Dansk/historieopgave: Dansk National Identitet

Side 1

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

1

Dansk-historieopgave

Dansk National Identitet

Tabet af Slesvig-Holsten 1864

Astrid Malte Ivens de Carvalho

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

2

Indholdsfortegnelse

❖ Indledning Side 3

❖ Problemformulering Side 3

❖ Tabet ved Dybbøl d. 18. april 1864 Side 4

❖ Fredsforhandlingerne og våbenhvile Side 5

❖ Det afgørende slag på Als Side 6

❖ Analyse af digt Side 6

❖ Dansk national identitet umiddelbart efter 1864 Side 9

❖ Diskussion Side 9

❖ Vurdering Side 10

❖ Konklusion Side 11

❖ Litteraturliste Side 12

❖ Bilag Side 13

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

3

Indledning

Jeg har valgt at skrive min opgave i både dansk og historie. Jeg har på baggrund af min viden og mine kilder, valgt at beskæftige mig med dansk national identitet.

Jeg har valgt at skrive en akademisk opgave om tabet af Slesvig-Holsten og følgerne af tabet med henblik på den danske nationale identitet og nationalfølelse. Min problemformulering er følgende:

Med udgangspunkt i en redegørelse for krigen i Slesvig-Holsten 1864 og optakten til den afgørende kamp på Als, vil jeg på baggrund af Frederik Paludan-Møllers ”Brat af slaget rammet” analysere hvilken betydning tabet af Slesvig-Holsten havde på dansk national identitet og dansk nationalfølelse umiddelbart efter 1864.

Jeg har valgt at fokusere på tabet af Slesvig-Holsten, fordi jeg mener at det både er et spændende emne og et stort vendepunkt i Danmarks historie. Tabet af Slesvig-Holsten påvirkede hele Danmark og den danske nationalfølelse, da Danmark mistede 150.000 slesvigere [1] og stoltheden. Ville Danmark genvinde nationalfølelsen efter en national nærdødsoplevelse? Jeg mener, at tabet af Slesvig-Holsten dannede baggrund for en svækket nationalfølelse og et svækket Danmark, men trods det var der stadig et håb. Jeg vil underbygge min teori i løbet af opgaven, med digtet ”Brat af slaget rammet”, skrevet af Frederik Paludan-Møller.

Der har været stor omtale omkring tabet af Slesvig-Holsten. Forfatteren og journalisten Tom Buk- Swienty har udarbejdet bogen ”Dommedag Als” hvori han beskriver optakten til det afgørende og heftige slag på Als den 29. juni 1864, selve slaget og ikke mindst Christian d. 9.s forsøg på at få gjort Danmark til en del af Tyskland.

Efter at have læst bogen, synes jeg at det kunne være et interessant emne at skrive om, da jeg synes at det er utroligt at Danmarks egen konge var villig til at gøre Danmark til en del af Tyskland, og dette er informationer der først 146 år senere er blevet belyst og omtalt.

I min opgave vil jeg først redegøre for krigen i Slesvig-Holsten 1864 og optakten til de afgørende kampe på Als og kampen. Derefter vil jeg lave en digtanalyse og fortolkning af Frederik Paludan- Møllers ”Brat af slaget rammet”, med henblik på at belyse den svækkede nationalfølelse og betydningen heraf umiddelbart efter 1864. Jeg vil diskutere i hvor høj grad den danske nationale identitet blev påvirket af tabet af Slesvig-Holsten, og perspektivere til hvordan man efterfølgende

1

Kühle, Danmarks historie I globalt perspektiv, s. 31

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

4 kan se det i dansk samtid.

For at argumentere for min undersøgelse, vil jeg benytte digtet ”Brat af slaget rammet” skrevet af Frederik Paludan-Møller, som min primære litteratur. Digtet er skrevet i 1864 og digtet formidler de stærke følelser ved tabet af Slesvig-Holsten 1864.

Jeg vil som udgangspunkt bruge ”Dommedag Als” som min baggrundsviden og min sekundære litteratur, og derudover benytte Gyldendahl og Politikens ”Danmarkshistorie 11” og dansk militærhistorisk hjemmeside.

