DHO om fattigdom og fattiggårde i 1800-tallet

Side 1

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 1/11

________________________________________________________________________________

English abstract

The study shows how the view on the paupers in the 19^{th} century and how the general view on

the workhouses was. It also shows us that there are two different views on the subject. Anybody who entered a workhouse, because of there financial situation, loosed all rights. The conditions at the workhouses where really bad and there are plenty of examples on absent things, which was missing. Therefore the poor did not want to live at this place and many lived a life filled with misery and hunger. Henrik Pontoppidan delivers some texts which shows us the conditions from a detached point of view and makes it a kind of funny. This means people, who lived in that period could relate to it. This created a larger focus on the area, and in the end it helped creating better conditions for the paupers. This study is mostly about the generally life for a pauper, and I have chosen not to talk too much about what led to the poor peoples’ fatal economic situations.

Side 2

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 2/11

________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse

English abstract Side 2

1. Indledning Side 4

2. Fattiglemmernes forhold Side 5

2.1 Arbejdsmæssige årsager Side 5

2.2 Naturlige årsager Side 5

3. ”Naadsensbrød” Side 6

3.1 ”Vandreren. En epilog” Side 9

4. Fattiggård i stedet for fattighus Side 9

4.1 De fattiges syn på fattiggårdene Side 10

4.2 De andre borgeres syn på fattiggårdene Side 11

5. Konklusion Side 11

6. Litteraturliste Side 12

6.1 Internetsider Side 12

Side 3

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 3/11

________________________________________________________________________________

1. Indledning

I 1800-tallet var begyndte der at komme flere og flere fattige i Danmark. Dette skyldtes, at vilkårene for husmændene, fæstebønderne og landarbejderne ikke var særlig gode. Mange gange blev de nødt til at vælge mellem at sælge deres jord til en godsejer eller at sulte i længere perioder.

På netop dette tidspunkt boede 76 % af Danmarks befolkning på landet [1], og de mange nu jordløse arbejderfamilier gjorde, at der blev en kæmpe stigning i arbejdsløsheden. Det arbejde, de kunne få, var mange gange bestemt af deres uddannelsesmæssige baggrund [2]. Nogle af dem, der intet arbejde fik, endte på en af de nyoprettede fattiggårde.

Jeg vil redegøre for forholdene for fattiglemmerne på de nyopførte fattiggårde, samt se på enkelte mulige forklaringer på, hvorfor folk endte der. Dertil vil jeg analysere novellen ”Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan, der handler om den alkoholiserede Stine Bødkers kamp mod mændene, der vil sende hende på herredets fattiggård.

Jeg vil analysere ”Naadsensbrød” med fokus på de fattiges forhold på den pågældende fattiggård, samt komme kort ind på nogle af symbolerne i teksten. Jeg vil se på Stine Bødkers situation og perspektivere til, om denne situation er kendt, eller om den er et enkeltstående tilfælde.

Samtidig vil jeg kort komme ind på, om forholdene på fattiggårdene på dette tidspunkt generelt er som på denne, eller om det er et dårligt eksempel.

Jeg vil perspektivere til novellen ”Vandreren. En epilog” af Henrik Pontoppidan, der handler om en vandringsmand, der går ind i et faldefærdigt, og tilsyneladende forladt, hus, hvor han finder en gammel kone på næsten 84 år, der ligger og afventer den dag Vorherre vil komme og tage hende

med sig. Damen er desuden meget fattig, og hendes sogn vil helst have hende på ”Kassen”^{3}.

Jeg vil vurdere den reelle grund til, at fattiggårdene blev opført, synet på de nye fattiggårde og synet på fattiglemmerne. Ud over det vil jeg kigge på det fra to vinkler. Henholdsvis de fattige, med fare for at blive sendt derhen, og de selvernærende og velfungerende borgere, uden fare for at komme på fattiggården.

1

”Det danske landbrugs historie bind 3” s. 209

2

”Danmark, Historie, Samfund” s. 119

3

Fattiggårdene blev kaldt for ”Kassen”

Side 4

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 4/11

________________________________________________________________________________

2. Fattiglemmernes forhold

Fattiggårdene blev formelt kaldt for arbejdsanstalter [4], men blev i folkemunde kaldt for fattiggårde. De blev kaldt arbejdsanstalter, fordi de i sin tid blev oprettet for at få de fattige til at arbejde for de sociale ydelser, de modtog. Arbejdet kunne bestå i at flette sivmåtter og binde kurve.

