Den lutherske reformation i Danmark

Side 1

STX 2.g

Reformationen i Danmark (1536)

Side 2

2

Indholdsfortegnelse:

Indledning .................................................................................................................. 3 Kapitel 1 ..................................................................................................................... 3 Den lutherske reformation ...................................................................... 3 Kapitel 2 ..................................................................................................................... 4 Reformationen i Danmark ....................................................................... 4 Kapitel 3 ..................................................................................................................... 6 Den nye kirkeordning og det nye samfund .............................................. 6 Kapitel 4 ..................................................................................................................... 8 Konklusion ............................................................................................................... 10 Litteraturliste ........................................................................................................... 11

Side 3

3

Indledning

I middelalderen var den danske kirke en del af den katolske kirke og hørte direkte under den romerske Pave. Kirken var en rig og magtfuld institution, som havde en stor indflydelse på samfundet både religiøst og politisk. Dog blev der i 1500-tallet startet en reformationsbevægelse af den tyske munk Martin Luther, som udtalte kritik imod den katolske kirkes praksis.

Reformationsbevægelsen spredte sig hurtigt over Europa, og på grund af den geografiske beliggenhed var rygterne også hurtigt nået til Danmark. [1]

Jeg vil i løbet af denne opgave gøre rede for, hvordan Danmark gik fra at være katolsk til at blive protestantisk. Jeg vil komme ind på, hvem der har haft indflydelse på, at der blev indført et nyt kirkesystem, og derefter vil jeg undersøge den nye kirkes ordninger og dens betydning i samfundet. Til sidst vil jeg se på de forskellige grupper i det danske samfund og diskutere, hvilken betydning reformationen havde for dem.

Kapitel 1

Den lutherske reformation

I Danmark var det i 1500-tallet adelen, kirken og borgerskabet, som havde de største godser og mest magt. I slutningen af 1400-tallet skabtes der allerede stor kritik imod kirken. Kritikkerne tog især udgangspunkt i afladsbreve, som var en slags handel, hvor kirken kunne få indtægter. Dog var der også kritik af præsterne, for man mente at de overtrådte kirkens regler. Man havde endnu ikke et klart billede af, hvor kirken lå samfundsmæssigt. Kirken kæmpede meget med kongen og adelen for at få magt i samfundet, men det havde endnu ikke lykkedes kirken at få det endelige

overtag.^{2}

Reformationsbevægelsen startede i Tyskland, hvor Martin Luther, en tysk munk, havde kommet frem til en ny og anderledes forståelse af kristendommen. Luther blev som 29-årig professor i bibelfortolkning på Wittenberg Universitet. Mens han studerede biblen, gjorde han den "Reformatoriske opdagelse" [3]. Det blev klart for ham at Guds retfærdighed ikke var en dømmende retfærdighed, hvor Gud dømte mennesket ud fra synderne, men at det var en slags handling fra Guds side, hvor han skænkede retfærdighed eller frelse til det syndige menneske. Under

1

Overblik, danmarkshistorie i korte træk side 44

2

Overblik, danmarkshistorie i korte træk side 45

3

Danmarks kirkehistorie af Martin Lausten side 100

Side 4

4 studierne, gik det mere og mere op for Luther, hvor meget den katolske teologi havde taget fejl.

Luther kunne ingen steder i Det nye Testamente finde noget om aflad, skærsild, syv sakramenter, munkevæsen eller valfartsrejser. Der stod heller ikke nogen steder, at biskoppen i Rom skulle være pave og have stor politisk og religiøs magt.