Tabet ved Dybbøl d. 18. april 1864

Danmark vandt treårskrigen , der blev udkæmpet over Slesvigs tilhørsforhold. Dette vakte stor jubel i Danmark. Men det politiske spørgsmål om Slesvigs tilknytning var endnu ikke blevet løst i 1860’erne. Danmark og den danske regering ville fastholde Slesvig under det danske rige, mens den preussiske regering ledet af Otto von Bismarck ønskede at Slesvig skulle indgå som en del af det tyske forbund. [2]

Officielt gik Prøjsen og Østrig i krig på Det Tyske Forbunds vegne for at ”hjælpe slesvigerne mod dansk undertrykkelse” og det overgreb, Danmark havde begået ved at annullere Londontraktaten.(Navnet på den fredstraktat, der officielt afsluttede Treårskrigen og garanterede status quo, som den havde været før krigens udbrud i 1848. Traktaten, blev underskrevet af alle Europas stormagter, og garanterede den danske helstat. Den danske regering skrev under på, at den ikke ville knytte Slesvig direkte til den danske grundlov og ej heller udskille Holsten.) [3] Dette var Bismarcks officielle mål. Hans egentlige målsætning var, at Slesvig-Holsten skulle tilhøre Prøjsen, helst som en slags nordlige provinser. Derudover havde der flydt så meget prøjsisk blod i treårskrigen, at han var i sin gode ret til at forfølge dette mål. [4] Desuden kunne han styrke sin og militærets magtstilling i Prøjsen, skaffe sig en god flådehavn og fremme Prøjsens ambitioner om at samle Tyskland under prøjsisk ledelse. [5]

Han blev bakket op af Østrig der var en del af det tyske forbund.

Den 1. februar 1864 overskred tyskerne grænsen til Slesvig, og det satte dermed krigen i gang.

Danskerne stod i alt med en hær på 38.000 mand, som blev placeret ved Dannevirke. Med det antal mænd hæren havde til rådighed, var det tvivlsomt at de stærkt underbemandende danskere kunne

2

www.milhis.dk/1864

3

Buk-Swienty, Dommedag Als i ordforklaringer.

4

Buk-Swienty, Dommedag Als s. 182-83

5

Kühle, Danmarkshistorie I globalt perspektiv, s. 30

Side 5

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

5 slå den prøjsiske hær. Udover mangel på mænd, var den danske hær også underlegen med hensyn til våben. Den prøjsiske hær bestod af 38.400 mand, mens den østrigske hær bestod af i alt 23.000 mand. Trods Danmarks stærke underbemanding, lykkedes det at slå de prøjsiske styrker tilbage, men situationen var stærkt alvorlig for de danske tropper. Danskerne trak sig tilbage til flankestillingen ved Dybbøl. Dette tilbagetræk måtte fjenden ikke kende til, så det blev gjort natten til d. 5. februar. Dette betød at danskerne fik et forspring, da fjenden først anede uråd adskillige timer efter.

Efter nogle dage begyndte kampen om Dybbøl. I flere uger regnede det med granater ned over de danske stillinger, dette var som optakt til det endelige angreb, som indledte prøjserne som det kraftigste bombardement i historien. I flere uger regnede tusindvis granater ned over de danske

        6
stillinger. D. 18. april 1864 satte prøjserne hovedangrebet ind. Fra kl 4 til kl. 10 om morgenen blev

de seks nærmeste skanser bombarderet med over 7000 granater. Kl 10 råbte den prøjsiske kronprins: ”Das ganze vorwärts!”, og 37.000 tusind friske prøjsiske soldater løb frem mod stillingerne, hvor 11.000 soldater stod, som var hentet fra Als. Danskerne kæmpede bravt i fire timer, trods en fuldstændig underbemanding. Det samlede tab fra danskerne var på 4800 mand,

                        7
resten sårede og tilfangetagne.

Fredsforhandlingerne og våbenhvile

I de europæiske lande begyndte man at få sympati for det lille folk der havde vist så meget kampvilje. I England begyndte der at brede sig en stemning, om at komme Danmark til hjælp.