De ting, fattiglemmerne fik fremstillet, blev derefter solgt på et lokalt marked og resulterede i, at fattiggårdene i nogle tilfælde blev overskudsforretninger for sognene.

Det, at fattiggårdene var lavet som arbejdslejre, og at fattiggårdsreglementerne blev lavet på værdierne: arbejde, orden, tugt og gudsfrygt [5] gjorde, at mange gamle, af frygt for at ende på en af disse anstalter, begik selvmord [6], før de blev for svagelige. Forholdene var meget dårlige, og maden var lige så dårlig. I en undersøgelse kom det desuden frem, at der på 55,4 % af fattiggårdene kun var

3-9m^{3} luft pr. fattiglem. Samtidig var de hygiejniske forhold stærkt kritisable. Blandt andet lå

mange fattighuse på fugtige steder og havde problemer med dårlig vandforsyning og vandkvalitet.

Desuden var det de færreste steder, der var indrettet ligstuer [7].

2.1 Arbejdsmæssige årsager

Da industrialiseringen slog igennem i Danmark omkring 1850 [8], var der ikke noget, der hed ”Arbejdstilsynet”, og derfor var næsten samtlige maskiner meget dårligt afskærmet. Samtidig var det almindeligt med børnearbejde på de store frembrusende fabrikker. Folk, der stod ved f. eks en mekanisk væv, skulle passe på ikke at få nogen legemsdele i klemme i maskineriet. Dette gjorde sig også gældende på landet, hvor de mange nye maskiner heller ikke var sikrede.

Hvis det forfærdelige skulle ske, at der var en, der eksempelvis fik sin hånd ødelagt i et damp-tærskeværk, var der ingen forsikring. Dermed ville den person, der på den måde var blevet uarbejds-dygtiggjort blive overladt helt til sig selv og eventuelle familierelationer.

2.2 Naturlige årsager

En anden ting, der kunne sende folk på fattiggården, var de naturlige. Hvis en familie på 8 personer, der levede af at dyrke deres afgrøder, oplevede en dårlig høst gentagende gange, så ville der hurtigt begynde at komme problemer. I løbet af 1800-tallet valgte mange at sælge deres jordlodder til den nærmeste godsejer. På den måde kunne de ved hjælp af mandens løn fra godsejeren få mad på bordet og muligvis holde sig lige over sultegrænsen.

4

Fra http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Socialpolitik/arbejdsanstalt

5

”Danmark, Historie, Samfund” s. 101

6

”Danmark, Historie, Samfund” s. 101

7

”Danmark, Historie, Samfund” s. 101

8

”Overblik – verdenshistorien i korte træk” s. 124

Side 5

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 5/11

________________________________________________________________________________

Hvis en af forsørgerne i en familie døde, skabte det også store problemer. Efter ægtefællens død ville

den tilbageværende enke/enkemand blive eneforsørger. Muligvis til en større flok børn. Dette ville

også være noget, der kunne sende en familie ud i fattigdom. Børneplejestationerne sørgede for små naturalier til understøttelse med hensyn til de mest basale nødvendigheder som for eksempel den

mælk ”Det Danske Mælke-Compagni” skænkede indtil 1917^{9}. Dette skete kun, hvis der var tale om

et nyfødt barn. Hvis der var tale om et barneløst par, ville den tilbageværende muligvis sidde helt alene tilbage. Det kunne føre folk ud i f. eks alkoholisme.

Andre naturlige årsager kunne være alderdom og sygdom. Alderdom satte på den tid mange gange en stopper for personers arbejde, ofte fordi de var blevet nedslidte af det ofte meget hårde fysiske arbejde.

Sygdomme var på dette tidspunkt heller ikke noget ualmindeligt. Mange gange var det på grund af den dårlige hygiejne. Specielt i byerne var sygdom og deciderede sygdomsepidemier et stort problem. Det hang sammen med, at byerne efterhånden var blevet så overfyldte af urbaniseringen, at alt kunne lejes ud. Mange af lejlighederne, der blev lejet ud var meget dårlige, og de var ofte både mørke og fugtige [10]. Samtidig var der stadig ingen kloakering, så afføring og andre uhygiejniske ting kunne risikere at flyde forbi i rendestenen lige ved siden af lejligheden.

3. ”Naadsensbrød”

Novellen ”Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan handler om den nye fattiggård. Fattiggården beskrives som et palads med dens dekorerede lofter, store trappegange, varmeapparater og majestætens navnechiffer funklende i guld over indgangsdøren, og det hele beskrives som fråseri [11].

