DHO om den frie abort i Danmark

Side 1

1

Dansk-historie opgave

STX 2.g

Dansk historie opgave

Den frie abort i Danmark

Jeppe A. Thomsen

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Opgaveformulering side 3

Indledning side 3

Redegørelse side 4

Analyse side 5

Vurdering og diskussion side 9

Konklusion side 10

Litteraturliste side 12

Side 3

3

Opgaveformulering

1) Lav en kort historisk redegørelse for baggrunden for indførelsen af den frie abort i Danmark

2) Lav en retorisk analyse af udvalgte medier der udtrykker holdninger omkring indførelsen af den frie abort

3) Lav en diskussion og en vurdering af hvilken betydning indførelsen af den frie abort fik for den danske kvindebevægelse

Indledning

Den frie abort kom frem i 1960’erne. Debatten omhandlede ikke kun et krav om indførelsen af den frie abort. Den handlede ligeså meget om den køns og seksualmoral, der i årtier havde været herskende i det danske samfund. Kvinders seksuelle frigørelse kom for alvor på programmet, og det fik samfundsdebattører op af stolene. Mennesker fra alle samfundslag og med enhver form for intellektuel baggrund deltog ivrigt i denne debat.

Debattør og forfatter, Ulla Dahlerup, var blot én af mange kvindesagsforkæmpere der stod i spidsen for gennemførelsen af dette forslag. Hun blandede sig højtlydt i diverse medier, og vakte opsigt med hendes kontroversielle måder at argumentere for hendes påstande på.

Hendes udtagelser var at finde overalt i medieverden. Aviser, tv-udsendelser og ikke mindst diverse tidsskrifter. I denne opgave vil der blive sat fokus på blot nogle af de mange udtagelser, hun kom med mens denne debat stod på.

For at kunne problematisere denne samfundsdebat har mine vejledere og jeg formuleret ovenstående problemformulering. Disse problemspørgsmål gør det muligt både at inddrage det danskfaglige i form af den retoriske analyse, såvel som det historiefaglige i form af min kildeindsamling, som kommer til udtryk i min historiske redegørelse og ikke mindst min diskussions- og vurderingsdel. Både det dansk faglige og det historiefaglige har haft en central rolle i denne debat. Havde det ikke været for de dygtige danskkyndige retorikere som kæmpede denne sag, havde der ikke været noget indhold eller substans i en denne debat som senere mundede ud i en ny epoke i dansk kvindehistorie.

Side 4

4

Redegørelse

Lav en kort historisk redegørelse for baggrunden for indførelsen af den frie abort i Danmark I starten af 1960’erne blev der for alvor dæmmet op for debatten om kvinders rettigheder.

Det var specielt kvinders seksuelle rettigheder, der blev sat betydelige mere fokus på end førhen. Betydelig flere kvinder fra arbejderklassen og middelklassen havde fundet vej ud på arbejdsmarkedet. [1] Denne stigning betød at interessent for, som kvinde, selv at kunne bestemme over egen familieplanlægning voksede stødt. I den forbindelse dukkede en eksistentiel diskussion op i samfundet, nemlig den frie abort. Abortkampen blev dermed svaret på kampen om kvinders seksuelle frigørelse. Et krav om fri abort betød, at kvinden ville få retten til selv at bestemme over egen krop. [2]

Netop dette blev der set ilde på. Op igennem historien har det været kendt, at kvindens rettigheder og status generelt afhang af om, hvorvidt hun var villig til at acceptere, at hun var mandens ejendom. Derfor var denne debat om kvindens ret til selv at bestemme over egen krop et voldsomt brud i de seksuelle normer, der tidligere havde været i samfundet. [3] Det var ligeså den etiske holdning til spørgsmålet om abort, der stod overfor et betydeligt skred.

Tidligere havde det været en kendsgerning, at man i Danmark betragtede en svangerskabsafbrydelse som et mord, og de involverede kvinder blev derfor dømt til døden. [4] Uønsket graviditet og manglen på viden omkring prævention var tæt forbundet.