Englands Dronning Victoria udtalte: ”Åh! Dette forfærdelige dansk-tyske spørgsmål! Jeg ser det

                                                         8
hele, forstår alt og kan kun gøre så lidt. Disse danskere er så stædige!”

Den 20. april 1864 samledes udsendinge fra Danmark, Preussen, Østrig, Det tyske forbund, Frankrig, og Sverige-Norge til en Fredskonference i London ledet af den engelske udenrigsminister Lord Russell. Tre dage efter indgik man en måneds våbenhvile, fra d. 12. maj. Det var dog et hårdt presset Danmark der gik med til dette, da D.G. Monrad, Danmarks statsminister, spillede højt spil i håb om en ændring af de europæiske magtforhold. Derfor trak han tiden ud og gjorde sig vanskelig med konferencens første punkt, en våbentilstand. Lord Russell fremsatte på vegne af England et løsningsforslag. Et forslag, der lød på en deling efter nationale linier. En deling efter sproggrænser, var den eneste naturlige løsning på nationale stridigheder. Dette vakte modstand fra de

6 www.milihis.dk

7

Gyldendahl Danmarkshistorien, s. 135

8

Buk-Swienty, Dommedag Als, s. 162

Side 6

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

6 nationalliberale i Danmark. ”Jeg viger ikke en tomme”, udtalte Monrad [9]. For dem var Slesvig en helhed, som Danmark havde juridisk ret til, derfor forekom forslaget uretfærdigt for de nationalliberale. [10] Efter mange forhandlinger, og uoverensstemmelser foreslog Lord Russell nu, en grænsedragning i Slesvig. Dette forekom Monrad og de nationalliberale acceptabelt. Denne gang var det Christian d. 9. der forhindrede denne fredskurs. Hans barndomshjem Louisenlund lå i det sydlige Slesvig, og han ville nødigt miste det. [11]

Det sidste udspil lå i at grænselinien gennem

Slesvig skulle fastlægges ved voldgift. Hvis dette forslag blev godtaget af Danmark, men afslået af tyskerne, ville England give Danmark hjælp i krigen. Christian d. 9. valgte at afslå voldgiftsforslaget, og dette betød at forhandlingerne brød sammen. Krigen begyndte igen. [12] Det afgørende slag på Als

Da våbenhvilen endte søndag d. 26. juni 1864, begyndte prøjserne at åbne deres batterier, som en forberedelse til deres angreb på Als d. 29. juni. Det prøjsiske armékorps bestod i alt af 23.000 mand.

Danskerne, der var ledet af General Steinmann, bestod i alt af 10.000 mand. Danskerne var også denne gang prøjserne underlegne.

Kl. 2.00 onsdag d. 29. juni, blev der givet ordrer til at begynde krydsningen ved Als Sund. De prøjsiske både blev sat i vandet, og fjenden overraskede fuldstændigt de danske styrker, da de ikke var blevet advaret om angrebet. Vagterne så ikke hvad der skete før prøjserne næsten var over dem. [13] De prøjsiske styrker erobrede efter kort kamp hele Als, dette kunne dog godt være trukket længere ud, hvis den danske panserbåd Rolf Krake havde beskudt de små prøjsiske landgangsbåde.

Men skibet, som lå i sundet, trak sig tilbage for tidligt, fordi kaptajnen troede, at kampene på land allerede var ophørt. Med denne prøjsiske erobring af Als, var den danske modstandskraft brudt

                                         14
fuldstændigt. Danmark havde tabt Slesvig-Holsten.

Analyse af digt

Jeg vil analysere hvilken betydning tabet af Slesvig-Holsten havde på dansk national identitet og dansk nationalfølelse. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i Frederik Paludan-Møllers Brat af

9

Buk-Swienty, Dommedag Als, s. 162

10

Gyldendahl Danmarkshistorien, s. 136-37.

11

Buk-Swienty Dommedag Als, s. 217-18.

12

Gyldendahl Danmarkhistorien, s. 138-39.