Det viser sig, at fattiggårdens beboere ikke får noget ud af goderne. De sidder nemlig på 1. salen, og de fine ting er i stueetagen. Fattiglemmerne sidder i et gråt og kedeligt rum og fletter sivmåtter og binder kurve. Måtterne og kurvene bliver solgt på det lokale marked og gør, at fattiggården kører

med overskud og ”er herredet til ære og økonomisk for sognekassen”^{12}. Det er derfor, fattiggården

                           13
blev kaldt for ”arbejdsanstalten” . Teksten afspejler to forskellige synspunkter på fattiggården.

Det undrer blandt andet de almindelige beboere i byen, at herredets fattigfolk tilsyneladende blegner ved den blotte nævnelse.

Vi møder Stine Bødkers, der kæmper for at undgå fattiggården. Stine er enke, og er efter hendes ulykke med et damptærskeværk, hvor hun kvæstede sin hånd, blevet uarbejdsdygtig. Det har

9

”Døden i barndommen” s. 427 fodnoter. Mælkedonationen skete for sidste gang i år 1917 med 200 L. dagligt

10

”Danmark, Historie, Samfund” s. 119

11

”Fra Hytterne” s. 31

12

”Fra Hytterne” s. 37

13

”Fra Hytterne” s. 39

Side 6

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 6/11

________________________________________________________________________________

                                                                        14
gjort, at hun oftere har ”tyet til fattigfolks store trøster, til brændevinens barmhjertighed” . Det har

efterhånden gjort hende til alkoholiker, og hun er godt klar over, at arbejdsanstalten vil blive hendes sidste asyl.

Hun vil ikke på ”kassen”, så derfor sætter hun sig i modværge, da de kommer for at hente hende.

Hun larmer så meget, at det ender med at blive et stort tilløbsstykke for både unge og gamle. Først da sognefogeden kommer til stedet, begynder hun at samarbejde, men der skal alligevel 4 mænd til at bære den ellers så spinkle dame ud i den ventende fjællevogn. Alligevel lykkes det hende at få sine ben vristet fri af mændenes greb, hvorefter hun begynder at sparke vildt omkring sig. Det ender med, at hun bliver smidt op i vognen, der med det samme rumler af sted mod fattiggården.

Da provsten kommer kørende forbi, lidt efter at folk er begyndt at skilles, er der stadig en flok skolebørn i smøgen, hvor Stines hus ligger. Han spørger dem, hvad der er sket, og en skoledreng

svarer: ”det var bare Stine Bødkers, der kom på kassen”^{15}.

”Naadsensbrød” er en novelle om en ellers arbejdsom dame, der er kommet alvorligt til skade, imens hun arbejdede. Faktisk så slemt, at hun ikke længere kan arbejde. Det gør, at hun ryger ud i alkoholisme. Alene det, at hun ryger ud i alkoholisme gør, at hun bliver stemplet som fattig.

Allerede her er hendes uundgåelige nedtur startet, og hun kan, som hun også selv ved, kun vente på at hun bliver sendt på sognets nye fattiggård.

Denne situation var almindelig kendt på dette tidspunkt. Det var ikke ualmindeligt, at folk efter en arbejdsulykke ikke kunne arbejde længere. Det skønnes desuden, at 10 % af de samlede arbejdsulykker i Danmark i perioden ramte børn [16]. På den måde blev mange allerede fra de var meget unge invaliderede før de kom rigtigt ud på arbejdsmarkedet.

Forholdene på fattiggården var meget dårlige. Man prøvede udadtil at vise gården som et stort og flot sted, hvor fattiglemmerne havde det skønt, men alt hvad man havde gjort var at skjule den afdeling af bygningen, som fattiglemmerne faktisk var i. De sad på etagen over alle de fine ting. I et gråt og mørkt rum sad de på række og flettede sivmåtter eller bandt kurve.

                                            17
Pontoppidan nævner det ”jærnbespigrede plankeværk”

, der er rundt om hele fattiggården. Han skriver også, at fattiggården ligger på en bakketop, hvor alle kan holde øje med den. Det gør, at man straks tænke på det som et dårligt sted, og måske endda tænker på det som et fængsel. Mange af rutinerne minder sådan set også lidt om et fængsels rutiner. Da fattiglemmerne, efter inspektionen af

14

”Fra Hytterne” s. 39

15

”Fra Hytterne” s. 42

16

Fra http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=4516&M=News&PID=13200&NewsID=1178

17

”Fra Hytterne” s. 32

Side 7

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 7/11

________________________________________________________________________________

deres arbejde, skulle ned at spise, ”hvor en opsynsmand ordner dem i rækker på to og to”^{18}, skulle

de marchere ned mod køkkenlemmen. Ved køkkenlemmen fik de vælling og sild eller søbekål med roer og kartofler, imens de kunne lugte, at inspektøren fik bøf inde i hans private køkken.