Blufærdigheden omkring sex og prævention var stor. Det medvirkede til, at regeringen i 1961 udsendte en vejledning til folkeskolerne [5]. Dette var ganske vidst et stort skridt i den rigtige retning for kvindekampen og ikke mindst abort kampen, men der var stadig ting, der ikke var

1

Leksikon for det 21. århundrede. Se internetlink

http://www.leksikon.org/art.php?n=3163

2

Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning (kvinfo.dk. Se internetlink

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

3

Viden om Danmarks historie fra oldtiden til i dag. Se link internetlink:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-abort/
4

Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning (kvinfo.dk. Se internetlink

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

5

”Synspunkter for seksualundervisningen” i ”Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen”, 1961 s. 7-12. Se

internetlink http://www.kvinfo.dk/side/1046/

Side 5

5 taget op endnu. Blandt andet spørgsmålet om hvorvidt unge kvinder skulle havde muligheden for at benytte sig af prævention. Kravet lød på, at kvinden skulle betragtes som et væsen med de samme seksuelle lyster som manden, og derfor også skulle havde muligheden for selv at tage ansvar for egen krop.

Sagen skred fremad og antallet af kvindelige folketingsmedlemmer steg. Det medførte til at ved SF’s fremsatte et lovforslag i 1972, hvor samtlige kvindelige politikere stod frem og bakkede kvindeorganisationerne op om forslaget. Det bundede til sidst ud i, at der året efter blev fremsat til lovforslag af regeringen [6].

En af de kvinder der var frontfigur i denne debat, var forfatteren og debattøren Ulla Dahlerup.

Hun dukkede op i diverse medier og vakte opsigt ved at udfordre samfundets seksualmoral.

Analyse

Lav en retorisk analyse af udvalgte medier der udtrykker holdninger omkring indførelsen af den frie abort

Ulla Dahlerup vakte stor opsigt og forargelse, da hun i 1963 optrådte i et interview i tv-udsendelsen ”Focus”. Hun var i studiet for at kommentere på hendes tidligere udtagelser i tidsskriftet ”Eksponent”. I denne tv-udsendelse argumentere hun ivrigt for, hvorfor hun mener, at unge kvinder skal have samme seksuelle rettigheder som mænd og dermed have muligheden for at få et pessar.

Har du slet ingen situationsfornemmelse?

Det kan være en fordel at have flair for at kunne regne ud hvilke talesituation, man befinder sig i. Ved man dette, bliver man automatisk en god retoriker.

En talesituation består af seks elementer, der alle afhænger af hinanden. Taler, emne, sprog, tilhører, omstændigheder og intension.

Taleren, som i dette tilfælde er Ulla Dahlerup, skal udstråle ærlighed og troværdighed. Disse elementer er vigtige for at kunne overbevise publikum og dermed vinde deres accept. Det første tegn på ærlighed, Ulla Dahlerup viser, er hendes medvirken i tv-programmet. Hun står ved sine holdninger og, er ikke bange for at vise det. Hun er troværdig i hendes måde at svarer

6

Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning (kvinfo.dk. Se internetlink

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

Side 6

6 på spørgsmål og argumentere for hendes svar på. ”I dag er der 25 % af piger mellem 15 til 19 år som er ugifte mødre”.(tv-udsendelsen ”Focus”) Hun har statistisk belæg for det, hun siger, og det er med til at skabe troværdighed som taler. Hendes valg af emne, er vi heller ikke i tvivl om. Hun snakker ikke kun om kvinders ret til pessar, men også hvordan hele kvindesynet skal ændres ”Jeg tror at det er nødvendigt for os, at vi kommer ud af hele kristendommens syn på kvinden”. (tv-udsendelsen ”Focus”). Det giver et indtryk af, at der er substans i emnet. Det sprog Ulla Dahlerup benytter sig af, er let for tilskuerne at kunne relatere til. Dermed opstår der ikke forvirring hos dem, da alle kan følge med på dette plan. Tilhørerne er et af de vigtigste elementer. Er man som taler ikke i stand til at ramme sit publikum, vinder man ikke deres tillid og interesse. Ulla Dahlerup er klar over, hvilken målgruppe hun ønsker at ramme, derfor fokusere hun udelukkende på det kvindelige væsen. I og med at hun jo selv er en kvinder skaber det et symmetrisk magtforhold imellem målgruppen og taleren, og det er kun til Ulla Dahlerups fordel. Omstændighederne eller konteksten er endnu en vigtig faktor. Hendes medvirken i denne tv-udsendelse er endnu et eksempel på, at Ulla Dahlerup er klar over, at de omstændigheder hun medvirker under, er risikable, men hun gør det alligevel. Hele Ulla Dahlerups intension med hendes medvirken er, at få sat fokus på det problem, mange unge piger står i, når de begynder at bevæge sig ud i voksenlivet. Hun vil forhindre ufrivillige

