DHO i 1.g
Hvad er DHO? Fra blank side til afleveret opgave
DHO er dansk-historieopgaven i slutningen af 1.g på stx. Du skal vise, hvordan dansk og historie arbejder hver for sig og sammen, men du skal først læse din skoles egen guide. Sideantal, tidsplan og evaluering varierer.
Se den fælles ramme på ministeriets side om stx. Hent derefter den gratis skabelon og procesvejledning længere nede på siden, og tilpas dem til din skole.
Den almindelige fejl er at bruge halvdelen af tiden i begyndelsen på at føle sig bagud, og så skrive hele opgaven de sidste to dage. Det er ikke et flidsproblem. Det er et rækkefølgeproblem.
Brug de fire faser som rækkefølge, ikke som en fast tidsplan. Læg skolens frister hen over dem, og flyt tiden efter dit konkrete emne. Pointen er, at du forstår spørgsmålet og bygger dispositionen, før du skriver hele opgaven.
De fire faser
Rækkefølgen, der gør forskellen
Hver fase har en milepæl. Hvis du ved, hvad du går efter, bliver det meget sværere at sidde fast.
Find spørgsmålet
Læs opgaveformuleringen. Brainstorm spørgsmål. Find dit hovedspørgsmål.
Det her er det vigtigste skridt, og det er det, de fleste bruger for kort tid på. Stil ti spørgsmål til dit emne, streg de tynde og de for store ud, og dét, der er tilbage plus et hvorfor, er din retning.
Milepæl: en problemformulering, din lærer har set og kommenteret.
Byg dispositionen
Læs efter svar, ikke om emnet. Tag noter med kildehenvisning fra dag ét.
Hver note skal kunne svare på: hvad kan jeg bruge det her til i min opgave? Kan du ikke svare, skal noten ud. Byg indholdsfortegnelsen som disposition og skriv én sætning under hver overskrift om, hvad afsnittet skal gøre.
Milepæl: en disposition, du kan skrive efter, også på de dage, hvor du ikke har lyst.
Førsteudkast, grimt
Skriv afsnittene i den rækkefølge, der er nemmest. Ufærdigt er fint, manglende er ikke.
Du kan ikke rette en side, der ikke findes, og du kan ikke skrive en perfekt sætning og en sammenhængende opgave på samme tid. Lad være med at prøve. Brug skabelonens delkonklusionsfelter undervejs, de gør den endelige konklusion langt nemmere at skrive.
Milepæl: et førsteudkast, der dækker hele opgaven, også selv om dele er ufærdige.
Læs højt, skær
Læs det højt. Det, du snubler over, er det, der skal laves om.
De sidste 48 timer er ikke til at skrive nyt stof. De er til at gøre det færdigt, du allerede har. Hvis du stadig skriver ny analyse 24 timer før deadline, så har fase 2 ikke været god nok. Lær det til næste store opgave. Og så: sov. En udhvilet time retter bedre end tre trætte.
Milepæl: en færdig opgave, du har afleveret, med en konklusion, der svarer på dit spørgsmål fra indledningen.
Forsiden
Hvad skal stå på DHO’ens forside?
Forsiden bedømmes ikke, men den er det første, dine lærere ser, når de åbner opgaven. En forside uden titel eller uden dit navn sætter en tone af hastværk, før nogen har læst en linje. Den tager to minutter at gøre rigtig, og skolens egen skabelon kommer altid først.
Det hører på titelbladet
- ✓Opgavens præcise titel, ikke bare »DHO«
- ✓Dit navn og din klasse
- ✓De to fag: dansk og historie
- ✓Navnene på dine to vejledere
- ✓Skolens navn
- ✓Afleveringsdatoen
Forsiden tæller ikke med i opgavens omfang, så den stjæler ikke plads fra dine normalsider. Og den skal ikke pyntes: et stort billede eller en farvet ramme gør ikke opgaven bedre, den gør bare siden sværere at overskue. Kravene varierer en smule fra skole til skole, så tjek din egen vejledning. Skabelonen længere nede på siden har forsiden sat op, klar til at skrive ind i.
Interaktivt værktøj
Redegøre, analysere eller vurdere?
De tre niveauer i opgaven er det, flest elever blander sammen. Den korte huskeregel: redegørelse svarer på HVAD, analyse på HVORDAN, og diskussion/vurdering på HVORFOR. Det her lille værktøj forklarer forskellen på redegørelse, analyse og diskussion, har vendekort til de centrale begreber, og en quiz hvor du selv skal afgøre, hvilket niveau en sætning hører til. Tag den, før du skriver.
Tænk på opgaven som et hus. Man bygger nedefra og op, og hvert niveau hviler på det forrige.
Den neutrale baggrundsviden, resten hviler på.
Du undersøger, hvordan teksten eller kilden siger det, den gør.
Her er to beslægtede, men forskellige greb. Diskussion vejer flere synspunkter mod hinanden og lander ikke nødvendigvis ét entydigt svar. Vurdering samler det i ét konkret svar på problemstillingen.
Huset er en arbejdsmodel, ikke en karakterstige. Opgaveformuleringen og skolens kriterier kommer først. Brug modellen til at tjekke, om hvert afsnit gør det, opgaven kræver: giver baggrund, undersøger materiale eller vejer svar og forklaringer.
Taget driller mest, fordi diskussion og vurdering ikke er det samme. Her er, hvad hver af dem skal, og hvad de ikke skal.
Diskussion
Flere synspunkter vejet mod hinanden
Gør
- Præsentér de synspunkter, du behandler.
- Hav en kilde bag hvert synspunkt: fuldt navn og titel første gang, kun efternavn senere.
- Saml hovedargumenterne til sidst. Du kan tilslutte dig et af dem, men du behøver ikke nå frem til ét entydigt svar.
Undgå
- «Jeg synes / mener / tror».
- Et synspunkt, der kun viser enig/uenig uden at blive behandlet, det skal have et formål.
- Generaliseringer uden empiri bag.
Vurdering
Ét konkret svar, du står inde for
Gør
- Start eller slut med et svar på problemstillingen.
- Vis, hvordan du når frem til svaret: teori og empiri i kombination.
- Er flere svar mulige, så vis hvorfor netop dit er det rigtige.
Undgå
- At lade svaret stå uklart, der må ikke være tvivl om, hvad du lander på.
- Ordet «jeg». Svaret skal stå på teori og empiri, ikke på din person.
Fælles for begge: hvert synspunkt og hver vurdering skal underbygges med teoretisk viden. Det er dét, der skiller en diskussion fra en snak.
Sådan ser det ud i en rigtig opgave
Diskussion: feminismens bølger
Ét synspunkt: kvinders øgede selvbestemmelse skyldes økonomi, lønnen steg efter 2. verdenskrig, og fri abort betød, at graviditet ikke længere tvang en bestemt vej. Et andet: forandringen er kulturel og kommer gennem bølgerne, hvor enkelte er gået foran, men uligheden består. Begge står på empiri, og diskussionen stiller dem op mod hinanden frem for at vælge på forhånd.
Vurdering: «Ved vejen» og samtiden
«Ved vejen» tegner et typisk billede af samtidens relationer: kvinden er afhængig af ægtemandens status, og han er en del af hendes identitet. Var ændringerne i perioden et brud? En vurdering kan lande klart på, at de var så gradvise, at det ikke er et brud, eller modsat, at normerne ændrede sig så fundamentalt, at det netop er ét. Det afgørende er, at svaret er begrundet i teksten og perioden, ikke at det er forsigtigt.
Eksempel
Et eksempel på en DHO, niveau for niveau
Mange leder efter en færdig DHO at skrive af. Den slags hjælper sjældent, for det, der tæller, er ikke teksten, men bevægelsen op gennem de tre niveauer. Her er ét emne ført hele vejen fra hvad til hvorfor, så du kan se, hvordan fundament, mure og tag hænger sammen.
Emne: besættelsen i dansk og historie
Redegørelse · fundamentet · HVAD
Gør rede for perioden: Danmark besættes 9. april 1940, de første år med samarbejdspolitik, bruddet i august 1943 og den voksende modstandsbevægelse. Og for teksten: hvornår modstandsdigtet er skrevet, hvem der har skrevet det og hvad det på overfladen handler om. Neutralt, uden fortolkning. Det er den viden, resten hviler på.
Analyse · murene · HVORDAN
Undersøg, hvordan digtet siger det, det gør: billedsprog, gentagelser, ordvalg og den stemning af frygt eller trods, som formen skaber. Kobl det til historien. Hvilken situation taler digtet ind i, og hvordan afspejler sproget den? Her arbejder de to fag sammen om den samme tekst.
Diskussion og vurdering · taget · HVORFOR
Vej, hvad digtet kan bruges til som kilde. Ét synspunkt: det er et vidnesbyrd om, hvordan modstanden så på sig selv. Et andet: det er skrevet bagefter og fortæller mere om eftertidens billede end om 1943. Vurderingen lander et sted: teksten er stærk som stemningsbillede af generationen, svagere som dokumentation af, hvad folk faktisk gjorde. Svaret står på tekst og periode, ikke på din mening.
Eksemplet er en ramme, ikke en tekst, du kan låne. Din DHO er om et andet stof, og selve opgaven skriver du. Vi kan vise dig, hvor din bevægelse fra hvad til hvorfor går i stå.
Når du sidder fast
Almindelige steder at gå i stå
Det er de samme fem situationer, der går igen. Når du ved hvor du er, ved du også, hvad du skal gøre.
Du kan ikke komme i gang med et afsnit
Skriv én sætning om, hvad afsnittet skal gøre. Det er nok til at have noget at rette i. Det er nemmere at rette en dårlig sætning end at skrive en god fra nul.
Du ved ikke, hvad du skal læse
Sandsynligvis er dit hovedspørgsmål for løst. Tilbage til fase 1, og snæver det ind. Et skarpt spørgsmål fortæller dig, hvad du skal læse.
Du ved ikke, hvad konklusionen skal sige
Sandsynligvis har du skrevet for meget redegørelse og for lidt analyse. Tilbage til analysen, og spørg dig selv: hvad viste den faktisk?
Din diskussion bliver en opsummering
Stil synspunkter op mod hinanden: hvad taler for, og hvad taler imod det, du har vist? En diskussion behøver ikke lande ét svar. En vurdering skal. Skal du vurdere, så vis med teori og empiri, hvorfor netop dit svar er det rigtige. Begge dele ligger i argumenterne, ikke i din egen mening, og aldrig i et «jeg synes».
Du har sat dig fast på en enkelt sætning
Spring videre. Sætningen kommer tilbage til dig en anden gang. Det er ikke værd at bruge en time på.
Vejledningen
Sådan får du noget ud af din lærer
Vejledningstid er den mest værdifulde hjælp, du får. Forbered konkrete spørgsmål, ikke et åbent hvad synes du. Det giver et bedre svar at spørge “er min problemformulering for bred?” end at bede vejlederen om at finde fejlene for dig.
Vis hvad du har gjort, ikke hvad du planlægger at gøre. Én udkast-side er værd ti idéer. Og hvis du er forvirret over noget, så sig det rent ud. Vejledere kan ikke gætte sig til, at du ikke forstod sidste forklaring, og du har ret til at få det forklaret igen.
Når opgaven er afleveret
Den mundtlige fremlæggelse
DHO slutter med et mundtligt forsvar, på nogle skoler kaldet den mundtlige årsprøve. Formen varierer fra skole til skole, så læs skolens egen beskrivelse først. Men den følger som regel samme mønster: et kort oplæg fra dig, og derefter en samtale med dine to lærere om opgaven.
Dispositionen
Sådan bygger du dit oplæg
- 1Spørgsmålet og hvorfor. Sig kort, hvad din problemformulering var, og hvorfor emnet var værd at undersøge. Ti sekunder, ikke to minutter.
- 2Delkonklusionerne. Giv ét klart svar for hvert af de tre niveauer: hvad viste redegørelsen, hvad viste analysen, og hvad landede din diskussion eller vurdering på.
- 3Metode og materialevalg. Forklar, hvorfor du valgte netop de kilder og tekster, og hvordan du greb dem an. Det er her, du viser, at valgene var dine.
- 4De to fag. Sig, hvad dansk og historie hver især bidrog med, og hvor de mødtes. Samspillet mellem fagene er selve pointen med DHO.
- 5Svaret. Slut med det samlede svar på din problemformulering, sagt frit, ikke læst op.
Det bliver du spurgt om
Konklusionen, dine valg af materiale, arbejdsprocessen, og de metodiske forskelle og ligheder mellem de to fag. Forbered et kort svar til hvert af dem.
Fra censorstolen: de leder ikke efter, at du genfortæller hele opgaven højt. De leder efter, at du kan løfte blikket fra papiret og stå inde for dine valg. Et oplæg, der læses ordret op, tæller mindre end et, du forklarer.
Øv oplægget højt, før dagen. Træneren tager dig gennem seks spørgsmål og gemmer dine svar undervejs.
Gratis materiale
Skabelon og procesvejledning, klar til brug
To Word-dokumenter. Skabelonen har den rette opbygning med kapitler, delkonklusionsfelter og tjekliste. Procesvejledningen er den lange version af den her side, med eksempler og typiske fejl gennemgået fase for fase. Hent dem, brug dem, send dem videre til en, der har brug for dem.
Sidder du fast et bestemt sted?
En halv time med en lærer, der har siddet med hundredvis af DHO’er, kan rykke mere end en hel weekend foran skærmen alene. Skriv hvor du står, så finder vi et tidspunkt.
Tre år frem
DHO’en i 1.g er den første større opgave på stx, hvor du arbejder flerfagligt med dansk og historie. Den træner ikke SRP på forhånd, men den giver dig en arbejdsform, du får brug for igen: afgræns et spørgsmål, vælg materiale, brug fagenes metoder og ret efter feedback. Det er den del, du kan tage med til SRO og SRP.