Inspektøren styrer fattiggården og fattiglemmerne med hård hånd. Han sammenlignes med en underofficer, og han bruger også militærlignende straffe. Hvis ikke en fattiglems arbejde var godt nok, blev den pågældende sat ned i ”brummerne” [19], hvor de så kunne tænke over deres syndere et par dage. Samtidig tog han personens madration og fodrede sin so ”Gine” med maden i stedet.

Fattiggården bliver også på et tidspunkt sammenlignet med en kaserne på grund af dens mange faste rutiner.

Det var ikke unormalt, at forholdene på fattiggårdene var højst kritisable. Man mente tidligere, at der var mange folk, der snyltede på fattigvæsnet, og man håbede, at de strenge regler på fattiggårdene kunne afskrække nogen. Før fattiggårdene blev bygget, var det sognene pålagt, at de skulle bygge såkaldte fattighuse, hvor sognets fattige kunne få tag over hovedet uden at skulle gøre noget for det. Det blev der med et sat en stopper for ved at indføre fattiggårdene, hvor der skulle arbejdes for den husly og mad, de fik.

De fleste gårde havde jord tilknyttet, og det var så meningen, at de mænd, der kunne, skulle dyrke denne jord. Imens skulle kvinderne tage sig af det huslige.

En journalist fra Social-Demokraten var engang på besøg på en fattiggård i 1887 og her er et uddrag af, hvad hun skrev efterfølgende:

”Vi gik op ad trappen for at se på soveværelserne. Det, som her mest forbavsede mig, var ikke de sorte uappetitlige senge eller de skidne lagner, men at man fik lov til at stuve så mange mennesker sammen i et så lille rum. I et værelse svarende omtrent til en almindelig stue, var der pakket en 13-14 senge klos op ad hverandre. Den, som skulle sove i en af de inderste, kunne kun komme derhen ved at kravle over de andre…” [20].

Desuden påpegede hun, at der måtte være forfærdeligt derinde med hensyn til luften om natten, hvortil inspektøren svarede, at det var det, de havde sværest ved at få bragt til et udholdeligt stadie.

Dette var i modstrid med det, at man mente, at de fattige ville få meget bedre vilkår på fattig-gårdene, end de selv ville kunne præstere.

18

”Fra Hytterne” s. 34

19

Et småt, mørkt og aflåst rum med en træbriks, hvorpå et nyt testamente er placeret

20

”Fattige og udstødte i Danmark ” s. 54f

Side 8

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 8/11

________________________________________________________________________________

3.1 ”Vandreren. En epilog”

Novellen ”Vandreren. En epilog” af Henrik Pontoppidan handler om damen Else, der ligger for døden i sit gamle og faldefærdige hus. Hun bliver en gang imellem passet lidt af en stor pjaltet husmandskone ved navn Kathrine. Selv om hun ligger i sit gamle hus uden varme og uden at kunne bevæge sig, vil hun for alt i verden ikke sendes på fattiggården. Det skyldes ikke det, at hun mister alle sine rettigheder, hvis hun kommer derhen, men det at forholdene på fattiggården er så dårlige, at de forhold hun lever under lige nu er bedre. Dette er selvom, hun nogle nætter ikke kan sove, fordi ”så snart det bli´er mørkning, kommer de herind og rumsterer sådan rundt i hele huset og i

sengehalmen, at hun ikke kan få ro”^{21}. Her snakker husmandskonen om alle de rotter, der er i huset

og i muren uden for huset. Hvis en dame på 84 år hellere vil leve under hendes nuværende forhold, må dette sogns fattiggård have meget dårlige forhold, ligesom den fattiggård vi hørte om i ”Naadsensbrød”.

