DHO om Nationalromantikken | Historie og litteratur

Side 1

STX 2.g

Nationalromantikken

– Historie og litteratur

Dansk-Historie opgave

STX 2.g

12/17/2010

Side 2

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 1 af 15

Contents

Indledning ............................................................................................................................................ 2 Danmarks rolle under Napoleonskrigene ............................................................................................ 3 Analyse af historiske kilder og ”Fædrelandssangen” ........................................................................... 5 Vurdering af Københavns bombardements mulige betydning for nationalromantikken ................... 9 Konklusion .......................................................................................................................................... 10 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 10 Bilag .................................................................................................................................................... 12

Side 3

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 2 af 15

Indledning

Danmark førte i slutningen af 1700-tallet en politik, der gjorde det muligt at udnytte kæmpende landes krige. Det omgik reglerne for farvandsbetingelser og stod neutralt, når der var allermest brug for det, og det kostede landet dyrt i sidste ende. Danmarks situation vendte sig fra en lukrativ handel til en hård økonomisk modgang og afståelsen af nationalt territorium. Dette gav sig samtidig udslag i mangel på dansk fællesskabsfølelse, og denne skulle på ny defineres.

Jeg vil i det følgende redegøre for Danmarks rolle under Napoleonskrigene, dernæst vil jeg analysere historiske billeder og tekst fra Københavns bombardement, samt ”Fædrelandssangen” af Adam Oehlenschläger. Til sidst vil jeg vurdere Københavns bombardements mulige betydning for nationalromantikken.

Til analysen vil jeg benytte mig af den historiske kildekritik ved behandling af historiske billeder og tekster, og til danskanalysen vil jeg benytte mig af den hermaneutiske metode. Opgaven er afgrænset til analytisk set kun at beskæftige sig med én begivenhed, Københavns bombardement, og de valgte billeder og den historiske tekst er netop relevante for denne begivenhed. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for Danmarks rolle under Napoleonskrigene.

Side 4

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 3 af 15

Danmarks rolle under Napoleonskrigene

Under Napoleonskrigene, undertiden også kaldet koalitionskrigene, der startede med den franske revolution i 1789 [1], var Danmark stort set et neutralt land. Grundene til at Danmark valgte at være neutralt kan være flere. Bl.a. mente mange danskere fra borgerskabet og de akademiske kredse, at demokratiet var sikret af den danske enevælde, og at der derfor ikke var behov for en politisk revolution. [2] Det hævdes også, at Danmark valgte neutraliteten for at opnå større handel med de lande, der aktivt førte krig, såsom Frankrig. Danmark var i skiftende neutralitetsforbund med de nordiske lande, og disse forbund gav dem større handelssikkerhed. Danmark lukrerede derved på den blomstrende handel, der udviklede sig i krigstiderne. Det havde i 1780 indgået en kontrabandepolitik, der pressede England til at lade Danmark handle frit uden fare for visitation og kapringer. Ved at være i neutralitetsforbund med blandt andre Rusland kunne Danmark, der indtil

1814 også ejede Norge, således bevare sin magt og handelsfrihed og samtidig undgå krig med f.eks. England - en skæbne, som Holland ikke undgik [3]. Det nordiske neutralitetsforbund brød sammen i 1792, da Rusland indgik krig med Osmannerriget, og i 1794 måtte Danmarks daværende udenrigsminister A.P. Bernstorff indgå i et nyt neutralitetsforbund med Sverige for at styrke Danmarks position. Danmark og Sverige dannede en alliance ved at beskytte Østersøen mod kapervirksomheder og dette blev et nyt element, som Bernstorff kunne true England med i sin kamp for at lade Danmark handle frit. [4]

Rusland havde ellers presset på for at få Danmark med i krigen mod Frankrig, der dominerede landjorden, men Danmark valgte igen at være neutrale.

Bernstorff døde i 1797 og overlod udenrigsministerposten til sin søn Christian Bernstorff, men denne havde ikke den samme indflydelse på den ældre kronprins Frederik , der selv ville styre landet, og Frederik indførte igen kabinetsstyre med sig selv som førsteminister.