Luther ville nu reformere kirken, sådan at den var indrettet på den oprindelige måde, og det mente han, at man kunne læse om i Det nye Testamente. Kirken skulle ikke have noget at gøre med politik, økonomi, domstol eller retssystem, kirken skulle udelukkende beskæftige sig med forkyndelsen af evangeliet. Bisper og præster skulle sprede det evangeliske budskab ved at være menighedens tjenere og ikke herskere. Men dog var det ikke kun kirkens rolle der skulle ændres, statens rolle skulle også ændres lidt. Staten skulle nemlig tage sig af de politiske og sociale opgaver i samfundet. Reformationsbevægelsen fik en begyndelse, Luther blev mere og mere vred på den katolske teologi, og begyndte derfor at skrive om en alternativ teologi og kirkeorden og imod kirkens praksis med afladsbrede.

Kapitel 2

Reformationen i Danmark

I 1523 blev Christian d. 2 sendt i landflygtighed, og hans onkel Frederik d. 1 overtog tronen. De lutherske tanker bredte sig hurtigt i Slesvig og Holsten pga. den geografiske beliggenhed. Christian

d. 2 var i de ca. 9 års udenlandsophold blevet interesseret i de lutherske reformer og havde fået kontakt med Martin Luther, hvor han straks efter hans første prædiken havde fået evangelisk overbevisning og blev "luthersk." [4] Frederik d. 1 fik frygt for, at Christian d. 2 ville vende tilbage og erobre Danmark, så han blev nødt til at bestikke kirkernes ledere store beløb, så de kunne holde med ham. Frederiks ældste søn, Hertug Christian, havde imidlertid fået nogle landområder i Sønderjylland og havde residens i Haderslev. Han blev defor også Lutheraner og inspireret af hans privatlærer, som var fra Wittenberg. Han begyndte at lave kirkerne i Slesvig-området om til

               5
"lutherske" kirker.

4

Kirkens historie i Danmark af Martin Lausten s. 31

5

Kirkens historie i Danmark af Martin Lausen s. 33

Side 5

5

Der var stor uenighed over landet. Danmarks jord var næsten kun ejet af overklassen, nemlig kongen, adelen og kirken. Der var stor forskel mellem de højadelige og de lavadelige. Købstæderne var vrede over biskoppernes skattefri grunde og ejendomme, og respekten for pavekirken begyndte at nedbrydes efter disse skandaler. København og Malmø havde samtidig fået selvstyre og erstattet kirkelige institutioner med hospitaler og skoler.

Allerede i starten da Frederik d.1 overtog tronen, skulle han skrive under på en håndfæstning, der gik ud på, at kongen ikke skulle tillade kættere, dvs. Luthers tilhængere, at trænge ind i landet og prædike eller lære imod den hellige fader, Paven eller Romerkirken. [6] Men håndfæstningen var ved at gå i opløsning, da Lutherske præster og prædikanter fik tilladelse til at danne menigheder, som stod under kongen. Samtidig bestemte Frederik d.1 at skille sig fra Rom i , ved at fremtidige bisper skulle godkendes af ærkebispen i Lund og ikke af Paven i Rom. [7]

Christian d. 2 var vendt tilbage for at vinde tronen igen, men det lykkedes ham ikke, og han blev sat i fængsel i 1532, hvor han sad til 1559. Reformationen var tæt på at blive indført i Danmark, men så døde Frederik d. 1, og det gav endnu mere forvirring og satte borgerkrigen Grevens Fejde i gang. [8] Krigens to parter var borgerne og bønderne imod adelen. Størstedelen af Rigsrådet og hovedsageligt de katolske biskopper undlod at tage stilling til at vælge en ny konge, fordi den mest oplagte tronfølgere var sønnen Hertug Christian, og biskopperne var godt klar over, at han var lutheransk og ville indføre et evangelisk kirkesystem. Borgerne i København og Malmø ville gerne have den fængslede Christian d. 2 tilbage, og i samarbejde med Lübeck hyrede de en hærfører nemlig Grev Christoffer af Oldenburg til at føre krigen.

De vandt Skåne og Sjælland, men nåede ikke længere, fordi bisperne og de adelige blev nødt til at tilbyde hertug Christian tronen. Dog havde hertug Christian, som fik sit kongelige navn Christian d.

