Det moderne gennembrud: periode, forfattere og værker

Det moderne gennembrud er perioden, hvor forfatterne i Norden begyndte at skrive om deres egen tid, som den var. Her får du årstallene, de tre k’er, fem kendetegn med et værk til hvert, ni tekster med analyseguide og en vej til eksamen.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 17. oktober 2026

Kort svar

Hvad er det moderne gennembrud?

Det moderne gennembrud er perioden i dansk og nordisk litteratur fra begyndelsen af 1870’erne til omkring 1890, en tidsperiode på omkring tyve år. Forfatterne ville vise deres samtid, som den var, og de skrev om det, man før havde tiet om: ægteskaber uden kærlighed, tvivlen på Gud og fattigdommen på landet og i byen.

Startskuddet var Georg Brandes’ første forelæsning på Københavns Universitet den 3. november 1871. Brandes ville have en litteratur, der tog nutidens konflikter op i stedet for at flygte fra dem. Hans egen formulering, “sætter Problemer under Debat”, står i den trykte udgave af forelæsningerne, “Emigrantlitteraturen” fra 1872. Periodens navn kommer fra en anden af hans bøger, “Det moderne Gjennembruds Mænd” fra 1883.

Til eksamen er perioden sjældent målet i sig selv. Den er det perspektiv, du lægger på en tekst, når du har analyseret den: Hvilket problem tager teksten op, og hvordan viser den det?

1871

Brandes’ første forelæsning, den 3. november

1870-1890

litteraturens kerneår; nogle regner perioden til ca. 1900

1883

Brandes giver perioden navn i en bog

Fire veje ind

Find det, du mangler

Jeg skal have overblik

Få årstal, Brandes’ program og de vigtigste navne på fem minutter. Læs kapitel 1

Jeg skal analysere en tekst

Genkend grebene, fra arv og miljø til fortælleren, der ikke forklarer. Læs kapitel 6

Jeg skal til eksamen

Byg perspektiveringen på et problem i teksten, ikke på en etiket. Læs kapitel 7

Jeg skal skrive DHO

Se, hvad dansk-historieopgaven kræver, og find et emne fra perioden. Se DHO-guiden

På denne side

Baggrund

Hvorfor kom det moderne gennembrud?

Danmark forandrede sig hurtigt efter nederlaget i 1864. Industrien voksede, jernbaner og dampskibe bandt landet sammen, og byerne voksede, fordi folk flyttede fra land til by (urbanisering), mens mange udvandrede til Amerika. Arbejderne begyndte at organisere sig, og Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871.

Samtidig ændrede naturvidenskaben menneskets syn på sig selv. Charles Darwins teori om arternes oprindelse kom på dansk ved J.P. Jacobsen, der var naturvidenskabsmand, før han blev forfatter. Med den kunne man se mennesket som et resultat af arv og miljø i stedet for Guds plan.

Brandes holdt dansk litteratur op mod den franske, tyske og engelske og fandt den bagud. Hans forelæsninger gav de unge forfattere et program: Skriv om nutiden og dens problemer. Læs, hvad Brandes sagde, og hvem der kæmpede imod, eller få hele perioden kort fortalt.

Kendetegn

Fem kendetegn, du kan pege på i en tekst

Teksten tager et konkret problem fra samtiden op og lader det gå ud over personerne. I Henrik Ibsens skuespil “Et dukkehjem” fra 1879 går Nora fra både mand og børn, og tilbage står ægteskabet som problemet.

Det er naturalismens greb: Det, en person er født med, og det sted, hun vokser op, bestemmer hendes skæbne. I Henrik Pontoppidans “Ørneflugt” fra 1894 vokser ørnen Klavs op i en præstegård blandt høns og ænder og bliver skudt, da han vender hjem.

Fattigdom, sygdom og nederlag skildres direkte, også når det er grimt. I Pontoppidans novelle “Nådsensbrød” fra 1887 bliver Stine Bødkers bundet på hænder og fødder og båret ud til vognen, der skal køre hende på fattighuset, mens folk fra hele byen ser på.

Herman Bang lader scener, replikker og små ting bære følelserne. I “Ved Vejen” fra 1886 siger fortælleren ikke direkte, at Katinka Bai er forelsket i Huus; du ser det i det, hun gør, og i det, hun ikke siger. Grebet kaldes impressionisme.

