fra færdigt udviklede. Den opstod i en tid før verdenskrige og socialistiske revolutioner havde sat deres præg på historien. Derfor har marxismens tidligere tænkere set verden ud fra en anden synsvinkel end vi i dag har og med en horisont der måske er for smal til det postmoderne samfund og den globaliserede verden. Man bliver derfor nødt til, hvis man ønsker at forstå marxismen, se på den kontekst den selv udviklede sig. Det gælder både for den marxisme som blev grundlagt af Marx og Engels og de afarter af marxismen som blev til Sovjetideologien, Maoismen og mange andre, man bliver nødt til at se dem i deres historiske kontekst for få en fyldestgørende forståelse af dem. Man må derfor konkludere at de holdninger og ideer som kloge mennesker i tidligere tider har udtænkt bliver nødt til at blive udbygget og omformet efter den samtid hvori det udføres og udleves.

Side 21

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

21 | S i d e

Litteraturliste

Bøger

Jensen, Erik m.fl., Den industrielle revolution(England ), Gjellerup, 1971

Liedmann, Svend-Eric, De politiske ideers historie, Gads Forlag, 2000

Lübcke, Poul, Politikens bog om politiske ideer, Politiken, 2. oplag, 1998

Marx, Karl m.fl., Det kommunistiske manifest og den tyske Ideologi, Det lille forlag,

2004.

Marx, Karl m.fl., Det kommunistiske partis manifest, Rhodos, 1. oplag, 1970.

Politiske Ideologier, Politikens forlag, 1972

Schanz, Hans-Jørgen, Karl Marx i tilbageblik efter murens fald, forlaget Modtryk, 1994 Internetressourcer

Alle disse sider er besøgt d. 1/11-2009

Classless Society, Encyclopedia Britannica

http://www.silkeborgbibliotekskatalog.dk:8093/eb/article-5779

Leninism, Encyclopedia Britannica

http://www.silkeborgbibliotekskatalog.dk:8093/eb/article-9047751

Side 22

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

22 | S i d e

Marxism, Encyclopedia Britannica

http://www.silkeborgbibliotekskatalog.dk:8093/eb/article-9108467
[besøgt 1/11, 2009]

Russian and Soviet Marxism, Encyclopedia Britannica

http://www.silkeborgbibliotekskatalog.dk:8093/eb/article-35153

Bilag 1: Uddrag af ”Vindications of the English Constitution”

Egen indskrivning fra bogen Den Industrielle revolution af Erik Jensen og Birger Kledal, spalte 237-238

Benjamin Disraeli, (), Vindications of the English Constitution, (1835), s 203-

205

Dersom vi kaster et overfladisk blik på den engelske forfatnings særpræg, vil vi se, at dette land regeres af en konge og to afgrænsede klasser blandt hans undersåtter; men dersom vi foretager en dybere og mere omfattende undersøgelse – dersom vi betragter

Side 23

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

23 | S i d e ikke bare den politiske forfatning, men også landets politiske tilstand – da vil vi i sandhed opdage, at vort samfund fuldt ud er et demokrati, ledet af en statsoverhoved, der arver sin værdighed, og ordnet således, at de lovgivende og udøvende funktioner varetages af ti privilegerede klasser i samfundet – men nationen i sin helhed har, hvis den er tilstrækkeligt kvalificeret, ret til at deltage i udøvelsen af disse funktioner, og deltager da også hele tiden i dem

Grundlaget for det engelske samfund er lighed. Men her må vi skelne. Der er to former for lighed: der er den lighed der nivellerer og ødelægger, og en lighed der ophøjer og skaber. Det er den sidste, denne sublime, denne himmelske lighed, der er den livgivende kraft i Englands love. Princippet for den første lighed, den lave, jordbundne galliske og krybende lighed, er, at ingen skal være privilegerede; princippet for den engelske lighed er, at alle skal være privilegeret. Vor konges laveste undersåt er således født til store og vigtige privilegier; enhver englænder, hvor små kår han end måtte komme fra, hvad enten han er spændt for ploven eller for væven, er født til den ædleste af al arv, ligheden i borgerlige rettigheder; han er født til frihed, han er født til retfærdighed, og han er født til ejendom. Der er ingen rang, han ikke kan stræbe mod; der er ingen herre, han har pligt til at tjene; der er ingen dommer, der vover at kaste ham i fængsel i strid med loven; og den jord, han arbejder på, vil give ham midler til at leve et hæderligt og sømmeligt liv.

Dette er rettigheder og privilegier af lige så stor værdi som dem, man finder hos konge, lorder og Underhus; og det er en nation, der fra barnsben er oplært på denne måde i frihedens principper og praksis, som er i stand til at opretholde sådanne institutioner.

Englænderne er i politikken, som de gamle hebræere i religionen, ”et begunstiget og særpræget folk”. Ligheden er fundamentet, og trindelingen er overbygningen; og den engelske nation er af væsen en nation af klasser, men ikke af kaster. Det er grundlaget for den vidunderlige orden, som er karakteristisk for vort samfund; for i England vil hver mand kende eller finde sin plads; loven har givet hver mand en bestemt position; og naturen har et rummeligt frihedsbrev, som kan lempe på naturens foranstaltninger. Vor lighed er en sikkerhedsventil for oprørske ånder; vor trindeling giver tryghed for de ydmyge og sagtmodige. De sidstnævnte søger tilflugt i den samfundsorden, de tilhører; de førstnævnte søger befrielse ved at løsrive sig fra rang.

Et land hvor enhver borger kan komme ind i de lovgivende og endog de udøvende organer, er et demokrati og et demokrati af ædleste art.

Side 24

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

24 | S i d e

Bilag 2: Det Kommunistiske Manifest, kap. 3 Socialistisk og kommunistisk litteratur, Del 3 Den kritisk-utopiske socialisme og kommunisme

Side 25

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

25 | S i d e

Det kommunistiske manifest af Marx og Engels s. 49-51.

Side 26

Marxismens opståen

2.g. Historie opgave

De må erstatte den sociale virksomhed med deres personlige virksomhed som opfindere, de må erstatte de historiske betingelser for befrielsen med fantastiske, de må erstatte proletariatets gradvise organisation som klasse med en specielt udpønset organisation af samfundet. Den kommende verdenshistorie opløser sig for dem i propaganda for disse samfundsplaner og i deres praktiske gennemførelse.

De er sig bevidst, at når de i deres planer hovedsagelig repræsenterer den arbejdende klasses interesser, er det, fordi det er den klasse, der lider mest. Kun under denne synsvinkel: den klasse, der lider mest, eksisterer proletariatet for dem.

Klassekampens uudviklede form såvel som deres egne kår medfører imidlertid, at de tror, de er højt hævet over al klassemodsætning. De vil forbedre kårene for alle samfundets medlemmer, også de bedst stillede. De appellerer derfor stadig til hele samfundet uden forskel, ja fortrinsvis til den herskende klasse. Man behøver jo bare at forstå deres system for at anerkende, at det er den bedst mulige plan til det bedst mulige samfund.

De afviser derfor enhver politik, særlig enhver revolutionær aktion, de vil nå deres mål ad fredelig vej og forsøger at bane vejen for det ny sociale evangelium ved små eksperimenter, der naturligvis mislykkes, ved eksemplets magt.

De fantastiske skildringer af fremtidens samfund fra en f.eks. ophævelse af modsætningen mellem land og by, af familien, den private ejendomsret, lønarbejdet, forkyndelsen af social harmoni, statens omdannelse til at være ren og skær forvaltning af produktionen — alle disse forslag udtrykker kun klassemodsætningens forsvinden, den klassemodsætning, der netop først nu begynder at udvikle sig, som de endnu kun kender i dens første vage ubestemthed. Selve disse forslag har derfor endnu en ren utopisk karakter.

Den kritisk-utopiske socialismes og kommunismes betydning står i omvendt forhold til den historiske udvikling. I samme grad som klassekampen udvikler sig og tager form, mister denne fantastiske hæven sig over klassekampen, denne fantastiske bekæmpelse af klassekampen, al praktisk værdi, al teoretisk berettigelse. Mens derfor ophavsmændene til disse systemer i mange henseender var revolutionære, danner deres elever altid reaktionære sekter. De fastholder mestrenes gamle anskuelser over for proletariatets historiske videreudvikling. De søger derfor konsekvent at tage brodden af klassekampen og forsone modsætningerne. De drømmer stadig om forsøgsvis at realisere deres sociale utopier, at grundlægge enkelte phalanstérer, stifte Home-kolonier, oprette et lille Ikarien¹⁷ — det ny Jerusalem i lommeformat - og for at få bygget alle disse luftkasteller må de appellere til de borgerlige hjerters og pengeposers filantropi. Efterhånden glider de ind i samme kategori som de ovenfor skildrede reaktionære eller konservative socialister og adskiller sig kun fra dem ved mere systematisk pedanteri, ved den fanatiske, overtroiske forvisning om deres sociale videnskabs mirakuløse virkninger.

De bekæmper derfor forbitret enhver politik bevægelse blandt arbejderne, da den jo kun kan skyldes, at de er forblindede af mistillid til det nye evangelium.

Owenisterne i England, fourieristerne i Frankrig bekæmper henholdsvis chartisterne og reformisterne¹⁸.

50

26 | Side

Side 27

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

27 | S i d e

Bilag 3: Naturlig pris og markedspris

Fra bogen ”Den Industrielle revolution” af Erik Jensen og Birger Kledal

Side 28

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

28 | S i d e

Bilag 4: Arbejdsdelingen

Fra bogen Den Industrielle revolution af Erik

Jensen og Birger Kledal

Side 29

Marxismens opståen 2.g. Historie opgave

29 | S i d e