13 www.milhist.dk

14

Gyldendahl Danmarkshistorien s. 139

Side 7

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

7 slaget rammet. [15], hvori hans opfattelse af Danmark bliver beskrevet umiddelbart efter 1864.

Frederik Paludan-Møller var i sin samtid en anerkendt digter. Digtet er skrevet d. 13. november

1864, og trykt i Illustreret Tidende. Digtet bærer præg af store nationale tanker, som tydeligt giver læseren indtryk af Frederik Paludan-Møllers nationalliberale tankegang.

Det er et traditionelt digt, da alle strofer er ens bygget op med hensyn til rim, linjer og stavelser.

Digtet består af seks strofer med hver otte vers. Digtet er opbygget af krydsrim, hvor hver anden verselinje rimer. F.eks.: ”Søn! Elendig, ussel, hjertet fuldt af nag, tænker jeg med blussel”. Digtet bærer tydelige lyriske træk, da digtet er følelseladet. Digtet udtrykker følelser om fædrelandskærlighed, stolthed og kampgejst.

I første strofe af digtet taler forfatteren til Danmark. Han spørger Danmark, repræsenteret ved en gammel mor, hvad Danmarks fremtidsmål er. I de efterfølgende fem strofer svarer Danmark, og forklarer sine fremtidsmål. Det fremgår af digtet, at hun vil opdrage den næste generation af drenge som soldater, der skal værne om deres fædreland. Derefter vil hun opdrage en pigeflok som husmødre, der skal gå hjemme og passe hjemmet. Digtet er præget af kampgejst. Man skal kæmpe for hvad der er dansk, og hvad der tilhører Danmark og dette er ifølge Moder Danmark, Slesvig.

Frederik Paludan-Møllers formål med digtet er at opfordre til kamp. Han mener ikke, at slaget er tabt før sidste mand er faldet, og han har skrevet digtet med en vis bebrejdelse af det Danmark der overgav sig. Danmark skal forlade sorgen ved tabet og finde kampgejsten frem, og kæmpe til sidste mand.

I første strofe er det beskrevet hvordan Danmark ser ud efter slaget. Danmark ligger i forfald. ”Brat af slaget rammet, kastet hårdt til jord, ligger brudt og lammet du, vor gamle mor,”her er givet et poetisk billede af Danmarks situation. Danmark personificeres som en gammel mor.” Du, vor gamle mor”. Ved at bruge et moderbillede appellerer han til læserens følelser, da en gammel mor er noget vi har kært, Danmark er gammel og træt efter kampene. Desuden får man i første strofe indblik i, at Danmark har et fremtidsmål.

I anden strofe indledes strofen med: ”Søn! Elendig, ussel, hjertet fuld af nag”. Her svarer Moder Danmark, at hun holder fast i håbet om Danmarks fremtidsmål.

Tredje og fjerde strofe, handler om hvordan moder Danmark vil opdrage den næste generation i kampgejstens ånd. Drengene skal opdrages til at være soldater. Pigerne skal fastholdes i rollen som

15

Frederik Paludan-Møller, 1864

Side 8

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

8 husmoder. Femte strofe handler om den gode ven. ”til en ven, en kæk, som med mig vil blande blod og ikke blæk.” Den gode ven bliver beskrevet som den ven man går i krig med, og som ikke svigter, når fjenden nærmer sig. Den sande ven er en soldaterkammerat. ”Blod og ej blæk” er et symbol på det blod der spildes på slagmarken. Blæk er et symbol på en akademiker, en politiker eller embedsmand. Når hun foretrækker blod og ej blæk, foretrækker hun kampen på slagmarken frem for det politiske forhandlingsarbejde. Denne strofe er en kritik af den manglende hjælp fra omverdenen.

I den sidste strofe opsamler hun det hele. Når Moder Danmark har vennen, drengen og pigen, først der forsvinder al hendes smerte. ”Da til lurens toner blusser bavn og bål: Slesvigs land genvundet!

Det er kampens mål!” De sidste fire verselinjer af sjette strofe, anvender digteren billedsproget om luren og bavnehøj, der er et symbol på de gamle vikinger og deres styrke.