Danmark begyndte nu på en mere truende måde at føre deres handelspolitik, da de benyttede sig af konvojering. En konvoj er et følge til handelsskibe, der består af krigsskibe, som har til formål at beskytte handelsskibene mod eventuelle kapere. Dette gav Danmark yderligere beskyttelse og sikrede, at de kunne drage fuldt udbytte af de kæmpende landes krige [5]. I starten betød denne konvojering ikke det store for England, men det fik senere betydning, da England vandt et stort

1

Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 59

2

Samme, side 63

3

Samme, side 57

4

Samme, side 63

5

Samme, side 64

Side 5

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 4 af 15 slag i Middelhavet og genvandt kontrollen dér. Danmark var nu tvunget til at indgå i en formel koalition med englænderne, hvilket de fik at mærke, da England krævede retten til at visitere

danske skibe^{6}.

For at undgå yderligere konfrontation måtte Danmark indgå i det gamle væbnede neutralitetsforbund med Rusland, og det blev dermed Rusland, som måtte stå til ansvar for Danmark. Det var meningen, at Danmark nu sammen med Sverige skulle lukke Østersøen af for England med deres samlede flåder, men man var for sent ude med oprustningen og i marts 1801, ankom en engelsk flåde på 53 enheder til farvandet nord for København. D. 2. april kl. 11 åbnede englænderne ild og kampen, der senere blev kendt som ”Slaget på Reden” var i gang. Danmarks østlige forsvarslinie måtte give op henad eftermiddagen og kronprinsen forhandlede en våbenhvile. Der blev indgået forhandlinger med englænderne, der krævede, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsforbundet i 14 uger. Efter en pause i krigene meldte Danmark sig igen neutral, da krigene igen brød ud i 1803, men måtte vælge side, da Napoleon vandt territorie i

Nordtyskland. Den danske kronprins udskød valget, da Napoleon endnu ikke havde vundet over

Rusland.^{7}

I 1807 kunne kronprins Frederik ikke længere udskyde sit valg. England frygtede nemlig, at Danmark skulle tilslutte sig Frankrigs fastlandsblokade, der havde til formål at udelukke England fra europæisk handel. Det var samtidig bange for, at Frankrig skulle komme i besiddelse af den danske flåde. England ville have flåden udleveret, og da kronprinsen afslog, blev København angrebet og bombarderet. Ca. 2000 mennesker blev dræbt eller såret og ca. 1000 bygninger blev helt eller delvist ødelagt, før man følte sig tvunget til at overgive sig. England tog derefter den danske flåde og denne nedslående begivenhed førte til en tvungen alliance med Frankrig [8]. I 1808 bliver Frederik VI komplet enevældig og Bernstorff går af. Den senere udenrigsminister Niels Rosenkrantz havde ikke megen indflydelse på Frederik, der syntes urokkelig i sin vurdering af Frankrig og Napoleon; at de ville vinde krigen. Selv efter et katastrofalt tilbagetog for Napoleon fra Rusland ville kronprinsen stadig ikke give sig. Sammen med Danmark tabte Frankrig også folkeslaget i Leipzig, og herefter begyndte forhandlingerne i Kiel, om hvordan Danmark skulle

6

Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 65

7

Samme, side 69-74

8

Bryld, Carl Johan, Danmark Fra Oldtid Til Nutid, Munksgaard, s. 130-131

Side 6

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 5 af 15 deles op. Danmark måtte gå ind på Sveriges krav og afstod i 1814 natten mellem d. 14 og 15.

januar Norge.^{9}

Krigene havde taget hårdt på Danmarks økonomi. I 1813 igangsatte den danske stat en pengereform, der skulle nedsætte den cirkulerende pengemængde. Det var i virkeligheden et udtryk for, at statskassen var tom. Danmark var gået bankerot. [10]

Altså ændrede Danmarks rolle sig fra at være en ”innocent bystander” med gode fordele til en nation, der endte med at gå i krig og tabe. Samtidig ændrede styret sig også fra oplyst enevælde til et styre, hvor kong Frederik VI var komplet enevældig.