Darwins tanker og fritænkernes kritik sætter spørgsmålstegn ved Gud. I J.P. Jacobsens roman “Niels Lyhne” fra 1880 prøver hovedpersonen at finde mening i et liv uden Gud, helt til han dør som frivillig soldat i 1864.

Søger du efter periodens genretræk, er det de fem kendetegn ovenfor: det moderne gennembrud er en periode, ikke en genre, og trækkene går igen i roman, novelle og drama. Fire ord går igen, når perioden skal beskrives. Realisme er den genkendelige hverdag fortalt troværdigt. Kritisk realisme er realisme, der vil gøre læseren opmærksom på samfundets uret, hos Pontoppidan ofte gennem ironi. Naturalisme er realisme, hvor arv og miljø bestemmer menneskets skæbne, så personerne sjældent kan slippe fri. Impressionisme er Bangs måde at vise følelser gennem små handlinger og replikker.

Kritisk realisme og naturalisme regnes for periodens vigtigste stilarter. Mange tekster blander dem, og netop blandingen er ofte værd at skrive om.

Vil du have forskellen forklaret grundigt, så læs kapitlet om periodens kendetegn. Skal du bruge grebene i en analyse, så gå til kapitlet om, hvordan du genkender en gennembrudstekst.

Huskeregel

De tre k’er: køn, kirke og klasse

De tre k’er er en huskeregel for de problemer, periodens forfattere især tog op. Det er ikke Brandes’ egne ord; han nævnte blandt andet ægteskabet, religionen og ejendommen. Men reglen hjælper dig med at finde problemet i en ukendt tekst.

Køn

Kvinder havde ikke stemmeret, og ægteskabet kunne være et fængsel, som i “Et dukkehjem”. Striden om, hvorvidt mænd og kvinder skulle leve efter samme seksualmoral, kaldes sædelighedsfejden og varede fra 1883 til 1887.

Kirke

Kirken stod for den gamle orden, og darwinismen og fritænkerne udfordrede den. I “Niels Lyhne” prøver hovedpersonen at leve uden Gud, og i “Nådsensbrød” kommer provsten kørende i sin magelige vogn, lidt efter at Stine er ført bort, og spørger, hvad der er sket.

Klasse

Arbejde og fattigdom bestemmer menneskers liv, og teksterne viser afstanden mellem borgerskabet og arbejderklassen. I “Nådsensbrød” er det en ulykke ved et damptærskeværk, der sender Stine nedad, og i “Ilum Galgebakke” synger bønderne en kampsang til deres møder, men ingen af dem gør oprør.

Brug k’erne som spørgsmål til din tekst: Hvem bestemmer, hvem betaler prisen, og hvad tier teksten om? Se de tre temaer gennemgået med flere værker.

Genrer

Tre genrer: romanen, novellen og dramaet

Perioden skrev mest prosa og drama. Lyrikken fylder mindre, selv om J.P. Jacobsen og Holger Drachmann skrev digte på frie vers.

Romanen

Romanen var periodens mest udbredte genre. Romantikkens dannelsesroman sendte helten hjemmefra og hjem igen som et stærkere menneske. Gennembruddets helte bryder også op, men de ender i resignation, skilsmisse eller død, som i “Niels Lyhne” fra 1880 og i “Lykke-Per”, der ender alene yderst i Jylland.

Novellen

Novellen zoomer ind på et kort forløb, og slutningen står ofte åben. I Herman Bangs “Frøkenen” fra 1883 sker der næsten ingenting, og netop derfor skal du læse detaljerne.

Dramaet

Dramaet foregår gerne i en dagligstue, hvor publikum ser ind, som om den fjerde væg var fjernet. I “Et dukkehjem” kommer fortiden frem trin for trin i replikkerne: Nora har engang skrevet sin fars navn falsk for at låne penge, og da det kommer frem, går ægteskabet i stykker.

Skriv altid genren, når du nævner et værk: “Et dukkehjem” er et skuespil, ikke en novelle. Se, hvordan du genkender grebene i en tekst.

Forfattere og værker

Forfatterne og ni tekster med analyseguide

De centrale danske navne er Georg Brandes, J.P. Jacobsen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan. Fra Norge kommer Henrik Ibsen og Amalie Skram, og fra Sverige August Strindberg, hvis skuespil “Frøken Julie” er fra 1888. Kvinder som Olivia Levison og Victoria Benedictsson skrev også i perioden.