Digtet er skrevet i det mørke efterår efter tabet af Slesvig-Holsten. Gennem hele digtet benytter Frederik Paludan-Møller sig af gentagelser, der forstærker hans budskab. Ved slutningen af hver verselinje, slutter han med: ”Fremtidsmål” i de første to strofer, og derefter ”Danmarks mål”.

Gentagelsen medvirker også til at de meget nationalstærke følelser for Danmark, bliver gjort mere tydelige for læseren.

Af digtet behandles følgende temaer: fædreland, krig og krop.

Man kan se ud fra disse temaer, at krigen og tabet af Slesvig-Holsten har en stærk indflydelse på hele kroppen, og ikke bare sindet. Kroppen bliver personificeret som symbol på Danmark. Alt ved personen bliver påvirket ved tabet af Slesvig-Holsten. Digtet fremstår dermed meget personligt, da man hører om hvor meget det betyder for både sjæl og sind. Tabet af Slesvig-Holsten kommer til at fremstå som mere end et tab af en del af Danmark; danskerne føler sig selv fortabte i deres sind, ligesom deres fædreland. Krig og fædreland, er væsentlige temaer, da danskerne har kæmpet længe og hårdt, og dette kommer til udtryk i digtet, da han opfordrer til at kæmpe videre for fædrelandet.

Paludan-Møllers formål med digtet var at formidle budskabet om at genfinde den gamle kampgejst, værne om sit fædreland, og huske på hvad der er dansk.

Sangen bærer vidne om Frederik Paludan-Møllers kærlighed til sit fædreland. Han var stærkt nationalliberal og gik ind for Ejderpolitikken om at de tyske hertugdømmer Holsten og Lauenborg skulle udskilles af det danske monarki, mens hertugdømmet Slesvig, skulle være en almindelig

Side 9

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

9 provins i kongeriget Danmark. [16] Dette ses i digtet, da Frederik Paludan-Møller tydeligt mener, at Danmark skulle kæmpe til det sidste, selvom alt så håbløst ud.

Dansk national identitet umiddelbart efter 1864

Efter det store tab af Slesvig-Holsten gennemgik den nationale følelse og den nationale identitet en forandring. Tabet betød nu at Danmark snart ikke var andet end en prik på Europakortet. Udover tabet af Slesvig-Holsten i 1864, tabte Danmark i 1658 Skåne og Blekinge og 1814 Norge. [17] Krigens store nederlag havde sat spor, og dette medførte en mere ydmyg nationalfølelse. Herman Bang kaldte i sin roman ”Tine” nederlagets fulde omfang for ”sårfeberen fra Dybbøl”. Feberen forsvandt først endeligt i 1920 ved genforeningen. [18]

I år 1872 udtalte H.P. Holst så smukt:”Hvad udad tabes, skal indad vindes” [19]. Dette motto blev centralt op gennem efterkrigstiden, for at genfinde den stolte danske nationalitet efter nederlaget. Med dannelsen af Hedeselskabet begyndte

man at opdyrke den jyske hede, i et forsøg på at få mere landbrugsjord.^{20} Dette betød også på et

åndeligt plan, at danskerne skulle kigge mere ind på sig selv, i stedet for at gøre sig internationalt bemærkede. Man valgte at fokusere mere på Danmark som et land med en historie, i stedet for at forsøge at danne en ny og ophøjet national identitet. Dette er tydeligt vist i Herman Bangs digt fra

1889 ”Fædreland”, der ligesom ”Brat af slaget rammet” beskriver Danmarks tilstand umiddelbart efter 1864. Den har dog en mindre optimistisk tone end Frederik Paaludan-Møllers digt. I digtet er der intet håb, som der tydeligt er i ”Brat af slaget rammet”. Det er et kort og vemodigt, og beskriver hvordan Danmark indad er sønderslidt, og udad sønderlemmet.

Diskussion

Der er to fremherskende synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt Danmark skulle have fortsat kampen efter Dybbøl eller om man skulle bøje sig for overmagten. Danmarks daværende statsminister D.G. Monrad stod for det ene synspunkt, og udtalte i Folketinget d. 18. juli 1864:

”Når hovedstaden er erobret, når hele landet er indtaget, så må man se at få fred for enhver pris.