Samtidig har vi vandringsmanden, der foretrækker at leve sit liv på landevejen. Han kunne ellers vælge at vende tilbage til sit hjemsogn, hvor han så kunne komme på dets fattiggård. Her kan man ikke være sikker på, at det kun er fordi, det har meget dårlige forhold, men måske er det også fordi, kravene på fattiggårdene var for meget for ham. Desuden ville han også miste alle rettigheder resten af sit liv, deriblandt stemmeretten. Det er ikke sikkert, han er klar til at give afkald på det til fordel for et usselt liv på en arbejdsanstalt, hvor han kunne få lov til at slide og slæbe resten af sine dage uden at få noget særligt ud af det, ud over den dårlige mad.

Der er meget der i historien ”Vandreren. En epilog” gør, at man tænker på fattiggården som en meget dårlig ting og et sted, hvor folk helst ikke vil hen. Det ligner meget det indtryk, vi får af fattiggården i ”Naadsensbrød”.

4. Fattiggård i stedet for fattighus

Hovedårsagen til at man gik fra fattighuse til fattiggårde var den økonomiske. Allerede i 1588 blev sognene tvunget til at bygge huse til sognets fattige [22], men man regner med, at det var stærkt begrænset hvor mange sogne, der rent faktisk gjorde dette og i hvilket omfang. I 1856 blev der udsendt nogle regler om, hvordan fattighusene skulle være, men da man få år efter lavede en undersøgelse af 1200 fattighuse i landet, fandt man ud af, at 335 fattighuses vinduer ikke kunne åbnes, selvom det var et lovkrav. Ligeledes fandt man ud af, at der intet lokum var på 937 fattighuse. Dette havde også siden 1856 været et krav [23]. Alle disse mangler og de generelt meget dårlige forhold kom af, at sognene prøvede at spare så mange penge som muligt.

21

”Fra Hytterne” s. 138

22

”Fattige og udstødte i Danmark ” s. 49

23

”Fattige og udstødte i Danmark ” s. 49f

Side 9

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 9/11

________________________________________________________________________________

Endnu værre blev spareforsøgene, da fattiggårdene blev oprettet. Her var det ikke ligesom med fattighusene, hvor fattiglemmer fik husly uden noget til gengæld. Her skulle beboerne, de såkaldte fattiglemmer, betale for deres ophold ved at arbejde fra morgen til aften hver dag resten af deres dage. På den måde fik mange sogne ikke bare sparet penge på fattighjælpen, men nogle tjente også på fattiglemmernes arbejde [24]. Fattiggårdene var også gode som skrækmidler. De folk, der muligvis ved det gamle system var endt i et fattighus, kæmpede nu en kamp for at slippe for at komme på fattiggården. Dette gjorde, at der mange steder var blevet bygget alt for store fattiggårde, som f. eks i Nørre Lyndelse, der var beregnet til 120 fattiglemmer, men kun havde 36 i 1870 [25].

Den generelle holdning omkring de fattige i 1800-tallet var meget negativ. Derfor blev der kun lavet halvhjertede forsøg på at hjælpe dem. Det valgte man blandt andet at gøre ved at fratage de fattige deres stemmeret og fjerne alt, hvad der hed fritid. Alt dette gjorde man, imens man fik dem stemplet af hele samfundet. Derved mindskede man deres mulighed for en gang at blive velintegrerede i samfundet igen.

Selvom der var en meget negativ stemning omkring beboerne på fattiggårdene, var der generelt et meget positivt syn på fattiggårdene, og det de stod for. For de almindeligt fungerende borgere var det en smart måde at få bragt udgifterne til fattighjælp ned på.

4.1 De fattiges syn på fattiggårdene

De fattige folk rundt omkring i hele Danmark havde alle den samme mening om de nye fattiggårde, og det var ikke en positiv en af slagsen. Alle ville for alt i verden undgå at blive sendt på en af disse arbejdsanstalter og ville hellere leve et kummerligt liv uden for fattiggårdenes mure.

Tilsyneladende var ”forbedringen” af de fattiges levevilkår, ved at gå fra fattighuse til fattiggårde, en forringelse, for i takt med at antallet af fattiggårde steg stødt, faldt antallet af folk, der gerne ville have fattighjælp ligeledes.

Der er eksempler på, at folk har begået selvmord, fordi de har set det som den eneste udvej, de havde for ikke at komme på fattiggården. Dette viser meget klart hvilket syn, de fattige havde på

                         26
disse ”barmhjertighedsasyler” .

På dette tidspunkt forholdt det sig sådan, at folk, der begik selvmord, blev fordømt hårdt af kirken, og i realiteten ikke kunne blive begravet på kirkegården [27].

