Et eksempel fra STX 1.g

1930'erne - Krisen og den sociale nød | DHO

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

DHO 12 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor dansk og historie mødes. Hvilken tekst bruges som kilde til tiden, og hvad siger den om perioden?

  2. 4 min

    Find et citat fra den litterære tekst. Bliver det analyseret, eller står det bare som eksempel?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Svarer den på både den danskfaglige og den historiefaglige del af opgaven?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Har din DHO et afsnit, hvor du bruger din analyse af teksten til at sige noget om historien?

Skal du selv skrive DHO? Metoden står her: DHO i 1.g med skabelon

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, DHO, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skriver du selv DHO i 1.g? Se, hvordan dansk og historie arbejder hver for sig og sammen, fra blank side til afleveret opgave: DHO med eksempel og skabelon.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

1

1930’erne

Krisen og den sociale nød

Side 2

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................................................... 3 Verdenskrisen opstår ......................................................................................................................................... 3 Krisen rammer Danmark ................................................................................................................................... 4 Krisen og den sociale nød .................................................................................................................................. 5

Kildekritisk/historiefaglig analyse af kilder ...................................................................................................... 5

Kilde 1: De håbløst lange køer af arbejdsløse ................................................................................................... 5 Kilde 2: En politisk bedrift ................................................................................................................................ 7 Analyse og fortolkning af danskfagligt litteratur............................................................................................... 8 Analyse og fortolkning af uddrag fra romanen ”Man skal jo leve”, skrevet af Harald Herdal i 1934. ............. 8 Konklusion ...................................................................................................................................................... 11 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 12

Side 3

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

3

Indledning

I begyndelsen af 1930’erne var der økonomisk krise i Danmark og arbejdsløsheden var ekstrem.

Denne verdensomspændende store økonomiske krise, var forårsaget af det store krak i 1929 på børsen på Wall Street i New York.

For at forstå krisen og den sociale nød i 1930’erne, vil jeg undersøge hvad der egentlig forårsagede det store krak i 1929. Jeg vil derfor i min opgave starte med at gøre rede for årsagen til krakket i

1929 og derefter vil jeg gøre rede for hvad der skete, da krisen nåede til Danmark og hvilke

konsekvenser den medførte. Jeg vil i min opgave lave en kildekritisk/historiefaglig analyse af to

kilder, som jeg finder meget relevante for mit emne. Den ene omhandler selve dét at være arbejdsløs og lide under krisen i starten af 1930’erne, beskrevet af en der selv oplevede det. Den anden omhandler det såkaldte Kanslergadeforlig, der blev indgået i 1933, beskrevet ud fra et socialistisk synspunkt. Derudover vil jeg lave en analyse og fortolkning af noget danskfagligt litteratur, der omhandler krisen og den sociale nød i 1930’erne.

Formålet med min opgave er at besvare min problemformulering, der ser således ud:

”Hvad er årsagen til 1930’ernes depression, hvilke konsekvenser havde den og hvordan skildres de menneskelige omkostninger i samtidens litteratur?”

Verdenskrisen opstår

Den 24. oktober 1929 var en dag fyldt med panik på Wall Street i New York. Amerikanerne havde i de seneste år købt aktier i de mange nye fabrikker, der var dukket op. Det gik godt for fabrikkerne og derfor forudså man, at de ville klare sig rigtig godt i fremtiden. Alle havde stor tiltro til dette og var derfor også overbeviste om, at aktierne ville blive så meget værd, at man senere ville kunne sælge dem med fortjeneste. Men fabrikkerne havde produceret for mange varer og disse kunne ikke blive solgt, hvilket resulterede i at priserne blev sænket drastisk. Der var udsigt til at aktierne ville miste deres værdi og alle ville pludselig sælge deres aktier, inden de mistede værdi – men der var ingen købere. Den 29. oktober var dagen, hvor børsen krakkede fuldstændig og økonomien brød sammen i samtlige stater. Fabrikker gik konkurs, folk gik fallit og mange blev arbejdsløse. Dette er

                                                                      1
gået over i historien som den dybeste krise, verdensøkonomien nogensinde har oplevet.

