Hvad er DHO? Fra blank side til afleveret opgave

I opgaven om "Clara Raphael" er romanen og de to debatindlæg dit primære materiale. Dem analyserer du, og dem citerer du som belæg. Lex-artiklen om Fibiger og en bog om kvindebevægelsen er sekundære. Dem bruger du til at forstå og forklare baggrunden. Det er dit spørgsmål, der afgør, hvilken plads en tekst får; panelet om historikernes bøger viser, hvornår en fremstilling skifter plads.

Ministeriet skriver, at teksterne i forløbet kan være fiktive og ikke-fiktive, analoge og digitale, og at dansksprogede tekster er de primære analyseobjekter i dansk. Udenlandske tekster kan bruges i dansk oversættelse; vejledningen nævner taler af amerikanske præsidenter som eksempel.

Bruger du en historisk fremstilling som baggrund, er den sekundær. Handler din opgave om, hvordan en begivenhed er blevet fortalt, er bøgerne selv dit materiale, og så stiller du dem samme spørgsmål som en kilde: hvem skrev, hvornår og med hvilket ærinde? En fremstilling af kvindernes valgret fra 1965 og en fra 2015 kan vægte forskelligt, og forskellen siger noget om de to år.

Søg bredt, før du skriver problemformuleringen, så du ved, hvad der findes. Søg smalt bagefter, efter præcis det, dit spørgsmål kræver. Brug kædesøgning: litteraturlisten bagerst i den bog, du allerede har, peger på de næste.

Begynd i Lex, som opdateres løbende, og hvor indholdet fra Danmarkshistorien nu ligger (danmarkshistorien.lex.dk). Find bøgerne på bibliotek.dk, og spørg skolens bibliotekar, hvilke databaser I har adgang til. Brug ikke en opslagstekst som eneste kilde i historie; den er et sted at begynde.

Giv en ny bog ti minutter: slå dit emneord op i registret bagerst, læs indholdsfortegnelsen, og læs første og sidste afsnit i de kapitler, der lyder rigtige. Først når du ved, hvilke sider der handler om dit spørgsmål, læser du dem grundigt.

Indledningen skal vise læseren, at spørgsmålet er værd at stille. I opgaven om "Clara Raphael" kan du åbne med modsætningen: i 1849 gav grundloven kun mænd valgret, og to år senere lod en roman en ung guvernante kræve, at kvinder også skulle have et åndeligt liv. Så kommer problemformuleringen, skrevet ind som løbende tekst, og et par linjer om materiale og metode. Skriv en kladde til indledningen i den første uge, og skriv den færdig sidst, når du ved, hvad opgaven fandt.

Redegørelsen er ikke et referat af det, du har læst. Den giver læseren præcis den viden, analysen og diskussionen bygger på. I opgaven om "Clara Raphael" er det kvinders retlige stilling omkring 1850, Junigrundlovens valgregler og det, at bogen udkom uden forfatternavn og med et forord af Johan Ludvig Heiberg. Hele 1800-tallets historie hører ikke med. Prøv hver sætning: får analysen eller diskussionen brug for den senere? Hvis ikke, skal den ud. PEEL-eksemplet længere nede viser et helt afsnit.

Én analyse i hvert fag. Næste afsnit på siden viser grebene i dansk og i historie.

Diskussionen har sit eget afsnit længere oppe. To ting glemmer mange. Spørg, hvor sagen gik hen bagefter: fik kvinder de rettigheder, Clara krævede, og hvornår? Og sig, hvor langt dit materiale rækker. To debatindlæg er to stemmer og ikke hele Danmark i 1851, og én roman er ikke hele perioden.

En perspektivering holder din tekst eller dit emne op mod noget uden for opgaven: en anden tekst fra samme tid, et senere tidspunkt, hvor det samme spørgsmål blev stillet, eller din egen tid. Den skal bruges: skriv, hvad sammenligningen viser om dit materiale, ellers er den pynt. Ved den mundtlige evaluering kan du blive spurgt, hvorfor netop den tekst kom med. Læs mere i hvad er en perspektivering.

Læs hovedspørgsmålet og konklusionen lige efter hinanden: svarer den ene på den anden? I opgaven om "Clara Raphael" skal konklusionen kunne sige, hvordan romanen kritiserer kvindesynet, hvad debatten viser om samtidens reaktion, og hvad de to fund betyder sammen. Står der noget i konklusionen, som ikke er vist tidligere i opgaven, så flyt det op i analysen eller diskussionen. Prøv på et konkret eksempel: Læs konklusionen på side 12 i bibliotekets DHO om sædelighedsfejden og indledningen på side 3. Find, hvor svaret samler danskfagets og historiefagets fund. Vælg ét udsagn fra konklusionen, og find belægget i opgavens analyse. Prøv derefter samme kontrol på din egen konklusion.

Markér først de steder i romanen, der svarer på dit spørgsmål. I opgaven om "Clara Raphael" kan det være brevet, hvor Clara spørger, om det er med rette, at kvinder holdes ude fra åndeligt arbejde, og de breve, hvor folk omkring hende på Lolland møder hendes krav med foragt. Det er dine nedslag, og dér skal analysen ligge. Resten af handlingen får læseren kun med, når et citat ikke kan forstås uden.

Vælg ét tema, fx kald, frihed eller ægteskab, og følg det gennem tekstens motiver og virkemidler. Slut med, hvad temaet siger om dit spørgsmål. I "Clara Raphael" kan du følge, hvordan forelskelsen ender i aftalen om et platonisk ægteskab, så Clara kan holde fast i sin sag.

Find de virkemidler, der bærer teksten, og vis dem med citater. Forklar, hvad de gør ved læseren, og hvad de betyder for dit spørgsmål. I "Clara Raphael" er brevformen et godt sted at begynde: hvad betyder det, at Clara kun skriver til én veninde og aldrig til de mennesker, hun kritiserer?

Læg to tekster ved siden af hinanden. Hvor ligner de hinanden, og hvor skiller de sig ud? Det er forskellen, der er interessant: vis den med citater fra begge, og sig, hvad den fortæller. Romanen og et indlæg fra debatten om den er et oplagt par, fordi de handler om samme sag med to stemmer.

Viden om forfatter og periode skal bruges i analysen og ikke stå i en klump for sig. Og et jeg i en roman er en fortæller, ikke forfatteren; metodetrekanten kalder det fiktionskontrakten. Clara er ikke Mathilde Fibiger, selv om de begge var guvernanter på Lolland.

En kilde er ikke levn eller beretning i sig selv; det afgør dit spørgsmål. Brug et foreløbigt spørgsmål til at lede efter materiale, og afgræns problemformuleringen, når du har set, hvad teksterne og kilderne kan bruges til. Lex kalder det det funktionelle kildebegreb.

Begynd med ophavet, som Lex kalder første trin: hvad er kilden, hvem lavede den, hvornår, til hvem og med hvilket formål? Et indlæg i debatten om "Clara Raphael" var trykt for at overbevise mange; et brev til en veninde om bogen ville være skrevet til én. Læg mærke til, hvad kilden ikke nævner. Tendens er ikke en fejl, der gør kilden ubrugelig; den er tit selve fundet. Et indlæg, der forsvarer det gamle kvindesyn, er et godt levn for, hvad modstanderne frygtede. Saml til sidst op med to begreber: udsagnsevne, altså hvad kilden overhovedet kan sige om dit spørgsmål, og udsagnskraft, altså hvor meget vægt udsagnet kan bære.

Begynd med dine egne kilder, og spørg, om de bekræfter det, fremstillingen fortæller. Læg derefter to fremstillinger ved siden af hinanden, og find et sted, hvor de forklarer det samme forskelligt. Hvilken forklaring sætter hver af dem først? Og hvad kan forklare forskellen: kilderne, tidspunktet eller historikerens eget ærinde?

Med de to debatindlæg om "Clara Raphael" har du to veje. Du kan gennemgå indlæggene ét ad gangen og samle trådene bagefter, eller du kan tage ét spørgsmål ad gangen, fx hvad hvert indlæg mener, kvinder skal have lov til, og svare med begge på én gang. Den sidste vej virker bedst, når kilderne svarer på de samme spørgsmål; den første er lettest, når de er meget forskellige. Skabelonen i guiden til kildekritik kan bruges som noteark til hver kilde.

Virkemiddelanalysen er fælles for de to fag og kan binde opgaven sammen. I dansk spørger du, hvordan teksten virker. I historie spørger du, hvad virkemidlerne fortæller om afsenderens ærinde og om tiden.

Fagord er ikke pynt; de gør dine iagttagelser præcise. "Fortælleren ser alt gennem Claras øjne" siger mere end "det er skrevet fra hendes side". Brug de fagord, I har brugt i timerne, og forklar dem kort første gang.

Lad "jeg synes" blive hjemme, og skriv, hvad teksten og kilderne viser. Prøv hver sætning: kunne den stå i en lærebog? Hvis ikke, er den for løs eller for privat. Dansklæreplanen har netop som mål, at du kan udtrykke dig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst.

Metasprog er de sætninger, der fortæller læseren, hvor hun er: "Efter redegørelsen for valgretten undersøger jeg nu ..." eller "Analysen har vist to ting ...". Brug dem ved overgangene mellem afsnit, så den røde tråd kan ses.

Når du gengiver andres viden, skal læseren kunne se, hvem der taler. Skriv fx "ifølge Busk-Jensen", "Auken fremhæver" eller "i modsætning til ...". Nævn forfattere ved fuldt navn første gang og derefter ved efternavn.

Vælg det korteste udsnit, der bærer din pointe, før det ind i din egen sætning, og forklar bagefter, hvad netop de ord viser. Udelader du ord inde i citatet, markerer du det med [...]. Guiden til citatteknik gennemgår det trin for trin.

Læseren skal kunne finde det sted, du har din viden fra. Sæt derfor en fodnote eller en parentes med forfatter, år og sidetal, når en oplysning, et tal eller en formulering kommer fra en anden. Det, alle i klassen ved fra timerne, behøver ingen henvisning; det, du har fra en bestemt bog, gør.

Se på en post, før du laver din egen: Blicher, Elizabeth og Lise Busk-Jensen: "Mathilde Fibiger", Lex, lex.dk, læst 7. oktober 2026. Forfatteren står først med efternavn, så titlen, så udgiver eller sted, og for en hjemmeside den dato, du læste den. Posterne står i alfabetisk orden. Guiden til litteraturliste viser bøger, artikler og film, og litteraturliste-generatoren kan sætte posterne op for dig.

Skriv navn og klasse i sidehovedet, og giv afsnittene overskrifter, der siger noget: "Claras breve som kritik" frem for bare "Analyse". Billeder og figurer får en billedtekst med kilde. I Word gør du sådan:

• Sidetal: fanen Indsæt, Sidetal. Vælg Speciel første side, så forsiden står uden tal.
• Indholdsfortegnelse: giv overskrifterne typografien Overskrift 1 og Overskrift 2, og vælg Referencer, Indholdsfortegnelse. Retter du overskrifterne bagefter, så højreklik på fortegnelsen og vælg Opdater felt.
• Omfang: klik på ordoptællingen i statuslinjen nederst, så viser Word også antallet af tegn. I SRP er en normalside 2.400 anslag inklusive mellemrum, og forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste tæller ikke med. Din skoles DHO-vejledning afgør, om det samme gælder hos jer.

Et par dage før: fortæl opgaven til en, der ikke har læst den, på ét minut, med spørgsmålet, dine fund og svaret. Kan du det, kan du også lave talepapiret. Læs bagefter dit metodeafsnit igen, så du kan forklare, hvorfor du valgte netop de greb; "metodiske forskelle og ligheder mellem fagene" er et af de fire punkter, du skal præsentere.

Skriv punkterne fra dit oplæg, og giv hvert to eller tre stikord og det citat eller tal, du vil nævne. Kan du ikke huske, hvad et stikord betyder, er det for kort; kan du læse det op, er det for langt. Guiden til talepapir er skrevet til SRP, men grebet virker også her.

Ministeriet foreslår selv, at I fremlægger jeres pointer for hinanden i grupper før evalueringen. Byt opgave med en klassekammerat, og stil hinanden de spørgsmål, I selv frygter mest.

• Hvorfor valgte du netop den tekst og ikke en anden?
• Hvorfor står den tekst i perspektiveringen?
• Hvad kunne historie svare på, som dansk ikke kunne, og omvendt?
• Hvordan fandt du frem til problemformuleringen?
• Kan du uddybe din læsning af ét bestemt citat?

Fra den anden side af bordet ser en pause på tre sekunder ud som eftertanke, ikke som panik. Har du mistet tråden, så sig, hvor du er: "Jeg er nået til analysen af brevene." Det giver både dig og vejlederne et sted at stå. Et spørgsmål, du ikke kan svare på, kan du vende: sig, hvad du ved, og hvad du ville undersøge for at kunne svare.