3, lovet at adelsmændene kunne beholde deres privilegier, f.eks. at de ikke skulle betale skat.

Hermed havde den katolske kirke ikke mere til gode, fordi de blev svigtet af de adelige. Alle vidste nu, at der i løbet af kort tid ville blive indført en luthersk kirkeordning. Christian d. 3 fik nedkæmpet bønderne i 1534, som med deres leder, Skipper Clement, ellers havde vundet en stor sejr over adelen ved Svenstrup syd for Aalborg. Skipper Clement blev henrettet, de tilbagestående

6

Kirkens historie i Danmark af Martin Lausten side 34

7

Danmark fra oldtid til nutid af Carl-Johan Bryld side 81

8

Overblik Danmarks historie i korte træk side 47

Side 6

6 bønder skulle betale bøder, og de skulle også overgive deres jord til kongen, hvis de var selvejere.

Christian d. 3 fik også erobret Grev Christoffers tropper og dermed trak Lübeck sig også tilbage.

København og Malmø overgav sig efter en lang belejring, og nu var riget samlet igen. Christian d. 3

havde nu magten.^{9}

Efter borgerkrigen trådte reformationen for alvor i kraft i Danmark. Christian d. 3 indførte den evangeliske kirkeordning, som blev godkendt af selveste Martin Luther, og den reformerede gudstjenesterne over hele landet. Samtidig blev den romersk-katolske gudstjenesteform forbudt.

Kongen var nu kirkens leder. Hele reformationen gjorde, at kirkens ejendom blev konfiskeret, og kongemagten rådede nu over 60 % af landets jord. Hans Tausen blev biskop i Ribe i 1541 og udarbejdede den nye kirkeordning.

Poul Helgesen var blevet rasende over alt det der foregik, og især gjorde det ham meget vred at Guds ord skulle behandles og diskuteres i det fri rum og hos uvidende mennesker. [10] Det gjorde dog ingen forskel. Reformationen var indført, og Christian d. 3 var i gang med at grundlægge nye, protestantiske kirker, som skulle forkynde evangeliet.

Kapitel 3

Den nye kirkeordning og det nye samfund

Da reformationen blev indført i Danmark på Rigsdagen i 1536 skrev kong Christian d. 3, i samarbejde med rigsrådet, den almindelige adel og repræsentanter fra byer og landdistrikter, et dokument, som omhandlede de katolske bispers forsinkede udvælgelse af konge og de konsekvenser, der fulgte, samt en forklaring på, hvorfor der indførtes en ny kirkeordning.

Dokumentet hedder: "Reformationen i Danmark 1536" og er skrevet af Kong Christian d. 3 i forhandling med de andre stormænd. I dokumentet bliver der sagt, at bisperne ikke i rette tid har valgt en konge og har forhindret det, og derfor skal de straffes. Deres straf vil ifølge dokumentet være afsættelse, så de aldrig mere kan komme i det biskoppelige regimente, og ingen som dem eller andre biskopper skal kunne regere i riget mere. I dokumentet bliver det også sagt, at bisperne

9

Danmark fra oldtid til nutid af Carl-Johan Bryld side 83

10

Kirkens historie i Danmark af Martin Lausten side 35

Side 7

7 har svigtet landet, ved at prædike ting, som har stået imod Guds ord og evangelium, og som kun har været til deres egen gavn. [11]

Derfor siger de i dokumentet, at de har besluttet, at kongen skal have al kirkens formue, sådan så han kan forsvare riget og ikke have brug for at overtale eller bestikke andre menige indbyggere, hvis der skulle forekomme angreb på riget. Dokumentet fortæller dernæst, at, nu når der ikke er bisper i riget mere, så har man brug for andre kloge mænd, som kan prædike og lære det menige folk Guds ord og evangelium. Samtidig bliver det bestemt, at der også skal bygges skoler så unge mennesker kan danne sig og blive klogere. Men for at man skal kunne indføre alt dette, skal tienden [12] over hele riget deles i 3, den ene del skal gives til sognepræsten, den anden del skal gives til kirken, og den sidste del skal kongen have. Til sidst bliver der sagt, at der ikke længere skal være strid mellem konge og adel. Så det skal blive tilladt at adelen og dets efterkommere og arvinger skal have retten til at beholde alle 40 marks sager og skal have rettigheder over deres egne bønder og tjenere. [13]