Hver guide herunder har resumé, arbejdsspørgsmål og analyse med nedslag i teksten. Teksterne står i den rækkefølge, de udkom.

  • Mogens: novelle af J.P. Jacobsen fra 1872, som regnes for den tekst, hvor naturalismen kom ind i dansk litteratur.
  • To Verdener: novelle af J.P. Jacobsen, trykt 1879, om en syg kvinde, der kaster en heksekost efter en lykkelig ung pige for at give sin sygdom videre.
  • Frøkenen: novelle af Herman Bang fra 1883 i samlingen “Præster”, en prosaskitse næsten uden ydre handling.
  • Ved Vejen: kortroman af Herman Bang fra 1886 om Katinka Bai ved en lille jernbanestation, fortalt ved at vise, ikke forklare.
  • Nådsensbrød: novelle af Henrik Pontoppidan fra 1887 om en enke, der bliver sendt på fattighuset, efter at hun har kvæstet sin hånd.
  • Irene Holm: novelle af Herman Bang fra 1890 i samlingen “Under Aaget”, om en aldrende balletdanserinde, der holder dansekursus på landet.
  • Ilum Galgebakke: novelle af Henrik Pontoppidan fra 1890 om bønder, der synger en kampsang og vedtager en protest til kongen, men aldrig gør oprør.
  • Ørneflugt: Henrik Pontoppidans krønike fra 1894, en dyrefabel om arv og miljø.

Pontoppidans store roman Lykke-Per udkom 1898-1904 og viser, hvordan periodens spørgsmål lever videre efter 1890. Martin Andersen Nexøs novelle Lønningsdag fra samlingen “Muldskud” (1900) læses tit i forlængelse af perioden: stenbruddets arbejdere venter på ugelønnen, og den sociale realisme fortsætter efter 1890. Vil du have forfatterne præsenteret hver for sig, så læs kapitlet om forfatterne.

Malerier

Perioden i malerkunsten

Malerne tog de samme problemer op som forfatterne. Fra 1870 til omkring 1900 malede de fattigdom, arbejde og uret i realistiske og naturalistiske billeder. De malere og kunstnere, du oftest møder i dansk, er socialrealisterne Erik Henningsen, L.A. Ring og H.A. Brendekilde, skagensmalerne med P.S. Krøyer og Anna Ancher, og Jeanna Bauck blandt kvinderne bag staffeliet. Alle tolv kunstbilleder står med faktaboks og en analysemetode i guiden til malerierne fra det moderne gennembrud. Tre af dem kan du se frit på Statens Museum for Kunsts side SMK Open:

Erik Henningsens Sat ud fra 1892 viser en familie, der er sat ud af sin lejlighed på Nørrebro, med møblerne på gaden.

Henningsens En såret arbejder fra 1895 viser en tilskadekommen arbejder på en båre og en grædende kvinde, der knæler ved ham.

P.S. Krøyers Fra Burmeister & Wains jernstøberi fra 1885 var bestilt af virksomheden selv. Brug det til at spørge, hvem et billede af arbejdet er malet for.

Skal du analysere et maleri fra perioden, så brug guiden til billedanalyse, og spørg, hvilket problem billedet sætter i scene. Erik Henningsens “Barnemordet” fra 1886 bliver tit læst sammen med sædelighedsfejden; det har sin egen billedanalyse.

Læreplanen og DHO

Derfor møder du perioden i dansk

Hvilken læreplan dit hold følger, afhænger af, hvornår I begyndte på dansk.

Begyndte dit hold i august 2026 eller senere, altså i 1.g eller på første år af hf, følger I de nye læreplaner for dansk A. De sætter Henrik Pontoppidan på den litterære kanons obligatoriske liste, både på stx og på toårigt hf, så du læser mindst én tekst af ham. Henrik Ibsen, Amalie Skram, J.P. Jacobsen og Herman Bang står på kanonens bruttoliste, som I vælger fra.