16

http://da.wikipedia.org/wiki/Ejderpolitik

17

Gyldendahl, Danmarkshistorien 11 s. 142

18

Gyldendahl, Danmarkshistorien 11 s. 139

19

H.P.Holst, 1872, http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_Holst#.22Hvad_udad_tabes.2C_skal_indad_vindes.22

2020

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hedeopdyrkning/

Side 10

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

10

                                                          21
Men det er dog ikke uhørt, at et land erobres, at en hovedstad indtages.” Ifølge Monrad var

Danmark d. 18. juli ikke fortabt endnu. Han mente at man skulle kæmpe til det sidste, til sidste mand, og først derefter kunne man erklære landet fortabt. På det punkt var Paludan-Møller og Monrad enige. Denne stærkt ophidsende udtale vakte dog modstand i Folketinget d. 18. juli. Det andet synspunkt blev bl.a. udtalt af folketingsmedlem J.J. Christensen: ”Om vi bedst gør vores pligt mod vores kære, lille, hårdt trængte fædreland ved at forøge dets lidelser og udsætte dets sidste

                                         22
kraft for at tabes ved en fuldstændig forblødning?”

. Her blev det væsentlige spørgsmål om, hvor langt man burde gå for sit fædreland diskuteret. For kunne det passe at man skulle lade de prøjsiske styrker nå helt frem til hovedstaden, før man kunne overgive sig? Lade så mange menneskeliv gå tabt for nationens stolthed? Eller skulle man stoppe inden Danmark var helt fortabt?

Christian d. 9. foreslog over for Bismarck at lade Danmark indlemme i Tyskland. Han troede på et samlet Danmark, med Slesvig-Holsten. Han var selv opvokset i det sydlige Slesvig, og brød sig ikke om den det nymodne fænomen nationalisme. [23]

Dette forslag afhang fuldstændig af Bismarck.

Danmarks overlevelse og skæbne afhang af en mand. Bismarck afviste forslaget, da han mente dettte ville blive upraktisk og politisk problematisk. [24]

Vurdering

Kunne den tidligere så store stat Danmark, som nu var blevet til en europæisk lilleputstat, komme videre efter så stort et nederlag? Ville Danmark nogensinde igen kunne få en fælles nationalfølelse og en national identitet? Ifølge Frederik Paludan-Møllers digt, Brat af slaget rammet, skulle danskerne blot kæmpe videre og holde fast i håbet. Digtet viser en vis optimisme trods så megen nedgang for Danmark. Jeg mener at Frederik Paludan-Møllers og Monrads holdning om at

Danmark skulle kæmpe videre til sidste mand, er en forfærdelig holdning. Der ville dø så mange mennesker for at redde Danmarks stolthed. Frederik Paludan-Møller bebrejder det danske folk, for den nedtrykte stemning der bredte sig rundt i Danmark efter tabet. Det fremgår af digtet at Danmark skulle finde kampgejsten igen og kæmpe videre, selvom dette ville medføre enorme tab. Jeg synes at det var godt Danmark ikke kæmpede til det sidste, og at regeringen ikke lod Monrad udføre sin

21

Buk-Swienty Dommedag Als s. 384

22

Buk-Swienty Dommedag Als s. 385

23

Buk-Swienty, Dommedag Als, s. 351

24

Buk-Swienty, Dommedag Als s. 364

Side 11

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

11 tankegang. Desuden mener jeg at det var godt for Danmark at Otto von Bismarck ikke lod Danmark blive en del af Tyskland i 1864, for ellers havde der ikke eksisteret et Danmark.

Fra Christian d. 9. side, var forslaget om indlemmelse i Tyskland den sidste udvej, da han ikke ville skille Slesvig-Holsten fra resten af Danmark. Det er tankevækkende at Danmark kunne have fået det sydlige Slesvig før 1920. Dette kunne være sket, da Lord Russell fremførte forslaget under Londonkonferencen i 1864.