24

”Fra Hytterne” s. 37

25

”Fattige og udstødte i Danmark ” s. 54

26

”Fra Hytterne” s. 37

27

”Fattige og udstødte i Danmark ” s. 25

Side 10

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 10/11

________________________________________________________________________________

4.2 De andre borgeres syn på fattiggårdene

Alle andre end de fattige mente, at fattiggårdene var en god ting. Man kan se den sarkasme, Henrik Pontoppidan har brugt i ”Naadsensbrød”, da han skriver: ”besynderlig nok synes imidlertid

                                              28
herredets fattigfolk slet ikke at sætte pris på dette palads”

. Han har tidligere påpeget de store højtidelige rum med en form for overjordisk lys faldende ind gennem vinduerne, og sammenlignet disse rum med en form for kirke. Dette viser, hvad gennemsnitsbefolkningen ser, men ikke det fattiglemmerne oplever.

Fattiggårdene var egentlig blevet bygget i en god mening og skulle være der for de værdigt trængende. F.eks. dem der ikke selv var skyld i deres nuværende nød, men engang havde været agtede borgere. Dette var dog ikke det, det endte med. Lige så snart en person var blevet sendt på fattiggården, var personen stemplet ”fattiglem”, også selvom det måske ikke var personens egen skyld. Samtidig blev de sat i samme bås som småkriminelle, drankere, vagabonder og muligvis også sindslidende [29]. Dette var ikke rart, fordi det skete i meget lokale områder, så folk ville helst undgå det.

5. Konklusion

Livet som fattig i 1800-tallet var generelt meget dårligt. Allerede før fattiggårdene blev indført var der en ordning, der var meget dårlig. Da man indførte begrebet, ”man må yde før man kan nyde”, blev forholdene for fattiglemmernes kun endnu dårligere, og mange foretrak at bo uden for fattiggårdenes mure.

Da industrialiseringen slog igennem i Danmark, mærkede hele landet fremgang, men de fattige fik ikke del i denne velstand. I stedet fandt sognene ud af, hvordan de nemmest kunne vende udgifter til profit. Det blev gjort ved at bygge fattiggårdene. Ved at lave fattiggårdene som afskrækkelse til de fattige, blev der reelt færre fattige i sognene. Folk kæmpede en lang og sej kamp for at undgå at komme på fattiggårdene på grund af de meget dårlige forhold og den reelle frihedsberøvelse, der fandt sted, lige så snart de trådte indendørs.

De fattiges forhold var i lang tid overvurderede, og mange troede, at fattiglemmerne havde det godt på disse ”barmhjertighedsasyler”. Henrik Pontoppidan sørger for at berøre emnet på en lidt sjov måde, men stadig med en seriøsitet, så folk tager det alvorligt. Teksterne ”Naadsensbrød” og ”Vandreren. En epilog” skildre begge, hvordan synet var på fattiggårdene. Både fra de fattiges og middelklassens synspunkt.

28

”Fra Hytterne” s. 37

29

”Fattige og udstødte i Danmark ” s. 57

Side 11

????? ?? ????? Gymnasium

Dansk – historieopgaven i 1g ??? 11/11

________________________________________________________________________________

6. Litteraturliste

Primær litteratur:

Pontoppidan, Henrik ”Naadsensbrød” -novellesamlingen ”Fra Hytterne”

Gyldendalske Boghandels Forlag (1887)

Sekundær litteratur:

Bjørn, Claus m. flere ”Det danske landbrugs historie bind 3”

Landbohistorisk selskab (1988)

Grubb, Ulrik m. flere ”Overblik – Verdenshistorien i korte træk”

Gyldendal (2007)

Ingvorsen, Leif ”Fattige og udstødte i Danmark ”

Dansk historielærerforening (1984)

Kühle, Ebbe ”Danmark, Historie, Samfund”

Gyldendal (1989)

Løkke, Anne ”Døden i barndommen”

Gyldendal (1998)

Pontoppidan, Henrik ”Vandreren. En epilog”-novellesamlingen ”Fra Hytterne”

Gyldendalske Boghandels Forlag (1887)

6.1 Internetsider

http://da.wikipedia.org/wiki/Urbanisering (26/5-10)
http://genealogi-kbh.dk/dokumenter/Fattiggaarde%20Jan%20Pedersen.pdf (26/5-10)
http://www.danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-/fattigdom-og-
socialpolitik/ (26/5-10)
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Socialpolitik/arb
ejdsanstalt (24/5-10)
http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/boeger/fh/ (24/5-10)
http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=4516&M=News&PID=13200&NewsID=1178 (25/5-10)