Går du i 2.g eller 3.g eller på andet år af hf, følger dit hold læreplanen fra 2017. Her skal I læse mindst én tekst af både Herman Bang og Henrik Pontoppidan. På stx nævner begge læreplaner naturalismen blandt de 1800-tals-tekster, I skal læse, og på hf skal jeres tekster spænde fra 1870 til i dag og over flere genrer.

Perioden er også et oplagt emne i dansk-historieopgaven. Vejledningen til dansk A bruger selv perioden som eksempel: industrialiseringen i historie og det moderne gennembrud i dansk som ét fælles forløb. Se, hvad DHO kræver. Til den mundtlige prøve hjælper guiden til perspektivering og det, censor lytter efter til mundtlig dansk.

Til prøven og i timen

Det moderne gennembrud til prøven: det, du gør, siger og viser

Gør

  1. Analysér den ukendte tekst først, og gem perioden, til du perspektiverer.
  2. Find det problem, teksten sætter under debat, fx ægteskabet, troen eller fattigdommen.
  3. Vælg ét kendetegn, som du kan bevise med et citat, fx arv og miljø eller en scene uden forklaring.
  4. Perspektivér til et andet værk fra forløbet, og sig, hvad sammenligningen viser om din tekst.

Sig

  • “Teksten sætter [problem] under debat, fordi [person] ender med at [udfald].”
  • “I linje [x] står der [citat], og det viser, at [person] er formet af sit miljø.”
  • Til samtalen: “Teksten er nærmere kritisk realisme end naturalisme, fordi [uretten] i linje [x] fremstår som noget, samfundet kunne ændre.”
  • Til samtalen: “Teksten ligner en typisk gennembrudstekst, men i linje [x] peger den en anden vej, fordi [grund].”

Vis

  • Et kort citat med linjenummer for hvert kendetegn, du nævner.
  • Tekstens årstal og ét værk fra perioden at sammenligne med, fx “Et dukkehjem” fra 1879.
  • Et tekststed, hvor en scene eller en replik viser en følelse, som fortælleren ikke forklarer.

Til årskarakteren: I dansk får du både en skriftlig og en mundtlig årskarakter. Brug derfor de samme trin, når du skriver en aflevering om en tekst fra perioden, og når du holder oplæg i timen.

Bygger på læreplanen for dansk A, stx, 2017, pkt. 4.2 og 4.3 (samme punkter i planen fra 2026), vejledningen til dansk A, stx, pkt. 2.2.4 og 4.3 og bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser, § 23.

Øv hele vejen fra tekst til perspektivering i kapitlet om perioden til eksamen.

Typiske fejl

Fem fejl, der trækker ned, og hvad du skriver i stedet

Fejlene herunder går igen i opgaver om perioden. De koster, fordi de viser viden uden at bruge den på teksten.

✗ Teksten er fra det moderne gennembrud, fordi den er realistisk.

✓ “Nådsensbrød” sætter fattigvæsenet under debat: Børnenes “bare” gør Stines ydmygelse til en hverdagsting.

En etiket er ikke et belæg. Brug din viden om perioden på netop din tekst.

✗ “Et dukkehjem” er en novelle af Henrik Ibsen.

✓ “Et dukkehjem” er et skuespil fra 1879, og fortiden kommer frem i replikkerne.

Genren er en del af analysen. Et forkert genreord viser usikker viden om teksten.

✗ Brandes, Bang og Skram var vigtige forfattere i perioden.

✓ Som i Bangs “Ved Vejen” må læseren selv slutte sig til følelsen, fordi fortælleren ikke siger den.

Et navn tæller først, når du bruger det til at sige noget om din tekst.

✗ Teksten er et typisk eksempel på perioden.

✓ Teksten ligner en gennembrudstekst, men slutningen peger en anden vej, fordi [grund].

Mange tekster passer kun delvist. Det, der ikke passer, er ofte det mest interessante at skrive om.

✗ Til sidst vil jeg perspektivere til perioden, som varede fra 1870 til 1890.

✓ Periodens krav om at tage samtidens problemer op forklarer, hvorfor novellen slutter uden trøst.

Perspektiveringen skal give din analyse en ekstra dimension, ikke referere perioden.

Til kopi

Skabelon: et perspektiveringsafsnit i fire trin

Kopiér de fire trin ind i dine noter, og fyld dem ud med din egen tekst. Hvert trin er en til to sætninger.