graviditeter og dermed også abort.^{7}

Ulla Dahlerups forslag om gratis pessarer til unge kvinder, medførte til en større debat i blandt andet dagbladet ”Politiken”. Den ivrige debattør og forfatter Ulla Dahlerup deltog selv i debatten. I følgende afsnit bliver der gået i dybden med hendes evner indenfor talegenren.

Kunsten at tale

Et debatindlæg/tale/tekst som det Ulla Dahlerup skriver til Politikken den^{8}

dækker over betegnelsen sagprosa. Sagprosaen forsøger at fremstille verden, som den forekommer at være. En taler eller en debattør, som Ulla Dahlerup er, kan operere i tre forskellige talegenre. Retstalen, den politiske tale eller lejlighedstalen.

7

Jimmy Zander Hagen, Sprog og Tale. Mundtlighed i dansk. Systime 2005.

Nanna Flindt Quist: ”On Purpose”. Gyldendal 2009. Side 9-19

8

Debatindlæg af Ulla Dahlerup, Politiken Se internet link

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=355

Side 7

7

Det er nødvendigt at finde ud af, hvilken en af disse tre talegenre Ulla Dahlerup benytter sig af inden, vi kan finde ud af, hvilken hensigt denne tale har, og ikke mindst til hvilke publikum talen henvender sig til.

Tager man udgangspunkt i debatindlægget "Det omstridte problem" fra Politiken af Ulla Dahlerup, er det indlysende, at vi kan konkludere, at denne tale er en politisk tale og derfor hører indenunder tekstgenren debatterende tekster. Denne form for talegenre har som

hovedformål til opgave at overbevise og vinde tilskuernes/læsernes tilslutning.

Hvad er dine argumenter?

Sagprosa er en genre, hvor afsender prøver på at præsentere virkeligheden. Derfor er det vigtig, at afsenderen har sine argumenter i orden, således at modtageren bliver overbevist. En hver argumentation består af en påstand, et belæg og en hjemmel. Ulla Dahlerups påstand er i dette debatindlæg: Kvinder skal have ret til at have et seksualliv, og dermed skal de også have ret til at få et pessar. Hendes belæg for denne påstand er: Det vil få antallet af både; ugifte mødre, svangerskabsafbrydelser, ufrivillige ægteskaber og uønskede børn til at falde. Hendes hjemmel er: Har man muligheden for at beskytte sig, og er man tilstrækkelig oplyst, sker der

               9
ingen fejltagelser.

Der findes to former for argumentation: den åbne argumentation og den skjulte argumentation. Den åbne argumentation er den form for argumentation, afsenderen åbent står inde for. Denne form for argumentation kommer blandt andet til udtryk i allerførste afsnit af debatindlægget af Ulla Dahlerup. De fire punkter i starten af teksten er Ulla Dahlerups hovedargumenter. Det er de påstande, hun går ud fra, og dem hun bygger videre argumentation på.

Ulla Dahlerup bruger også den skjulte argumentation. Denne form for argumentation bliver bl.a. andet brugt i form af overtalingsteknikker, som afsenderen benytter sig af. Dette kommer til udtryk, når Ulla Dahlerup bruger følelsesargumenter således: ”Hvor mange piger findes der, tror De, som aldrig retter sig psykisk, fordi de har været nødt til at få fjernet et barn(…)”("Det omstridte problem" Politiken). Ulla Dahlerup bruger også den skjulte argumentation, når hun latterliggøre sin modstander, som i dette tilfælde er Hr. overlæge Hans Bjerre. Ulla Dahlerup prøver at ramme ham, på det som burde være hans bedste kort, nemlig den autoritet han har

9

Nanna Flindt Quist: ”On Purpose”. Gyldendal 2009. Side 9-19

Side 8

8 som læge. Dette kommer ud således: ”Man må håbe på Deres uvidenhed, når De - trods disse kendsgerninger - tør tage det ansvar at gå mod udbredelsen af præservativet” ("Det omstridte problem" Politiken)

Hun prøver således at vinde tilskuerne over på hendes sige, ved at fremstille overlægens uvidenhed.

Tilliden overskygger fornuften, følelserne tager over

Der er mange forskellige måder at nå ud til sit publikum med sine argumenter på. Disse måder kaldes for appelformer. Der findes tre forskellige appelformer. Disse appelformer appellerer til forskellige elementer hos mennesket. Logos appellere til menneskets fornuft og sans for logisk tænkning, mens patos appellerer til et menneskes moral og følelsesregister, mens den tredje appelform etos appellerer til mennesket tillid til et andet menneske.

Det er tydeligt, at Ulla Dahlerup har taget højde for disse appelformer i hendes debatindlæg.

Det er dog også tydeligt at se, at hendes indlæg indeholder to af de tre appelformer. Det er indlysende den måde, hvorpå Ulla Dahlerup benytter sig af appelformen, logos i hendes debatindlæg. Dette kommer blandt andet til udtryk således:

”Hvert eneste år foretages der landet over tusindvis af legale og illegale svangerskabsafbrydelser.” ("Det omstridte problem" Politiken). Ulla Dahlerup tvinger læseren til at bruge sin intellektuelle og logiske sans. Hun kommer her med et argument, som skal understøtte hendes politiske holdning omkring emner som prævention, uønsket graviditet og abort. Det hun nævner her beviser, at hun har belæg for det, hun siger. Hun har statiske tal der understøtter og dokumentere hendes påstand.

Ulla Dahlerup benytter sig ligeledes af appelformen, patos. Dette kommer til udtryk i hendes indlæg således: ”(…)Kan det virkelig tænkes, at De aldrig har haft en purung, gravid pige inde i Deres konsultationsværelse, en stump pige, som grædende har bedt om Deres hjælp?”. ("Det omstridte problem" Politiken). Ulla Dahlerup fremstiller dette billede denne her uskyldige, stumme og purunge pige som sidder i et sterilt konsultationsværelse og grædende beder om hjælp. Dette billede har til opgave, at tvinges os som læser til at dykke ind i vores eget

Side 9

9 personlige følelsesregister, hvormed vi på den måde lader os overbevise om, at der bør gøres

noget i denne sag.^{10}

Diskussion og vurdering

Lav en diskussion og vurdering af hvilken betydning indførelsen af den frie abort fik for den danske kvindebevægelse

Da sagen omkring den frie abort blev afgjort den 24.5.1973 med 95 for, 56 imod og 17 hverken eller [11]. Denne vedtagelse var en enorm sejr for den danske kvindebevægelse og et stort skridt i den rigtige retning med hensyn til kvinders seksuelle frigørelse.

Alligevel mødte dette nye lovforslag stor modstand hos bl.a. Kristeligt Folkeparti, der ligesom kvindebevægelsen, havde gjort abortspørgsmålet til en af deres mærkesager. Pjecen ”RETTEN

TIL LIVET” fra 1977 var resultat af en større kampagne mod den frie abort.^{12} Kristelige

Folkeparti mente, at denne nye lov var et tilbageslag. Den ville på sigt begrænse et menneskes ret og værdighed. Kvindebevægelse mente dog at loven, trods alt, betød et fremskridt for kvindesagen og ikke mindst kvindens rettigheder. Sådan udtrykkes det i et indlæg af Kvindehusets Abortgruppe "Fri abort - tvungen abort” [13]

Der er dog visse ting både det Kristelige Folkeparti og Kvindehusets kunne blive enige omkring den nye lov. Her bliver den kaldt en glimrende spareforanstaltning for staten. [14], og den billigste løsning på et vanskeligt problem. [15]

Der kan herefter diskuteres om, hvorvidt indførelsen af den frie abort havde en positiv eller negativ indvirkning på selve samfundet. Denne indførelse var dog en vigtig epoke i kvindehistorien, da den betød, at kvinden nu havde retten til at bestemme over egen krop. En

10

Jimmy Zander Hagen, Sprog og Tale. Mundtlighed i dansk. Systime 2005. Side 74

Jørn Ingemann Knudsen. Textanalyse.dk 2. udgave. Systime 2007.