I det næste afsnit vil jeg analysere Københavns bombardement ud fra historiske kilder og tekst, samt foretage en tekstanalyse af ”Fædrelandssang” af Adam Oehlenschläger.

Analyse af historiske kilder og ”Fædrelandssang”

Under Københavns bombardement var der mange kunstnere, der prøvede at indfange scenariet på lærred. Der blev malet utallige billeder af både angrebet og den senere genopbyggelse af København. Jeg har valgt to ud til nærmere analyse. Kilde 1 [11] forestiller Københavns bombardement under udførelsen netop natten mellem d. 4 og 5. september 1807, her i

Christianshavn. Personerne i forgrunden på billedet, der tæller mænd i uniform, kvinder, børn, hunde og sårede bevæger sig alle væk fra bombeskytset, som man kan se regne ned over byen i baggrunden. Der bliver båret sårede væk, og der ligger samtidig sårede på jorden. En kvinde og en mand har sat sig på en dragkiste, kvinden med barnet i skødet. Persongalleriet synes ikke at være i fysisk fare, men fremtræder desillusionerede. Der ses endda et par mænd i uniform, som drikker fra flasker og konverserer. Man kan se på himlen at det er nat, men himlen er til gengæld oplyst af skæret fra bomberne, og der stiger store mængder røg op fra brandene. Vi får af kunstneren leveret et storstlået panoramaudsyn, så man kan danne sig et overblik over situationen. Der er samtidig fokus på en brændende kirke i baggrunden og en udvisket bro, der fører over vandet.

Broen bliver en overgang fra baggrundens inferno til forgrunden af billedet, hvor der ikke længere

9

Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 80-87

10

Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 88

11

Se bilag

Side 7

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 6 af 15

”flygtes”, men hvor håbløsheden hersker. Farverne orange og gul er blevet brugt til dramatisk at demonstrere eksplosioner og brande. Maleriet er af C.W. Eckersberg, der er kendt for sine billeder under netop denne begivenhed, og han har sandsynligvis malet det få dage efter bombardementet ud fra sine skitser, som han flittigt udformede under angrebet. Modtagerne af dette billede er de mennesker, der ikke har været tilstede under bombningen, men også de københavnere, der ønsker et overblik over situationen. Dette maleri var en nyhedshistorie, en slags supplement til avisen for datidens københavnere. Eckersberg var vidne til denne begivenhed og havde også bombardementet tæt ind på kroppen, da han boede i Landemærket tæt ved Vor Frue kirke, der var stærkt medtaget efter bombardementet. En bombe styrtede også ned i huset,

hvor han boede til leje^{12}.

Formålet med dette billede er at vise københavnerne situationen, som den var. At mange mennesker var modløse og fortabte denne nat. Selv soldaterne havde opgivet kampen og drak nu spiritus. Det viser en udtrykkelig mangel på kampgejst og illustrerer også et overrasket Danmark , der er uforberedt på et angreb på hovedstaden, der utvivlsomt har været betragtet som et sikkert og ukrænkeligt sted. Eckersberg har måske benyttet sig af unaturlig belysning til at få sin pointe slået fast, men billedet ligger ikke langt fra, hvordan vi kunne forestille os situationen havde set ud. Han har gengivet sceneriet så godt som det var muligt. Billedet viser os, at mange københavnerne var magtesløse under bombardementet, og dette passer fint med ovenstående redegørelse, hvor jeg beskrev hvordan Danmark måtte overgive sig i sidste ende. Maleriet viser tydeligt, at det ikke er en sejrsånd, der gennemstrømmer københavnerne.

Kilde 2 [13] forestiller også København natten mellem d. 4 og 5. september 1807. Bombardementet befinder sig stadig i baggrunden, men nu er vi kommet tættere på. Vi befinder os på

Landemærket, og Vor Frue tårn er i brand. Personerne på billedet er her skræmte og dukker sig i modværge mod eventuelle bomber, der måtte falde. Der er igen en mand i uniform, midaldrende mænd, kvinder og børn i forgrunden. En kvinde ligger i mellemgrunden og er såret. En anden kvinde er faldet om i soldatens arme. Folk flygter, og de sårede og chokerede må bæres væk. Der befinder sig en hest i forgrunden, der stejler og virker skræmt. Der er mennesker på hele vejen og der ses også to skikkelser flygte meget tættere på branden. Disse to er malet så det ser ud som de

12

Lindeberg, Lars, De så det ske – Englandskrigene 1801-14, Lademann Forlagsaktieselskab, 1974, s. 121

13

Se bilag

Side 8

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 7 af 15 brænder. Kompositorisk peger alle linier på billedet mod den brændende kirke. Billedet er malet i normalperspektiv, så maleren er i øjenhøjde og identificerer sig med afbillede. Dette billede er også et maleri af Eckersberg, og malet få dage efter begivenheden. Målgruppen er de københavnere, der ønsker et nærbillede af begivenhederne og et eventuelt følelsesbillede fra de, der var nær eksplosionerne. Eckersberg er igen førstehåndsvidne og han formidler, hvad han så den dag. Eckersberg har haft til formål skildre den rædsel, som mange københavnere måtte gennemleve under bombardementet. Det var en nat, hvor mange måtte leve med uvisheden om, hvorvidt den næste bombe ville ramme netop deres tag. Eckersberg har skildret bekymrede ansigter, og benyttet sig af et stort persongalleri til at understrege sin pointe. Formålet med billedet passer også godt med, hvad jeg tidligere har fastslået, at Danmark var hårdt presset og overmandet af englænderne.

Jeg vil nu analysere en historisk tekst fra tiden kort efter bombardementet. Kilde 3 [14] er en forordning formuleret og sendt ud af overpræsidenten, borgmesteren og byrådet, men indholdet blev dikteret af kongens hof. Teksten er skrevet d. 18 september 1807. Forordningen er et officielt dokument fra byrådet, og den har formentlig været opsat som offentligt opslag rundt om i byen.

Teksten er skrevet på dansk, og den fortæller, hvordan folk ikke måtte bygge på nedbrændte pladser, før der var truffet officiel afgørelse om den enkelte matrikels fremtid. Dette er en førstehåndstekst i original skrift og dermed også en primær tekst. Teksten er skrevet blot få uger efter bombardementet og er derfor samtidig med begivenhederne. Teksten søger at få folk til at stoppe genopbygning præget af forhastet sjusk [15]. Samtidig fortæller teksten os også, at københavnerne var ivrige efter at få deres gamle liv tilbage. Det viser, at byrådet havde administrative problemer med at træffe afgørelser og bevillinger i det enorme omfang, der var brug for i genopbygningsfasen.

I det næste afsnit vil jeg ud fra et litterært synspunkt analysere ”Fædrelandssangen” af Adam Oehlenschläger. I analysen vil jeg lægge vægt på væsentlige periodetræk fra nationalromantikken.

14

Se bilag

15

Lindeberg, Lars, De så det ske – Englandskrigene 1801-14, Lademann Forlagsaktieselskab, 1974, s. 131

Side 9

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 8 af 15

Kilde 4 [16] er en sang skrevet af Adam Oehlenschläger i 1823 og er indbefattet i hans værk ”Poetiske Skrifter Bind 1”. Teksten er bygget op strofevis med 6 vers i hver strofe. Det er et rimdigt med formen ABACDC. I første strofe lægger Oehlenschläger ud med at præsentere Danmark som et naturskønt land. Naturen spiller en stor rolle i nationalromantikken. Samtidig nævnes den nordiske gudinde for frugtbarhed, Freja, som er en del af den guldalder, som nationen skal opløftes til igen. Dette er endnu et nationalromantisk træk. Guldalderen var en svunden tid, som nationalromantikerne brugte meget i deres skrivning. Det er i Oehlenschlägers tilfælde den tid, hvor Danmark endnu var et storslået land, og det var kunstnerens opgave at skildre denne glemte tid gennem sin digtning. Oehlenschläger nævner ”de harniskklædte Kæmper” [17], der kæmpede i fordums tid i strofe 2. Han fortæller, at de nu hviler deres ben, i overført betydning har Danmark mistet den kampgejst, det havde før i tiden, men den kan stadig vækkes. I fjerde strofe fortælles at alle danskere er frie mennesker, men at man stadig er sin konge tro. Dette er en vigtig opmuntring til folket, og det er et nationalromantisk træk at påpege de ting, der stadig var en del af det gode ved at være dansker. Tilsvarende fortælles i femte strofe, hvordan vores frodige jord ikke svigter os. Selvom det kunne gå dårligt for Danmark udenrigspolitisk, blomstrede landbruget stadig. I sjette strofe bliver Dannebrog det fælles samlingspunkt for folket. Hvor vi før havde flere lande at skulle forholde os til, måtte vi fokusere på det, vi havde nu. Dette er den nye fællesskabsfølelse og den nye nationalstat. I niende strofe bliver det slået fast ”Vor Tid ei staar i Dunst” [18] og videnskaben og kunsten lovprises. De gamle nordiske guder Brage og Mimer minder om dengang guderne var på jord. Det er også i denne strofe, at vi får opmuntring om at fremtiden skal blive god. Et væsentligt nationalromantisk træk for samtiden var, at man var meget usikker på fremtiden, og nutiden var uoverskuelig. Derfor var det også kunstnerens opgave at sikre en god fremtid gennem opmuntring.

Af disse analyser kan sluttes, at Københavns bombardement var en meget voldsom oplevelse for københavnerne, men også for dem, der blot så det beskrevet i malerier af f.eks. Eckersberg. Det kan også sluttes, at der blev forsøgt genopbygning, og at der alligevel var en vilje til at bevæge sig fremad, væk fra den forfærdelige hændelse. Ydermere kan det siges, at nationalromantikken virkede som opmuntring til folket, om at fremtiden ville blive bedre. Samtidig ydede

16

Se bilag

17

Linje 2 strofe 1 i ”Fædrelandssang” af Adam Oehlenschläger

18

Linje 1 strofe 9, Samme

Side 10

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 9 af 15 nationalromantikken en flytning af fokus fra det som ikke burde dvæles ved, f.eks. et dårligt kongestyre og et nederlag til englænderne via bombardementet, til et fokus på basale værdier i historien, naturen og nationen. Derfor kan konkluderes, at kilde 4 er en nationalromantisk tekst.

I det følgende afsnit vil jeg vurdere Københavns bombardements mulige betydning for nationalromantikken. I vurderingen vil jeg komme ind på, om andre begivenheder også ligger til grund for nationalromantiske tanker.

Vurdering af Københavns bombardements mulige betydning for nationalromantikken

Man kan diskutere, hvorvidt Københavns bombardement lagde kimen til den nationalromantiske tankegang, og dermed var den primære årsag til nationalromantikkens fødsel, eller om det var en del af an række større tab for danskerne, der ledte hen til ovennævnte litterære periode. Men hvad affødte bombardementet i så fald af nationalromantiske tanker? Udfra kilde 3 kan man slutte at folk ønskede en genopbygning af København. På samme måde er København også nævnt i lovprisende gloser i kilde 4. Genopbygningen skabte et fællesskab omkring hovedstaden, og det var vigtigt at have noget at kunne samles om. København var med til definere begrebet nationalstat og en stor del af fædrelandssangen kan tilskrives genopbygningen af København og selve angrebet. Et argument for at Københavns bombardement kunne være årsag til nationalromantiske tanker er, at det var det første egentlige nederlag for Danmark. Slaget på Reden provokerede ikke i nær samme grad danskernes nationalisme. Det ses, da der i vid udstrækning ved Slaget på Reden blev skrevet om de danske soldaters tapre heltegerninger mod englænderne. Samtidig var der en generel konsensus om, at vi havde besejret englænderne [19]. I Eckersbergs billeder ser vi rædslen og modløsheden malet i de københavnske indbyggeres ansigter under Københavns bombardement. Der er ikke nogen tvivl om, at det var et hårdt slag for danskerne, og at det var en oplevelse, der ville være indprentet for evigt i bevidstheden hos vidnerne. Som tidligere nævnt virkede nationalromantikken også som en slags opmuntring for folket, en idé om at vi som stat kunne blive, som vi var engang. Denne glemte tid kan tolkes som tiden før angrebet. Oehlenschlägers bemærkning om de hvilende harniskklædte kæmper kan

19

Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982, side 69-73

Side 11

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 10 af 15 tolkes som en reference til Danmarks manglende kampdygtighed under englændernes angreb.

Under englændernes angreb var vi magtesløse og havde ikke den kampdygtighed, der var nødvendig for at slå dem. Dette ses også ud fra kilde 1, hvor soldaterne står og drikker spiritus og snakker, mens bomberne regner ned over København i baggrunden. Danskerne skulle finde den kampgejst igen, der var glemt i guldalderen. Et andet synspunkt kunne være at afståelsen af Norge, var det, der gjorde det virkelige udfald. Norges hovedstad Trondheim er nævnt som en mindreværdig by i fædrelandssangen, og man kunne argumentere for, at tabet af Norge var grunden til at København står lysere frem - at vi slet ikke havde brug for Norge til at begynde med.

Danskheden var sikret i hovedstaden.

Ud fra de fremlagte argumenter hælder jeg mest til, at Københavns bombardement havde en væsentlig indflydelse på nationalromantikken. Begivenheden havde stor historisk betydning og var som sagt indprentet i vidnernes bevidsthed.

Konklusion

Jeg har gennem redegørelsen udgjort en baggrund for Københavns bombardement, nemlig frygten for at Danmark skulle tilslutte sig Frankrig. Ydermere har redegørelsen belyst forholdene omkring at være et neutralt land og hvilke fordele og ulemper, der kan være ved det. Gennem analysen har jeg dækket Københavns bombardements historiske omfang og udpeget nationalromantiske træk i Oehlenschlägers digt. Ud fra vurderingen må det konkluderes, at argumenterne vægter stærkt for at Københavns bombardement havde en væsentlig betydning for nationalromantikkens opståen.

Oehlenschlägers digt fungerer som opmuntring til danskerne, der er blevet ydmyget af englænderne. Den minder os også om tiden før Københavns bombardement.

Litteraturliste

Primærlitteratur:

Lindeberg, Lars, De så det ske – Englandskrigene 1801-14, Lademann Forlagsaktieselskab, 1974

http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?p_udg_id=255&p_sidenr=102&hist=F&nnoc=adl_p

ub og

http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=255&p_sidenr=103

Side 12

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 11 af 15

Sekundærlitteratur:

Boss, Walter, Danmarks Udenrigspolitik , Systime, 1982

Michelsen, Knud og Langdahl, Berit Riis, Litteraturens perioder, Gyldendal, 2007

Bryld, Carl-Johan, Gregersen, Laurits, Hansen, David Nors, Ørum, Jørn, Sørensen, Johnny, Thorup, Lars, Windfeld, Bent, Dansk litteratur: Fra Runer til Graffiti, Systime, 1988

Bryld, Carl Johan, Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997, s. 116-133

Side 13

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 12 af 15

Bilag

Figur 1: Kilde 1

Side 14

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 13 af 15

Figur 2: Kilde 2

Side 15

Dansk/Historie opgave 17/12-2010

Side 14 af 15

Figur 3: Kilde 3

Kilde 4 forefindes på hjemmesiden listet under primærlitteratur.