1. Pointe

Skriv, hvad teksten viser om et problem, som en påstand, fx “[Titel] viser, at [person] ikke kan slippe fri af [arv, miljø eller ægteskab].”

2. Belæg

Sæt et kort citat med linjenummer ind, og vælg ét ord i citatet, du vil pege på.

3. Forklaring

Skriv, hvad ordet eller scenen gør, og hvad læseren forstår, uden at fortælleren siger det.

4. Kobling

Skriv, hvorfor teksten passer til perioden, eller hvor den ikke gør, og sammenlign med ét andet værk, fx “Et dukkehjem” fra 1879.

Brug skabelonen, når du perspektiverer i en aflevering, og som huskeseddel til oplægget ved den mundtlige prøve. Mere om perspektivering står i guiden til perspektivering.

Eksempel skrevet af os

Et færdigt afsnit om “Nådsensbrød”, og hvorfor det virker

Sådan kan de fire trin se ud til sidst i en analyse af Pontoppidans novelle. Afsnittet er skrevet af os som eksempel.

Eksemplet: Slutningen af “Nådsensbrød” viser, hvor normalt overgrebet er blevet. Da provsten standser og spørger, hvad der er sket, svarer børnene: “Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!” Ordet “bare” gør en fattig kvindes ydmygelse til en hverdagsting, og novellen slutter på børnenes svar, uden at nogen siger dem imod. Her passer novellen ind i periodens program: Den tager fattigvæsenet op, som Brandes havde krævet, og den lader en arbejdsulykke og fattigdom bestemme Stines skæbne. Men den prædiker ikke. Fortælleren roser fattighuset som “hele Egnens Stolthed og Pryd”, og den ironi er et greb fra den kritiske realisme: Læseren må selv se uretten. Nora i “Et dukkehjem” fra 1879 kan selv gå, men Stine har ingen vej ud, og den forskel viser, hvor meget klasse betød for, hvem der kunne gøre oprør.

  • Pointen står først. Afsnittet begynder med tekstens problem, ikke med perioden.
  • Citatet er kort, og ét ord bliver analyseret. Ordet “bare” bærer hele pointen.
  • Periodeviden bliver brugt. Brandes og naturalismen forklarer noget i teksten i stedet for at stå som navne.
  • Men-sætningen nuancerer og giver grebet et navn. Fortællerens ironi er kritisk realisme: Novellen roser det, den angriber, og lader læseren se forskellen.
  • Sammenligningen giver en ny pointe. Nora og Stine viser forskellen på køn og klasse.

Skriv ikke afsnittet af. Det står offentligt her, og plagiatkontrollen finder det. Brug det som model, og læs selv novellen med vores guide til Nådsensbrød.

Opgavebiblioteket

Rigtige opgaver om perioden

I opgavebiblioteket kan du se, hvordan andre elever har grebet perioden an. Brug opgaverne til at se opbygning og emnevalg, ikke til at skrive af.

Søg selv efter flere opgaver om perioden i opgavebiblioteket.

En webbog i 8 kapitler

Sådan bruger du kompendiet

Kapitlerne bygger oven på hinanden, så første gang får du mest ud af at læse dem i rækkefølge; hvert kapitel tager fem til ti minutter. Skal du bare have ét svar, så gå direkte til det kapitel, der matcher dit spørgsmål.

Sidst i hvert kapitel står de huskepunkter, en opgave om perioden typisk kræver, og nederst kan du bladre videre til næste kapitel.

Indhold

Kapitlerne

1. Det moderne gennembrud, kort fortalt

Det moderne gennembrud er perioden fra cirka 1870 til 1890, hvor litteraturen i Norden begyndte at behandle virkelighedens problemer: ægteskab, religion, fattigdom og kvinders rettigheder. Åbn kapitlet

2. Georg Brandes og “problemer under debat”

Den 3. november 1871 holdt den 29-årige Georg Brandes sin første forelæsning om Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur på Københavns Universitet. Åbn kapitlet

3. Kendetegn: naturalisme, realisme og impressionisme

Naturalisme, realisme og impressionisme bliver ofte blandet sammen, men de svarer på hver sit spørgsmål. Åbn kapitlet

4. Køn, kirke og klasse: det, der blev sat under debat

I december 1879 rejser Nora sig i Ibsens “Et dukkehjem” og forlader mand og børn. Åbn kapitlet

