DHO i 1.g
Hvad er DHO? Fra blank side til afleveret opgave
DHO står for dansk-historieopgaven, som du skriver i slutningen af 1.g på stx. Du skal vise, hvordan dansk og historie arbejder hver for sig og sammen, men du skal først læse din skoles egen guide. Sideantal, tidsplan og evaluering varierer.
Se den fælles ramme på ministeriets side om stx. Hent derefter den gratis skabelon og procesvejledning længere nede på siden, og tilpas dem til din skole.
Den almindelige fejl er at bruge halvdelen af tiden i begyndelsen på at føle sig bagud, og så skrive hele opgaven de sidste to dage. Det er ikke et flidsproblem. Det er et rækkefølgeproblem.
Brug de fire faser som rækkefølge, ikke som en fast tidsplan. Læg skolens frister hen over dem, og flyt tiden efter dit konkrete emne. Pointen er, at du forstår spørgsmålet og bygger dispositionen, før du skriver hele opgaven.
Kort fortalt
Siden følger DHO'en hele vejen. Spring direkte til det, du sidder fast i:
- Rækkefølgen, der virker begynd med spørgsmålet, ikke med indledningen
- Titelbladet hvad der skal stå på forsiden, felt for felt
- De tre niveauer redegørelse, analyse og diskussion, og hvad de hver især kræver
- Emnevalg otte områder, hvor dansk og historie faktisk hænger sammen
- Det mundtlige forsvar sådan bygger du fremlæggelsen
- Skabelonen klar til brug, gratis
Har du DHO på hhx?
Ja. Dansk-historieopgaven findes også på hhx, men den hænger et andet sted i uddannelsen. Her knyttes den til ét af studieområdets forløb, og der er afsat omkring 12 timers fordybelsestid. Tidspunktet kan tidligst ligge, efter historieundervisningen er begyndt.
Formålet er at træne målene i dansk, historie og studieområdet og at forberede dig til studieområdeprojektet, SOP. Opgaven skal skrives i rapportgenren med kildehenvisninger, noter og litteraturliste. Rammen står i afsnit 3.4.3 i Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til dansk A på hhx. Resten af siden her gælder begge uddannelser.
De fire faser
Rækkefølgen, der gør forskellen
Hver fase har en milepæl. Hvis du ved, hvad du går efter, bliver det meget sværere at sidde fast.
Find spørgsmålet
Læs opgaveformuleringen. Brainstorm spørgsmål. Find dit hovedspørgsmål.
Det her skridt afgør resten af opgaven, og det er det, mange bruger for kort tid på. Stil ti spørgsmål til dit emne, streg de tynde og de for store ud, og dét, der er tilbage plus et hvorfor, er din retning.
Milepæl: en problemformulering, din lærer har set og kommenteret.
Byg dispositionen
Læs efter svar, ikke om emnet. Tag noter med kildehenvisning fra dag ét.
Hver note skal kunne svare på: hvad kan jeg bruge det her til i min opgave? Kan du ikke svare, skal noten ud. Byg indholdsfortegnelsen som disposition og skriv én sætning under hver overskrift om, hvad afsnittet skal gøre.
Milepæl: en disposition, du kan skrive efter, også på de dage, hvor du ikke har lyst.
Førsteudkast, grimt
Skriv afsnittene i den rækkefølge, der er nemmest. Ufærdigt er fint, manglende er det ikke.
Du kan ikke rette en side, der ikke findes, og du kan ikke skrive en perfekt sætning og en sammenhængende opgave på samme tid. Lad være med at prøve. Brug skabelonens delkonklusionsfelter undervejs, de gør den endelige konklusion langt nemmere at skrive.
Milepæl: et førsteudkast, der dækker hele opgaven, også selv om dele er ufærdige.
Læs højt, skær
Læs det højt. Det, du snubler over, er det, der skal laves om.
De sidste 48 timer er ikke til at skrive nyt stof. De er til at gøre det færdigt, du allerede har. Hvis du stadig skriver ny analyse 24 timer før deadline, så har fase 2 ikke været god nok. Lær det til næste store opgave. Og så: sov. En udhvilet time retter bedre end tre trætte.
Milepæl: en færdig opgave, du har afleveret, med en konklusion, der svarer på dit spørgsmål fra indledningen.
Forsiden
DHO-forside: hvad skal der stå på titelbladet?
Forsiden er først og fremmest et titelblad: Den skal gøre det let for lærerne at se, hvem der har skrevet opgaven, og hvilken opgave de åbner. Skolerne stiller forskellige krav, og nogle udleverer en fast skabelon. Brug derfor skolens version først. Har du ikke fået en, kan du bruge kontrollen nedenfor.
Det hører på titelbladet
- ✓Opgavens præcise titel, ikke bare »DHO«
- ✓Dit navn og din klasse
- ✓De to fag: dansk og historie
- ✓Navnene på dine to vejledere
- ✓Skolens navn
- ✓Opgaveformuleringen eller betegnelsen »DHO«, hvis skolen kræver det
- ✓Afleveringsdatoen
På mange skoler tæller forsiden ikke med i det oplyste omfang, men kontrollér din egen vejledning. Et billede er ikke nødvendigt. Bruger du et billede, skal det være relevant, og du skal angive kilden, hvis det ikke er dit eget. Skabelonen længere nede på siden har forsiden sat op, klar til at skrive ind i. Vil du have den sat op automatisk, så udfyld felterne i DHO-forsidegeneratoren og kopiér titelbladet direkte ind i dokumentet.
Interaktivt værktøj
Redegørelse, analyse og diskussion i din DHO
De tre niveauer i opgaven er det, mange elever blander sammen. Den korte huskeregel: redegørelse svarer på HVAD, analyse på HVORDAN, og diskussion/vurdering på HVORFOR. Det her lille værktøj forklarer forskellen på redegørelse, analyse og diskussion, har vendekort til de centrale begreber og en quiz, hvor du selv skal afgøre, hvilket niveau en sætning hører til. Tag den, før du skriver.
Tænk på opgaven som et hus. Man bygger nedefra og op, og hvert niveau hviler på det forrige.
Den neutrale baggrundsviden, resten hviler på.
Du undersøger, hvordan teksten eller kilden siger det, den gør.
Her er to beslægtede, men forskellige greb. Diskussion vejer flere synspunkter mod hinanden og lander ikke nødvendigvis ét entydigt svar. Vurdering samler det i ét konkret svar på problemstillingen.
Huset er en arbejdsmodel, ikke en karakterstige. Opgaveformuleringen og skolens kriterier kommer først. Brug modellen til at tjekke, om hvert afsnit gør det, opgaven kræver: giver baggrund, undersøger materiale eller vejer svar og forklaringer.
Taget driller mest, fordi diskussion og vurdering ikke er det samme. Her er, hvad hver af dem skal, og hvad de ikke skal.
Diskussion
Flere synspunkter vejet mod hinanden
Gør
- Præsentér de synspunkter, du behandler.
- Hav en kilde bag hvert synspunkt: fuldt navn og titel første gang, kun efternavn senere.
- Saml hovedargumenterne til sidst. Du kan tilslutte dig et af dem, men du behøver ikke nå frem til ét entydigt svar.
Undgå
- "Jeg synes / mener / tror".
- Et synspunkt, der kun nævnes som enig/uenig uden at blive behandlet. Hvert synspunkt skal have et formål.
- Generaliseringer uden empiri bag.
Vurdering
Ét konkret svar, du står inde for
Gør
- Start eller slut med et svar på problemstillingen.
- Vis, hvordan du når frem til svaret: teori og empiri i kombination.
- Er flere svar mulige, så vis hvorfor netop dit er det rigtige.
Undgå
- At lade svaret stå uklart, der må ikke være tvivl om, hvad du lander på.
- Ordet "jeg". Svaret skal stå på teori og empiri, ikke på din person.
Fælles for begge: hvert synspunkt og hver vurdering skal underbygges med teoretisk viden. Det er dét, der skiller en diskussion fra en snak.
Eksempel
PEEL: sådan bygger du et redegørelsesafsnit
Fra mit eget undervisningsmateriale til DHO-forløbet: hvert afsnit i redegørelsen bygges som PEEL. Påstand: én klar sætning, der kan stå alene. Eksempel: kildebelæg med løbende henvisning. En forklaring med egne ord. Link: sidste sætning binder til næste afsnit eller peger frem mod analysen.
Den første bølge af feminismen strækker sig fra midten af 1800-tallet til omkring 1920 og kæmpede primært for kvinders juridiske og politiske ligestilling. Bevægelsen havde sit afsæt i den liberale tanke om individets rettigheder og rejste konkrete krav om stemmeret, ret til uddannelse og økonomisk myndighed (Madsen, 2020, s. 23). I Danmark fik kravene gennemslag med valgretten i 1915, men også med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871, som blev et centralt organisatorisk omdrejningspunkt for kampen. Første bølge satte dermed det juridiske fundament, som de efterfølgende bølger byggede videre på.
Eksempel på et redegørelsesafsnit, fra undervisningsforløbet om feminismens bølger
- P: Tidsfæster bølgen og angiver dens primære fokus, juridisk og politisk ligestilling.
- E: Konkrete krav (stemmeret, uddannelse, økonomisk myndighed) med henvisning og sidetal.
- E: Danske eksempler: valgret 1915, Dansk Kvindesamfund 1871. Forklarer det historiske gennemslag.
- L: Binder til de efterfølgende bølger og til opgavens senere diskussion.
Og her er den samme pointe skrevet sjusket, så du kan se forskellen: "Den første feministiske bølge var en bølge, hvor mange kvinder kæmpede for deres rettigheder. Jeg synes det er fascinerende, hvor modige de var. Bogen skriver først om stemmeretten, og derefter står der noget om Dansk Kvindesamfund." Det er et referat med meninger i, ikke en redegørelse: påstanden mangler, henvisningen mangler, og "jeg synes" hører ikke hjemme i neutralt fagsprog.
Fælles for alle gode redegørelsesafsnit: det vigtigste først, løbende henvisning midt i afsnittet, neutralt fagsprog uden "jeg synes" og "heldigvis", vægtning frem for referat og et link, der peger fremad.
DHO-emner
DHO-emner: otte områder, hvor dansk og historie hænger sammen
En DHO falder fra hinanden, hvis de to fag kører i hver sin bane. Vælg et område, hvor der både findes en dansk tekst, du kan analysere, og historiske kilder fra samme tid. Områderne her er startpunkter; din skoles ramme og dine lærere afgør resten.
Når området er valgt, er næste skridt problemformuleringen. Nedenfor er ét område ført hele vejen gennem redegørelse, analyse og diskussion, så du kan se, hvad der skal ske med dit eget. Titelbladet står i guiden til DHO-forsiden.
DHO-eksempler: ét emne ført gennem alle tre niveauer
Mange leder efter en færdig DHO at støtte sig til. Den slags hjælper sjældent, for det, der tæller, er ikke teksten, men bevægelsen op gennem de tre niveauer. Her er ét emne ført hele vejen fra hvad til hvorfor, så du kan se, hvordan fundament, mure og tag hænger sammen.
Emne: besættelsen i dansk og historie
Redegørelse · fundamentet · HVAD
Gør rede for perioden: Danmark besættes 9. april 1940, de første år med samarbejdspolitik, bruddet i august 1943 og den voksende modstandsbevægelse. Og for teksten: hvornår modstandsdigtet er skrevet, hvem der har skrevet det og hvad det på overfladen handler om. Neutralt, uden fortolkning. Det er den viden, resten hviler på.
Analyse · murene · HVORDAN
Undersøg, hvordan digtet siger det, det gør: billedsprog, gentagelser, ordvalg og den stemning af frygt eller trods, som formen skaber. Kobl det til historien. Hvilken situation taler digtet ind i, og hvordan afspejler sproget den? Her arbejder de to fag sammen om den samme tekst.
Diskussion og vurdering · taget · HVORFOR
Vej, hvad digtet kan bruges til som kilde. Ét synspunkt: det er et vidnesbyrd om, hvordan modstanden så på sig selv. Et andet: det er skrevet bagefter og fortæller mere om eftertidens billede end om 1943. Vurderingen lander et sted: teksten er stærk som stemningsbillede af generationen, svagere som dokumentation af, hvad folk faktisk gjorde. Svaret står på tekst og periode, ikke på din mening.
Eksemplet er en ramme, ikke en tekst, du kan låne. Din DHO er om et andet stof, og selve opgaven skriver du. Vi kan vise dig, hvor din bevægelse fra hvad til hvorfor går i stå.
Når du sidder fast
Sådan ser det ud i en rigtig opgave
Diskussion: feminismens bølger
Ét synspunkt: kvinders øgede selvbestemmelse skyldes økonomi, lønnen steg efter 2. verdenskrig, og fri abort betød, at graviditet ikke længere tvang en bestemt vej. Et andet: forandringen er kulturel og kommer gennem bølgerne, hvor enkelte er gået foran, men uligheden består. Begge står på empiri, og diskussionen stiller dem op mod hinanden frem for at vælge på forhånd.
Vurdering: "Ved vejen" og samtiden
"Ved vejen" tegner et typisk billede af samtidens relationer: kvinden er afhængig af ægtemandens status, og han er en del af hendes identitet. Var ændringerne i perioden et brud? En vurdering kan lande klart på, at de var så gradvise, at det ikke er et brud, eller modsat, at normerne ændrede sig så fundamentalt, at det netop er ét. Det afgørende er, at svaret er begrundet i teksten og perioden, ikke at det er forsigtigt.
Tre problemformuleringer, der ville holde
Vil du se formen på en problemformulering, der kan bære en hel DHO, så er her tre fra mit eget undervisningsmateriale om feminismens historie. Læg mærke til, at de alle stiller et hvordan-spørgsmål til en konkret tekst og binder den til sin historiske sammenhæng:
- Hvordan kritiserer Mathilde Fibigers Clara Raphael samtidens kvindesyn, og hvordan hænger kritikken sammen med 1800-tallets kamp for kvinders borgerrettigheder?
- Hvordan fremstiller en tekst af Suzanne Brøgger eller Vita Andersen kvindefrigørelse, krop og familie, og hvordan kan teksten forstås i lyset af rødstrømpebevægelsen?
- Hvordan bruger Sofie Linde sin tale retorisk til at gøre sexisme til et offentligt problem, og hvorfor kan talen ses som en del af MeToo-bølgen i Danmark?
Alle tre kan besvares med den bevægelse, du lige har set: redegørelse for perioden, analyse af teksten og en diskussion, der vejer tekstens betydning. Og alle tre rummer en metodefaldgrube, som censor holder øje med: bølgemodellen er en periodisering, ikke en naturlov. Brug den til at vise brud og kontinuitet, ikke som facit.
Almindelige steder at gå i stå
Det er de samme fem situationer, der går igen. Når du ved hvor du er, ved du også, hvad du skal gøre.
Du kan ikke komme i gang med et afsnit
Skriv én sætning om, hvad afsnittet skal gøre. Det er nok til at have noget at rette i. Det er nemmere at rette en dårlig sætning end at skrive en god fra nul.
Du ved ikke, hvad du skal læse
Sandsynligvis er dit hovedspørgsmål for løst. Tilbage til fase 1, og snæver det ind. Et skarpt spørgsmål fortæller dig, hvad du skal læse.
Du ved ikke, hvad konklusionen skal sige
Sandsynligvis har du skrevet for meget redegørelse og for lidt analyse. Tilbage til analysen, og spørg dig selv: hvad viste den faktisk?
Din diskussion bliver en opsummering
Stil synspunkter op mod hinanden: hvad taler for, og hvad taler imod det, du har vist? En diskussion behøver ikke lande ét svar. En vurdering skal. Skal du vurdere, så vis med teori og empiri, hvorfor netop dit svar er det rigtige. Begge dele ligger i argumenterne, ikke i din egen mening, og aldrig i et "jeg synes".
Du har sat dig fast på en enkelt sætning
Spring videre. Sætningen kommer tilbage til dig en anden gang. Det er ikke værd at bruge en time på.
Vejledningen
Sådan får du noget ud af din lærer
Vejledningstid er hjælp, du ikke kan læse dig til. Forbered konkrete spørgsmål, ikke et åbent hvad synes du. Det giver et bedre svar at spørge "er min problemformulering for bred?" end at bede vejlederen om at finde fejlene for dig.
Vis hvad du har gjort, ikke hvad du planlægger at gøre. Én udkastside er ti idéer værd. Og hvis du er forvirret over noget, så sig det rent ud. Vejledere kan ikke gætte sig til, at du ikke forstod sidste forklaring, og du har ret til at få det forklaret igen.
Når opgaven er afleveret
Det mundtlige forsvar i DHO: sådan bygger du fremlæggelsen
DHO slutter med et mundtligt forsvar, på nogle skoler kaldet den mundtlige årsprøve. Formen varierer fra skole til skole, så læs skolens egen beskrivelse først. Men den følger som regel samme mønster: et kort oplæg fra dig, og derefter en samtale med dine to lærere om opgaven.
Dispositionen
Sådan bygger du dit oplæg
- 1Spørgsmålet og hvorfor. Sig kort, hvad din problemformulering var, og hvorfor emnet var værd at undersøge. Ti sekunder, ikke to minutter.
- 2Delkonklusionerne. Giv ét klart svar for hvert af de tre niveauer: hvad viste redegørelsen, hvad viste analysen, og hvad landede din diskussion eller vurdering på.
- 3Metode og materialevalg. Forklar, hvorfor du valgte netop de kilder og tekster, og hvordan du greb dem an. Det er her, du viser, at valgene var dine.
- 4De to fag. Sig, hvad dansk og historie hver især bidrog med, og hvor de mødtes. Samspillet mellem fagene er selve pointen med DHO.
- 5Svaret. Slut med det samlede svar på din problemformulering, sagt frit, ikke læst op.
Det bliver du spurgt om
Konklusionen, dine valg af materiale, arbejdsprocessen og de metodiske forskelle og ligheder mellem de to fag. Forbered et kort svar til hvert af dem.
Med censorblik: de leder ikke efter, at du genfortæller hele opgaven højt. De leder efter, at du kan løfte blikket fra papiret og stå inde for dine valg. Et oplæg, der læses ordret op, tæller mindre end et, du forklarer.
Øv oplægget højt, før dagen. Træneren tager dig gennem seks spørgsmål og gemmer dine svar undervejs.
Gratis materiale
Skabelon og procesvejledning, klar til brug
To Word-dokumenter. Skabelonen har den rette opbygning med kapitler, delkonklusionsfelter og tjekliste. Procesvejledningen er den lange version af den her side, med eksempler og typiske fejl gennemgået fase for fase. Hent dem, brug dem, send dem videre til en, der har brug for dem.
Se, hvordan andre har skrevet deres DHO
Opgaverne er skrevet af elever og delt med tilladelse. Navne er fjernet. Brug dem til at se, hvordan en opgave er bygget op, hvad der bliver undersøgt, og hvor argumentet strammer til. Du skriver selv din egen.
- DHO om kvinderettigheder 1850-1900
- DHO om rødstrømpebevægelsen
- DHO om industrialiseringen i Danmark 1870-1900
- Dansk/historieopgave: Danmark under besættelsestiden
- 1930'erne - Krisen og den sociale nød | DHO
- DHO om Maalet er fuldt! og Slaget på Fælleden
- DHO om nationalromantisk kunst
- DHO om "Der sidder en mand i en sporvogn" og ideologier i 30'ernes Danmark
Spørgsmål og svar
Det, 1.g'ere oftest spørger om
Svarene her bygger på reglerne, som de står i læreplanerne og bekendtgørelserne. Hvor reglerne er tavse, siger jeg det, og så er det din skoles vejledning, der gælder.
Tæller DHO med i gennemsnittet?
Nej. Eksamensbekendtgørelsen regner eksamensresultatet ud af de karakterer, der står på eksamensbeviset, og den liste over, hvad der tildeles vægt, nævner studieretningsprojektet, SSO og fagene på A-, B- og C-niveau. Dansk-historieopgaven står ikke på listen. Ordet "dansk-historieopgave" findes slet ikke i bekendtgørelsen.
Får man karakter for sin DHO?
Reglerne kræver det ikke. I læreplanerne for dansk A og historie A står der, at der gives "en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation". Ordet karakter bruges ikke om DHO, og det er bevidst: i læreplanen for studieretningsprojektet står der derimod ordret, at der gives én karakter. Skolerne gør det alligevel forskelligt. Nogle giver en karakter for årsprøven, andre giver ingen. Spørg din vejleder, hvad der gælder hos jer, og husk at en intern karakter godt kan få vægt lokalt, selv om den aldrig når eksamensbeviset.
Hvor lang skal en DHO være?
Der findes ikke et nationalt sidetal. Hverken bekendtgørelsen, læreplanerne eller ministeriets vejledninger fastsætter et omfang for selve opgaven. Det eneste tal, reglerne sætter, er et optaktsforløb på minimum 10 timer i hvert fag. Til sammenligning er SRP'en fastsat til 15-20 normalsider, så når ministeriet vil sætte et tal, gør det det. Omfanget bestemmes altså af din skole, og de skoler, jeg har set vejledninger fra, ligger typisk omkring 5 til 8 sider. Skriv efter din egen skoles vejledning, ikke efter et tal fra nettet.
Skal jeg fremlægge mundtligt?
Ja. Læreplanerne for begge fag siger, at der som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering, hvor du præsenterer din konklusion og dine overvejelser om materiale, arbejdsproces og forskelle mellem fagene. Men det er ikke en eksamen: der kommer ingen beskikket censor, og evalueringen er fremadrettet. Den skal gøre dig klar til SRO og SRP, ikke dømme dig.
Hvor mange kilder skal jeg bruge?
Der findes ikke et tal, og du skal være varsom med dem, du møder på nettet. Hverken læreplanerne eller de skolevejledninger, jeg har gennemgået, sætter et antal. Det, der tæller, når opgaven læses, er ikke hvor mange kilder du har, men om du bruger dem: om de er valgt til dit spørgsmål, om du forholder dig til, hvor de kommer fra, og om de gør et arbejde i din analyse.
Må jeg bruge kunstig intelligens til min DHO?
Her er reglerne tavse, og den forskel er værd at kende. Forbuddet mod generativ kunstig intelligens står i prøvebekendtgørelsen og gælder prøver. DHO er ikke en prøve: ordet "dansk-historieopgave" findes ikke i bekendtgørelsen, som ellers nævner både studieretningsprojektet og studieområdeprojektet, og DHO står heller ikke blandt de prøver, ministeriets hjælpemiddeloversigt sætter særlige regler for. Det er din skoles vejledning, der gælder for din DHO. Spørg din lærer, og følg skolens besked.
To ting står fast uanset skole. Opgaven skal være din egen, ellers er det snyd efter skolens egne regler. Og DHO er træning til den opgave, hvor reglen ikke er tavs: i SRP må kunstig intelligens som udgangspunkt ikke bidrage til besvarelsen, heller ikke til skriveproces eller disposition. De vaner, du bygger nu, er dem, du tager med op i 3.g.
Sidder du fast et bestemt sted?
En halv time med en lærer, der har siddet med hundredvis af DHO'er, kan rykke mere end en hel weekend foran skærmen alene. Skriv hvor du står, så finder vi et tidspunkt.
Tre år frem
DHO'en i 1.g er den første større opgave på stx, hvor du arbejder flerfagligt med dansk og historie. Den træner ikke SRP på forhånd, men den giver dig en arbejdsform, du får brug for igen: afgræns et spørgsmål, vælg materiale, brug fagenes metoder og ret efter feedback. Det er den del, du kan tage med til SRO og SRP.