Kilden er et dokument, som kunne have været et uddrag af den nye kirkeordning, men det får vi ikke oplyst. Kilden er blevet omskrevet til nudansk, men er stadigvæk en førstehåndskilde, fordi jeg netop vælger at stole på oversættelsen, da dens indhold passer meget godt med de oplysninger, jeg har fundet i andre kilder. Kilden er også primær, fordi det er en førstehåndskilde Man kan skimte en subjektiv holdning i kilden, for eksempel da der bliver sagt, at bisperne har prædiket på den forkerte måde. Det er kongens personlige holdning, der kommer til udtryk. På den måde er selve forståelsen som vi med dette dokument får af den tid, meget troværdig, men set fra en bestemt vinkel, nemlig kongens. Det er også forståeligt, at kongen har brugt lutherske argumenter imod bisperne og den katolske kirke, da han selv jo var protestantisk og "luthersk" overbevist, siden han var ung. Men for folket dengang var det måske mindre troværdigt, da mange af dem stadigvæk var katolske og var tilfredse med den katolske kirkeordning.

Dokumentet er henvendt til bisper, præster, adelen og den øverste del af borgerskabet, altså de grupper i samfundet, der har magt og har interesse i den nye kirkeordning. Dokumentet prøver at give målgruppen en forståelse af, hvad der er sket, hvilke forandringer der vil skabes, og hvorfor

11

Grundbog til Danmarkshistorien (Systeme 2009) af Peter Frederiksen side 88 spalte2

12

10 % skat, af alle deres indtægter.

13

Grundbog til Danmarkshistorien (Systeme 2009) af Peter Frederiksen side 89

Side 8

8 man laver de regler, som man gør. I det hele taget giver det et billede af, hvad der er på færde, og hvad kongen sammen med de andre repræsentanter har bestemt at gøre.

Den nye kirkeordning betød, at kongen ville få en større formue, og stå som den højeste leder over kirken. På den måde fik vi i Danmark en slags "fyrstekirke", fordi kirken ikke længere stod under paven men under kongen. Reformationens indførelse styrkede kongens magt, da det nu kun var kongen, der kunne udnævne kirkelige embedsmænd [14]. Den nye kirkeordning gjorde også, at kongen fik ansvaret for skolerne, hospitalerne og de fattige. [15]

Den romersk-katolske opfattelse af den verdslige og åndelige øvrighed var, at paven både skulle have autoritet over det åndelige og det verdslige, men det var nu ændret, for den lutherske lære om den verdslige og åndelig øvrighed var anderledes. Den sagde nemlig, at de to øvrigheder skulle udfolde sig hver for sig, men i ansvar overfor Gud. Dette kaldes også Toregimentelæren, som vil sige at kirkens og statens funktioner skulle være adskilt i to forskellige dele. Kirkens ansvar var at forkynde evangeliet, og bisperne skulle blande sig udenom politik, for det skulle kongen og rigsrådet tage sig af. [16] Kongen måtte heller ikke blande sig i den åndelige øvrighed, ligesom kirken ikke måtte blande sig i det politiske arbejde.

Kapitel 4

Reformationens betydning for forskellige grupper

Reformationen fik en afgørende betydning for Danmarks historie. Reformationen var med til at danne en stærkere statsmagt og knyttede kirke og stat tættere sammen. Reformationen fik stor betydning for de forskellige folkegrupper. Den sociale ulighed blev med reformationens indførelse endnu større. Folk blev sat i bestemte ’kasser’, og for nogle grupper var reformationen bedre end for andre.

14

Danmark før og nu - læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold side 19

15

Danmark fra oldtid til nutid af Carl-Johan Bryld side 83

16

Danmarks kirkehistorie af Martin Lausen side130

Side 9

9

Den største betydning fik reformationen selvfølgelig for kirken. Katolicismen blev afskaffet, bisperne blev afsat, og den romersk-katolske gudstjeneste blev forbudt. [17] De katolske gejstlige mistede magten, så for dem fik reformationen en meget negativ betydning. Kongen fik til gengæld en større magt, en større formue og en kirke, der var under ham. På den måde fik indførelsen af en protestantisk kirkeordning en meget positiv betydning for ham. Derefter har vi de adelige. Før Christian d. 3 blev konge, lovede han de højadelige, at hvis han kom på magten ville de højadeliges politiske og sociale rettigheder bevares. Det stod han ved, og de adelige fik en stor fordel ved at reformationen blev indført. De skulle stadigvæk ikke betale tiende for adelens hovedgårde, og de fik også udvidet magt over bønderne.

Bønderne blev under bondeoprøret fuldstændig overvundet af Christian d. 3 og hans mænd. De af dem, der var selvejere af deres gård, skulle som bøde give det til kongen, og blive hans fæstebønder, som også skulle betale tiende af deres indtægter. For de fattige havde reformationen, i modsætning til de adelige og kongen, en negativ betydning. Den nye tro tog ikke udgangspunkt i, at man skulle gøre gode gerninger, såsom at hjælpe de fattige, så den hjælp de plejede at få fra folket, mistede de. Til gengæld var det nu kongen, der skulle tage sig af dem, så det var ikke således, at de stod helt alene.

17

Danmark fra oldtid til nutid af Carl-Johan Bryld side 83

Side 10

10

Konklusion

Reformationsbevægelsen startede i Tyskland, hvor munken Martin Luther ikke kunne forstå at kristendommen skulle være så dømmende som paven bl.a. påstod. Han valgte at studere biblen og igennem studien, fik han en anderledes opfattelse af Kristendom. Hans opdagelse var en succes, kristendommen var ikke dømmende og streng, men positiv og tilgivende. Han valgte at give dette budskab videre, og derfor skrev han bøger om den evangeliske forkyndelse, som hurtigt også blev anerkendt i Danmark. I Danmark sad Frederik d. 1 på tronen, og hans søn hertug Christian var allerede som ung overbevist om den lutherske opfattelse af kristendommen. Da faderen kong Frederik d. 1 døde, kom hans ældste søn Christian d. 3 på tronen. Han indførte reformationen, og gudstjenesterne foregik nu på den protestantiske måde. Ifølge den nye kirkeordning havde kirken ingen politisk magt. Kongen stod som den øverste leder af Kirken, men skulle ikke blande sig i den "åndelige øvrighed". Staten og kirken var nu officielt adskilt. Efter reformationen, blev den sociale ulighed større, da kongen og de adelige blev rigere, mens bønderne og de fattige blev endnu fattigere. Reformationen havde således forskellige betydninger for forskellige grupper i samfundet.

Side 11

11

Litteraturliste

1. Danmark fra oldtid til nutid af Carl-Johan Bryld ................................................................(Bog)

2. Danmarks kirkehistorie af Martin Lausten ........................................................................(Bog)

3. Danmark før og nu - læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold....................(Bog)

4. Danmarks historie af Olaf Olsen.....................................................................(Bog)

5. Kirkens historie i Danmark af Martin Lausten...................................................................(Bog)

6. Kilde: Grundbog til Danmarkshistorien s. 88-89"15. Reformationen i Danmark1536"....(Bog)

7. Overblik - Danmarkshistorie i korte træk af Lars Hansen mm..........................................(Bog)