1

Lis H. Lund Jensen, ”Da verden gik af lave” s. 29

http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/wall

Side 4

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

4

Krisen rammer Danmark

Fra USA bredte den økonomiske krise sig hurtigt videre til Europa og den ramte for alvor Danmark i 1931, hvor det i første omgang gik udover landbruget, som dengang var Danmarks hovederhverv;

”For dansk økonomi var landbruget et guldæg. Størstedelen af produktionen blev eksporteret, og derved fik statskassen en stor valutaindtjening. Det vigtigste marked var England. Op gennem

20’erne aftog England således 72 % af landbrugseksporten … Da England i 1932 forsøgte at løse krisen ved import-regulering, ramte det således de danske landmænd med voldsom styrke.” [2] Krisen bredte sig i øvrigt også til andre erhverv og mange fabrikker og virksomheder gik konkurs og måtte lukke, hvilket resulterede i at folk blev arbejdsløse. I 1932 var arbejdsløsheden i Danmark steget så voldsomt, at antallet af arbejdsløse var helt oppe på 32 % af befolkningen. [3] Derudover røg rigtig mange landejendomme på tvangsauktion – alene i perioden blev der afholdt 5.667 tvangsauktioner. Årsagen til dette, var at landmændene ikke kunne betale afdrag på de penge, de

havde lånt.^{4}

I 1933 forværredes situationen i Danmark sig yderligere, da man forudså at der ville opstå en storkonflikt på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverforeningen havde med begrundelse i krisen varslet lockout for 100.000 arbejdere, fordi fagforeningerne havde afvist kravet om en lønreduktion på omkring 20 %. En lockout ville betyde at et endnu større antal personer ville blive arbejdsløse og den økonomiske krise ville blot blive endnu vanskeligere. [5] Krisen var katastrofal.

Denne lockout-trussel fik den daværende statsminister og socialdemokrat Thorvald Stauning

(statsminister fra ) til at indse, at der skulle handles hurtigt. Han inviterede derfor alle partierne til sit hjem i Kanslergade på Østerbro til forhandlinger. Efter mange timers lange forhandlinger til langt ud på natten, blev der d. 30. januar, 1933, indgået et forlig mellem Socialdemokratiet, De radikale venstre og Venstre – det som i dag er kendt som Kanslergadeforliget

(opkaldt efter Staunings bopæl). [6] I forliget blev man enige om at kronekursen blev nedsat i forhold til det engelske pund, så landbrugerne fik flere danske kroner for deres eksport til England.

Ejendomsskatterne skulle sænkes og der skulle indføres rentetilskud og henstandsordninger. Der blev indført tilskud til nedslagtning af kreaturer. De gældende overenskomster skulle ved lov

2

Lis H. Lund Jensen, “Da verden gik af lave” s. 29

3

Niels Chr. Lindtner, ”1930’erne – en antologi” s. 10

4

Lis H. Lund Jensen, ”Da verden gik af lave” s. 30

5

Kopier om Kanslergadeforliget – udleveret af Gorm

6

Kristian Hvidt, ”Statsministre i Danmark” s. 38

Side 5

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

5 forlænges et år og der skulle igangsættes offentlige arbejdspladser (fx bygning af broer). Derudover indeholdt forliget også Steinckes socialreform, der betød øgede sociale udgifter. Hovedprincippet ved reformen var forsikringsprincippet, der betød at folk skulle betale til sygekasser,

                                    7
arbejdsløshedskasser, ulykkesforsikring m.v.

Krisen og den sociale nød

Kildekritisk/historiefaglig analyse af kilder, der omfatter krisen og den sociale nød i 1930’erne

Kilde 1: De håbløst lange køer af arbejdsløse

Dette er en primær skriftlig fremstilling. Den er fortalt af murerarbejderen Ernst Hansen i en radioudsendelse i 60’erne og efterfølgende blevet skrevet ned. Kilden henvender sig til de folk, der gerne vil have noget viden om arbejdsløsheden i 1930’erne. Formålet er at fortælle folk om dét at være arbejdsløs i 1930’erne – hvordan det var, hvilke forhold man levede under, hvilke konsekvenser det havde osv. Teksten er hentet fra bogen ”Kilder til det ny Danmark ” af C. Friisberg.