5. Forfatterne: Jacobsen, Pontoppidan, Bang og Skram

Fire forfattere bærer Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur: J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Amalie Skram. Åbn kapitlet

6. Sådan genkender du en gennembrudstekst

En ung mor og hendes spæde barn findes døde i et gammelt færgemandshus ved havnen, en ørn bliver skudt, da den vender hjem til andegården, og en dør smækker efter Nora. Åbn kapitlet

7. Det moderne gennembrud til eksamen

Til mundtlig dansk trækker du en ukendt tekst, og er den fra 1870’erne eller 1880’erne, beder instruksen dig som regel om både analyse og litteraturhistorisk perspektivering. Åbn kapitlet

8. Før og efter: fra romantik til 1900-tallet

H.C. Andersen lod i 1843 den grimme ælling ende som svane. I 1894 lod Henrik Pontoppidan en ørn, der var vokset op blandt ænder, blive skudt, da den kom hjem. Åbn kapitlet

Spørgsmål og svar

Perioden regnes fra 1871, da Georg Brandes begyndte sine forelæsninger. Hvornår den slutter, er et skøn: Lex lader periodens litteratur løbe til omkring 1890, hvor 1890’ernes digtere vendte sig mod sjælen, mens Lex’ artikel om perioden som helhed går til omkring 1900. Skriv derfor “ca. 1870-1890”, og sig, at grænsen er flydende.

Georg Brandes med sine forelæsninger på Københavns Universitet fra den 3. november 1871. Han var litteraturkritiker, ikke digter, og hans rolle var at give de unge forfattere et program. Blandt de første tekster regnes J.P. Jacobsens novelle “Mogens” fra 1872.

Køn, kirke og klasse. Det er en huskeregel for de tre områder, periodens forfattere især tog op: kvinders stilling og ægteskabet, troen og kirkens magt, og fattigdommen og forskellen mellem rig og fattig.

Om at skrive om sin egen tid, som den var. Det, der skete, var, at forfatterne fra 1871 tog samtidens problemer op i romaner, noveller og skuespil: ægteskabet og kvindens stilling, troen og kirkens magt, og fattigdommen i by og på land. Huskereglen er de tre k’er: køn, kirke og klasse. Litteraturen skulle, med Brandes’ ord, sætte problemer under debat.

For at bruge litteraturen til at tage samfundets problemer op. Kendte eksempler er Noras opbrud fra ægteskabet i Ibsens “Et dukkehjem” fra 1879, J.P. Jacobsens roman “Niels Lyhne” fra 1880 om et liv uden Gud og Herman Bangs måde at lade scener og replikker fortælle på.

Romantikken søgte en højere, åndelig virkelighed bag naturen og hverdagen. Det moderne gennembrud vendte blikket mod hverdagen selv og skrev om det, der gik galt i den. Se forskellen i to tekster i kapitlet om før og efter, og læs mere om romantikken.

Nej. Betegnelsen bruges om hele Norden, og København var centrum. Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson i Norge og Strindberg i Sverige hører med, og forbillederne var de store europæiske litteraturer, som Brandes forelæste om.

Omkring 1890 vendte en ny generation sig mod sjæl, drøm og religion, og symbolismen tog over. Omkring 1900 fulgte det folkelige gennembrud. Gennembruddets greb, at bruge litteraturen til at debattere samfundets problemer, lever videre i nyere litteratur.

Perioden har ikke et officielt motto, men Brandes’ fire ord “sætter Problemer under Debat” bruges ofte sådan. De står i den trykte udgave af hans forelæsninger, “Emigrantlitteraturen” fra 1872.

Mange af periodens spørgsmål er stadig til debat: ligestilling, seksualmoral, tro og ulighed. Sædelighedsfejden i 1880’erne handlede om, hvorvidt mænd og kvinder skulle leve efter samme seksualmoral, og debatten efter #MeToo, der bredte sig fra efteråret 2017, kan bruges som perspektiv. Spørgsmålet har ikke et facit: Du skal selv argumentere for, om det er fremskridt eller gamle problemer i ny form.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Hænger sammen med

Læs videre i dansk og de store opgaver

Begynd her

Første kapitel giver dig overblikket på fem minutter: årstal, navne og det, perioden ville.

Åbn kapitel 1

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook