Barnemordet af Erik Henningsen: billedanalyse og fortolkning
To mænd knæler i sandet ved et hul. Den ældste har hænderne nede i jorden, og en mand i brun frakke skriver i en bog. Længere oppe ad vejen står en ung kvinde med bøjet hoved og en hånd på en sort hund. Hvad der ligger i hullet, kan du ikke se. Titlen siger det. Her får du maleriet trin for trin, blikkene, titlen og en plan til prøven.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 13. oktober 2026
Kort svar
Hvad forestiller “Barnemordet”?
“Barnemordet” er et maleri af Erik Henningsen fra 1886. Den fulde titel er “Summum jus, summa injuria. Barnemordet”. På en hede graver to arbejdere et lille lig op af en sandvej, mens to af myndighedens mænd ser til, og den ene skriver i en bog. Længere oppe ad vejen står den unge mor med bøjet hoved, holdt i armen af en tredje mand i uniform. Hun har hånden på en sort hund.
Barnet ser vi ikke. Det er titlen, der fortæller, hvad der er sket. Henningsen maler øjeblikket, lige før fundet bliver løftet op, og han maler kvinden stille og uden trods, ikke som en, vi skal frygte.
Det latinske “summum jus, summa injuria” betyder “den højeste ret, den største uret”. Med den titel lægger maleren en del af skylden hos samfundet: hos en moral, der gjorde en ugift mor til en skam, og en lov, der straffede hende. Billedet hører til det moderne gennembrud, hvor kunstnere satte samtidens problemer under debat.
1886
maleriet er dateret “EH 1886” nederst til venstre
78,5 x 117 cm
olie på lærred, Den Hirschsprungske Samling i København
6 + 1
seks mennesker og en hund; barnet og faren er ikke med

På denne side
- 1. Beskriv, hvad der faktisk er i billedet
- Tre ting, du ikke kan se
- 2. Komposition: to grupper og et tomt stykke sand
- Følg blikkene: hvem ser på hvad?
- Mål, før du skriver “det gyldne snit”
- 3. Lys og farve: jord, sort og et lyst tørklæde
- 4. Perspektiv: vi står nede i sandvejen
- 5. Titlen: “Summum jus, summa injuria”
- 6. Konteksten: maleren, loven og perioden
- 7. Saml det: tema og tre måder at fortolke på
- Perspektivering: fem veje ud af billedet
- Øvelser: fra støtte til selvstændig brug
- Til prøven: “Barnemordet” på 60 minutter
- “Barnemordet” til prøven: det, du gør, siger og viser
- Fejl, der koster
Billedet
Se billedet stort, før du læser
På en telefon er billedet for lille til detaljerne. Åbn Hirschsprungs foto på Wikimedia Commons, og zoom ind på tre steder: hullet nederst til venstre, bogen i mandens hænder og kvindens ansigt. Maleriet tilhører Den Hirschsprungske Samling i København, ikke Statens Museum for Kunst.
Brug tre minutter, før du læser videre. Skriv ned, hvad du ser, uden at tolke: hvor mange mennesker, hvad de har på, hvad de gør, og hvor de ser hen. Så har du det første trin i analysen, og du har det med dine egne ord.
Arbejd selv først
Otte spørgsmål, før du læser videre
- Hvor mange mennesker er der på billedet, og hvordan er de delt i grupper?
- Hvem står op, og hvem knæler? Hvad siger det om, hvem der bestemmer?
- Hvem kigger på hvem? Tegn en pil for hvert blik.
- Hvad er det lyseste og det mørkeste i billedet, og hvor sidder det?
- Hvorfra ser du scenen: oppefra, nedefra eller i højde med personerne?
- Hvad viser billedet ikke? Find mindst to ting, du ved er der, men ikke kan se.
- Hvad betyder titlen, og hvem peger den på som skyldig?
- Hvilket andet værk fra 1870’erne eller 1880’erne kender du, der handler om en kvinde, samfundet dømmer?
Repetition
Dagen før: det skal du kunne
- “Summum jus, summa injuria. Barnemordet”, Erik Henningsen (1855-1930), 1886, olie på lærred, 78,5 x 117 cm, Den Hirschsprungske Samling.
- Motivet: To arbejdere graver et dødt spædbarn op på en hede; to af myndighedens mænd ser til, og den ene skriver. Moren står længere oppe ad vejen med en mand i uniform og en sort hund.
- Kompositionen: to grupper med en tom sandvej imellem; spaden og den unge arbejders blik binder dem sammen.
- Perspektivet: normalperspektiv. Vi ser scenen fra jorden, ikke oppefra som dommere.
- Det prægnante øjeblik: lige før fundet bliver løftet op.
- Titlen: “den højeste ret, den største uret”, et romersk ordsprog, som Cicero kalder slidt allerede i sin tid.
- Konteksten: det moderne gennembrud, Brandes’ krav om problemer under debat (1871), sædelighedsfejden i 1880’erne og straffeloven af 1866.
- Temaet: social uret og forskellige regler for kvinder og mænd. Faren er ikke på billedet.
Trin 1
1. Beskriv, hvad der faktisk er i billedet
Begynd med det, alle kan se, og gem tolkningen. Billedet er bygget i tre planer, og det er lettest at beskrive dem ét ad gangen. Hold dig til det, der står på lærredet: Skriv “en mand i uniform”, ikke “en betjent”, for billedet siger ikke, om han er politibetjent, sognefoged eller noget tredje.
Forgrunden
Et hul i sandvejen nederst til venstre med mørke jordklumper omkring og en spade på jorden. En ældre arbejder i lys vest ligger på knæ med hænderne nede i hullet. En ung arbejder i hvid skjorte og sort vest sidder på ét knæ med en spade i hånden og drejer hovedet mod højre. Bag dem står to mænd med kasket: den ene i mørk uniform og med handsker, den anden i brun frakke med en stor bog, som han skriver i.
Mellemgrunden
Længere oppe ad vejen, til højre: en ung kvinde i mørk kjole med et lyst tørklæde om halsen og håret sat op. Hun ser ned og har højre hånd på hovedet af en sort hund med hvidt bryst. Ved siden af hende står en mand i uniform med briller, skæg og stok. Han holder hende let ved albuen og ser på hende.
Baggrunden
En hede med lyng og sand, der stiger mod venstre og flader ud mod højre. Horisonten ligger ca. en tredjedel nede i billedet. Himlen er grå og overskyet med lysere felter mod højre. Ingen huse, ingen træer, ingen andre mennesker.
Tæl efter: seks mennesker og en hund. Tre af mændene hører til myndighederne: to i mørk uniform og én i brun frakke, alle med kasket. To er arbejdere, og den sjette er kvinden. Henningsen har signeret nederst til venstre med et monogram og årstallet 1886.
Fagbegreb
Det prægnante øjeblik: lige før
Et maleri kan kun vise ét øjeblik. Den tyske forfatter Lessing skrev i “Laokoon” (1766), at maleren derfor skal vælge det øjeblik, der gør det, der skete før, og det, der sker bagefter, lettest at forstå. Det kaldes det prægnante øjeblik.
Henningsen vælger sekundet, før den ældste arbejder løfter fundet op. Før: Barnet er født, dødt og gravet ned i sandet, og ifølge Lex har kvinden vist myndighederne stedet. Efter: Liget kommer op, protokollen bliver skrevet færdig, og kvinden bliver ført bort. Intet af det står på lærredet, men du kan læse det ud af det ene sekund. Brug ordet i analysen, og forklar, hvad der ligger før og efter.
Det, der mangler
Tre ting, du ikke kan se
Det vigtigste i “Barnemordet” er skjult. En god analyse tager de huller alvorligt, for de er valgt.
Barnet
Hullet er mørkt, og arbejderens hænder dækker det. Henningsen viser ikke liget. Forbrydelsen findes kun i titlen og i det, mændene gør. Det flytter blikket fra drabet til menneskene omkring det.
Faren
Ingen mand på billedet hører til kvinden. Der er tre af myndighedens mænd og to arbejdere, men barnets far er der ikke. Han slipper for at stå i sandet.
Kvindens ansigt
Hun ser ned, og vi ser kun hendes ansigt skråt fra siden. Vi kan ikke læse hendes følelser i øjnene, kun i kroppen: hovedet bøjet, armen holdt, hånden på hunden.
Skriv det sådan i analysen: “Billedet viser ikke barnet, men …”. Så viser du, at du ser på, hvad maleren har valgt fra, og ikke kun på, hvad der er med.
Trin 2
2. Komposition: to grupper og et tomt stykke sand
Fladen er delt i to. Til venstre en tæt gruppe af fire mænd ved hullet, til højre kvinden, manden og hunden. Imellem dem ligger et tomt stykke sandvej, målt til ca. en tiendedel af billedets bredde. Det tomme felt skiller fundet fra kvinden, og det er det stykke, øjet skal over.
To linjer går tværs over feltet. Den første er spaden: Bladet sidder i sandet ved hullet, og skaftet peger op mod højre, mod hunden og kvinden. Den anden er den unge arbejders blik, der går samme vej. Sammen gør de det, maleriet ikke kan sige med ord: Det, der ligger i hullet, hører til hende.
Den tredje linje er selve vejen. Den løber fra hullet i forgrunden op forbi kvinden og ud mod horisonten. Det er den vej, de er kommet ad, og den vej, hun skal føres tilbage ad.
Blikkene
Følg blikkene: hvem ser på hvad?
Du kender det fra et gruppefoto: Det første, man ser, er, hvem der kigger på hvem, og hvem der kigger væk. Det samme greb virker på et maleri. Tegn en pil fra hvert ansigt i den retning, øjnene peger. Kortet nedenfor er lavet på Hirschsprungs foto.
Den unge arbejder: ser på kvinden
Binder hullet sammen med hende. Det er den linje, du selv følger.
Den ældste arbejder: ser ned i hullet
Holder dig nede ved det, du ikke kan se.
Manden med bogen: ser i bogen
Gør fundet til noget, der skal skrives ned.
Manden med handsker: ser ned mod hullet
Ser på sagen, ikke på kvinden.
Manden ved kvinden: ser på hende
Holder hende under opsyn.
Kvinden: ser ned mod hunden
Ser hverken på hullet eller på mændene.
Hunden: ser op på kvinden
Det eneste blik, der kan læses som venligt.
Ingen: ser ud mod dig
Alle blikke bliver i billedet. Du er vidne, ikke med i scenen.
Læg mærke til, at fire blikke går mod jorden eller bogen. Tre går mod kvinden: den unge arbejders, hundens og mandens ved hendes side, og hans er opsyn. Myndighedens mænd er optaget af sagen, arbejderen og dyret af hende. Det er en iagttagelse, du kan bygge en fortolkning på.
Mål selv
Mål, før du skriver “det gyldne snit”
Mange analyser lægger det gyldne snit ind over “Barnemordet” og finder noget vigtigt på linjerne. Prøv at måle i stedet for at se efter. Det gyldne snit ligger 38,2 % og 61,8 % inde fra kanten. To andre skabeloner ligner det: ottendedele (37,5 % og 62,5 %) og tredjedele (33,3 % og 66,7 %). Siden om det gyldne snit viser, hvordan du regner linjerne ud.
Tallene herunder er målt på Hirschsprungs foto af hele lærredet, i procent af bredden fra venstre og af højden fra toppen. Mål selv efter med en lineal på en udskrift: Usikkerheden er omkring et procentpoint.
| Det, du måler | Placering og nærmeste skabelon |
|---|---|
| Horisonten bag kvinden | ca. 34 % fra toppen: en tredjedel (33,3 %) |
| Den unge arbejders hoved | ca. 42 % fra venstre og 47 % fra toppen: ingen; 4 point fra 38,2 % |
| Bogen | ca. 31-39 % fra venstre og 40-43 % fra toppen: spænder over alle tre skabeloner |
| Kvindens hoved | ca. 76-77 % fra venstre og 24-25 % fra toppen: ingen |
| Fødderne til højre (kvinden, manden, hunden) | ca. 61-62 % fra toppen: tæt på 61,8 % og 62,5 %; skabelonen kan ikke afgøres |
| Det tomme sand mellem grupperne | ca. 58-69 % fra venstre: alle tre linjer i højre side ligger her |
Jordlinjen, som kvinden, manden og hunden står på, ligger omkring 61,8 % fra toppen. Målet er også foreneligt med 62,5 % inden for usikkerheden på omkring et procentpoint. Nærhed alene beviser ikke en bevidst gylden komposition. De øvrige målinger ligger lige så tæt på ottendedele eller tredjedele, eller på ingen af dem. Kvinden selv står langt fra alle linjer, omkring tre fjerdedele inde.
Konklusionen er derfor ikke “billedet følger det gyldne snit”, men noget mere præcist: Horisonten deler billedet ved en tredjedel, så heden fylder to tredjedele, og de tre lodrette linjer i højre side falder alle i det tomme sand. Det er tomrummet, ikke en figur, der står i billedets snit. Skriv det, du har målt, og sig, hvad det gør.
Huskeregel
Mål først, påstå bagefter.
Skriv procenten og usikkerheden ned, og sammenlign med alle tre skabeloner. Nærhed til 38,2 eller 61,8 % er ikke alene belæg for en bevidst gylden komposition.
Trin 3
3. Lys og farve: jord, sort og et lyst tørklæde
Paletten er jordfarver: gult og brunt sand, grøn og brun lyng, sorte og mørkeblå frakker og kjoler. Selv hunden er sort. De lyse pletter blandt personerne er få: arbejdernes skjorter og vest og kvindens grålige tørklæde. Dér standser øjet.
Det lyseste felt i hele billedet er himlen bag kvinden og manden ved hendes side. Deres hoveder står mørke mod den lyse himmel, som silhuetter. Det gør hende let at finde, selv om hun er lille og langt væk.
Er lyset et tegn på håb? Det kan du diskutere, men du skal begrunde det. Lyset er dagslys fra en overskyet himmel, et lys, der passer til en grå dag på heden. Vil du læse det symbolsk, så sig, at det er en tolkning, og find et andet sted i billedet, der støtter den. Ellers er det vejr.
Trin 4
4. Perspektiv: vi står nede i sandvejen
Vi ser scenen fra jorden, i højde med personerne. Ingen er set oppefra som fra en dommerstol (fugleperspektiv), og ingen er set nedefra, så de vokser over os (frøperspektiv). Det kaldes normalperspektiv.
Virkningen er, at vi står i sandet sammen med dem, som et syvende menneske på heden. Vi er tæt på arbejderne og ser kvinden på afstand, på samme måde som de gør. Billedet giver os ikke en plads over hende.
Horisonten ligger ca. en tredjedel nede. Heden fylder derfor to tredjedele af fladen, og himlen kun en tredjedel. Landskabet er åbent, men der er ingen huse, ingen træer og intet mål for vejen. Du kan kalde det åbent, eller du kan kalde det lukket. Vælg, og begrund med det, du har målt.
Personerne: hvem er de, og hvad gør de?
Kvinden
Ung, i mørk kjole og med et lyst tørklæde om halsen, håret sat op. Tøjet er enkelt og mørkt, og intet ved hende tyder på penge. Hun står stille og prøver ikke at komme fri. Hånden på hunden er billedets eneste kærlige berøring.
Myndighedens tre mænd
To i mørk uniform og én i brun frakke, alle med kasket med bånd. Én skriver i en bog, én står med handsker og ser ned, og én holder kvinden. De er øvrigheden: dem, der har ret til at lade grave, skrive og holde fast. Ingen af dem graver selv.
De to arbejdere
Skjorte, vest og bukser, ingen uniform. De er nede på knæ og gør det beskidte arbejde med spade og hænder. Ligesom kvinden er de klædt enkelt og uden tegn på penge; ud fra tøjet hører de til samme lag som kvinden. Den unge er den eneste af mændene ved hullet, der ser på hende, og hans ansigt kan læses som medlidenhed eller som afsky.
Hunden
Sort med hvidt bryst og hvide poter. Den ser op på kvinden, mens hun lægger hånden på dens hoved. Om det er hendes egen hund eller myndighedernes, siger billedet ikke. Lex beskriver den som den, der trøster hende.
Trin 5
5. Titlen: “Summum jus, summa injuria”
Titlen er latin og betyder “den højeste ret, den største uret”. Udtrykket er ikke Henningsens. Den romerske politiker og filosof Cicero (106-43 f.v.t.) skriver i “De officiis” (“Om den rette handlemåde”, bog 1, afsnit 33), at det allerede var et slidt ordsprog. Han bruger det om uret, der opstår, når nogen læser loven så bogstaveligt og snedigt, at den rammer forkert.
Med den betydning i baghovedet bliver bogen i mandens hænder mere end en notesbog. Den kan læses som loven, der bliver fulgt punkt for punkt, mens det, der faktisk er sket med kvinden, ikke står nogen steder. Titlen kan læses på to måder, og en god analyse viser begge.
Læsning 1: uretten er drabet
Den største uret er, at et spædbarn er dræbt. Den højeste ret er den straf, kvinden nu får. Så står titlen på lovens side, og billedet bliver et billede af en forbrydelse, der bliver opklaret.
Læsning 2: uretten er samfundets
Den største uret er den moral, der gjorde det til en katastrofe at føde et barn uden at være gift, og den lov, der kun ser kvinden. Når retten bliver fulgt til punkt og prikke, rammer den den forkerte. Så peger titlen på samfundet, og det er Ciceros egen brug af ordsproget.
Lex læser titlen som malerens holdning: Den viser, hvor han står. Læsning 2 har derfor mest belæg, men skriv begge, og sig, hvorfor du vælger den ene. Peg på billedet: Kvinden er malet stille og uden trods, og de to stående mænd ved hullet ser ikke på hende, men på hullet og i bogen.
Fire ting, der kan læses som symboler
Bogen
Loven og protokollen. Sagen bliver til papir, mens kvinden står længere væk.
Hunden
Troskab og en tillid, der ikke spørger, hvad hun har gjort. Den trækker vores sympati over på hende.
Heden
Et sted, hvor intet bliver dyrket. Kan læses som et samfund, hvor en ugift mor ikke kunne klare sig.
Vejen
Den fører fra graven op forbi kvinden og ud af billedet: vejen derud og vejen tilbage.
Et symbol er en tolkning. Skriv “kan læses som”, og begrund det med noget, du kan pege på i billedet.
Trin 6
6. Konteksten: maleren, loven og perioden
Født og død i København. Han gik på Kunstakademiet fra 1873 til 1877 og fik Eckersbergs Medalje i 1890 (Lex). Han malede genrebilleder, altså scener fra hverdagslivet, og ifølge Lex tog han i nogle af dem samfundets skævheder op.
“Barnemordet” fra 1886 er et af dem. Seks år senere malede han “Sat ud” (1892), hvor en familie står på gaden med deres ting, og i 1895 “En såret arbejder”. Han tegnede også den kendte Tuborg-plakat fra 1900 (Lex).
Efter Danske Lov fra 1683 kunne en ugift kvinde, der dræbte sit nyfødte barn, straffes med døden. Det samme gjaldt, hvis hun fødte i dølgsmål, altså i skjul, og barnet døde (Rigsarkivets tidslinje over abortlovgivningen).
Med straffeloven af 10. februar 1866 blev dødsstraffen for den forbrydelse afskaffet. Loven handlede om mødre, der dræbte et “uægte” barn under fødslen eller lige efter, og gav 2 til 12 års strafarbejde eller 4 år til livstid, hvis beslutningen var taget før fødslen (§§ 192-195). Det er den lov, der gjaldt for kvinden på billedet i 1886. Bemærk ordet “uægte”: Loven selv skelnede mellem børn født i og uden for ægteskab.
I 1880’erne diskuterede forfattere og debattører, om mænd og kvinder skulle leve efter samme seksualmoral. Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil “En Hanske” (1883) angreb dobbeltmoralen, og i 1887 holdt Elisabeth Grundtvig foredraget “Nutidens sædelige Lighedskrav”, der kom som pjece samme år (Lex). Henningsen malede “Barnemordet” midt i de år.
Billedet blander sig i debatten, ikke med et argument, men med en scene: Kvinden står alene med følgerne, og manden er der ikke. Vores kapitel Køn, kirke og klasse giver dig hele fejden og teksterne fra perioden.
Den 3. november 1871 holdt Georg Brandes sin første forelæsning om “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” og krævede, at litteraturen skulle sætte problemer under debat. Se Georg Brandes og problemer under debat.
Malerne gjorde det samme med pensel. Lex beskriver, hvordan malerne i årene 1870-1900 tog deres egen samtid op, fx P.S. Krøyers “Fra Burmeister & Wains jernstøberi” (1885) og H.A. Brendekildes “Udslidt” (1889). Om stilarterne: Kendetegn: naturalisme, realisme og impressionisme.
I Den Hirschsprungske Samling i København. Det er let at tro, at det hænger på Statens Museum for Kunst, fordi SMK har Henningsens “Sat ud” og “En såret arbejder”. Men “Barnemordet” er ikke i SMK’s samling; det er Hirschsprungs (Google Arts & Culture og Lex).
Trin 7
7. Saml det: tema og tre måder at fortolke på
Nu skal iagttagelserne blive til ét svar. Temaet er social uret og forskellige regler for kvinder og mænd. Men der er flere veje til det, og censor vil høre, at du kan vælge og begrunde.
En tragedie uden skurk
Ingen på billedet er ond. Arbejderne gør deres arbejde, myndighedens mænd følger loven, og kvinden står stille. Alligevel er et barn dødt, og en ung kvinde er ødelagt. Belæg: de rolige kroppe, den grå himmel, hullet.
En anklage mod samfundet
Titlen og fraværet af faren peger på en moral, der lod kvinden stå alene. Belæg: Ciceros brug af ordsproget, bogen, at kun kvinden er holdt fast.
Et billede om at se
Billedet spørger, hvem der ser kvinden som et menneske. Mændene ved hullet ser på hullet og i bogen; arbejderen og hunden ser på hende. Belæg: blikkortet.
Budskabet kan du formulere sådan: Et samfund, der kun har straf til en ugift mor, er med til at skabe den forbrydelse, det straffer. Det er en fortolkning. Sig den med dine egne ord, og hold den op mod billedet.
Fra biblioteket
Fra biblioteket: et romantisk maleri at holde op imod
I opgavebiblioteket ligger en billedanalyse af “Wanderer über dem Nebelmeer” skrevet af en elev i 2.g i dansk A. Maleriet viser en mand set bagfra på en klippe over et tågehav, og eleven viser, hvordan landskabets linjer samler sig i ham. Det er en god model for, hvordan man beskriver forgrund, mellemgrund og baggrund.
Sammenlign: Hos Caspar David Friedrich står ét menneske alene og højt oppe over naturen. Hos Henningsen står seks mennesker nede i sandet, og det, der betyder noget, er forholdet mellem dem. Det er forskellen på romantikken og det moderne gennembrud i to billeder. Pas på én ting i analysen: Den kalder maleriet dansk romantik, men Friedrich var tysk; han gik på Kunstakademiet i København fra 1794 (Lex).
Perspektivering
Perspektivering: fem veje ud af billedet
Vælg én vej, og hold den kort. Et godt perspektiv sammenligner ét træk, ikke hele værket.
Samme maler, seks år senere: en familie, der er sat ud af lejligheden i Blågårdsgade på Nørrebro, står på gaden med deres indbo, mens manden taler med ordensmagten (Statens Museum for Kunst). Spørgsmålet: Også her står myndighederne i billedet. Hvem er skyld i ulykken i de to billeder, og hvordan viser Henningsen det uden at male en skurk?
Også en tragedie på heden. Cecilia må ikke få den fattige Esben, mister forstanden og slår ham ihjel, da han endelig kommer hjem. Spørgsmålet: Hvad er heden i en novelle fra 1829 og i et maleri fra 1886, og hvem får skylden for ulykken? Vi har en analyse af Hosekræmmeren.
Året før maleriet: en roman om en ung kone, der opdager sin mands utroskab og får at vide, at hun skal tie. Spørgsmålet: Hvordan viser roman og maleri, at moralen ikke er den samme for kvinder og mænd? Vi har en analyse af Constance Ring.
Nora bryder ud; kvinden på heden kan ikke. Spørgsmålet: Hvad betyder klasse for, om en kvinde kan gøre oprør, når man sammenligner en borgerlig hustru og en ugift kvinde uden penge? Vi har en analyse af Et dukkehjem.
Find et nyhedsfoto fra de sidste år, hvor myndigheder og et menneske i krise står i samme billede. Brug blikkortet fra denne side på fotoet: Hvem ser på hvem, og hvem ser væk? Vores guide til analyse af pressefoto giver dig trinene.
Øv dig
Øvelser: fra støtte til selvstændig brug
Øvelserne går fra meget hjælp til ingen. Er du sikker i billedanalysen, så spring til den sidste.
Fire øvelser
1. Beskriv uden at tolke (10 min)
Skriv ti sætninger om billedet, der alle begynder med “Jeg ser”. Stryg bagefter hvert ord, der er en tolkning, fx “betjent”, “skamfuld” eller “ond”. Hvad står tilbage?
2. Gør blikkortet færdigt (10 min)
Print billedet, og tegn en pil for hvert blik i blikkortet. Find ét blik, du ville beskrive anderledes, og skriv hvorfor.
3. Mål selv (15 min)
Mål horisonten, kvindens hoved og spaden i procent på en udskrift. Ligger dine tal inden for et point af tabellens? Skriv én sætning om, hvad målene viser, uden ordet “gyldent”.
4. Brug grebet på et nyt billede (20 min)
Tag Henningsens “Sat ud” eller et pressefoto, du selv vælger. Lav blikkort, find det, billedet ikke viser, og skriv et analyseafsnit på otte linjer efter eksemplet nedenfor.
Øvelse 1 er den sværeste for de fleste. Når du kan skille iagttagelse og tolkning, kan du bagefter bruge begge dele med vilje, og det er dét, der løfter en billedanalyse.
Prøven
Til prøven: “Barnemordet” på 60 minutter
Til den mundtlige prøve i dansk A får du ca. 60 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination (vejledningen til dansk A, stx). Et maleri kan godt være prøvetekst: Vejledningen regner billeder med til fagets tekstbegreb, og læreplanen taler om tekster i alle medier.
Du skal vælge. Vælg ét spor, fx blikkene eller titlen, og tre ting i billedet, der bærer det. Censor lytter efter, om du kan pege på stedet i billedet og sige, hvad det gør, og om du kan skille det, du ser, fra det, du tolker.
60 minutters forberedelse
Sådan bruger du forberedelsen
1. Læs opgaven (5 min)
Understreg det, opgaven spørger om, fx komposition, tema eller en sammenligning med en tekst fra forløbet. Alt, du forbereder, skal svare på det.
2. Se og beskriv (10 min)
Skriv forgrund, mellemgrund og baggrund i stikord, og tæl personerne. Ingen tolkning endnu.
3. Lav blikkortet (10 min)
Tegn pilene, og find det, billedet ikke viser: barnet, faren, kvindens ansigt.
4. Find dit spor (10 min)
Vælg én af de tre fortolkninger, og skriv én sætning, der siger den. Find tre steder i billedet.
5. Find perspektivet (10 min)
Vælg ét værk fra forløbet, fx “Constance Ring” eller “Sat ud”, og skriv, hvad sammenligningen viser.
6. Skriv dispositionen (10 min)
Indledning med maler, titel, år og titlens betydning, analysen i tre nedslag (komposition og blikke, lys og farve, titlen), fortolkningen og perspektivet. Stikord, ikke sætninger.
Brug de sidste 5 minutter på at sige din fortolkning højt én gang, med hånden på billedet. Den sætning skal du kunne sige, også hvis samtalen tager en anden drejning.
Skrevet af os
Eksempel: et analyseafsnit om blikkene
I “Barnemordet” er det ikke kvinden, men den unge arbejder, der fører os gennem billedet. Han sidder på ét knæ ved hullet med spaden i hånden og drejer hovedet op mod kvinden, og spadens skaft peger samme vej. Hans blik og spadens skaft er de eneste linjer, der går fra gruppen ved hullet over til hende. Dermed binder han det, vi ikke kan se i hullet, til hende, uden at maleriet viser barnet. De to stående mænd til venstre ser derimod ned på hullet og i bogen; de er optaget af sagen, ikke af mennesket. Blikkene deler altså billedet i to måder at se på: lovens, der registrerer, og arbejderens, der ser en person. Det understøtter titlens anden betydning, at den højeste ret kan blive den største uret, fordi de to, der fører sagen ved hullet, ser på sagen og ikke på kvinden.
Vores kommentar
Det gør afsnittet godt
Påstanden står først: Det er arbejderen, der fører os gennem billedet.
Belægget er noget, du kan pege på: hans hoved, spaden, de to stående mænds blik.
Virkemidlet har et navn og en funktion: blikretning, der binder to grupper sammen.
Afsnittet binder iagttagelsen til titlen, så analysen bliver til fortolkning.
Til prøven peger du på arbejderen, dér hvor afsnittet nævner ham.
Til prøven og i timen
“Barnemordet” til prøven: det, du gør, siger og viser
Gør
- Læs opgaven først, og find det, den beder om, fx komposition, tema eller perspektiv.
- Beskriv forgrund, mellemgrund og baggrund, før du skriver en eneste tolkning.
- Tegn blikkenes linjer, og find det, billedet ikke viser.
- Vælg én af de tre fortolkninger, og belæg den med tre steder i billedet.
Sig
- “Billedet viser ikke barnet, men [iagttagelse], og derfor …”
- “[Person] ser på [mål], mens [person] ser på [mål], og dermed …”
- Til samtalen: “Titlen betyder den højeste ret, den største uret, og jeg læser den som …”
Vis
- Et sted i billedet for hver påstand, fx spaden, bogen eller hånden på hunden.
- Én måling eller iagttagelse af kompositionen, fx horisonten en tredjedel nede.
- Ét værk fra forløbet, fx “Constance Ring” eller “Sat ud”, med det træk, de deler.
Til årskarakteren: Brug maleriet i afleveringer og oplæg i timen, og ret analysen i genafleveringen, som læreplanen lægger op til.
Bygger på Læreplan for dansk A, stx 2026, Vejledning til dansk A, stx og Læreplan for dansk A, toårigt hf 2026.
Årskarakteren
I hverdagen og i den skriftlige opgave
På uddannelser med årskarakter, fx stx, bygger årskarakteren på de samme faglige mål som prøven. På hf får du ikke årskarakter, men kan bruge øvelserne i undervisningen og til prøven. Skriv analysen af “Barnemordet” som aflevering, få feedback, og ret den i genafleveringen. Holder du oplæg i timen, så vis billedet stort, og peg, før du siger, hvad noget betyder.
Skal du bruge maleriet i en skriftlig opgave om det moderne gennembrud, så brug det som eksempel på, at billedkunsten satte de samme problemer under debat som litteraturen. To vinkler, der passer til netop dette maleri: blikkene, der deler mændene i to slags, og titlen, der vender skylden. Citér siden som sekundærlitteratur, hvis du bruger den.
Se forskellen
Fejl, der koster
Fem misforståelser, der er lette at falde i, og hvordan du siger det rigtigt.
✗ “Barnemordet” hænger på Statens Museum for Kunst.
✓ Maleriet tilhører Den Hirschsprungske Samling i København. SMK har andre Henningsen-malerier, fx “Sat ud”.
Skriv “Den Hirschsprungske Samling”, når du nævner, hvor det hænger.
✗ Billedet viser det døde barn.
✓ Barnet er ikke synligt. Hullet er mørkt, og arbejderens hænder dækker det; titlen fortæller, hvad der er sket.
Skriv “billedet viser ikke barnet, men …”, og brug det som en iagttagelse.
✗ Kvinden står i det gyldne snit.
✓ Kvinden står ca. tre fjerdedele inde, langt fra alle snitlinjer. Jordlinjen ligger omkring 61,8 %, men 62,5 % passer også inden for usikkerheden på omkring et procentpoint. Skabelonen kan derfor ikke afgøres.
Mål, før du skriver “gyldent snit”, og skriv procenten.
✗ “Summum jus, summa injuria” betyder, at retten altid har ret.
✓ Det betyder “den højeste ret, den største uret”: Loven kan føre til uret, når den bliver fulgt for bogstaveligt.
Oversæt titlen, og sig, hvem du mener, uretten peger på.
✗ Maleriet er fra romantikken.
✓ Det er fra 1886 og hører til det moderne gennembrud: samtidens mennesker og et socialt problem, malet realistisk.
Brug “det moderne gennembrud”, og nævn Brandes’ krav om problemer under debat.
Klik og se
Test dig selv: rigtigt eller forkert?
Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.
Hvilken er rigtig?
Henningsen har dateret det “1886” nederst til venstre. Friedrichs “Wanderer” er fra omkring 1817 og romantisk (Lex).
Hvilken er rigtig?
Det, du ikke kan se, er en del af analysen: Titlen fortæller, hvad der er sket.
Hvilken er rigtig?
Alle blikke bliver i billedet: mod hullet, bogen, kvinden eller hunden. Du står som vidne.
Hvilken er rigtig?
Cicero kalder det et slidt ordsprog i “De officiis”, bog 1, afsnit 33.
Hvilken er rigtig?
Straffeloven af 1866 gav 2-12 års strafarbejde, eller 4 år til livstid ved overlæg (Rigsarkivets tidslinje).
Spørgsmål og svar
To arbejdere graver et dødt spædbarn op af en sandvej på en hede, mens to af myndighedens mænd ser til, og den ene skriver i en bog. Længere oppe ad vejen står barnets mor med bøjet hoved, holdt i armen af en tredje mand i uniform og med hånden på en sort hund. Barnet ses ikke; det er titlen, der fortæller, hvad der er sket.
“Den højeste ret, den største uret.” Det er et romersk ordsprog, som Cicero allerede kalder slidt i “De officiis” (bog 1, afsnit 33). Det handler om, at loven kan blive til uret, når den bliver fulgt for bogstaveligt. I maleriet kan titlen læses, så uretten er drabet, eller så uretten er samfundets behandling af den ugifte mor.
I Den Hirschsprungske Samling i København, ikke på Statens Museum for Kunst. SMK har andre malerier af Henningsen, bl.a. “Sat ud” (1892) og “En såret arbejder” (1895).
Olie på lærred, 78,5 x 117 cm, malet i 1886. Det er et bredformat, og horisonten ligger ca. en tredjedel nede, så heden fylder det meste af billedet.
Et realistisk genrebillede: en scene fra samtidens hverdag, malet så den ligner virkeligheden. Lex skriver, at Henningsen i nogle af sine genrebilleder tog samfundets skævheder op. Maleriet hører til det moderne gennembrud.
Ikke på den måde, det ofte bliver påstået. Målt på hele lærredet står kvinden ca. tre fjerdedele inde, langt fra snitlinjerne. Jordlinjen under kvinden, manden og hunden ligger omkring 61,8 %; 62,5 % er også foreneligt med målet inden for usikkerheden på omkring et procentpoint. Horisonten ligger omkring en tredjedel. Nærhed alene beviser ikke en bevidst gylden komposition. Mål selv, og skriv procenterne.
En dansk maler (1855-1930), uddannet på Kunstakademiet 1873-1877. Han malede genrebilleder og er kendt for de sociale billeder “Barnemordet” (1886) og “Sat ud” (1892) og for Tuborg-plakaten fra 1900.
Vigtigt
Brug guiden uden at snyde dig selv
Analysen ligger frit på nettet. Kopierede sætninger kan blive fundet ved plagiatkontrol; brug siden til at forstå metoden, og skriv din egen analyse med egne ord.
Svar selv på de otte spørgsmål øverst, før du læser analysen. Bagefter kan du bruge siden som modlæser. Der, hvor I ser noget forskelligt, har du enten en fejl at rette eller en selvstændig pointe, og begge dele tæller.
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Kilder
Kilder
- Erik Henningsen: “Summum jus, summa injuria. Barnemordet”, 1886, olie på lærred, 78,5 x 117 cm, Den Hirschsprungske Samling. Hirschsprungs foto på Wikimedia Commons (public domain); Google Arts & Culture: titel, år og mål.
- Lex: Erik Henningsen (Annette Rosenvold Hvidt og Claudine Stensgaard Nielsen): leveår, uddannelse, værker og titlens oversættelse.
- Lex: Det moderne gennembruds maleri (Gry Hedin) og Lex: genremaleri (Jens Peter Munk).
- Lex: Sædelighedsfejden (Lise Busk-Jensen) og Lex: Caspar David Friedrich (Ursula Fugmann).
- Rigsarkivet: Tidslinje over abortlovgivning i Danmark: Danske Lov 1683 (6-6-7 og 6-6-8) og straffeloven af 10. februar 1866, §§ 192-195.
- Cicero: “De officiis”, bog 1, afsnit 33, latinsk tekst i The Latin Library. G.E. Lessing: “Laokoon” (1766), kapitel XVI, tysk tekst hos Project Gutenberg.
- Statens Museum for Kunst: Erik Henningsen, “Sat ud” (1892).
- Læreplan for dansk A, stx 2026 og læreplan for dansk A, toårigt hf 2026. Vejledning til dansk A, stx: den mundtlige prøve og tekstbegrebet.
Hænger sammen med
Se også
- Billedanalyse: fra “hvad ser jeg” til “hvad betyder det”
- Det moderne gennembrud
- Køn, kirke og klasse i det moderne gennembrud
- Det gyldne snit
- Analyse af pressefoto
- Romantikken
Næste skridt
Skal du analysere et andet maleri, så brug samme syv trin: beskriv, komposition, lys og farve, perspektiv, motiv og betydning, kontekst, og saml det til ét svar. Guiden til billedanalyse giver dig spørgsmålene.
Brug de syv trin på dit næste billede
Del siden
Send linket til en, der kan bruge hjælpen.