Teksten handler om hvordan Ernst oplevede dét at være arbejdsløs i 1930’erne. Han starter med at fortælle om, at dét at være arbejdsløs i 30érne bestemt ikke er det samme som dét at være arbejdsløs i dag (eller 1960’erne) – for dengang kunne man risikere at gå arbejdsløs i op til flere måneder eller endda år ad gangen. Han beretter om, at den behandling man fik og de fordomme, som bedre stillede borgere havde, satte dybe spor og langsomt udviklede et had til samfundet; ”.. Den behandling, man for det meste fik som langvarigt arbejdsløs, arbejdsuvillig, drivert og bums og hvad man ellers ofte måtte bide i sig, udviklede … et luende had til magthavere og misbrugere blandt arbejdsgivere, myndigheder, politi, retsvæsen, politikere og socialkontorer, der ofte ikke forstod og tydeligt ikke ønskede at forstå og sætte sig ind i de arbejdsløses virkelige tilværelse og

tankegang.”^{8} Han beretter om et af årene, hvor han især levede under virkelig elendige forhold – et

år hvor han havde gået arbejdsløs i 8 måneder; ”.. Der var op imod 200.000 arbejdsløse det år. Jeg var 20 år og helt på bunden … Jeg gik på ”krisehjælp” og på ”bommen”. Måltiderne var morgenkaffe … og varm vandgrød og sødsuppe … om eftermiddagen. Tøj og fodtøj stod i passende

7

Ebbe Kühle, ”Danmark – historie – samfund” s. 152, 153

8

Kilde 1: s. 49 linje 9

Side 6

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

6

                                        9
forhold til måltider og økonomiske muligheder.”

Hvilket jeg tolker som, at det han fik at spise, ligeså godt kunne være blevet serveret for en hund og at hans tøj var gammelt og slidt, eftersom hans økonomi ikke rakte til hverken ordentlig mad eller nyt tøj. Materielt og økonomisk set, var hans liv elendigt.

Derudover beretter han om en demonstration han medvirkede i samme år, fordi han var arbejdsløs, bitter og utålmodig over at der ingenting blev gjort for at de arbejdsløse kunne se lys for enden af tunnelen. Men demonstrationerne dengang, var alt andet end fredelige og der var absolut ingen form for sympati at hente fra ordensmagtens side – også selvom man ingenting havde gjort. ”..Vi var nogle halvlasede, skæggede demonstranter, uden tvivl kedelige og øretæveindbydende i pæne

borgerøjne”^{10}. Var man arbejdsløs, var det altså tydeligt for enhver, inklusiv politifolkene – så var

man intet andet end en fattig bums, der skulle hånes, hvis de (politiet) kunne komme til det; ”.. For dem har det sikkert været en spændende og morsom forestilling at jage skræmt, sultent vildt!

Enhver, der ikke kunne løbe stærkere end betjentene, blev holdt fast og gennembanket i porten,

                                               11
skjult for ”uvedkommendes” eventuelle forargede blikke.”

Ernst beretter også om de håbløst lange køer af arbejdsløse der befandt sig alle vegne, hvor den mindste chance for arbejde viste sig. Han sammenligner den person, der fik jobbet, med en person,

der havde vundet hovedgevinsten i lotteriet/lotto. Han beskriver skuffelserne som voksende og

håbene som svindende – men at det samtidig var de små glimt af håb, der gjorde at man ikke blev vanvittig og begik selvmord eller endte i fængsel. Han beretter til sidst i kilden om, hvilke værdier, der gjorde sig gældende for ham og andre i samme situation på dette tidspunkt; ”..Bibliotekerne og læsestuerne. Her vågnede man gennem årene langsomt til bevidsthed og erkendelse, fik håbet og troen på noget bedre end uværdige og uretfærdige samfundsforhold for arbejdsløse, syge og gamle til at gløde og lue … Jeg kan ikke vurdere bibliotekers og bøgers betydning for mig og tusinder af jævnaldrende fæller dengang højt nok.” [12]

Så selvom livet som arbejdsløs var hårdt, elendigt og unådigt i 30’erne, havde folk stadig en smule håb og tro på, at det hele ville blive bedre, hvilket de fik gennem bøger. Hvad Ernst (og andre) læste af bøger, bliver der ikke berettet noget om i denne kilde, men måske har det været romaner, hvor det hele har været smukt og lykkeligt – en kontrast til hvordan virkeligheden så ud.

9

Kilde 1: s. 49 linje 26

10

Kilde 1: s. 49 linje 40

11

Kilde 1: s. 50 linje 2

12

Kilde 1: s. 50 linje 38

Side 7

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

7

Kilde 2: En politisk bedrift

Dette er en sekundær fremstilling. Den er fra ”Socialdemokratens” lederartikel d. 1. februar 1933.

Da den blev skrevet, henvendte den sig til alle de mennesker, der gerne ville have noget viden om Kanslergadeforliget. Formålet var at skabe viden om, hvad der var blevet indgået af aftaler i forliget og hvilke fordele det ville have, samtidig var det også en slags hæder til den Socialdemokratisk-radikale regering samt statsministeren. Teksten er hentet fra bogen ”Kilder til det ny Danmark ” af C. Friisberg.

Teksten indledes med at Kanslergadeforliget ”..Vil komme til at stå i historien som den største

                                  13
politiske bedrift i denne menneskealder”

Hvilket betyder, at det var et meget vigtigt og stort forlig, fordi man aldrig før havde set noget lignende inden for den politiske del af Danmarks historie – altså at regeringen (Socialdemokratiet, Det radikale venstre) og dens modstandsparti

(Venstre), formåede at blive enige om noget så stort. I teksten bliver der berettet om, hvad der er blevet indgået af aftaler i forliget – f.eks. at lockouten er blevet udsat et år og at kravet om en lønreduktion på 20 % er blevet ”låst inde” det næste år. Derudover bliver der på en nærmest hæderlig måde beskrevet, hvad der ville være sket, hvis ikke den Socialdemokratisk-radikale regering var kommet Danmark til ”undsætning”; ”..Vi har i de sidste dage så mange gange påpeget den ulykke, som en storlockout netop nu ville være for dansk erhvervsliv, og nu målet er nået, tror vi, at det danske folk vil være den socialdemokratisk-radikale regering taknemlig for, at denne ulykke undgås.” [14] Der bliver absolut ingenting nævnt om Venstres indflydelse på dette forlig, hvilket siger en del om hensigten med denne tekst – altså at få Socialdemokratiet og Det radikale venstre, til at fremstå som de absolutte bedste partier, til at sidde i regeringen. Samtidig bliver der hele vejen igennem berettet om hvad der skal ske fremover; ”..Byggeriet hjælpes på ny i gang, offentlige arbejder for 75 mill. kr. iværksættes, jordudstykningen genoptages, og landbruget gøres ved forskellige forslags gennemførelse mere rentabelt.” [15] og ”..Samtidig gennemføres den længe ventede vinterhjælp til de arbejdsløse og selve den socialreform, som Steincke nu i tre år forgæves

har forhandlet med de andre partier om…”^{16} Det sidstnævnte citat, siger igen noget om hvad der

kommer til at ske, men samtidig bliver det gjort helt klart for læseren, at det ikke er regeringens skyld, at denne socialreform ikke er blevet vedtaget noget før – det er derimod de andre partier, der ikke har villet have den iværksat. Til sidst i teksten, bliver der gjort grin med de konservative og

13

Kilde 2: s. 59 linje 1

14

Kilde 2: s. 59 linje 11

15

Kilde 2: s. 59 linje 23

16

Kilde 2: s. 59 linje 28

Side 8

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

8 kommunisterne samtidig med at de bliver kritiseret; ”..Fra to sider vil man rase, nemlig fra konservative og kommunister, og man rasede allerede i nat. Arm i Arm gik hr. Christmas Møller og hr. Aksel Larsen løs på regeringen.” [17]

Her bliver de to partier gjort godt og grundigt til grin med den måde det er skrevet på, at de ”raser” og at de to partiledere går ”arm i arm” – man får som læser et virkelig komisk billede i hovedet af den beskrivelse de får her. Derudover får man af vide hvad de to partiledere hver især har til formål; ”..Højre for at give arbejdsgiverne lejlighed til at slå arbejderklassen ned i en oprivende storkamp, kommunisterne for at splitte arbejderbevægelsen og fagorganisationerne og skade Socialdemokratiet.” [18] Hvilket er en kritik fra den socialdemokratisk-radikale regering af de konservative og kommunisterne, eftersom det de har til formål at gøre, bare vil forværre situationen i Danmark yderligere.

Både kilde 1 og kilde 2 er subjektive – men på hver sin måde. Kilde 1 er subjektiv på den måde, at ham, der beretter om krisen og arbejdsløsheden i 1930’erne, selv oplevede dét at være arbejdsløs og mærkede det på egen krop og sjæl dengang. Kilde 2 er subjektiv på den måde, at den er skrevet af en person, der går ind for en bestemt ideologi – i dette tilfælde socialisme. Og på den måde er det også socialistiske holdninger, der kommer til udtryk hele vejen igennem, samtidig med at den er

skrevet sådan, at den rakker ned på andre partier/personer, der går ind for en anden ideologi. Så den

narrer på en måde folk, til at synes virkelig godt om socialismen.

Analyse og fortolkning af danskfagligt litteratur

Analyse og fortolkning af uddrag fra romanen ”Man skal jo leve”, skrevet af Harald Herdal i 1934.

Teksten handler om en mand ved navn Albreksen. Han er, ligesom så mange andre i 1930’erne, arbejdsløs og drager derfor endnu en morgen ud for at prøve at søge arbejde. Udover ham selv, står der hundrede andre arbejdsløse mænd i køen – alle med det samme håb om at blive en af de få heldige, til at få et job. Den handler om hvor hårdt det er at være arbejdsløs og om det håb og den forestilling man konstant har om, hvordan alting ville forandre sig til det bedre, hvis bare man

fik/havde et arbejde.

Der er ingen tvivl om, hvor surt det har været at være arbejdsløs i 1930’erne – det skildres i hvert fald tydeligt i denne tekst. Allerede i indledningen, er man ikke i tvivl om, at det ikke ligefrem har

17

Kilde 2: s. 59 linje 31

18

Kilde 2: s. 60 linje 4

Side 9

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

9 været en dans på roser, at skulle stå op morgen efter morgen efter morgen for at søge arbejde; ”..En

råkold morgenstund, mørkt og koldt.”^{19} og ”..De frøs og stampede med benene; det var så koldt at
de ikke sludrede; de ventede bare.”^{20} Det lyder som om, at man nærmest ville gå gennem ild og

vand, bare for at få et hvilket som helst arbejde. Når man læser teksten, er man ikke i tvivl om hvor svært og hårdt det må have været for alle disse arbejdsløs. Bare dét at der var så mange, der søgte det samme arbejde på samme tid, når først der gik det mindste rygte om, at der var et sted, hvor der blev taget folk ind; ”..Alle hundrede hjerner håbede for sig. De fleste af dem hade været der i går eller i forgårs eller forleden, dag efter dag, fra den dag rygtet gik at der blev taet folk i

arbejde.”^{21} Håbet – det evige håb om at få arbejde, er utrolig gennemtrængende i denne tekst synes

jeg; ”..Den sorte flok med de blege forfrosne ansigter, de lysende øjne, stod i mørket og kulden og

ventede.”^{22} Alt i denne sætning er fuldstændig mørkt, koldt, trist og nærmest dødt, bortset fra de

lysende øjne. Jeg vil mene det skal tolkes sådan, at håbet er det eneste der holder disse arbejdsløse, triste folk oppe – og at det er det, der lyser ud af deres øjne.

I teksten beskrives ham, der udpeger de personer, der kan få arbejde, som værende meget magtfuld, selvom der længere nede i teksten står, at netop denne mand engang har været en almindelig arbejder, ligesom dem, der nu er arbejdsløse; ”..Alle øjne så på manden i stortrøjen. Manden i stortrøjen så ikke på noen. Af ham afhang alt, han var den nådige og den unådige, den ubarmhjertige og den barmhjertige. De arbejdsløse så på ham som tiggere på den de ber om

hjælp.”^{23} Hvilket siger en hel del om, hvor magtfuld manden er og hvor meget respekt han har fået

blandt de arbejdsløse – fordi at han, for dem, er ”nøglen” til den fremtid de ønsker sig og vil gøre hvad som helst for at opnå. Denne mand har, som sagt, selv engang været ligesom de arbejdsløse og han kritiseres for at være blevet til den han er; ”..Noen af dem hade det som Albreksen, de foragtede manden i stortrøjen … Han hade engang været en gemen arbejder ligesom de … og da hade også han, som nu de, skulet til en mand, som nu han, der så arbejderne an som om det var kvæg der skulle slagtes.” [24] Dette fortæller især noget om, hvor hårdt det må have været for de arbejdsløse rent psykisk – dét at så magtfuld en person, står og ser folk an direkte og udpeger hvem han mener, der er egnet til at arbejde for ham, men samtidig også udpeger dem der ikke er gode nok - det må

19

S. 1 linje 1

20

S. 1 linje 3

21

S. 1 linje 9

22

S. 1 linje 14

23

S. 1 linje 33

24

S. 1 linje 36

Side 10

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

10 virkelig have påvirket de personer, der har mistet så meget og været udsat for så meget, på en negativ måde. Specielt fordi disse personer er arbejdsløse i en tid, hvor en kæmpe økonomisk krise hærger, de har mistet deres job, nogle har dårligt nok råd til at forsørge deres familie og det er helt umuligt at finde et arbejde. Derudover bliver det i teksten nøje beskrevet, hvordan denne mand oven i købet trækker tiden ud med vilje for at skabe spænding blandt de håbende; ”..Han hade hænderne i lommen og lavede ligesom en bevidst pavse, så de kunne få lidt spænding i kroppen. Han

                                        25
forhastede sig ikke, skønt han sikkert hade travt.”

At gøre sådan, synes jeg, virker så respektløst og umenneskeligt, som noget overhovedet kan. Der er ingen grund til at gøre situationen værre end den er i forvejen.

Til sidst i dette uddrag, bliver personerne udpeget og man får beskrevet hvordan det må føles for en af disse personer; ”..Og ud af flokken løsnede sig den, han hade peget på, en udvalgt en heldig …

Hans hjerte bankede. Han hade arbejde, et hjem ville blive lysere, en kone og noen børn

gladere”^{26} Alt tegner sig pludseligt lyst for denne helt tilfældige mand og han behøver ikke længere

bekymre sig. Men til gengæld står alle dem tilbage, der stadig er arbejdsløse. Deriblandt Albreksen.

En masse følelser vælter op i ham og det er tydeligt at han er godt og grundigt utilfreds med hvordan tingene fungerer – eller ikke fungerer; ”..Vi tigger og trygler om nåde og barmhjertighed.

Han gik rask til, oprørt, hadsk, spottende. Og man fandt sig i at lederne svindlede, at lederne stjal, at de levede højt, mens tusinder og atter tusinder bare led nød med koner og børn.” [27] Især her får man af vide, hvor dårligt samfundet egentlig er i Danmark på dette tidspunkt – der er kæmpe økonomisk krise og der er folk som virkelig lider under det. Der er masser, der lever et liv i luksus, mens der er folk, som er ved at bukke under for det, som en økonomisk krise kan gøre ved en både fysisk og psykisk.

25

S. 2 linje 6

26

S. 2 linje 15

27

S. 2 linje 29

Side 11

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

11

Konklusion

Depressionen i Danmark i 1930’erne var forårsaget af børskrakket i USA i 1929, eftersom den økonomiske krise, der opstod som følge af børskrakket, bredte sig til resten af verden, inklusiv Danmark. Konsekvenserne af den økonomiske krise var, for Danmarks vedkommende, at arbejdsløsheden steg meget voldsomt, på meget kort tid, pga. at en del virksomheder gik konkurs og måtte lukke. De folk, der gik uden arbejde i 1930’erne (en tredjedel af Danmarks befolkning i

1932), havde det meget hårdt og måtte leve et nærmest proletarisk liv. De måtte affinde sig med at der blev set ned på dem af de bedre stillede borgere. At være arbejdsløs i 1930’erne var bestemt ikke nemt og det satte dybe spor hos mange. Krisen og den sociale nød i 1930’erne skildres inden for litteraturens verden gennem tekster, der handler om dét at være arbejdsløs i 30’erne, om de altid håbløse lange køer og om følelsen af at blive afvist konstant – i det hele taget bare de mange frustrerende følelser, man oplevede ved at være arbejdsløs. Samtidig ligger der også en kritik af samfundet i nogle af disse tekster, eftersom man får af vide hvor dårlig behandling de arbejdsløse fik, på trods af at de virkelig led under den økonomiske krise og at dem der sad på magten udnyttede deres position.

Side 12

Dansk-historie opgaven

Maj 2010

12

Litteraturliste

Primærlitteratur

Kilder fra C. Friisberg: ”Kilder til det ny Danmark ”, Munksgaard, 1996

Harald Herdal: ”Man skal jo leve”, Kbh: Vendelkær, Funkis, 1934

Sekundærlitteratur

Ebbe Kühle: ”Danmark, historie, samfund”, Gyldendal, 1989

Niels Chr. Lindtner og Mette Winge: ”1930’erne antologi”, Gyldendal, 2001

Lis H. Lund Jensen: “Da Verden gik af lave”, Gyldendal, 1998

Kristian Hvidt: ”Statsministre i Danmark fra 1913 til 1995”, Nyt Nordisk Forlag A/S, 1995

www.faktalink.dk www.wikipedia.dk

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.