4. Køn, kirke og klasse: det, der blev sat under debat

Kapitel 4 af 8

Nora smækker med døren: kvindesagen

Henrik Ibsens skuespil “Et dukkehjem” blev uropført på Det Kongelige Teater i København i december 1879. Nora opdager, at hendes ægteskab bygger på, at hun spiller dukke for sin mand, og hun forlader ham og børnene for at finde ud af, hvem hun selv er. Stykket slutter med lyden af porten, der smækker efter hende.

Modstanden var så håndfast, at Ibsen i 1880 skrev en alternativ slutning til tyske teatre, hvor Nora bliver hos børnene, fordi hovedrolleindehaveren nægtede at spille originalen. Selv brød han sig ikke om ændringen, men han foretrak at skrive den selv frem for at lade teatret gøre det.

Debatten lå klar, før Nora gik. Georg Brandes havde i 1869 oversat den engelske filosof John Stuart Mills bog “Kvindernes Underkuelse” til dansk, og i 1871 stiftede Matilde Bajer og Fredrik Bajer Dansk Kvindesamfund. Kravene var konkrete: adgang til uddannelse, ret til egen indtægt og myndighed over eget liv.

Litteraturen leverede det, paragrafferne ikke kunne: billeder af, hvordan ufriheden føltes indefra. I Amalie Skrams roman “Constance Ring” fra 1885 opdager en ung kone sin mands utroskab, og omgivelserne forlanger, at hun tier og tilgiver. Skram viser dobbeltmoralen som hverdag, ikke som undtagelse.

Spørg altid i din analyse, hvem der har pengene, og hvem der har retten til at gå. I gennembruddets ægteskabstekster er svaret tit selve pointen.

Kapitel 4 af 8

Handsken i ansigtet: sædelighedsfejden

I Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil “En Handske” fra 1883 opdager Svava, at hendes forlovede har haft et forhold, før de mødtes. Hun kaster sin handske i ansigtet på ham. Kravet bag gestussen fik navnet handskemoralen: manden skal gå lige så ren ind i ægteskabet, som han forlanger, at kvinden gør.

Handsken udløste sædelighedsfejden, en strid om seksualmoral, der rasede i Norden fra 1883 til 1887. På den ene side stod Bjørnson og store dele af kvindebevægelsen med krav om afholdenhed for begge køn. På den anden side stod Georg Brandes, der kaldte kravet hykleri og forsvarede en friere seksualmoral for både mænd og kvinder.

I 1887 holdt Elisabeth Grundtvig foredraget “Nutidens sædelige Lighedskrav” i Dansk Kvindesamfund. Lighed kunne opnås på to måder, sagde hun: enten lever kvinderne som mændene, eller også lever mændene som kvinderne, og hun anbefalede det sidste. Georg Brandes svarede skarpt igen i Politiken, og striden fyldte aviserne.

Litteraturen havde stoffet fremme, før fejden fik navn. Ibsens “Gengangere” fra 1881 viser prisen for et ægteskab, hvor konen blev rådet tilbage til en udsvævende mand, og Herman Bangs roman “Haabløse Slægter” fra 1880 blev beslaglagt af politiet; Bang fik i 1881 en bøde for usædelighed. Grænsen for, hvad der måtte stå på tryk, var selv en del af striden.

Kapitel 4 af 8

Darwin på dansk: opgøret med kirken

Charles Darwins “Om Arternes Oprindelse” udkom i 1859 og forklarede arternes udvikling uden en skaber. Den danske oversættelse kom i 1872, og oversætteren var forfatteren J.P. Jacobsen, der siden også oversatte Darwins “Menneskets Afstamning”. Naturvidenskaben gik altså direkte ind i litteraturen gennem en af periodens egne digtere.

Jacobsens roman “Niels Lyhne” fra 1880 er gennembruddets roman om at miste troen. Niels vil leve som ateist, men bliver prøvet: da hans lille søn ligger for døden, falder han på knæ og beder til den Gud, han har afsvoret, og bagefter foragter han sig selv for det. Romanen slutter med, at han dør “Døden, den vanskelige Død” uden at vende om.

Læg mærke til tonen. Gennembruddets religionskritik er sjældent jublende; hos Jacobsen koster gudsopgøret trøsten, og netop den pris gør romanen til andet end et debatindlæg. Den spænding mellem overbevisning og længsel er det, du skal finde tekstnedslag på i en analyse.

Kapitel 4 af 8

Husmænd, tyende og byens arbejdere: fattigdommen

Den 5. maj 1872 ville socialistlederen Louis Pio holde folkemøde på Nørre Fælled i København til støtte for de strejkende murere. Mødet blev forbudt, Pio blev fængslet, og politi og husarer stødte sammen med menneskemængden. Slaget på Fælleden viste, at klassekampen også var en dansk virkelighed.

På landet var fattigdommen ældre og mere tavs. Husmændene havde for lidt jord til at leve af den, tyendet arbejdede på årskontrakt under husbondens myndighed, og de gamle uden familie endte på fattiggården. Tog man imod fattighjælp, mistede man stemmeretten, så hjælpen var samtidig en umyndiggørelse.

Henrik Pontoppidan gjorde de mennesker til hovedpersoner. Novellesamlingerne “Landsbybilleder” fra 1883 og “Fra Hytterne” fra 1887 skildrer landproletariatet uden pynt; i novellen “Naadsensbrød” hentes gamle Stine til fattiggården, mens landsbyen ser til. Den rolige fortællestemme gør scenen hårdere, end nogen forargelse kunne.

Sporet fortsætter forbi gennembruddet. Martin Andersen Nexøs “Pelle Erobreren”, der udkom i fire bind fra 1906 til 1910, følger en fattig tjenestedreng på Bornholm, til han står i arbejderbevægelsen i København. Vil du vise, hvor klassedebatten førte hen, er den et oplagt perspektiv.

Kapitel 4 af 8

Tre spørgsmål, du kan stille enhver gennembrudstekst

Georg Brandes forlangte i 1871, at litteraturen “sætter Problemer under Debat”. Køn, kirke og klasse er de tre problemer, som kravet i praksis kom til at handle om, og de går igen i næsten alt, hvad perioden skrev.

Brug dem som analysespørgsmål. Hvem bestemmer over kvinden, og hvad koster det hende at sige fra? Hvad er der sket med Gud, og hvad har taget hans plads? Hvem ejer jorden og pengene, og hvem arbejder for andre? Kan du svare med tekstnedslag, har du rygraden i din opgave.

Og husk formen: gennembruddet moraliserer sjældent direkte. Det viser en scene og lader dig selv dømme, som når porten smækker efter Nora, eller når gamle Stine hentes til fattiggården.