Konklusion

Ud fra min analyse af Frederik Paludan-Møllers digt, og fra mine kilder og iagttagelser, har jeg forsøgt at besvare mine problemstillinger som tidligere er skitseret. Derfor vil jeg svare på min problemformulering:

Jeg kan ud fra en analyse af digtet ”Brat af slaget rammet” af Frederik Paludan-Møller, se at den danske nationale identitet var tæt på et næsten fuldstændigt sammenbrud. Danmark mistede Slesvig-Holsten, troen og samhørighedsfølelsen. Danmark led et moralsk nederlag og samtidig en decimering af befolkningsantallet. Alt dette kunne have været undgået hvis ikke Christian d. 9. og de nationalliberale havde været så stædige og uduelige. Men trods sortsynet, var der dog lysglimt.

Ud fra digtet beskriver Frederik Paludan-Møller en vis optimisme omkring det fremtidige Danmark.

Tabet af Slesvig-Holsten betød på mange punkter et stærkt fællesskab i Danmark. Vi blev et svækket land og en lilleputstat. Danskernes identitet blev mere indadvendt og åndelig, i forhold til den førend meget stærke nationalistiske tankegang, som blev udtrykt i guldalderen, da forfattere og kunstnere dyrkede fædrelandskærligheden. Dog havde danskerne et håb. Et håb om et nyt Danmark, med et fremtidsmål.

Side 12

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

12

Litteraturliste

- Digt af Frederik Paludan-Møller, Brat af slaget rammet

http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=mueller01 ( 27/9 – 2010)

- Digt af Herman Bang, Fædreland

http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=bang12 ( 27/9-2010)

- Citat af H.P. Holst 1872 – information fra Wikipedia

http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_Holst#.22Hvad_udad_tabes.2C_skal_indad_vinde
s.22 ( 9/10-2010)

- Buk-Swienty, Tom, Dommedag Als, Gyldendahl, 2010

- Gyldendahl og Politiken, Danmarkshistorien 11, Gyldendahl og Politiken, 1990/2004, 2.

udgave 1. oplag

- Information om Ejderpolitikken

http://da.wikipedia.org/wiki/Ejderpolitik ( 10/10-2010)

- Information fra dansk militærhistorisk hjemmeside

www.milhis.dk/1864 ( 11/10-2010)

- Kühle, Ebbe, Danmarls historie i globalt perspektiv, Gyldendahl, 2008

Side 13

[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010

13

Bilag:

Fremtidsmaalet

Brat af slaget rammet -

Brat af Slaget rammet, Saa min Hu mon stande kastet haardt til Jord, til en Ven, en kæk, ligger brudt og lammet du, vor gamle Mor.

5

Har du anden Tanke nu, end "lid og taal!"

saa forkynd, o Danmark, mig dit Fremtidsmaal!

Søn! Elendig, ussel,

1
Hjertet fuldt af Nag,
0

tænker jeg med Blussel paa mit Nederlag; men trods Ve og Vaande, trods hver bitter Skaal,

1
holder fast i Haabet
5

jeg mit Fremtids-Maal.

Faar ved Fredens Frugter først mit Saar jeg lægt, snart jeg mig optugter

2
da en Helteslægt:
0

Ynglinger i Plade,

Drenge, klædt i Staal,

Mænd med faste Hjerter, det er Danmarks Maal.

2
Dernæst jeg opdrager
5

mig en Pigeflok, som ej Hjemmet vrager, som i lidt har nok; ingen Døgnets Flaner,

3
rendt fra Bog og Naal;
0

fromme, stærke Kvinder, — det er Danmarks Maal.

3
som med mig vil blande
5

Blod og ikke Blæk; som ej troløs svigter, høres Fjendeskraal:

Trofast Broderforbund, —

4
det er Danmarks Maal.
0

Kroner Lykken Enden, har jeg først de tre,

Drengen, Pigen, Vennen, svinder al min Ve.

4
Da til Lurens Toner
5

blusser Bavn og Baal:

Slesvigs Land genvundet!

Det er Kampens Maal!