11 loven om fri abort vedtaget se videoklip

http://www.dr.dk/skole/historie/tema/foerst_i_60erne/kvindeliv/sex_moral.asp

12

”RETTEN TIL LIVET”, pjece udgivet af Kristelig Folkeparti, 1977 se internetlink:

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

13

"Fri abort - tvungen abort. Et indlæg fra Kvindehusets Abortgruppe. 1975 se internetlink

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

14 14

"Fri abort - tvungen abort. Et indlæg fra Kvindehusets Abortgruppe. 1975 se internetlink

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

15

”RETTEN TIL LIVET”, pjece udgivet af Kristelig Folkeparti, 1977 se internetlink:

http://www.kvinfo.dk/side/1046/

Side 10

10 vigtig ting for kvindebevægelsen var netop at gøre op med den seksualmoral, der herskede i samfundet. Indførelsen af den frie abort kom til at blive svaret på kvindens seksuelle frigørelse, da den resulterede i debatten om kvindens ret til prævention. Det kom til, at betyde at kvinden nu kunne blive betragtet som et kønsvæsen på lige fod med manden. Igen betød det ét skridt nærmere et samfund, men fuldkommen ligestilling.

Konklusion

Den frie abort kom for alvor på programmet i 1960’erne, da kvindebevægelsen valgte at gøre denne kamp til en af deres mærkesager. Denne debat blev senere startskuddet til et voldsomt skred i de seksuelle normer, der var i samfundet. Kvinden blev ikke set på som værende et kønsvæsen med seksuelle lyster og behov, derfor var denne debat ikke blot et opgør med retten til fri abort, men ligeså meget et opgør mod hele kvindesynet. Abortkampen blev derfor svaret på kampen om kvinders seksuelle frigørelse. En af frontfigurerne bag denne debat var debattøren Ulla Dahlerup. Hun medvirkede både i tv-programmet ”Focus” og i avisen Politiken. Her gjorde hun op med det diskriminerende kvindesyn. Hun brugte argumentation til at bevise sin påstand, og hun gjorde ligeså opmærksom på, at hun havde belæg for det, hun sagde i offentligheden. De retoriske virkemidler hun benyttede skulle overbevise hendes publikum om at denne sag, var værd at tage op til diskussion. Hendes og resten af kvindebevægelsens besvær bag frugt i den sidste ende. Et lovforslag om fri abort blev vedtaget den 24.5.1973. Indførelsen af den fri abort havde en stor betydning for hele den danske kvindebevægelse. Trods stor modtand fra bl.a. Kristeligt Folkeparti, som havde helt andre synspunkter, var det en stor sejr for kvindebevægelsen, da det betød at kravet om seksuel ligestilling var blevet imødekommet.

Side 11

11

Litteraturliste internet:

Fri abort . Udgivet af Århus Universitet . Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-abort/ - Besøgt d.

(Internet)

Kvindebevægelsen i Danmark. Udgivet af Leksikon for det 21. århundrede . Internetadresse:

http://www.leksikon.org/art.php?n=3163 - Besøgt d. (Internet)

Abort . Udgivet af Dansk center for kvinde- og kønsforskning . Internetadresse:

http://www.kvinfo.dk/side/1046/ - Besøgt d. (Internet)

Bøger:

Ingemann Knudsen , Jørn : Tekstanalyse.dk . 2. udg. Systime, 2007. (Bog)

Flindt Quist, Nanna : On Purpose. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

Videoklip:

Danmarks radio : Videoklip . Folketinget , 1.11.2010

Danmarks radio : Interview . Ulla Dahlerup , Focus, 1.11.2010