Tycho Brahe og Verdensbilleder - Opgave i Historie

Side 1

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

1 af 13

TYCHO BRAHE
      &

STX 2.g

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 2

TYCHO BRAHE 3

ASTRONOMIEN 3

4

KIRKENS VERDENSBILLEDE 4

SKABELSESBERETNINGEN 5

ARISTOTELES OG KIRKEN 6

ANALYSE AF DE NOVA STELLA 7

KOMMENTARER TIL DE NOVA STELLA 7

PERSPEKTIVERING AF DE NOVA STELLA 10

KONKLUSION 12

LITTERATURLISTE 13

Side 2

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

2 af 13

INDLEDNING

”Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner, og jeg var helt sikker på,

at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen”^{1} - således beskriver

Tycho Brahe sit møde med . Denne opdagelse resulterede i, at han i 1573

udgav bogen De Nova Stella^{2}, som gjorde ham til en yderst omtalt mand i hele Europa.

Brahe hævdede nemlig, at denne nye stjerne var en del af himmellegemerne [3] og ikke blot et atmosfærisk fænomen, hvorfor han lagde sig ud med kirkens verdensbillede [4].

Tycho Brahes opdagelse af , samt hans udgivelse af De Nova Stella har ført mig til følgende problemformulering:

Med udgangspunkt i De Nova Stella (1573) ønskes: en indsigt i Tycho Brahes kritik af kirkens verdensbillede og fokus på hans ekstreme grundighed i forhold til hans astronomiske arbejde.

For at kunne belyse ovenstående spørgsmål, må jeg gøre mig bevidst om, hvordan kirkens verdensbillede så ud i 1573, hvilket jeg vil gøre udfra blandt andet skabelsesberetningen. Dernæst vil jeg bringe et omfattende analyseafsnit af De Nova Stella med særlig belysning af Brahes kritik af kirkens verdensbillede.

Opgaven vil bestå af et kronologisk redegørende afsnit om Tycho Brahe og hans opdagelse af plus en analyse af det herskende verdensbillede i tiden op til

1573. Dernæst vil der være en større belysning af De Nova Stella, og afsluttende, en perspektivering af Tycho Brahe i forhold til hans indflydelse på kirkens verdensbilledet samt den moderne videnskabs ideologier.

1

Uddrag af Tycho Brahes bog De Nova Stella som udkom i 1573 - s. A1

2

De Nova Stella er latin og betyder: .

3

Himmellegeme: et objekt som findes i universet, fx en stjerne, en planet. Lademanns Leksikon

4

Verdensbillede: betegner en opfattelse af det omgivende univers og Jordens placering i dette. Lademanns Leksikon

Side 3

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

3 af 13

TYCHO BRAHE

ASTRONOMIEN

Tycho Brahe blev født ind i en fornem adelsslægt i Skåne i 1546. Han blev døbt Tyge Brahe Ottesen, men han omtaler senere sig selv som Tycho Brahe, hvilket også er det mest anvendte i litteraturen om ham.

Som tolvårig blev Tycho sent til Københavns Universitet hvor han skulle studere filosofi, jura og retorik. I en alder af 16 kom han til universitet i Leipzig, for tilegne sig ny viden. Her begyndte han sideløbende at køre et selvstudie i astronomi. Hvad der har vakt hans interesse for astronomien er stadig uvist. Mange mener, at det var en solformørkelse som forekom da Tycho var 13 år. Dette er dog ikke sikkert, men muligheden ligger for. Selvstudiet i astronomi begyndte dog gradvist at tage overhånd.

Tycho studerede stjernerne om natten og om dagen købte og byggede han måleinstrumenter. Juraen blev forsømt, men Tycho stortrivedes, og han indså, at de gamle grækeres astronomisk optegnelser var fyldt med unøjagtige og modstridende observationer. Han opdagede, og blev til dels skuffet over, at astronomien ikke var på det niveau som han havde forestillet sig. Det var, en stjerneklar nat i Leipzig i 1763, at Tycho så sit livs kald. Han ville løfte astronomien op til et værdigt niveau. Midlet til at realisere denne vision stod ham klart: nøjagtige observationer af stjernehimmelen.

Den unge Tycho Brahe gik i gang med at lave sine egne observationer. De første observationer blev foretaget med en simpel passer. Ved at sigte med passerens ene ben med en stjerne og det andet mod en planet, kunne han måle den indbyrdes vinkel. Denne vinkel blev noteret sammen med det nøjagtige observationstidspunkt. Passeren var dog meget upræcis, og Tycho udviklede sammen med en medstuderende et forbedret måleinstrument, Jacobsstaven. Tycho var imidlertid klar over at Jacobsstaven tilførte målingerne en fejl. Hertil udarbejde han en korrektionstabel, som tog højde for fejlen.

Rygtet om Tycho Brahes avancerede instrumenter gik over hele Europa, og der begyndte

at stå respekt om hans navn.^{5}

5

Dette afsnit bygger på informationer fra ”Tyge Brahe” s.54 og ”Tyge Brahe og ” s. 20-22.

Side 4

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

4 af 13

En stjerneklar aften i november, 1572, så Tycho Brahe mod himmelen og så en ny stjerne! Han kunne hurtigt fastslå, at det var en ny stjerne, eftersom at han kendte stjernehimmelen som få andre. Straks gik han i gang med at observere og nedskrive stjernens position. Således fortsatte han i 4 måneder indtil, at lyset fra stjernen ikke længere var kraftigt nok. I dag ved vi, at Tycho ikke så en rigtig stjerne, men det vi kalder en supernova, altså en stjernes undergang i form af en eksplosion, som udsender et enormt lys.

Allerede få måneder efter udgav Tycho bogen De Nova Stella indeholdende hans observationer samt kommentarer til . Hvad bogen omhandlede helt præcist, vil jeg komme ind på senere. Med skriftet om havde Tycho

Brahe for alvor slået sit navn fast, som en af de førende astronomer i Europa.

Som følge af hans store succes blev Brahe tilbudt åen Hven i Øresund til at foretage sine observationer. Ligeledes fik han økonomisk støtte til at opføre først Uraniborg og senere Stjerneborg, begge var en mellemting mellem bolig og observatorium. I disse bygninger foretog Tycho og hans elever enorme mængder observationer af højeste kvalitet, lavede omfattende beregninger og udviklede nye teorier. Hen på Brahes sidste dage fik han eleven Johannes Kepler [6]. De havde et frugtbart samarbejde og deres observationer skulle vise sig at blive anvendelige i mange år frem. Grundet sygdom døde Tycho Brahe i 1601. Han blev bisat i Teinkirken i Prag. [7]

KIRKENS VERDENSBILLEDE

Lad os i denne afhandling om Tycho Brahe og stoppe op og se nærmere på det verdensbillede som herskede på hans tid. Med kirkens enorme magt i baghovedet, vil jeg sætte lighedstegn mellem det herskende verdensbillede og kirkens verdensbillede.

For at komme frem til kirkens verdensbillede vil jeg inddrage væsentlige vers fra

                                              8
skabelsesberetningen og derpå supplere med Aristoteles’ forestillinger. Kirken

underbyggede nemlig i 1200-tallet deres verdensbillede med Aristoteles’ teorier.

6

Johannes Kepler (): Udfærdigede på baggrund af Brahes optegnelser to meget grundlæggende

love for planeternes baner. Senere kendt som Keplers 1. lov og Keplers 2. lov.
7

Dette afsnit bygger på informationer fra ”Tycho Brahe og ” s. 81-82

8

Aristoteles (384-322 f.Kr.): græsk filosof. Lademanns Leksikon 2001.

Side 5

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

5 af 13

SKABELSESBERETNINGEN

Grundlaget for kirkens verdensbillede bliver udtrykt i skabelsesberetningen, hvilken vi finder i Første Mosebog kapitel 1. Første vers lyder som følge:

”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”^{9}

Vi ser, at himlen bliver betragtet som et håndterligt element ligesom jorden. For at illustrere denne opfattelse, kan man sige at himmelen bliver beskrevet som et stort tæppe der befinder sig over jorden. Ligeledes bliver jorden omtalt med lille forbogstav. Dette skyldes, at man ikke så jorden som en planet blandt mange andre, men blot den jord man står på, et navneord.

I fjortende vers nævnes stjernerne og deres betydning.

”Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten

                        10
og til at skille lys fra mørke.”

Stjerne blev skabt på himmelen, for at kunne fastsætte dage og år. Endvidere skabte Gud de to store lys, Solen og månen, til at oplyse jorden.

Formuleringen: ”Der skal være lys på himmelhvælvingen” understreger, at man havde en opfattelse af, at stjernerne og planeterne var nogle lys som var placeret på himmelen.

Hvis vi tænker på illustrationen med tæppet, sidder stjernerne på selve tæppet.

En anden væsentlig ting at bide mærke i, er, at alt bliver skabt til og for mennesket.

Det er mennesket og jorden der er i centrum. Mennesket havde således en opfattelse af at de er hele universets midt- og omdrejningspunkt, hvilket jeg ser som meget kendetegnende for verdensbilledet op til renæssancen.

9

Først Mosebog 1. kapitel, 1 vers

10

Først Mosebog 1. kapitel, 14-19 vers

Side 6

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

6 af 13

Alt dette er imidlertid ikke hele sandheden om kirkens verdensbillede eftersom, at der op igennem 1200-tallet blev understreget en tidligere kristen opfattelse – nemlig, at himlen er evig og guddommelig. Dette leder os videre til næste afsnit.

ARISTOTELES OG KIRKEN

Indtil 1200-tallet havde alle i Europa troet at Kristendommen var den eneste sandhed.

Men på denne tid blev Kristendommen udfordret af de højt udviklede kulturer hos de arabiske muslimer. Udfordringen bestod ikke i det, at muslimerne troede på en anden Gud, men i det at de troede på tolerancen. De straffede eller undertrykte ikke dem, som havde en anden indstilling end dem selv, men de argumenterede mod dem. I et forsøg på at fastholde Kristendommens troværdighed inddrog den europæiske teolog og filosof Thomas Aquinas [11] Aristoteles’ teorier i Kristendommen. Dette var yderst hensigtsmæssigt eftersom, at det aristoteliske verdensbillede stemmer overens med biblens verdensbillede på flere punkter samt, at Aristoteles var regnet som en vis og forstandig mand. Aristoteles var af gode grunde ikke kristen, men man kan sige, at

                                12
Thomas Aquinas kristnede hans teorier.

Jeg vil nu kort gennemløbe de vigtigste punkter i Aristoteles’ verdensbillede under sammenligning med biblens verdensbillede.

Aristoteles verdensbillede er geocentrisk, hvilket vil sige at jorden er i centrum af universet, med stjernerne kredsende udenom. Dette må siges at gå hånd i hånd med det vi hørte fra Første Mosebog.

Ydermere var Aristoteles verdensbillede dualistisk i den forstand, at der eksisterede to verdener – aitherregionen og luftregionen. Henholdsvis over månen og under månen.

Luftregionen strakte sig fra jorden til Månen, og bestod af de 4 elementer jord, vand, ild og luft. På jorden var alting forgængeligt og i forandring. Aitherregionen, derimod, var den guddommelige og evige tilværelse, hvor alt var perfekt. Den bestod af det 5. element, aitheren og udgjorde alt over månen. Dermed fik Aristoteles’ teorier også bevirket at man accepterede at himmelen, så at sige, er tredimensionel, hvilket jo netop ikke var tilfældet med den himmel som bliver beskrevet i skabelsesberetningen. [13]

11

Thomas Aquinas (): regnes som højmiddelalderens vigtigste teolog og filosof.

12

Dette afsnit er skrevet ud fra Metafysikkens historie s.137

13

Jeg har redegjort for Aristoteles’ verdensbillede udfra hans eget værk Om tilblivelse og tilintetgørelse s.60-61.

Side 7

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

7 af 13

Denne opfattelse af at aitherregionen, eller himmelen som kirken gerne kalder den, var guddommelig og fuldstændigt uforanderlig, fik Thomas Aquinas overført til kirkens verdensbillede. Det er således kirkens oprindelige verdensbillede fra skabelsesberetningen i Første Mosebog, men med et tillæg af Aristoteles’ teorier, som jeg vil mene er det herskende verdensbillede op til renæssancen.

ANALYSE AF DE NOVA STELLA

De Nova Stella er, som tidligere nævnt, bogen som Tycho Brahe skrev over sit møde med

. Vi kan derfor betragte De Nova Stella som en førstehåndskilde og en beretning. Brahe fik trykket bogen hos Lorens Benedict, Københavns daværende førende bogtrykkeri, allerede 6 måneder efter sin opdagelse af , altså i maj 1573.

Den er skrevet på latin, tidens videnskabelige sprog, hvorfor den version jeg vil tage udgangspunkt i, er en oversættelse til dansk, foretaget af Christian Gorm Tortzen fra

DNLB^{14}.

KOMMENTARER TIL DE NOVA STELLA

Værket omhandler både Tycho Brahes egne kommentarer til og en detaljeret beskrivelse af dens placering, lystyrke, størrelse samt astrologiske [15] betydning.

Jeg vil alene fokusere på hans egne kommentarer til .

Brahe begynder sit kommenterende afsnit med at forklare hvor forbløffet han er over sin opdagelse: ”Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne.” [16] Meget ydmygt lader han os vide, at det virkelig er noget ekstraordinært og ufatteligt, han vil fortælle om. Han fortsætter og navngiver hændelsen som:

                                                                  17
”…det største af de mirakler, der er indtruffet i naturen siden Verdens skabelse.”

14

Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek

15

Astrologi: læren om det at tolke menneskers karakter og skæbne og forudsige kommende begivenheder

på grundlag af himmellegemernes stilling. Politikkens Nudansk Ordbog.
16

De Nova Stella s.A (Siderne i bogen er nummeret således at sidetallet starter forfra i hvert kapitel. Til

hvert kapitel er der således tilknyttet et bogstav. Fx A,A2,A3… næste kapitel: B,B2,B3…)
17

De Nova Stella s. A

Side 8

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

8 af 13

Brahe karakteriserer sin opdagelse som et mirakel, men fortæller dog, at der en enkelt gang, hvis man skal tro Plinius [18], har været overværet en anden stjernes tilblivelse. Ifølge Plinius bevidnede en hvis Hipparch, at en stjerne var blevet til i hans egen levetid.

Følgende er et citat af Plinius, som Tycho Brahe bringer i De Nova Stella: ”Han

opdagede, at der var født en ny og for den tid ukendt stjerne…”^{19}. Brahe gør så

opmærksom på, at denne Hipparch var før ham selv, og at han også så en ny stjerne. Han forsøger således, at fremstille Hipparch som den der modsiger kirken. Dermed undgår Brahe at blive ham der stiller sig direkte op mod kirken. Brahe selv har bare set noget der lignede Hipparch’s observation. Brahe gør dermed sig selv til ham der kommenterer og iagttager, i stedet for at være ham der anfægter og betvivler.

Efterfølgende nævner Brahe renæssancekommentatoren Milichius [20], der udfra Plinius’ tekster har fået Hipparchs’ observation til at være en simpel kometiagttagelse i luftregionen. Tycho Brage nærmest latterliggør Milichius for hans idé om en mulig komet: ”Ja, det er ligefrem absurd at påstå, at en mand som Hipparch, der var fremragende i alle videnskaber og var langt foran andre i matematikken, ikke udmærket skulle kunne kende forskel på ægte stjerner i ætherregionen [21] og et ildmeteor i

           22
luftregionen.” . Igen, i stedet for selv at fremstå som den der kender ”sandheden”,

skyder han et fejlagtigt postulat i stykker. Dermed maner han ideen om, at den stjerne som Hipprach så bare var en komet, til jorden, hvormed at han også understreger at den nye stjerne som han selv har opdaget, befinder sig i den ”uforanderlige” aitherregionen.

Vi må se med stor lighed på den situation som Plinius stod i og den situation som Brahe stod i. Når Brahe maner en skeptiker som Michilius til jorden, maner han også eventuelle skeptikere til den stjerne han selv har opdaget, til jorden. Dette gøres endda inden de har mulighed for at fremføre deres kritikpunkter.

Brahe fortsætter med, at kommentere forklaringer på stjernens opstandelse. Gradvist gennemgår han forskellige mulige teorier, for derefter at udpege fejl og mangler som gør teorierne ubrugelige. Et eksempel er dette uddrag hvor han kommenterer teologernes

18

Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.). Kendt for sine beskrivelser af naturfænomener.

19

De Nova Stella s. A2

20

Milichius. Renæssancekommentator, hvis udgave af Plinius tekster udkom i Frankfurt i 1543.

21

Ætherregionen er blot en anden stavemåde for aitherregionen, som jeg tidligere har anvendt.

22

De Nova Stella s.A2

Side 9

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

9 af 13 teori: ”De er nemlig ud fra Moses' historie om Verdens tilblivelse sikre på, at Gud er Universets skaber, og at han, efter at have udskilt himlene og elementerne med alle de tilhørende skønne ting, indstillede enhver form for arbejde og ikke senere har skabt nye

ting.”^{23}

Muligheden for at kirken, eller andre, ville sige, at han har set Ledestjernen [24], og gøre Tycho Brahes opdagelse til et religiøst fænomen, eksisterede også. Derfor forklarer han minutiøst at , Ledestjernen nødvendigvis må have befundet sig i luftregionen, da den ellers ikke ville kunne flytte sig med så stor hastighed henover himmelen. Han pointerer derpå at den stjerne han selv har set ikke ændrede position på noget tidspunkt. Han undlader endnu en gang direkte at hævde at, befinder sig i aitherregionen, men det ligger mellem linjerne eftersom at han gang på gang afviser at den befinder sig i luftregionen.

Brahe kommer derfor frem til følgende konklusion:

”Derfor bør alle filosoffer tie, gamle som nye; også fortolkerne af de guddommelige mysterier, teologerne, bør tie; de som spekulerer over de himmelske legemer, matematikerne, bør tie og lade være med at tro, at de med nogen sikkerhed kan fastslå noget om denne stjernes tilblivelsesmåde eller komme med en forklaring på dette mirakel.”

Tycho mener ikke, at skal fortolkes eller forstås, den skal accepteres. Det er sandsynligvis fordi, at han selv vil undgå at forklare noget, hvorved han helt sikkert ville komme til at modsige kirken i endnu højere grad. Endvidere

                                                                  25
fortæller han afsluttende at han kun vil ”undersøge den matematiske side af sagen” .

Han tager afstand fra det spekulative og subjektive og forsøger så vidt muligt at holde sig til det objektive og målelige.

23

De Nova Stella s.A3

24

Ledestjernen: Den stjerne der ledte de visemænd til Jesus’ krybbe.

25

De Nova Stella s.A5

Side 10

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

10 af 13

Afsluttende må vi tænke på at bogen blev skrevet på latin. Menig mand havde derfor ingen muligheder for at forstå bogen. Mulige grunde hertil vil jeg komme ind på i næste afsnit.

PERSPEKTIVERING AF DE NOVA STELLA

Overordnet vil jeg mene, at Tycho Brahe fik udrettet to fantastiske ting, som begge har haft næsten uoverskuelige betydninger for eftertiden. Her tænker jeg på hans påvisning af aitherregionens foranderlig og hans ekstreme grundige og præcise fremgangsmåde i forhold til det astronomiske arbejde.

En stjerneklar nat i Leipzig så Brahe sit livs kald. Han ville løfte astronomien op på et værdigt niveau. Hans middel dertil var superpræcist observationsudstyr.

Han stillede som ingen astronom før ham spørgsmålet: Hvad ser jeg Tycho Brahe på himmelen? I stedet for det dengang traditionelle: Hvad så fx Aristoteles?

Brahe var klar, over at samfundet i kraft af kirken ikke var kommet til samme tankegang som han. Dette er også en mulig grund til, at han udgav De Nova Stella på latin, som kun de lærde kredse forstod. Dermed lagde det en dæmper på bogens indhold, således at hele Europa ikke pludselig vågnede op til en bog der indirekte hævede at den uforanderlige aitherregion var foranderlig. Brahe må unægteligt have været bekendt med Copernicus’ [26] frontale sammenstød med kirken, godt et halvhundrede år før Brahes udgivelse af De Nova Stella. Men tilbage til mit udgangspunkt: Brahes påvisning af aitherregionens foranderlighed. Det helt store spørgsmål i denne sammenhæng er: Fik Brahe ændret kirkens verdensbillede? Svaret dertil er mere komplekst end som så. Jeg har i mit arbejde med denne opgave på intet tidspunkt fundet oplysninger der tyder på, at kirken accepterede Brahes teorier. Kirken inddrog således ikke Brahes teorier som de havde gjort med Aristoteles’. Kirken har siden forklaret airtherregionens foranderlighed med forskellige teorier, så som at har været der siden verdens skabelse, men blot først viste sig en stjerneklar nat i 1572.

Nu er kirkens verdensbillede imidlertid ikke lig med det verdensbillede der er accepteret af samfundet. Dagens samfund i den vestlige verden har udviklet sig sådan at

26

Copernicus: Polsk astronom, som hævdede at solen var universets centrum, hvorfor han kom i stærk karambolage med kirken.

Side 11

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

11 af 13 de beror på videnskaben og ikke religionen, som det var tilfældet før renæssancen. Jeg vil mene, at denne udvikling startede med udgivelsen af De Nova Stella i 1573. Efter følgende kom et utal af astronomer og videnskabsmænd som begyndte at stille kritiske spørgsmål til kirken, på baggrund af matematiske sammenhænge. Her kan nævnes blandt andre Galileo Galilei, der via kikkertens opfindelse kunne bevise, at Solen var universets centrum. Han måtte dog opgive denne ide, da han derved slap for at komme på bålet! [27] Det der er det interessante ved Galilei, og mange af de andre videnskabsmænd i og efter renæssancen, er at de alle forsøgte, i større eller mindre målestok, at bevise deres påstande. Dette må i høj grad kunne tilskrives Tycho Brahe, hvilket leder os over til hans anden store bedrift: den præcise fremgangsmåde angående astronomien.

Brahe var klar over, at det ville kræve gode argumenter at overbevise samfundet om rigtigheden af hans postulater – og hvilke argumenter er bedre end dem man kan måle?

Brahe kombinerede sine nøjagtige målinger med matematikken, hvilket gav et udfald, der ikke kunne sås tvivl om. Hans resultater var entydige og objektive. Dette er kendetegn der er blevet hos videnskaben helt op til vores tid. Brahe ses derfor af mange som

                                   28
grundlæggeren af videnskabens metodologi .

Jeg vil dermed mene, at Brahe reformerede videnskaben, fra videnskaben med udspring i de gamle grækere, som begrundede sine konklusioner på spekulative forestillinger og gisninger, til den moderne videnskab, der søger den grænseløse objektivitet.

27

Informationerne om Gailei er fra ”Verdensopfattelser” s.33

28

Metodologi: et system af metoder inden for et bestemt fagområde. Politikkens Nudansk Ordbog

Side 12

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

12 af 13

KONKLUSION

Der er et utal af bemærkninger som ville være relevante at samle op på i denne konklusion, men jeg vil forsøge at begrænse mig til dem der, mere eller mindre direkte, har relevans for min problemformulering.

Tycho Brahe så, at astronomien havde fejl og mangler, hvorfor han satte sig for at løfte den op til at værdigt niveau. Prikken over i’et blev hans værk De Nova Stella, hvori han forsigtigt og indirekte modsiger kirkens verdensbillede. Men omvendt var Brahe også klar over at hans argumenter skulle være noget ud over det sædvanlige. Derfor var han så grundig og entydig, som ingen videnskabsmand havde været før ham. Denne nye metodelære skulle vise sig at smitte af på videnskabsmændene i Brahes eftertid, og værdierne er blevet hos videnskaben lige siden, hvorfor jeg mener det er relevant at snakke om, at Brahe startede en reformation af videnskaben.

Jeg vil afslutte denne afhandling med historikeren Alex Wittendorffs fortolkning af Brahes møde med :

”Om aftenen den 11.november 1572 skete et af de lykkeligste sammentræf af omstændigheder i mennesket intellektuelle historie. Det var en kombination af et sjældent forekommende fænomen på himmelen og så det forhold, at dette fænomen blev iagttaget af det eneste menneske hidtil, der var forberedt og rustet til at tyde det rigtigt og sætte det i sammenhæng med de problemer, hvis løsning var nødvendig, for at man kunne komme

                                                  29
videre med forståelsen af den virkelighed, man befandt sig i.”

29

Citatet er taget fra bogen ”Tyge Brahe” s. 73

Side 13

[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven

________________________________________________________________________

13 af 13

LITTERATURLISTE

PRIMÆRE KILDER

”De Nova Stella” af Tycho Brahe, 1573, udgivet af Lorens Benedict.(Oversat til dansk af Christian Gorm Tortzen). En online-udgave af bogen kan findes på følgende adresse:

http://www.texts.dnlb.dk/DeNovaStella/Index.html

”Første Mosebog”

”Om tilblivelse og tilintetgørelse” af Aristoteles (Oversat til dansk af David Bloch) SEKUNDÆRE KILDER

”Tyge Brahe” af Alex Wittendorff, 1994, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag.

”Tycho Brahe og ” af Bjarne Kousholt, 2002, 1. udgave, 1. oplag,

Polyteknisk Forlag.

”Verdensopfattelser” af Karsten Georg Hansen, 1995, 1.udgave, 1. oplag, OP-forlag.

”Metafysikkens historie” af Lars Christiansen, 1998, 1. udgave, 2. oplag, Museum Tusculanums Forlag.

Politikkens Nudansk Ordbog 18. udgave, 3.oplag

Lademanns Leksikon 2001